I medfør af § 12 e, stk. 11, og § 12 f, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 11. oktober 2022, fastsættes:
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til faglige udvalg yde tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, jf. § 12 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, yde tilskud til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af § 42 a i lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør heraf, jf. § 12 e, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til samarbejder mellem et fagligt udvalg og en eller flere institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, yde tilskud til flerårige projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne, dog ikke for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indhenter til brug for afgørelsen om tildeling af tilskud begrundede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg. Indstilling om tildeling af tilskud skal være Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i hænde senest den 1. december før det puljeår, i hvilket der indstilles om midler til. Falder den 1. december på en søn- eller helligdag er fristen den førstkommende hverdag.
Indstillingen, jf. § 2, skal følge og indsendes via den selvbetjeningsløsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk.
Det faglige udvalg skal iagttage kravene i § 12 e, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og denne bekendtgørelses §§ 6-9 ved sin udarbejdelse af den begrundede indstilling, jf. § 2.
Stk. 2. Hvis en indstilling ikke overholder kravene i § 12 e, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller kravene i denne bekendtgørelse, jf. dog bekendtgørelsens § 4, stk. 5, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
anmode om at modtage de manglende oplysninger inden for en rimelig frist eller
afvise indstillingen og anmode om at modtage en fornyet indstilling inden for en rimelig frist.
Stk. 3. Ved behov for nye oplysninger eller en fornyet indstilling, skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og det faglige udvalg anvende den selvbetjeningsløsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk, jf. § 3.
Stk. 4. Såfremt fristen for returnering af nye oplysninger eller fornyet indstilling ikke overholdes, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Stk. 5. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan efter forudgående dialog med det faglige udvalg beslutte selv at reparere det mangelfulde element i indstillingen, uden at afvise indstillingen og anmode det faglige udvalg om en ny indstilling. Det gælder dog ikke, hvis dette vil medføre en indskrænkning af det faglige udvalgs skøn i forbindelse med dets indstilling af projekter.
Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eventuelt efter fornyet indstilling, ikke kan følge det faglige udvalgs indstilling helt eller delvist, disponerer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke over denne andel af midlerne. De midler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over, vil i stedet blive videreført til en generel forhøjelse af puljen for det næstkommende år, som ikke er fordelt på afgørelsestidspunktet.
Stk. 2. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag får tilbagebetalt, jf. kapitel 10, videreføres til en generel forhøjelse af puljen for det næstkommende år, som ikke er fordelt på det tidspunkt, hvor uforbrugte og øvrige tilbagebetalte midler opgøres.
Stk. 3. Midler, der ikke indstilles af det faglige udvalg, videreføres til en generel forhøjelse af puljen for det næstkommende år, som ikke er fordelt på det tidspunkt, hvor ikke anvendte midler opgøres.
Indstillingen efter § 2 skal følge § 12 e, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og indstillingen skal således indeholde beskrivelser af de projekter, der indstilles. Projektbeskrivelserne skal indeholde en beskrivelse af projektets aktiviteter, hvoraf det skal fremgå, hvordan aktiviteterne lever op til formålet med ordningen, og størrelsen på det tilskudsbeløb, som projektet indstilles tildelt.
Stk. 2. Beskrivelsen af aktiviteterne skal være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt projektet falder ind under formålet med tilskuddet. Aktiviteterne skal beskrives, således at det er klart, hvilke aktiviteter, der skal udføres som led i projektet og beskrivelsen skal være tilstrækkelig udførlig til, at det er klart, hvad der indstilles om tilskud til. Beskrivelsen skal også være tilstrækkelig udførlig til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan vurdere, om det indstillede tilskudsbeløb står i et rimeligt forhold til projektets omfang.
Stk. 3. Indstillingen skal indeholde en nærmere redegørelse for de hensyn og prioriteringer, som indstillingen hviler på, jf. § 12 e, stk. 5, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Beskrivelsen skal være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt indstillingen hviler på saglige hensyn.
