I medfør af § 2, stk. 8, i lov nr. 1703 af 27. december 2018 om firmapensionskasser og efter forhandling med erhvervsministeren fastsættes:
Lov om firmapensionskasser finder ikke anvendelse på en pensionsordning, hvis intet pensionstilsagn til en enkeltperson overstiger 5.300 kr. (2005) årligt, jf. stk. 2.
Stk. 2. Beløbsgrænsen i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.
Firmapensionskasser med under 100 medlemmer kan undlade at udarbejde den skriftlige redegørelse for firmapensionskassens investeringsprincipper, der stilles krav om efter § 58, stk. 1, i lov om firmapensionskasser.
Finanstilsynet kan tillade, at firmapensionskasser med under 100 medlemmer kan fravige § 54, stk. 2, nr. 2, i lov om firmapensionskasser. Ansøges der om tilladelse hertil, skal risikosummen fastsættes til 1 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, hvis
risikosummen på ansøgningstidspunktet ikke overstiger 1 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, og
firmapensionskassen ikke optager nye medlemmer.
Firmapensionskasser med under 100 medlemmer kan undlade at indføre de nøglefunktioner, der er angivet i § 36, stk. 1, i lov om firmapensionskasser og §§ 19-21 i bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser.
Bestyrelsen for en firmapensionskasse med under 100 medlemmer kan undlade at foretage vurdering af firmapensionskassens risici efter § 7 i bekendtgørelse om ledelse og styring af firmapensionskasser.
Finanstilsynet kan helt eller delvist give firmapensionskasser med under 15 medlemmer dispensation fra § 57 i lov om firmapensionskasser.
Stk. 2. Firmapensionskasser med 15 medlemmer eller derunder, der ved denne bekendtgørelses ikrafttræden har en dispensation i medfør af § 50 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 19. september 2018, kan ansøge om dispensation i medfør af stk. 1. Ansøgningen skal modtages af Finanstilsynet senest den 1. juli 2019.
Stk. 3. Firmapensionskasser med 15 medlemmer eller derunder, der ved denne bekendtgørelses ikrafttræden var omfattet af § 77 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 19. september 2018, kan ansøge om dispensation i medfør af stk. 1. Ansøgningen skal modtages af Finanstilsynet senest den 1. juli 2019.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. januar 2019.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 777 af 11. august 2005 om undtagelser fra lov om tilsyn med firmapensionskasser ophæves.
/ Line Bergmann
Officielle noter