I medfør af § 3, stk. 1 og 2, § 5, § 7 stk. 2, § 13, § 14, § 15 stk. 3 og § 24, stk. 2 i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., fastsættes:
Bekendtgørelsen fastlægger rammer for projekter, der udtager kulstofrige lavbundsjorder af landbrugsmæssig drift og gennem afbrydning af dræn, lukning af grøfter m.v. genopretter den naturlige hydrologi i videst muligt omfang (klima-lavbundsprojekter).
Formålet med klima-lavbundsprojekter er at opnå en reduktion af udledningen af CO2 og samtidig understøtte andre hensyn, særligt vedr. natur, miljø og klimatilpasning.
Miljøstyrelsen kan efter reglerne i denne bekendtgørelse give tilskud til klima-lavbundsprojekter til kommuner, til lodsejere, til nationalparkfonde, jf. lov om nationalparker, og til fonde med almennyttige natur-, miljø- eller klimaformål. Tilskuddet omfatter lodsejerkompensation.
Naturstyrelsen kan gennemføre klima-lavbundsprojekter inden for rammerne af den afsatte bevilling og formålsbestemmelsen i § 2. Gennemførelsen kan ske ved helt eller delvist køb af projektjord, køb af erstatningsjord, salg af disse, jordfordeling og aftale om lodsejerkompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse. Jordfordeling varetages af Landbrugsstyrelsen, jf. lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
En lodsejer, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af tilskud, som EU-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, er udelukket fra at ansøge om tilskud eller indgå i gennemførelse af klima-lavbundsprojekter.
Stk. 2. Lodsejere, der er kriseramte i henhold til definitionen i del I, kapitel 2, afsnit 2.4, nr. 15, i Kommissionens EU-retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, jf. EU-Tidende 2014, nr. C 204, s. 1, er udelukket fra at ansøge om tilskud eller indgå i gennemførelse af klima-lavbundsprojekter.
Følgende projektkriterier skal være opfyldt:
Mindst 60 pct. af projektarealet er beliggende på kulstofrige lavbundsjorder med minimum 6 pct. organisk kulstofindhold, som fremgår af kort over tørveholdige jorder i MiljøGIS, som kan tilgås på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Projektarealet er mindst 10 hektar.
Stk. 2. Projektkriterierne i stk. 1 kan fraviges, hvor enten et projekt
ligger 10 pct. under den angivne arealstørrelse eller andel af projektareal på kulstofrige lavbundsjorder, eller
opfylder kravet om omkostningseffektivitet og ikke medfører forøget fosforudledning, jf. § 14, stk. 2, nr. 2 og 3.
Ansøgning om tilskud til klima-lavbundsprojekter skal indgives på et særligt ansøgningsskema, som kan tilgås på Miljøstyrelsens hjemmeside. Ansøgninger skal sendes til Miljøstyrelsen på den på hjemmesiden anviste måde.
Stk. 2. Miljøstyrelsen fastsætter antallet af ansøgningsrunder pr. år og tidsfrister for indsendelse af ansøgninger. Ansøgningsrunder med tilhørende tidsfrister offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside for et år ad gangen.
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra ansøgning indgivet senere end tidsfristerne fastsat i henhold til stk. 2.
Ansøgning om tilskud, jf. § 7, omfatter både forundersøgelse og gennemførelse af projektet og skal indeholde de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskemaet, herunder:
Ansøgers navn.
En beskrivelse af det projekt, der ønskes gennemført, herunder lokalisering.
Indtegning af projektområdet i MiljøGIS, som kan tilgås på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Oplysninger om projektets potentiale for at understøtte andre samfundsinteresser vedrørende natur, miljø og klimatilpasning, jf. § 13.
Oplysning om, hvorvidt projektet er omfattet af et samtykke eller et betinget samtykke efter reglerne i bekendtgørelsen om multifunktionel jordfordeling.
Oplysning om, hvorvidt der til arealer i projektområdet er ansøgt om eller opnået tilskud efter andre tilskudsordninger.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan kræve yderligere oplysninger af relevans for vurderingen af, om der kan gives tilsagn om tilskud.
