I medfør af § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 12 b, stk. 1 og 2, § 12 c, og § 13, stk. 3, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved lov nr. 1437 af 17. december 2019 og lov nr. 1063 af 30. juni 2020, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1250 af 26. august 2020:
Denne bekendtgørelse fastsætter supplerende bestemmelser med henblik på udpegelse af tekniske tjenester i henhold til følgende EU-retsakter:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.
Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) 2018/858 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Forordning 167/2013: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer.
Forordning 168/2013: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.
Forordning 2018/858: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.
Nationalt akkrediteringsorgan: Det eneste organ i en medlemsstat med statslig bemyndigelse til at foretage akkreditering.
Emneområde: Et emne, som eksempelvis styreapparat, varmeanlæg eller bremser, der er reguleret i en særskilt retsakt, der udgør prøvningsgrundlaget.
DANAK: Den Danske Akkrediteringsfond, som jf. bekendtgørelse om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan er udpeget som Danmarks nationale akkrediteringsorgan efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter.
Færdselsstyrelsen er den typegodkendende myndighed i Danmark i henhold til forordning 167/2013, forordning 168/2013 og forordning 2018/858. Færdselsstyrelsen udpeger tekniske tjenester i henhold til forordningerne i 1. pkt.
En teknisk tjeneste skal være akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan for de aktivitetskategorier og emneområder, der ønskes som arbejdsområde. Akkrediteringen skal være gældende i hele udpegelsesperioden.
Stk. 2. Det nationale akkrediteringsorgan skal forud for akkreditering, jf. stk. 1, vurdere, om den tekniske tjeneste opfylder de relevante krav i forordning 167/2013, forordning 168/2013 og forordning 2018/858, afhængigt af dens arbejdsområde.
Stk. 3. En teknisk tjeneste, der er akkrediteret, jf. stk. 1, skal løbende overvåges af det nationale akkrediteringsorgan, der har akkrediteret den tekniske tjeneste.
Stk. 4. Det nationale akkrediteringsorgan i Danmark er DANAK, jf. bekendtgørelse om udpegning af det nationale akkrediteringsorgan.
En teknisk tjenestes personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af sine opgaver efter forordning 167/2013, forordning 168/2013 og forordning 2018/858, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. En teknisk tjenestes personale er ikke underlagt tavshedspligt over for Færdselsstyrelsen og det nationale akkrediteringsorgan, der har akkrediteret den tekniske tjeneste, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 3. En teknisk tjenestes personale er endvidere ikke underlagt tavshedspligt, såfremt andet gælder i henhold til EU-retten eller dansk ret.
En teknisk tjeneste skal være dækket af en ansvarsforsikring for de aktiviteter, den udfører på baggrund af sin udpegelse. Ansvarsforsikringen skal være gældende i hele udpegelsesperioden.
Stk. 2. Vurderingen af om en teknisk tjeneste er dækket af en ansvarsforsikring, jf. stk. 1, er en del af akkrediteringen.
Færdselsstyrelsen kan efter ansøgning udpege en teknisk tjeneste til en eller flere af de aktivitetskategorier, der er fastsat i artikel 59, stk. 1, litra a-d, i forordning 167/2013, og et eller flere af de emneområder, der er fastsat i bilag I i forordning 167/2013.
En ansøgning om at blive udpeget til teknisk tjeneste, jf. § 7, sendes til Færdselsstyrelsen. En ansøgning skal som minimum indeholde følgende oplysninger og dokumentation:
Virksomhedens navn, fysiske adresser, mailadresser og CVR-nr. eller andet momsnummer.
Virksomhedens aktivitetskategorier og emneområder, jf. § 7.
Virksomhedens ansvarlige medarbejdere og deres kontaktoplysninger.
Akkrediteringscertifikat og den tilsvarende vurderingsrapport udarbejdet af et nationalt akkrediteringsorgan, jf. § 4, stk. 1.
Police for gyldig ansvarsforsikring, jf. § 6.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger og dokumentation, der er nødvendig for at kunne vurdere, om den ansøgende tekniske tjeneste kan udpeges i henhold til forordning 167/2013.
Færdselsstyrelsen kan beslutte at begrænse, suspendere eller inddrage en udpegelse, såfremt en udpeget tekniske tjeneste, jf. § 7, ikke overholder kravene til sin udpegelse eller de krav til tekniske tjenester, der er fastsat i forordning 167/2013.
Stk. 2. Færdselsstyrelsens afgørelse om at begrænse, suspendere eller inddrage en udpegelse, jf. stk. 1, afhænger af alvorsgraden af den manglende overholdelse.
En udpeget teknisk tjeneste, jf. § 7, skal straks orientere Færdselsstyrelsen, hvis den permanent eller midlertidigt indstiller sine aktiviteter. Færdselsstyrelsens skal ligeledes orienteres om ændringer i akkrediteringen, der ligger til grund for udpegningen.
Færdselsstyrelsen kan efter ansøgning udpege en teknisk tjeneste til en eller flere af de aktivitetskategorier, der er fastsat i artikel 63, stk. 1, litra a-d, i forordning 168/2013, og et eller flere af de emneområder, der er fastsat i bilag II i forordning 168/2013.
En ansøgning om at blive udpeget til teknisk tjeneste, jf. § 11, sendes til Færdselsstyrelsen. En ansøgning skal som minimum indeholde følgende oplysninger og dokumentation:
Virksomhedens navn, fysiske adresser, mailadresser og CVR-nr. eller andet momsnummer.
Virksomhedens aktivitetskategorier og emneområder, jf. § 11.
Virksomhedens ansvarlige medarbejdere og deres kontaktoplysninger.
