Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad
I medfør af § 12, § 13, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016, fastsættes efter bemyndigelse:
Formålet med uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad er at kvalificere eleven til at virke som styrmand i fiskeskibe i fart på alle have og efter fornøden fartstid at kunne opnå sønæringsrettigheder som fiskeskipper af 1. grad.
Stk. 2. Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for søfarende i fiskeskibe, 1995, (STCW-F- konventionen) således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/1 og II/2 for skippere og styrmænd i fiskeskibe.
Stk. 3. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
Stk. 4. De uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 3.
Stk. 5. Uanset stk. 4, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav.
Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret.
Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.
Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad er normeret til 1,5 år.
Stk. 2. For elever, der har aflagt fiskeskippereksamen af 3. grad eller kystskippereksamen, er uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad normeret til 1 år.
Uddannelsen skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 2. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold.
Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad er indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.
Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder integreres i undervisningen.
Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem uddannelsens teori og de praktiske erfaringer fra elevens fartstid.
Stk. 4. I uddannelsen skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler elevernes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.
Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som fiskeskipperen kan møde i sit arbejdsliv.
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning.
Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Adgang til uddannelsen som fiskeskipper af 1. grad forudsætter, at ansøgeren har
gennemført erhvervsfiskeriets grundkursus og herunder erhvervet 12 måneders fartstid i fiskeskibe, eller
erhvervet 24 måneders fartstid i fiskeskibe.
Stk. 3. Adgang til uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad forudsætter endvidere, at ansøgeren
er i besiddelse af et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt for den tjeneste uddannelsen giver ret til, og
er skikket til udkig.
Stk. 4. Uanset kravet til fartstid i stk. 2 kan det af hensyn til kontinuiteten i en persons studier tillades, at personer, som opfylder de gældende krav om optjent fartstid for optagelse på en uddannelse til kystskipper eller fiskeskipper af 3. grad, kan fortsætte på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad.
Stk. 5. En person, som optages på uddannelsen til sætteskipper, kan samtidig deltage i uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad. En person, som har gennemført uddannelsen til sætteskipper, kan optages på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad med henblik på omskoling.
Hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, jf. § 10, at en ansøger, der ikke opfylder kravene i § 8, stk. 2, i kraft af tidligere beskæftigelse m.v. har de fornødne kompetencer, kan ansøgeren optages, såfremt uddannelsesinstitutionen har indhentet, eller der allerede foreligger, en afgørelse fra Søfartsstyrelsen om, at ansøgeren vil kunne få udstedt et sønæringsbevis, hvortil uddannelsen kræves, efter gennemført uddannelse. Uddannelsesinstitutionen kan, med ansøgerens samtykke, indhente afgørelse fra Søfartsstyrelsen ved at fremsende en begrundet indstilling herom.
Uddannelsesinstitutionen skal foretage en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, jf. § 8, stk. 2, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen foretager den individuelle vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen skal bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer uddannelsesinstitutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler uddannelsesinstitutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.
Stk. 2. I studieordningen fastsættes nærmere regler for
uddannelsens mål,
uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og studiebelastning,
undervisnings- og samarbejdsformer,
samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner,
studieplaner,
prøver og anvendte bedømmelsesformer,
studieaktivitet,
merit,
orlov og
dispensation.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.
Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler.
Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem.
For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når eleven har
gennemført hele uddannelsen,
bestået de afsluttende eksaminer og
erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor eksamensbeviset er krævet.
Stk. 2. Såfremt eleven ikke har erhvervet den nødvendige fartstid, jf. § 8, stk. 2, eller § 9, kan eleven få udstedt en attest for bestået eksamen.
Stk. 3. Attesten kan efter erhvervelse af tilstrækkelig fartstid i fiskeskibe konverteres til et eksamensbevis og danne grundlag for udstedelse af sønæringsbevis til fiskeskibe.
Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence.
Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.
Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.
Stk. 2. Eleven har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Stk. 3. Eleven har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Eleven skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.
Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.
Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet.
Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Forskning og Uddannelse ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til styrelsen.
Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Elever, der har påbegyndt uddannelse før den 1. januar 2017, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for elever som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1327 af 17. december 2012 om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad ophæves.
/ Pia Valentin Mortensen
Bilag 1
Læringsmål for viden er, at fiskeskipperen af 1. grad har
forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning,
forståelse for maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have,
forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til fiskeskibe i fart på alle have,
forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes,
kendskab til elementære principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab,
forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land,
viden om søfartens miljømæssige påvirkninger og hvordan det omgivne miljø beskyttes,
viden om entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om start og drift af selvstændig virksomhed,
forståelse for livet i havet og konsekvenserne af fiskeri og
forståelse for fiskerierhvervets forhold og politiske tiltag.