Stk. 3. Ansøgningen skal være vedlagt tro- og love-erklæringer, hvor alle lodsejere, der deltager i projektet, tilkendegiver, at de ikke er udelukket fra at ansøge om tilskud eller indgå i klima-lavbundsprojekter, jf. § 5.
Stk. 4. Hvis ansøger er en lodsejer, der søger på vegne af flere lodsejere, eller en nationalpark eller fond, skal ansøgningen vedlægges en fuldmagt fra de lodsejere, der deltager i projektet.
En forundersøgelse skal indeholde:
En samlet beskrivelse af projektet, herunder om projektet lever op til kriterierne i § 6.
Oplysninger om projektarealets tilstand på ansøgningstidspunktet, herunder jordbundsforhold, hydrologi, afvandingsforhold og arealanvendelse.
En beskrivelse af anlægsarbejder, herunder eventuelle afværgeforanstaltninger, i forbindelse med projektets gennemførelse og et budget herfor.
Beregninger af forventet effekt i forhold til reduktion af udledningen af CO2 (ton CO2-ækvivalenter pr. ha) og i forhold til kvælstof og fosfor.
Beskrivelse af projektets konsekvenser, herunder for vandstands- og afvandingsforhold og arealanvendelse, samt afvandingskort.
Projektets lodsejertilslutning.
Indtegning i MiljøGIS af projektområdet.
Miljøstyrelsen administrerer tilskudsordningen og kan efter reglerne i denne bekendtgørelse træffe afgørelse om tilsagn om tilskud og udbetale tilskud til klima-lavbundsprojekter.
Tilskud ydes inden for et beløb, der fastsættes på finansloven. Det beløb, der fastsættes for det enkelte år, kan opdeles i flere ansøgningsrunder.
Stk. 2. Miljøstyrelsen yder tilskud på 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, jf. §§ 15-17.
er udgået
Ansøgninger om tilskud, der opfylder betingelserne i § 6, prioriteres efter følgende kriterier, jf. dog stk. 2:
Klimapotentiale.
Arealets størrelse.
Projektparathed.
Projektets potentiale for at understøtte en eller flere af følgende nationale interesser:
a) Rent vandmiljø.
b) Rent drikkevand.
c) Natura 2000 og Bilag IV-arter, jf. Rådets Direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
d) Klimatilpasning.
e) Natur og biodiversitet.
f) Friluftsliv.
g) Økologisk landbrug.
Stk. 2. Ansøgninger om tilskud til klima-lavbundsprojekter, der har opnået samtykke eller betinget samtykke til fri jordfordeling efter reglerne i bekendtgørelsen om multifunktionel jordfordeling, prioriteres forud for andre ansøgninger.
Stk. 3. Prioriteringen foretages på grundlag af pointgivning, jf. bilag 1.
Et tilsagn om tilskud består af
et tilsagn om tilskud til forundersøgelse af klima-lavbundsprojekter, og
et foreløbigt tilsagn om tilskud til gennemførelse af projektet.
Stk. 2. Når forundersøgelsen, jf. § 9, er gennemført, indsendes den til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om endeligt tilsagn om tilskud til gennemførelse af projektet, hvis forundersøgelsen viser, at klima-lavbundsprojektet
overholder i kriterierne i § 6,
ikke medfører forøget fosforudledning, der har en væsentlig negativ effekt på omgivelser, og
er omkostningseffektivt, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3. Et projekt, der har en omkostningseffektivitet på mere end 8.533 kr. pr. ton CO2 ækvivalenter, anses ikke som omkostningseffektivt.
Stk. 4. Et projekt med en omkostningseffektivitet på op til to gange den i stk. 3 nævnte værdi kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektivt, hvis projektet vil have betydelig effekt i forhold til formålet med klima-lavbundsprojektet.
Stk. 5. Hvis forundersøgelsen viser, at projektet ikke overholder bestemmelserne i stk. 2, 2. pkt., eller ikke er omkostningseffektivt, jf. stk. 3 og 4, træffer Miljøstyrelsen afgørelse om, at projektet ikke kan gennemføres og tilsagnet til gennemførelse annulleres.
