Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad
I medfør af § 12, § 13, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016, fastsættes efter bemyndigelse:
Formålet med uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad er at kvalificere eleven til at virke som styrmand i fiskeskibe i nærfart og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som fiskeskipper af 3. grad.
Stk. 2. Uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for søfarende i fiskeskibe, 1995, (STCW-F-konventionen) således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/3 og II/4 for skippere og styrmænd i fiskeskibe.
Stk. 3. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
Stk. 4. De uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 3.
Stk. 5. Uanset stk. 4, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav.
Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret.
Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.
Uddannelsen til fiskekipper af 3. grad er normeret til 6 måneder.
Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for halvandet år. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 3. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold.
Uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad er indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.
Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder integreres i undervisningen.
Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem uddannelsens teori og de praktiske erfaringer fra elevens fartstid.
Stk. 4. I uddannelsen skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.
Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som fiskeskipperen kan møde i sit arbejdsliv.
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning.
Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Adgang til uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad forudsætter, at ansøgeren
har gennemført erhvervsfiskeriets grundkursus og herunder erhvervet 12 måneders fartstid i fiskeskibe eller har erhvervet 24 måneders fartstid i fiskeskibe,
er i besiddelse af et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt for den tjeneste, uddannelsen giver ret til og
er skikket til udkig.
Stk. 3. En person, som optages på en uddannelse til kystskipper, kan samtidig deltage i uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad. En person, som har gennemført en uddannelse til kystskipper, kan optages på uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad med henblik på omskoling.
Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, jf. 9, at en ansøger, der ikke opfylder kravene i § 7, stk. 2, nr. 1, i kraft af tidligere beskæftigelse m.v. har de fornødne kompetencer, kan ansøgeren optages, såfremt uddannelsesinstitutionen har indhentet, eller der allerede foreligger, en afgørelse fra Søfartsstyrelsen om, at ansøgeren vil kunne få udstedt et sønæringsbevis, hvortil uddannelsen kræves, efter gennemført uddannelse. Uddannelsesinstitutionen kan, med ansøgerens samtykke, indhente afgørelse fra Søfartsstyrelsen ved at fremsende en begrundet indstilling herom.
Uddannelsesinstitutionen skal foretage en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen foretager den individuelle vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen skal bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer uddannelsesinstitutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler uddannelsesinstitutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.
Stk. 2. I studieordningen fastsættes nærmere regler for
uddannelsens mål,
uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og studiebelastning,
undervisnings- og samarbejdsformer,
samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner,
studieplaner,
prøver og anvendte bedømmelsesformer,
studieaktivitet,
merit,
orlov og
dispensation.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med indhentning af inspiration fra erhvervets parter.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.
Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler.
Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem.
For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når eleven har
gennemført hele uddannelsen,
bestået de afsluttende prøver og
erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor eksamensbeviset er krævet.
Stk. 2. Såfremt eleven ikke har erhvervet den nødvendige fartstid, jf. § 7, stk. 2, eller § 8, kan eleven få udstedt attest for bestået eksamen.
Stk. 3. Attesten kan, efter erhvervelse af tilstrækkelig fartstid i fiskeskibe, konverteres til eksamensbevis og danne grundlag for udstedelse af sønæringsbevis til fiskeskibe.
Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence.
Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.
Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.
Stk. 2. Eleven har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Stk. 3. Eleven har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Eleven skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.
Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.
Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet.
Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Forskning og Uddannelse ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til styrelsen.
Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Elever, som har påbegyndt uddannelse før 1. januar 2017, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for elever som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1330 af 17. december 2012 om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad ophæves.
/ Pia Valentin Mortensen
Bilag 1
Læringsmål for viden er, at fiskeskipperen af 3. grad har
viden om den almindelige opbygning og udrustning af fiskeskibe,
grundlæggende kendskab til maskinteknisk drift i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kW i nærfart,
forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af skibe i nærfart,
forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes,
kendskab til relevante internationale konventioner og dansk lovgivning på området,
kendskab til entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om start og drift af selvstændig virksomhed og inspiration til udvikling af nye arbejdsgange,
kendskab til livet i havet og konsekvenserne af fiskeri og
kendskab til fiskerierhvervets forhold og politiske tiltag.