Indstillingen efter § 2 skal indeholde en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget forud for indstillingens afgivelse, jf. § 12 e, stk. 5, nr. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Beskrivelsen af sagsbehandlingen skal indeholde oplysninger om, hvilke institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, som det faglige udvalg har været i dialog med, og omfanget og karakteren af denne dialog. Beskrivelsen skal være tilstrækkelig dækkende til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er i stand til at konstatere, hvorvidt alle nødvendige sagsbehandlingsskridt er iagttaget.
Indstillingens projektbeskrivelser efter § 6 skal indeholde oplysninger om projektets forventede effekter, såfremt forventninger hertil kan opstilles. Projektbeskrivelserne skal indeholde oplysning om forventet projektperiode samt angive, hvordan midlerne skal fordeles for hvert år i projektets løbetid. Angivelsen af midler til fordeling pr. år skal afspejle den udgiftsprofil, som forventes at gælde for projektet.
Indstillingen efter § 2 skal indeholde et udkast til afgørelse om tildeling af tilskudsmidler, jf. § 12 e, stk. 5, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Hvis der er institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, som har opnået partsstatus under det faglige udvalgs sagsbehandling, men som det faglige udvalg vurderer, ikke skal indstilles til tildeling af midler, eller som det faglige udvalg vurderer ikke fuldt ud skal indstilles til tilskud, skal indstillingen endvidere indeholde et udkast til afgørelse herom. Udkastet vil skulle opfylde de forvaltningsretlige krav til afgørelsers indhold, herunder forvaltningslovens krav om begrundelse.
Når Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har behandlet en indstilling om tildeling af midler til et fagligt udvalg, sender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en afgørelse til det faglige udvalg. Er der tale om et projekt i regi af et samarbejde mellem et fagligt udvalg og en eller flere institutioner m.v., sendes afgørelsen til det faglige udvalg og den eller de institutioner m.v., der indgår i samarbejdet, modtager en orientering om afgørelsen og om udbetalingen, hvis indstillingen kan imødekommes.
Stk. 2. Når Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har behandlet en indstilling om tildeling af midler til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, sender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en afgørelse til den berørte institution m.v., og det faglige udvalg modtager en orientering om afgørelsen og om udbetalingen, hvis indstillingen kan imødekommes. Hvis det faglige udvalg har indstillet, at et projekt fra en institution m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, ikke skal tildeles tilskudsmidler, eller hvis indstillingen ikke kan imødekommes, sender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag en afgørelse herom til den berørte institution m.v. Det faglige udvalg modtager en orientering om afgørelsen.
Tilskud udbetales til det faglige udvalg, såfremt det faglige udvalg har indstillet, at midlerne anvendes til projekter i regi af det faglige udvalg. Såfremt det faglige udvalg har indstillet, at der udbetales midler til projekter i regi af en institution m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag midler direkte til den pågældende institution. Såfremt der er tale om et projekt i regi af et samarbejde mellem et fagligt udvalg og en eller flere institutioner m.v., skal det faglige udvalg i indstillingen angive, hvem tilskuddet skal udbetales til.
Stk. 2. Tilskud udbetales til den NemKonto, der er knyttet til tilskudsmodtagers CVR-nummer.
Ved etårige projekter udbetales tilskuddet i begyndelsen af det kalenderår, hvori projektet skal påbegyndes.
Stk. 2. Ved flerårige projekter afsætter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilskudsmidler fra puljen i det år, hvori der træffes afgørelse. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler i kalenderårets første kvartal en andel af det samlede tilskudsbeløb i overensstemmelse med afgørelsen.
Stk. 3. Anvendelsen af de tildelte midler kan fremskyndes eller udsættes inden for projektperioden i forhold til, hvad der tidligere er oplyst, såfremt der foreligger en saglig grund.
Tilskudsmodtageren skal senest den 1. april efter det kalenderår, hvori tilskuddet er udbetalt indsende de i § 12 e, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nævnte dokumenter.