Stk. 6. Stk. 2, 2. pkt., stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse for Naturstyrelsens projekter forud for gennemførelsen af projektet.
Der kan ydes tilskud til udgifter som følge af ophør af landbrugsdrift og udgifter til ikke-produktive investeringer som forundersøgelser, anden forberedelse og fysisk gennemførelse af projektet, projektledelse samt tinglysning af servitut. Udgifterne skal være nødvendige for og direkte relaterede til klima-lavbundsprojektet.
Stk. 2. Tilskudsberettigede udgifter kan være følgende:
Lønudgifter til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, tillagt 15 pct. overhead, jf. dog stk. 3.
Undersøgelser.
Information og møder.
Konsulenter.
Køb af varer og tjenesteydelser, herunder entreprenørydelser.
Anlægsarbejde.
Lodsejerkompensation for værditab.
Lodsejerkompensation for øvrige udgifter knyttet til udtagningen.
Tinglysning af servitut, jf. § 19.
Stk. 3. Udgifter til løn til personale i kommunen, der er beskæftiget med projektet, er tilskudsberettigede, hvis opgaverne ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, og udgifterne kan dokumenteres.
Stk. 4. Naturstyrelsen yder lodsejerkompensation, jf. stk. 2, nr. 7 og 8.
Stk. 5. Tilskud til lodsejerkompensation for øvrige udgifter knyttet til udtagningen, jf. stk. 2, nr. 8, gives som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren. Lodsejere, der modtager kompensation til naturarealer, skal i forbindelse med udbetaling oplyse al øvrig de minimis-støtte, som lodsejeren har modtaget i løbet af det pågældende regnskabsår og de to foregående regnskabsår.
Der kan ikke ydes tilskud til følgende projektudgifter:
Udgifter, hvortil der er modtaget EU-tilskud.
Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed.
Udgifter til aktiviteter, som tilsagnshaver, en lodsejer eller en forpagter af arealer i projektområdet er forpligtet til at gennemføre eller undlade at gennemføre i medfør af tinglyste servitutter eller anden lovgivning.
Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver.
Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden ansøgning er indsendt.
Refusionsberettiget moms.
Lodsejere ydes kompensation for værditab efter følgende satser:
Jord i omdrift: 82.500 kr. pr. hektar.
Permanent græs: 35.500 kr. pr. hektar.
Naturarealer: 4.500 kr. pr. hektar.
Stk. 2. Tilskud til naturarealer, jf. stk. 1, nr. 3, gives som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren. Lodsejere, der modtager kompensation til naturarealer, skal i forbindelse med udbetaling oplyse al øvrig de minimis-støtte, som lodsejeren har modtaget i løbet af det pågældende regnskabsår og de to foregående regnskabsår.
Tilsagnshaver er forpligtet til,
at gennemføre klima-lavbundsprojektet i overensstemmelse med tilsagnet,
at afslutte klima-lavbundsprojektet senest den dato, der er anført i tilsagnet, dog senest 2 år fra datoen for Miljøstyrelsens tilsagn om tilskud til forundersøgelser, henholdsvis 4 år fra datoen for styrelsens endelige tilsagn til projektgennemførelse,
at sikre opnåelse af nødvendige myndighedstilladelser, senest inden datoen for anmodning om udbetaling,
at dokumentere, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter og udbudsloven er overholdt, jf. § 23, stk. 2, og
at have et særskilt regnskab for alle transaktioner med tilknytning til projektet, at opbevare disse oplysninger i 10 år, og efter anmodning udlevere oplysningerne til Miljøstyrelsen.
Tilsagnshaver foranlediger tinglysning af en servitut på samtlige ejendomme inden for projektområdet om fastholdelse af naturlig hydrologi i videst muligt omfang. I servitutten skal Miljøstyrelsen være anført som påtaleberettiget.
Stk. 2. Servitutten skal indeholde bestemmelser om følgende:
Arealerne skal permanent henligge som lavbundsområde og fastholdes som græs eller naturarealer med naturlig vandstand i overensstemmelse med tilsagnet.
Arealerne må ikke omlægges.
Arealerne må ikke tilføres gødning, bortset fra den gødning, der efterlades af græssende husdyr.