Læringsmål for færdigheder er, at fiskeskipperen af 1. grad kan
planlægge og udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i fart på alle have,
organisere lastbehandling og stuvning,
på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri i skibe med en fremdrivningseffekt under 750 kW,
varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have,
beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart,
beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner,
anvende informationsteknologi som arbejdsredskab,
anvende relevant international og dansk regulering,
selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer,
anvende skibets sikkerhedsruller, såvel på dansk som på engelsk,
varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift,
varetage funktionen som brandleder,
anvende fiskeriets metoder og
sikre fiskens rette behandling og opbevaring.
Læringsmål for kompetencer er, at fiskeskipperen af 1. grad kan
selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører af fiskeskibe på alle have,
varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i handels- og fiskeskibe i fart på alle have,
selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt deltage i udvikling af nye metoder til fagets udøvelse,
samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet,
fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer,
varetage ansvar for skibets brandsikkerhed,
varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i fiskeskibe og
formidle vigtigheden af bæredygtigt og optimalt fiskeri.
Bilag 2
Det tværfaglige arbejde skal være med til at styrke elevens selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle elevens evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer.
I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som eleven vil kunne møde i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde.
Eleven skal gennem undervisning i navigation, vagthold og meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand og fører i handels- og fiskeskibe samt kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer i skibe under 750 kW, hvor der ikke forefindes maskinbesætning.
Fagemne: Navigation
Prøvekrav: Ekstern prøve.
Centrale temaer:
1. Stedbestemmelse – bestemme skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, astronomisk navigation, bestik, navigationsudstyr i skibe (i international fart).
2. Navigationsudstyr – anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse, radar og ECDIS, ARPA simulatorkursus, anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i international fart.
3. Søkort og håndbøger – vedligeholdelse af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS), planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads; anvendelse af skibsdagbog, farvandsafmærkning og IAMSAR, tidevandsforhold.
4. Manøvrering – skibes manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt teoretisk og praktisk håndtering af mand-over-bord situationer.
Fagemne: Vagttjeneste
Prøvekrav: Ekstern prøve.
Centrale temaer:
1. Søvejsregler – de internationale søvejsregler, nationale særregler herunder sikker sejlads i danske farvande.
2. Kollisionsforebyggelse – radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision.
3. Vagtholdsprocedurer – vagtholdsbekendtgørelsen, skibsdagbøger, tjeklister, procedurer og instruktioner, Full Mission brotræning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
4. Kommunikation – nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibsmeldesystemer og VTS.
5. Visuel signalering – den internationale signalbog, sikker anvendelse af 1-bogstavs-signaler, nødsignaler, herunder SOS sendt ved hjælp af lys.
Fagemne: Meteorologi
Prøvekrav: Ekstern prøve
Centrale temaer:
1. Vejrsystemer – karakteristika for forskellige vejrsystemer, meteorologiske fænomener, havstrømme m.m.
2. Informationsindsamling – almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling og udsendelse af meteorologiske oplysninger.
3. Ruteplanlægning – særlige meteorologiske forhold for specifikke havområder, som er nødvendig for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads.
Fagemne: Søret og administration
Eleven skal gennem undervisningen inden for sømandslovens og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand og fører af fiskeskibe i fart på alle have. Endvidere skal eleven beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt grundlæggende driftsøkonomi for fiskeskibe, der er nødvendigt for at virke som styrmand og fører i sådanne skibe. Endelig skal eleven opnå et bredt kendskab til IT-anvendelse, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord.
Prøvekrav: Ekstern prøve.
Centrale temaer:
1. Ansættelsesret - sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader.
2. Søret og skibsførerens pligter – ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og krav for skibes besætning samt søforklaring, politimyndighed samt øvrige myndighedsopgaver, ind- og udklarering.
3. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control.
4. ISM-koden - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse.
5. IT – anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land.
Fagemne: Administration i fiskeskibe
Eleven skal gennem undervisningen inden for administration i fiskeskibe kvalificere sig til at varetage de administrative forhold, herunder følge fiskerilovgivningen, som har betydning for skibets drift, specielt med hensyn til regulerings- og bevaringsforanstaltninger.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Fiskeripolitikker og fiskerilovgivning – regler for beskyttelse og bevarelse af havets ressourcer, herunder FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, part A i FAO/ILO/IMO-koden om sikkerhed for fiskere og fiskeskibe.