Akkrediteringscertifikat og den tilsvarende vurderingsrapport udarbejdet af et nationalt akkrediteringsorgan, jf. § 4, stk. 1.
Police for gyldig ansvarsforsikring, jf. § 6.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger og dokumentation, der er nødvendig for at kunne vurdere, om den ansøgende tekniske tjeneste kan udpeges i henhold til forordning 168/2013.
Færdselsstyrelsen kan beslutte at begrænse, suspendere eller inddrage en udpegelse, såfremt en udpeget teknisk tjeneste, jf. § 11, ikke overholder kravene til sin udpegelse eller de krav til tekniske tjenester, der er fastsat i forordning 168/2013.
Stk. 2. Færdselsstyrelsens afgørelse om at begrænse, suspendere eller inddrage en udpegelse, jf. stk. 1, afhænger af alvorsgraden af den manglende overholdelse.
En udpeget teknisk tjeneste, jf. § 11, skal straks orientere Færdselsstyrelsen, hvis den permanent eller midlertidigt indstiller sine aktiviteter. Færdselsstyrelsens skal ligeledes orienteres om ændringer i akkrediteringen, der ligger til grund for udpegningen.
Færdselsstyrelsen kan efter ansøgning udpege en teknisk tjeneste til en eller flere af de aktivitetskategorier, der er fastsat i artikel 68, stk. 1, litra a-d, i forordning 2018/858, og et eller flere af de emneområder, der er fastsat i bilag II i forordning 2018/858.
En ansøgning om at blive udpeget til teknisk tjeneste, jf. § 15, sendes til Færdselsstyrelsen. En ansøgning skal som minimum indeholde følgende oplysninger og dokumentation:
Virksomhedens navn, fysiske adresser, mailadresser og CVR-nr. eller andet momsnummer.
Virksomhedens aktivitetskategorier og emneområder, jf. § 15.
Virksomhedens ansvarlige medarbejdere og deres kontaktoplysninger.
Akkrediteringscertifikat og den tilsvarende vurderingsrapport udarbejdet af et nationalt akkrediteringsorgan, jf. § 4, stk. 1.
Police for gyldig ansvarsforsikring, jf. § 6.
Stk. 2. Færdselsstyrelsen kan anmode om yderligere oplysninger og dokumentation, der er nødvendig for at kunne vurdere, om den ansøgende tekniske tjeneste kan udpeges i henhold til forordning 2018/858.
Færdselsstyrelsen kan beslutte at begrænse, suspendere eller inddrage en udpegelse, såfremt en udpeget teknisk tjeneste, jf. § 15, ikke overholder kravene til sin udpegelse eller de krav til tekniske tjenester, der er fastsat i forordning 2018/858.
Stk. 2. Færdselsstyrelsens afgørelse om at begrænse, suspendere eller inddrage en udpegelse, jf. stk. 1, afhænger af alvorsgraden af den manglende overholdelse.
En udpeget teknisk tjeneste, jf. § 15, skal straks orientere Færdselsstyrelsen, hvis den permanent eller midlertidigt indstiller sine aktiviteter.
Virksomheder skal ved ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste i henhold til denne bekendtgørelse og forordning 167/2013, forordning 168/2013 og forordning 2018/858 anvende den digitale blanket på Virk. Blanketten sendes digitalt til Færdselsstyrelsen.
Stk. 2. Kommunikation til Færdselsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse og forordning 167/2013, forordning 168/2013 og forordning 2018/858 skal ske digitalt.
Ansøgninger og kommunikation til Færdselsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse og forordning 167/2013, forordning 168/2013 og forordning 2018/858 skal være affattet på dansk eller engelsk.
Standarderne, som forordning 167/2013, forordning 168/2013 og forordning 2018/858 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til disse forordninger, henviser til, indføres ikke i Lovtidende.
Stk. 2. Standarderne, jf. stk. 1, er gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.
Stk. 3. Standarderne kan købes ved Dansk Standard.
For behandling af ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste betales et gebyr til Færdselsstyrelsen, jf. bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens gebyrer og afgifter på vejtransportområdet.
Med bøde straffes den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, § 10, § 14 og § 18.
Med bøde straffes den, der overtræder følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/519 af 19. marts 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 167/2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer:
Artikel 57, stk. 2-5.
Artikel 57, stk. 7 og 9.
Artikel 58.
Artikel 60, stk. 1, 2. pkt.
Artikel 60, stk. 2 og 3.
Artikel 66, stk. 1-3.
Artikel 66, stk. 4, 1. pkt.
Artikel 67.
Med bøde straffes den, der overtræder følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/129 af 16. januar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013 for så vidt angår anvendelsen af Euro 5-trinnet ved typegodkendelse af to- eller trehjulede køretøjer samt quadricykler:
Artikel 61, stk. 2-5.
Artikel 61, stk. 7 og 9.
Artikel 62.
Artikel 64, stk. 1, 2. pkt.
Artikel 64, stk. 2 og 3.
Artikel 70, stk. 1-3.
Artikel 70, stk. 4, 1. pkt.
Artikel 71.
Med bøde straffes den, der overtræder følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF:
Artikel 69, stk. 1.
Artikel 69, stk. 2, 1. afsnit.
Artikel 69, stk. 3, 1. pkt.
Artikel 69, stk. 4 og 5.
Artikel 71, stk. 1, 2 og 4.
Artikel 72, stk. 1, 2. pkt.
Artikel 72, stk. 2.
Artikel 76, stk. 1, 3 og 4. afsnit.
Artikel 76, stk. 2.
Artikel 80, stk. 1 og 2.
Artikel 80, stk. 3, 1. pkt.
Artikel 81.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2020.
/ Linette Egelund
Officielle noter