Arealerne må ikke tilføres jordforbedringsmidler.
Arealerne må ikke tilføres sprøjtemidler i form af pesticider, insekticider og lignende.
Arealerne må ikke anvendes til etablering af skov eller energi-, lav- eller stævningsskov.
Arealerne må ikke anvendes til dyrkning af afgrøder, herunder ikke anvendes til frøproduktion og til dyrkning af energiafgrøder, prydvækster, pyntegrønt og juletræer, hvilket dog ikke er til hinder for, at græs og anden plantevækst på arealerne kan anvendes til græsning, slæt, rørskær, høst af biomasse eller lignende.
Der må ikke tilskudsfodres på arealerne. Tilskudsfodring af kalve under 6 måneder i kalveskjul og halm til strøelse er dog tilladt. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder.
Aktiviteter, bortset fra græsning, som ejere og forpagtere iværksætter eller tillader på den del af arealerne, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m2 og kystlinjer, skal udføres på en måde, der ikke medfører erosion af nævnte del af arealerne. Afstanden beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller for så vidt angår kystlinjer fra årets normale højeste vandstandslinje.
Kontrolmyndigheden skal have adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol.
Adgang til projektområdet er nødvendig for at kunne opfylde bestemmelser vedrørende vedligeholdelse af anlæg.
Den naturtype og tilstand, der dannes som følge af de bestemmelser, der tinglyses i medfør af bestemmelser i denne bekendtgørelse, er ikke omfattet af undtagelsesreglen (1-årsreglen), i § 2, stk. 1 og 3, i bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper.
Den, Miljøstyrelsen bemyndiger dertil, skal have adgang til arealer i projektområdet i forbindelse med målinger af effekten på klima, natur og vandmiljø, herunder til at tage jord- og vandprøver.
Miljøstyrelsen skal godkende enhver ændring af et klima-lavbundsprojekt, der har opnået tilsagn om tilskud, budgettet og projektperioden.
Stk. 2. En godkendelse af en ændring forudsætter, at det ændrede projekt fortsat overholder kriterierne i § 14, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3. Anmodning om ændring skal indsendes til Miljøstyrelsen, før den dato, hvor projektet skal være afsluttet, jf. § 18.
Anmodning om ændring af et klima-lavbundsprojekt skal indeholde følgende:
Begrundelse for ændringen.
Beskrivelse af ændringen, herunder hvad ændringen betyder for projektet.
Stk. 2. Anmodning om ændring af budgettet skal vedlægges følgende:
Begrundelse for ændringen.
Et nyt budget.
Stk. 3. Anmodning af forlængelse af projektperioden skal indeholde følgende:
Redegørelse for årsagen til, at projektet er forsinket.
En ny tidsplan, herunder angivelse af dato for, hvornår projektet kan afsluttes.
Redegørelse for, hvordan projektet kan gennemføres inden for den forlængede periode.
Miljøstyrelsen kan i tilfælde af ændringer i EU-statsstøttereglerne ændre et allerede meddelt tilsagn om tilskud, såfremt tilskuddet endnu ikke er udbetalt eller såfremt projektet endnu ikke er gennemført.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan ændre i et allerede meddelt tilsagn om tilskud, hvis der sker ændringer i de obligatoriske krav, som påhviler lodsejer. 1. pkt. finder ikke anvendelse for tilskud, der er omfattet af § 15, stk. 5 og § 17, stk. 2.
Stk. 3. Hvis et tilsagn om tilskud ændres i medfør af stk. 1, kan tilsagnshaver indgive erklæring om, at ændringerne ikke accepteres. Når erklæringen modtages i Miljøstyrelsen, bortfalder tilsagnet om tilskud, og der udbetales tilskud til udgifter, der allerede er afholdt forud for indsendelsen af erklæringen.
Stk. 4. Erklæringen, jf. stk. 3, indgives til Miljøstyrelsen på et særligt skema, som kan tilgås på Miljøstyrelsens hjemmeside. Erklæringen skal sendes til Miljøstyrelsen som anført på hjemmesiden.