2. Anvendelse af Fiskeri-årbogen til løsning af problemer vedrørende fiskerilovgivning - mindstemål, fredning, ordensregler, fiskeriterritorium, registrering af fiskefartøjer og fangstudstyr samt begrænsninger i brugen af redskaber.
3. Kvalitetskontrol – tilrettelæggelse af arbejdet, således at kvalitetskontrolloven overholdes, behandling af fangsten for at opnå den bedst mulige kvalitet, logbog (fangstjournal).
4. Opfiskning af militære efterladenskaber - korrekt håndtering, herunder sikkerhedsrisici og rapportering.
5. Regnskab - rentabilitetsberegning såvel på indkøb af fartøj som for den enkelte rejse.
Fagemne: Maritim ledelse
Eleven skal gennem undervisningen i ledelse kvalificere sig til at varetage driftsledelsen på fiskeskibe. Dette indebærer endvidere, at eleven skal undervises i ledelse, kommunikation og kulturforskelle, herunder den betydning, besætningens kulturelle baggrunde har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Driftsoptimering - omkostninger i forbindelse med driften af et skib, hvorledes de minimeres.
2. Energieffektiv drift - effektiv anvendelse af ressourcer i forbindelse med skibsdrift.
3. Planlægning og organisering af den daglige skibsdrift - arbejdsfordeling og vagtplaner under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og de menneskelige ressourcer om bord.
4. Crew management – betydning af andre landes værdinormer og sædvane, psykisk arbejdsmiljø og konflikthåndtering.
5. Entreprenørskab - iværksætteri, innovation og udvikling af nye processer.
Fagemne: Engelsk
Eleven skal gennem undervisningen kvalificere sig til at kunne anvende maritimt engelsk på et niveau, der er nødvendigt for styrmænd og førere af skibe i international fart. Dette indebærer, at eleven er i stand til at anvende engelsk som arbejdssprog, herunder læse engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer. Endelig skal eleven kunne udarbejde skriftlige instrukser og anvisninger på engelsk således, at disse kan anvendes af en flersproglig besætning.
Prøvekrav: Ekstern prøve.
Centrale temaer:
1. Maritimt engelsk - IMO’s maritime standardudtryk og engelske tekniske manualer.
2. **Sikkerhedskommunikation **– sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler.
3. Daglig kommunikation – vedr. skibets sikkerhed, drift og vagttjeneste, specielt med henblik på flersproglig besætning.
4. Administrativ kommunikation - ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter.
5. Dokumentation - anvisninger, instrukser, rapporter og projektopgaver.
Fagemne: Kommunikation
Eleven skal gennem undervisningen i kommunikation kvalificere sig til at forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt om bord i et fiskeskib i international fart.
Prøvekrav: Ekstern prøve samt kursus i Generelt Operatørcertifikat i GMDSS (GOC), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse
Eleven skal gennem undervisningen inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i et skib i international fart.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse – forebyggelse af forurening, herunder relevante procedurer, beskyttelse af det omgivende miljø.
2. Håndtering af nødsituationer – forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende personer, beslutningsteknikker og risikovurdering, håndtering af havari.
3. Maritim sikkerhedsledelse – sikkerhedskommunikation, opbygning af sikkerhedskultur og forebyggelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder tilsyn med nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler samt vedligeholdelse af dette udstyr.
4. Betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både - planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
5. SMS (Safety Management System) – udarbejdelse, anvendelse, evaluering og revision af skibets sikkerhedsinstruktioner og –procedurer.
6. Arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe - opbygningen af et skibs sikkerhedsorganisation, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Fagemne: Brandbekæmpelse og brandledelse
Eleven skal gennem undervisningen i brandbekæmpelse kvalificere sig til at kunne betjene og vedligeholde skibets brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med de givne vejledende manualer. Eleven skal endvidere kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et skib.
Prøvekrav: Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
1. Organisering af brandforebyggelse – vurdering af brandsikring i forhold til arbejdssituationerne, sikring af forsvarlig omgang med brandfarlige stoffer og åben ild.
2. Instruktion vedr. brandberedskab – udarbejdelse, vedligeholdelse og formidling af instruktion til besætningen.
3. Brandbekæmpelse og evaluering af brandberedskabet – planlægning, organisering og ledelse af brandbekæmpelsen samt efterfølgende evaluering og forbedring af brandberedskabet.
Fagemne: Maritim sikring
Eleven skal gennem undervisningen kvalificere sig til at fungere som maritim sikringsofficer. Eleven skal have kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf.