Læringsmål for færdigheder er, at fiskeskipperen af 3. grad kan
udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i nærfart,
på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs maskineri (op til 750 kW),
varetage bro- og vagttjeneste på skibe i nærfart,
beherske engelske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner,
søge og vurdere information i forbindelse med en praktisk arbejdsopgave på et skib i nærfart,
udarbejde og anvende procedurer, der gavner den personlige sikkerhed samt skibets almene sikkerhed,
anvende skibets sikkerhedsruller på såvel dansk som engelsk,
varetage funktionen som brandleder,
anvende fiskeriets metoder og
sikre fiskens rette behandling og opbevaring.
Læringsmål for kompetencer er, at fiskeskipperen af 3. grad kan
håndtere de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som styrmand og fører på skibe i nærfart,
selvstændigt varetage funktionen som vagthavende styrmand og som fører af skibe i nærfart,
tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner,
varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i fiskeskibe i nærfart,
varetage ansvar for skibets brandsikkerhed og
formidle vigtigheden af bæredygtig og optimalt fiskeri.
Bilag 2
Eleven skal gennem undervisningen i navigation, vagthold og meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand og fører i nærfart samt kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer i skibe, hvor der ikke findes maskinbesætning.
Fagemne: Navigation
Prøvekrav: Ekstern prøve.
Centrale temaer:
1. Stedbestemmelse – bestemmelse af skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, bestik samt navigationsudstyr i skibe i nærfart.
2. Navigationsudstyr – anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse, radar og ECDIS, herunder ARPA-træning, anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i nærfart.
3. Søkort og håndbøger – vedligeholdelse af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS), planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, orientering om anvendelse af skibsdagbøger, farvandsafmærkning efter IALA A samt IAMSAR, tidevandsforhold.
4. Manøvrering – skibets manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring under forskellige forhold, herunder mand-over-bord-situationen.
Fagemne: Vagttjeneste
Prøvekrav: Ekstern prøve.
Centrale temaer:
1. Søvejsregler – de internationale søvejsregler, nationale særregler herunder sikker sejlads i danske farvande.
2. **Kollisionsforebyggelse **– radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision.
3. Vagtholdsprocedurer – vagtholdsbekendtgørelsen, tjeklister, procedurer og instrukser, Full Mission bro-træning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
4. Kommunikation – nød- og redningssignaler, skibsmeldesystemer og VTS.
Fagemne: Meteorologi
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Vejrsystemer – karakteristika for relevante vejrsystemer i nærfartsområdet.
2. Informationsindsamling – almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling af meteorologiske oplysninger.
3. Ruteplanlægning - særlige meteorologiske forhold for specifikke områder i nærfart, som er nødvendige for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads.
Fagemne: Søret og administration
Eleven skal ved undervisningen inden for sømandslovens og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand og fører i skibe i nærfart. Dette indebærer, at eleven skal kunne forstå almindeligt forekommende brugsanvisninger og udfylde fortrykte formularer i henhold til skriftlig vejledning samt udfærdigelse af rapporter og skrivelser, som førere af sådanne skibe skal kunne udfylde.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Ansættelsesret – sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader.
2. Søret og skibsførerens pligter - ud- og indklarering i kyst- og nærfartsområdet, ladningsdokumenter samt søforklaring.
3. Teknisk drift og administration – syn, skibes måling og certificering i henhold til internationale konventioner.
4. Generel administration – udfyldelse af blanketter og skriftlige rapporter samt formidling af skriftlige vejledninger.
5. Entreprenørskab – iværksætteri, innovation og udvikling af nye metoder til fagets udøvelse.
6. IT – anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land.
Fagemne: Administration i fiskeskibe
Eleven skal opnå de nødvendige kvalifikationer til at varetage de administrative forhold, herunder følge fiskerilovgivningen, som har betydning for skibets drift, specielt med hensyn til regulerings- og bevaringsforanstaltninger.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Fiskeripolitikker og fiskerilovgivning – regler for beskyttelse og bevarelse af havets ressourcer, herunder FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri.
2. Anvendelse af Fiskeri-årbogen til løsning af problemer vedrørende fiskerilovgivning - mindstemål, fredning, ordensregler, fiskeriterritorium, registrering af fiskefartøjer og fangstudstyr samt begrænsninger i brugen af redskaber.
3. Kvalitetskontrol – tilrettelæggelse af arbejdet, således at kvalitetskontrolloven overholdes, behandling af fangsten for at opnå den bedst mulige kvalitet, logbog (fangstjournal).