Anmodning om udbetaling af tilskud fra Miljøstyrelsen skal ske ved anvendelse at et udbetalingsskema, som kan tilgås på Miljøstyrelsens hjemmeside og sendes til Miljøstyrelsen som anført på hjemmesiden.
Stk. 2. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde:
Udfyldt udbetalingsskema.
Alle udgiftsbilag.
Dokumentation for betaling af udgifterne eller en tro og love-erklæring, såfremt dokumentation mangler.
Dokumentation for indhentning af tilbud og eventuelle afholdte udbud.
De eventuelle nødvendige myndighedstilladelser til projektet.
Dokumentation for tinglysning af servitut på projektarealet.
Oplysning om lodsejere, der har modtaget lodsejerkompensation på 450.000 kr. og derover.
En slutrapport om projektets gennemførelse.
Stk. 3. Anmodning om udbetaling skal være modtaget i Miljøstyrelsen senest 3 måneder efter den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 4. Alle tilskudsberettigede udgifter skal være afholdt af tilsagnshaver på tidspunktet for udbetalingsanmodningen indsendes.
Stk. 5. Inden udbetaling kan ske, skal Miljøstyrelsen have godkendt slutrapporten for projektet. Miljøstyrelsens udbetaling skal ske inden for tre måneder fra det tidspunkt, hvor udbetalingsanmodningen er fuldt belyst.
Stk. 6. Tilskuddet udbetales til tilsagnshavers eller lodsejers NemKonto.
Tilskud efter § 23, stk. 6 udbetales som udgangspunkt i to rater. Første rate udbetales efter endt forundersøgelse og anden rate udbetales, når Miljøstyrelsen har godkendt slutredegørelsen efter endt etablering, jf. dog stk. 2-9.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Miljøstyrelsen efter ansøgning foretage udbetalinger af tilskud i flere rater, jf. stk. 4-9.
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan ikke foretage ratevis udbetalinger af lodsejerkompensation for værditab.
Stk. 4. Anmodning om rateudbetaling af tilskud skal ske ved anvendelse af skabelonen til ansøgning om rateudbetaling, som kan tilgås på Miljøstyrelsens hjemmeside og indsendes til Miljøstyrelsen på måden anvist på hjemmesiden.
Stk. 5. Private lodsejere kan anmode om at få tilskuddet udbetalt i op til fire årlige rater. Hver rate skal, bortset fra sidste rate, som minimum være på 15.000 kr.
Stk. 6. Kommuner, nationalparkfonde samt fonde som varetager almennyttige natur-, miljø- eller klimaformål kan anmode om at få tilskuddet udbetalt i op til fire årlige rater. Hver rate skal, bortset fra sidste rate, som minimum være på 50.000 kr.
Stk. 7. Miljøstyrelsen kan fravige den i stk. 5 og 6 nævnte beløbsgrænse, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til projektet.
Stk. 8. Ansøgning om ratevis udbetaling skal, vedlægges et påtegnet delregnskab, der angiver de med gennemførelsen af projektaktiviteten forbundne, afholdte og betalte omkostninger, en liste over regnskabsbilagene, samt en beskrivelse af status for projektet.
Stk. 9. Udbetaling af rater, jf. stk. 2, er betinget af, at projektet gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet om tilskud.
Hvis tilsagnshaver er en lodsejer, herunder en lodsejer, der repræsenterer flere lodsejere, en fond eller en nationalpark, udbetaler Miljøstyrelsen lodsejerkompensation direkte til de lodsejere, der deltager i projektet. Hvis tilsagnshaver er en kommune, udbetaler Miljøstyrelsen lodsejerkompensation direkte til de lodsejere, der deltager i projektet, hvis kommunen anmoder om det.
Naturstyrelsen indgår aftaler med lodsejere om projektgennemførelse og lodsejerkompensation. Udbetaling af lodsejerkompensation kan ske før projektgennemførelse efter satserne fastsat i § 17, hvis forundersøgelsen viser, at projektet opfylder kriterierne i § 14, stk. 2, 2. pkt., og der er tinglyst servitut efter § 19 på lodsejers arealer.
Miljøstyrelsen fører kontrol med overholdelse af §19, stk. 2, der gælder for tilskudsordningen.