Prøvekrav: Gennemført kursus som maritim sikringsofficer (SSO), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Fagemne: Sygdomsbehandleruddannelse
Eleven skal gennem sygdomsbehandleruddannelsen kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste kategori A.
Prøvekrav: Gennemført sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling
Eleven skal ved undervisningen i skibsteknik, lastbehandling og stuvning kvalificere sig til at virke som styrmand og fører i skibe på alle have, herunder have ansvar for lastbehandling i et mindre handelsskib og i fiskeskibe. Eleven skal kunne anvende internationale maritime konventioner, herunder specielt SOLAS, MARPOL, og den internationale lasteliniekonvention i praktiske problemstillinger.
Prøvekrav: Ekstern prøve samt grundlæggende tankskibskursus, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
1. Skibstypers opbygning - indretning, udrustning og karakteristika.
2. Stabilitet - tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet, faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og frie væskeoverflader.
3. Kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning – vurdering af, om skibet eller dele af dets udrustning bliver overbelastet ved lokale kraftpåvirkninger.
4. Korrosion på skibet og dets udstyr - korrosions indflydelse på skibets sødygtighed, vurdering af korrosion, samt planlægning af korrosionsbeskyttelse om bord.
5. Havari - håndtering af skib, last og besætning.
6. Vedligeholdelse og dokning - vedligehold af luger, spil, laste- og lossegrej, samt planlægning og udførelse af dokning.
7. Tilstandsrapporter mv. - rapporter over skader på skibets lastrum, lasteluger og ballasttanke, fornødne forholdsregler under hensyntagen til skibets sikkerhed.
8. Lastbehandling generelt og hvor lasten udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko - lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer samt gennemførelse af nødvendig instruktion af personer om bord, herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.
9. International regulering af farligt gods – IMDG-koden, IMSBC-koden og deres praktiske anvendelse.
10. IT-programmer – stabilitet og lastbehandling.
Fagemne: Maskinlære og maritim teknologi
Eleven skal gennem undervisningen i maskinlære og maritim teknologi kvalificere sig til på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis at kunne varetage driften af et skibsmaskineri op til 750 kW i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Endvidere skal eleven ved undervisningen i tekniske systemer og systemforståelse kvalificere sig til at kunne handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe simple fejl på almindeligt forekommende tekniske, elektriske og hydrauliske systemer i skibe.
Prøvekrav: Intern prøve samt duelighedsprøve i motorpasning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
1. Skibsmaskineri – manøvre- og navigationssystemer, fremdrivningsmaskineri, brændstofsystem, smøreoliesystem, kølesystem, tanksystem, lænsesystem, alarmsystem.
2. Dæksudstyr - hydrauliske og elektriske spil.
3. El-systemer - generatorer, akselgeneratorer og nødstrømsanlæg og sikkerhedsmæssig korrekt omgang med disse systemer.
4. Maritime IT-systemer og -programmer - systematisk vedligehold, stabilitet og lastbehandling samt integreret skibskontrol.
Fagemne: Fiskerilære
Eleven skal gennem undervisning i fiskerilære kunne håndtere drift af fiskeskibe inden for rammerne af de erhvervsmæssige vilkår i fiskeriet.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Dansk og internationalt erhvervsfiskeri – herunder de forskellige typer af fiskeri, der drives i det danske og internationale fiskerierhverv.
2. Fiskerierhvervets økonomiske forhold - driftsmæssige vilkår ved de forskellige typer af fiskeri, fiskeriindustriens opbygning og organisation.
Fagemne: Biologi og havlære
Eleven skal gennem undervisningen i biologi og havlære opnå kvalifikationer inden for de biologiske og fysiske vilkår, der har indflydelse på fiskeriet som erhverv.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Fiskeribiologiske arbejdsmetoder og –processer.
2. Fiskeriets økosystemer - sammenhængen mellem havets primærproduktion, dyrisk produktion, økosystemer og produktionsforhold.
3. Fiskens fysik - fiskens sanseorganer, indre organer, forplantning og udvikling, fiskebestande, deres vandringsmønstre og bestandenes indbyrdes afhængighed, bestandsundersøgelser.
4. Havets fysiske og kemiske forhold - herunder temperatur-, salt-, iltindhold m.m.
5. Havforurening – forureningens konsekvenser og metoder til forebyggelse af forurening.
Bilag 3
Vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
brandledelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3,
maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A,
sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4, og Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 1.2,
Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) og STCW-konventionens reglement IV/2,
duelighedsprøve i motorpasning og
betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1.