Stk. 2. I starten af hvert kalenderår angiver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i selvbetjeningsløsningen på virk.dk, hvilke faglige udvalg og hvilke institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, der skal indsende delperioderegnskab og delafrapportering m.v., samt hvilke faglige udvalg og hvilke institutioner m.v., der skal indsende slutregnskab og slutafrapportering m.v., jf. § 12 e, stk. 7, nr. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Tilskudsmodtageren skal hvert kalenderår indsende delperioderegnskab og delperiodeafrapportering for igangværende, flerårige projekter, jf. § 12 e, stk. 7, nr. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Delperiodeafrapporteringen skal indeholde en status på projekterne, eventuelle effekter af projekterne, oplysninger om de anvendte midler (forbrug) og en redegørelse, hvis der er anvendt færre eller flere midler end udbetalt for den givne periode. Ændringer omfattet af § 12, stk. 3, skal oplyses ved delafrapporteringen.
For afsluttede projekter skal tilskudsmodtageren indsende de oplysninger og dokumenter, der fremgår af § 12 e, stk. 7, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Hvis de tildelte midler til projektet, ikke overstiger 200.000 kr., kan slutregnskabet foretages uden ledsagende revisorerklæring og uden revisionsprotokollat.
Stk. 2. Slutregnskabet skal ledsages af en ledelseserklæring, uanset tilskuddets størrelse. Tilskudsmodtageren skal benytte den skabelon til ledelseserklæring eller anden løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk.
Hvis en del- eller slutafrapportering ikke indeholder de i § 12 e, stk. 7, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholdte oplysninger eller de oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for at vurdere, i hvilken udstrækning tilskuddet er anvendt til det projekt, hvortil det er ydet, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
kræve at modtage de manglende oplysninger inden for en rimelig frist eller
afvise afrapporteringen og kræve at modtage en fyldestgørende afrapportering inden for en rimelig frist.
Delperioderegnskab og slutregnskab for projektet skal omfatte hele det tilskudsudløsende projekt og skal udarbejdes som anført i stk. 2-6.
Stk. 2. Omkostninger indregnes i delperioderegnskabet og i slutregnskabet i takt med, at en vare, ydelse eller anden ressource forbruges.
Stk. 3. Omkostninger skal opdeles på følgende hovedområder:
Materialer.
Transport.
Løn til medarbejdere.
Projektledelse, regnskab og administration.
Ekstern revision.
Køb af eksterne ydelser, herunder konsulentydelser.
Øvrige.
Stk. 4. Lønomkostninger til medarbejdere, der indgår i stk. 3, nr. 3), 4) og evt. 7) opgøres med de timelønssatser inkl. overhead, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets oversigt over timelønssatser, der anvendes i forbindelse med tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter inden for Børne- og Undervisningsministeriets område. Der anvendes timelønssatser for det år, hvor tilskuddet bliver givet. Lønomkostninger, som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 3), 4) eller 7) opgøres med den timelønssats inkl. overhead, som fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets oversigt over timelønssatser for EUD-området i forbindelse med tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter inden for Børne- og Undervisningsministeriets område. Der anvendes timelønssatser for det år, hvor tilskuddet bliver givet. Timer kan henføres til projektet på baggrund af timebaseret tidsregistrering.
Stk. 5. Momsbehandlingen følger de momsregler, der gælder for den enhed, der varetager administrationen af projektet. Det betyder, at eksterne omkostninger medtages i regnskabet ekskl. moms, såfremt enheden kan afløfte moms eller på anden måde opnå momsrefusion, mens eksterne omkostninger medtages i regnskabet inkl. moms, såfremt enheden ikke kan opnå momsrefusion herfor.
Stk. 6. Eventuelle tilskud modtaget fra anden side til samme projekt samt tilskudsmodtagerens eventuelle egenfinansiering skal fremgå af regnskabet.