Stk. 2. Naturstyrelsen fører kontrol med overholdelse af §19, stk. 2, der gælder for Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter.
Tilskud til gennemførelse af et klima-lavbundsprojekt skal helt eller delvist tilbagebetales, hvis:
Tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for tilsagn om tilskud.
Forudsætningerne for tilskud i øvrigt efter Miljøstyrelsens skøn er væsentligt ændrede.
Stk. 2. Lodsejerkompensation kan kræves tilbagebetalt, hvis lodsejeren eller lodsejerne i et projektområde tilsidesætter pligter ifølge tinglyst servitut.
Stk. 3. Naturstyrelsen kan kræve lodsejerkompensation tilbagebetalt i overensstemmelse med stk. 2 for Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter.
Miljøstyrelsen offentliggør oplysninger på styrelsens hjemmeside om lodsejere, der har modtaget lodsejerkompensation, jf. § 15, stk. 2, nr. 7 og 8, hvis det samlede kompensationsbeløb udgør 450.000 kr. eller derover, herunder bl.a. oplysninger om kompensationsform og tildelingsdato.
Stk. 2. Naturstyrelsen offentliggør oplysninger på styrelsens hjemmeside om lodsejere, der har modtaget lodsejerkompensation, jf. § 15, stk. 2, nr. 7 og 8 og stk. 3, hvis det samlede kompensationsbeløb udgør 450.000 kr. eller derover, herunder bl.a. oplysninger om beløb, kompensationsform og tildelingsdato.
Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022 om udtagning af kulstofrige lavbundsjorder med henblik på genopretning af naturlig hydrologi (klima-lavbundsprojekter) ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 1 finder ikke anvendelse på ansøgninger og aftaler om lodsejerkompensation for jord i omdrift med højværdiafgrøder, der er indsendt eller indgået før 1. januar 2022, jf. den hidtil gældende § 29, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022, som fortsat finder anvendelse.
Stk. 4. Bortset fra stk. 3 finder bekendtgørelsen anvendelse på aftaler om projektgennemførelse og tilsagn om tilskud, der er indgået eller meddelt efter bestemmelser i bekendtgørelse nr. 50 af 15. januar 2021 eller bekendtgørelse nr. 211 af 8. februar 2022.
Tilsagn om tilskud eller udbetaling af lodsejerkompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse gives i overensstemmelse med statsstøttegodkendelsen af bekendtgørelsen.
/ Anders Christiansen
Bilag 1
Nationale interesser, der anvendes til prioritering af ansøgninger* | |
---|---|
Klimapotentiale | Projektet har potentiale til at opnå en væsentlig CO2-reduktion. |
Projektparathed | Projektet er allerede helt eller delvist forundersøgt i anden lignende udtagningsordning. |
Multifunktionel jordfordeling | Projektet indgår i multifunktionelt jordfordelingsprojekt (MUFJO) med tilsagn eller betinget tilsagn. |
Klimatilpasning | Projektet har potentiale for at reducere risikoen for oversvømmelse af bebyggelser, kritisk infrastruktur, landbrugsjord eller natur. |
Rent vandmiljø: Vandrammedirektiv (næringsstoffer) | N-effekt: Projektet har potentiale for at indeholde tiltag som med overvejende sandsynlighed medfører en reduktion af N-udledningen i et kystvand-opland med indsatsbehov under vandområdeplanerne for anden planperiode (VP2) og vandområdeplanerne for tredje planperiode (VP3). P-effekt: Projektet har potentiale for at indeholde tiltag som med overvejende sandsynlighed medfører en reduktion i P-udledningen i oplandet til en målsat sø med indsatsbehov under VP2/VP3. |
Rent vandmiljø: Vandrammedirektiv (vandløb) | Projektet har potentiale for at indeholde tiltag, som med overvejende sandsynlighed medfører forbedrede forhold i vandløb. |
Natur og biodiversitet: Biodiversitet | Projektet har potentiale for at sammenbinde eller etablere buffer om § 3 natur eller projektet er beliggende inden for Grønt Danmarkskort eller projektet har potentiale for at sammenbinde eller etablere buffer om levesteder for bilag 4 arter/rødlistearter. |
Stk. 3. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forpligtelserne i stk. 2, nr. 4, 5, 8 og 9, 1. pkt.