4. Opfiskning af militære efterladenskaber - korrekt håndtering, herunder sikkerhedsrisici og rapportering.
5. Regnskab - rentabilitetsberegning såvel på indkøb af fartøj som for den enkelte rejse.
Fagemne: Engelsk
Eleven skal gennem undervisningen i maritimt engelsk kvalificere sig til at kunne forstå almindeligt forekommende skriftlige vejledninger og anvisninger samt kommunikere mundtligt vedrørende den daglige skibstjeneste, herunder vagttjeneste, sikkerhed og arbejdsmiljø.
Prøvekrav: Ekstern prøve.
Centrale temaer:
1. Maritimt engelsk – IMO’s maritime standardudtryk, maritimt engelsk til brug for opnåelse af et Restricted Operator’s Certificate (ROC).
2. Sikkerhedskommunikation – sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler.
Fagemne: Kommunikation
Eleven skal gennem undervisningen i kommunikation kvalificere sig til at opnå de teoretiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige, for at vedkommende kan forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt.
Prøvekrav: Eksamen samt gennemført kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse
Eleven skal gennem undervisningen inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i et skib i nærfart.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse – forebyggelse af forurening, herunder relevante procedurer, varetage ansvar for beskyttelse af det omgivende miljø.
2. Maritim sikkerhedsledelse – tilrettelæggelse og gennemførelse af instruktion af personer om bord, herunder brug af nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler samt vedligeholdelse af dette udstyr, planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord.
3. ISM-koden, arbejdsmiljø og forureningsforebyggelse – ISM (International Safety Management); arbejdsmiljø om bord, elementær praktisk viden om sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening fra skibe.
4. Maritim sikring – sikringsplan og sikringsberedskab, risici og forholdsregler, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav, kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf.
Fagemne: Brandbekæmpelse og brandledelse
Eleven skal gennem undervisningen i brandbekæmpelse kvalificere sig til at kunne betjene og vedligeholde skibets brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med de givne vejledende manualer. Eleven skal endvidere kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et skib.
Prøvekrav: Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
1. **Organisering af brandforebyggelse **– vurdering af brandsikring i forhold til arbejdssituationerne, sikring af forsvarlig omgang med brandfarlige stoffer og åben ild.
2. Instruktion vedr. brandberedskab – udarbejdelse, vedligeholdelse og formidling af instruktion til besætningen.
3. Brandbekæmpelse og evaluering af brandberedskabet – planlægning, organisering og ledelse af brandbekæmpelsen samt efterfølgende evaluering og forbedring af brandberedskabet.
Fagemne: Sygdomsbehandleruddannelse
Eleven skal gennem sygdomsbehandleruddannelsen kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste kategori B.
Prøvekrav: Gennemført sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling
Eleven skal gennem undervisningen i skibsteknik og lastbehandling og stuvning kvalificere sig til at virke og have ansvaret som styrmand og fører i skibe, herunder gennem undervisning i internationale maritime konventioner, specielt SOLAS, MARPOL og den internationale lastelinjekonvention samt kunne anvende disse regler i praktiske problemstillinger.
Prøvekrav: Ekstern prøve.
Centrale temaer:
1. Skibstyper - opbygning, indretning, udrustning og karakteristika.
2. Stabilitet - tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet, faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og frie væskeoverflader, stabilitet på fiskeskibe samt IT-programmer til stabilitetsberegning.
3. Kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning – vurdering af, om skibet eller dele af dets udrustning bliver overbelastet ved lokale kraftpåvirkninger.
4. Korrosion på skibet og dets udstyr - korrosions indflydelse på skibets sødygtighed, vurdering af korrosion samt planlægning af korrosionsbeskyttelse om bord.
5. Lastbehandling generelt, og hvor lasten udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko - lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer samt gennemførelse af nødvendig instruktion af personer om bord, herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.
6. International regulering af farligt gods – IMDG-koden, IMSBC-koden og deres praktiske anvendelse.
Fagemne: Maskinlære
Eleven skal gennem undervisningen i maskinlære kvalificere sig til at varetage driften af et skibsmaskineri op til 750 kW i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning.
Prøvekrav: Intern prøve samt duelighedsprøve i motorpasning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Bilag 3
Vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
brandledelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3,
maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B
sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW- konventionens reglement VI/6, paragraf 4,
Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/3,
Restricted Operator’s Certificate (ROC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2, og
duelighedsbevis i motorpasning.