Regnskabet skal være underskrevet og dateret af tilskudsmodtagers ledelse, eller en person, ledelsen har bemyndiget til at underskrive. Ledelsen, eller en person, ledelsen har bemyndiget til at underskrive, skal give underskrift i tilknytning til en ledelseserklæring.
Stk. 2. Underskrives regnskabet digitalt, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelseserklæringen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelseserklæringen.
Tilskudsmodtager skal i overensstemmelse med § 10 i bogføringsloven opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Stk. 2. Tilskudsmodtager skal stille det i stk. 1 nævnte materiale til rådighed for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i det omfang Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anmoder om det.
Revisionen udføres af en statsautoriseret eller godkendt revisor.
Stk. 2. I tilfælde af revisorskift i projektperioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse om årsagerne til fratrædelsen.
Slutregnskabet skal revideres, hvis tilskudsbeløbet til projektet er 200.000 kr. eller derover.
Revisionen udføres i overensstemmelse med almindeligt gældende krav og standarder for godkendte revisorers virksomhed samt standarderne for offentlig revision. Standarderne for offentlig revision præciserer de særlige krav til en revision af et tilskudsregnskab, der følger af god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette indebærer, at revisor gennemfører juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner som led i opgaven.
Stk. 2. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet og for revisors vurdering af forvaltningen, herunder om mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, som revisor finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, skal revisor give tilskudsmodtager meddelelse derom og påse, at tilskudsmodtager inden 3 uger giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Revisors bemærkninger sendes sammen med meddelelsen. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre årsager.
Revisor skal afgive en revisorerklæring på det reviderede regnskab, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, SOR 5, 6 og 7, og reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog § 16. Eventuelle forbehold, fremhævelser om henholdsvis revision og regnskab samt andre rapporteringsforpligtelser skal fremgå af erklæringen. Revisor skal anvende FSR – Danske revisorers paradigme for erklæringer om revision af projektregnskaber, som kan findes på Rigsrevisionens hjemmeside www.rigsrevisionen.dk.
Stk. 2. Revisor skal udarbejde et revisionsprotokollat med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision. Revisionsprotokollatet kan afgives i tilslutning til erklæringen.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder et driftstilskud til de faglige udvalg til løsning af udvalgenes opgaver efter lov om erhvervsuddannelser, jf. § 12 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
De faglige udvalg skal årligt indsende en ledelseserklæring, der bekræfter, at tilskuddet er anvendt inden for formålet, jf. § 27.
Stk. 2. De faglige udvalg, som indgår i sekretariatsfællesskaber, kan indsende en samlet ledelseserklæring.
Stk. 3. De faglige udvalg skal benytte de skabeloner til ledelseserklæringer eller anden løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller til rådighed på virk.dk.
Stk. 4. Ledelseserklæringen skal indsendes senest den 1. juni efter det kalenderår, hvori tilskuddet er udbetalt.
Ved driftstilskud over 100.000 kr. skal de faglige udvalg udover ledelseserklæring indsende et regnskab for anvendelse af tilskuddet. Regnskabet udarbejdes enten som
særskilt regnskab for det enkelte faglige udvalg eller
for de faglige udvalg, som indgår i sekretariatsfællesskaber, et samlet regnskab for udvalgene, men med noter, der viser specifikation på de enkelte faglige udvalg. Dette indebærer, at der også skal aflægges regnskab for faglige udvalg, der ikke modtager driftstilskud over 100.000 kr., hvis udvalget indgår i sekretariatsfællesskabet.
Stk. 2. Faglige udvalg, der indgår i sekretariatsfællesskaber, kan frit vælge at udarbejde regnskabet efter stk. 1, nr. 1 eller 2.
Regnskabet skal omfatte:
Indtægter i form af driftstilskud udbetalt af AUB samt andre driftslignende tilskud modtaget fra andre parter.