Stk. 4. For Naturstyrelsens klima-lavbundsprojekter tinglyser Naturstyrelsen på samtlige ejendomme inden for projektområdet en servitut om etablering og fastholdelse af naturlig hydrologi i videst muligt omfang efter projektgennemførelse. For servituttens indhold gælder stk. 2, dog således at Miljøstyrelsen erstattes med Naturstyrelsen og tilsagnet erstattes med projektet. I servitutten skal Naturstyrelsen være anført som påtaleberettiget. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forpligtelserne i stk. 2, nr. 4, 5, 8 og 9, 1. pkt.
Natur og biodiversitet: Habitatdirektiv | Projektet har potentiale for at sammenbinde eller etablere buffer om habitatnatur eller projektet er beliggende inden for Natura 2000-områder. |
Drikkevandsinteresser | Projektet har potentiale for at understøtte en eller flere drikkevandsinteresser i projektområdet. |
Friluftliv | Projektet har potentiale for at øge den offentlige adgang til hele eller dele af projektområdet. |
Økologisk landbrug | Projektet understøtter økologisk landbrug. |
* For uddybning af de enkelte kriterier henvises til gældende vejledning. Vejledningen er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside www.vandprojekter.dk
Pointsætning | |||||
---|---|---|---|---|---|
Type | Pointmuligheder | ||||
Drivhusgasreduktion | Projektkriterie* | - | 20 | 40 | 60 |
Areal | Projektkriterie* | - | 10 | 20 | 30 |
Projektparathed** | Prioriteringskriterie | 0 | 0 | 0 | 200 |
Multifunktionel jordfordeling*** | Prioriteringskriterie | 0 | 0 | 0 | 100 |
Vandløb | Prioriteringskriterie | 0 | 1 | 2 | 3 |
Potentiale CO2 reduktion | Prioriteringskriterie | 0 | til | 15 | |
Næringsstoffer | Prioriteringskriterie | 0 | 1 | 2 | 3 |
Habitatdirektiv | Prioriteringskriterie | 0 | 1 | 2 | 3 |
Klimatilpasning | Prioriteringskriterie | 0 | 1 | 2 | 3 |
Økologisk landbrug | Prioriteringskriterie | 0 | 1 | 2 | 3 |
Biodiversitet | Prioriteringskriterie | 0 | 1 | 2 | 3 |
Friluftsliv | Prioriteringskriterie | 0 | 1 | 2 | - |
Drikkevandsinteresser | Prioriteringskriterie | 0 | 1 | 2 | 3 |
* Projektkriteriet skal overholdes for, at der kan gives tilsagn til projektansøgningen. Det honoreres med yderligere point ved større arealer og øget drivhusgasreduktion.
** Der er foretaget forundersøgelse af projektet eller der er dokumenteret stor lodsejertilslutning.
*** Der er givet tilsagn eller betinget tilsagn til multifunktionel jordfordeling efter reglerne herom.
Spænd i pointsætning | ||||
---|---|---|---|---|
Minimum uden MUFJO | Minimum med MUFJO | Maksimum uden MUFJO | Maksimum med MUFJO | |
Drivhusgasreduktion | 20 | 20 | 60 | 60 |
Areal | 10 | 10 | 30 | 30 |
Projektparathed | 0 | 200 | 200 | 200 |
MUFJO | 0 | 100 | 0 | 100 |
Potentiale CO2 reduktion | 0 | 0 | 15 | 15 |
Vandløb | 0 | 0 | 3 | 3 |
Næringsstoffer | 0 | 0 | 3 | 3 |
Habitatdirektiv | 0 | 0 | 3 | 3 |
Klimatilpasning | 0 | 0 | 3 | 3 |
Drikkevandsinteresser | 0 | 0 | 3 | 3 |
Biodiversitet | 0 | 0 | 3 | 3 |
Friluftsliv | 0 | 0 | 2 | 2 |
Økologi | 0 | 0 | 3 | 3 |
Sum | 30 | 330 | 328 | 428 |