I medfør af § 30, stk. 4, i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989, og § 5, stk. 2, i lov
nr. 381 af 7. juni 1989 om ændring af lov om landbrugsejendomme m.m.
samt § 1, stk. 4, i lov om jordfordeling, jf. lovbekendtgørelse nr.
467 af 22. juni 1990, fastsættes:
For hvert kommissionsområde udnævner landbrugsministeren en med arbejderboliger på landet kyndig landarbejder, der tiltræder jordbrugskommissionen ved behandling af sager efter lov om arbejderboliger på landet.
_Stk. 2. For hvert kommissionsområde udnævner landbrugsministeren een eller flere grundforbedringssagkyndige, som tiltræder jordbrugskommissionen ved behandling af sager efter lov om grundforbedringslån. _
_Stk. 3. For hvert kommissionsområde udnævner landbrugsministeren en byretsdommer og en realkreditkyndig, der tiltræder jordbrugskommisionen ved afsigelse af kendelser efter lov om jordfordeling. _
Funktionsperioden svarer til den, der er fastsat i § 1 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 651 af 17. oktober 1989 om de regionale jordbrugskommissioner. Perioden fra den 1. april 1991 til den 31. december 1993 regnes dog som een funktionsperiode.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1991.
_Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 743 af 19. december 1987 om jordbrugskommisioner ophæves. _
Landbrugsministeriet, den 13. marts 1991
Laurits Tørnæs
/ Søren K. Christensen
Officielle noter
Ingen