Driftsomkostninger afledt af varetagelse af opgaver for de faglige udvalg i medfør af lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Driftsomkostninger efter stk. 1, nr. 2, omfatter:
Omkostninger til aflønning af medarbejdere. Sekretariater eller andre parter, der forestår administration af faglige udvalg, skal henføre lønomkostninger til det faglige udvalg på grundlag af en omkostningsfordelingsmodel, der er rimelig i forhold til det faktiske tidsforbrug.
Andre omkostninger, herunder husleje, it, og mødeomkostninger, til administrative opgaver, der enten kan direkte henføres til det faglige udvalg eller er fordelt ud fra en rimelig fordelingsnøgle.
Stk. 3. Driftsomkostninger efter stk. 1, nr. 2, omfatter ikke omkostninger, der allerede er dækket gennem modtagelse af tilskud efter § 12 e, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller finansieret af andre projektmidler.
Stk. 4. Driftsomkostninger efter stk. 1, nr. 2, indregnes i regnskabet i takt med at en vare, ydelse eller anden ressource forbruges.
Stk. 5. Momsbehandlingen følger de momsregler, der gælder for det faglige udvalg. Det betyder, at eksterne omkostninger medtages i regnskabet ekskl. moms, såfremt det faglige udvalg kan afløfte moms eller på anden måde opnå momsrefusion, mens eksterne omkostninger medtages i regnskabet inkl. moms, såfremt det faglige udvalg ikke kan opnå momsrefusion herfor.
Stk. 6. §§ 19-20 finder tilsvarende anvendelse for driftstilskud efter § 27.
Regnskabet skal revideres, hvis driftstilskudsbeløbet er 500.000 kr. eller derover.
Stk. 2. § 21, stk. 1 og §§ 23-25 finder tilsvarende anvendelse for driftstilskud efter § 27.
Stk. 3. Revisor skal afgive en revisorerklæring på det reviderede regnskab, hvoraf det skal fremgå, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, SOR 5, 6 og 7, og reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 1. Eventuelle forbehold, fremhævelser om henholdsvis revision og regnskab samt andre rapporteringsforpligtelser skal fremgå af erklæringen.
Stk. 4. Revisor skal udarbejde et revisionsprotokollat med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision. Revisionsprotokollatet kan afgives i tilslutning til erklæringen.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan kræve udbetalte midler tilbagebetalt på de betingelser, der følger af § 23 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Såfremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har modtaget slutafrapportering, slutregnskab m.v. inden for den i § 13, stk. 1, angivne frist, rykkes for modtagelse heraf og der fastsættes en rimelig frist for indsendelse heraf. Hvis tilskudsmodtager ikke indsender slutafrapportering, slutregnskab m.v. efter udløb af den i 1. pkt. angivne frist, kan de udbetalte midler til projekter efter § 1 kræves tilbagebetalt hos tilskudsmodtager.
Stk. 3. Tilskudsmodtager skal tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 12 e, stk. 9, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte midler kan endvidere kræves tilbagebetalt hos tilskudsmodtager, såfremt tilskuddet er anvendt til andre projekter end de projekter, hvortil det er ydet.
Udbetalte driftstilskudsmidler efter § 27 kan, udover hvad der følger af § 32, kræves tilbagebetalt, såfremt det faglige udvalg ikke har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med § 12 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte driftstilskudsmidler efter § 27 skal endvidere tilbagebetales, hvis tilskuddet overstiger de driftsudgifter, som det faglige udvalg har afholdt.
Stk. 2. Tilskudsmidler skal tilbagebetales inden 14 dage efter fremsættelse af krav herom.
De faglige udvalg skal i indstillingen samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysninger, der har betydning for afgørelser eller administration efter denne bekendtgørelse. Institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, skal ligeledes efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag oplysninger, der har betydning for afgørelser eller administration efter denne bekendtgørelse.
Skriftlig kommunikation mellem de faglige udvalg, institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal foregå digitalt, medmindre Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer beslutning om andet.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.
/ Martin Præstegaard