I medfør af § 86, stk. 5, § 87, stk. 4, og § 88, stk. 6, i barnets lov, lov nr. 721 af 13. juni 2023, som ændret ved lov nr. 1562 af 12. december 2023, og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes:
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af de nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Stk. 2. Med indgribende lidelse forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.
Stk. 3. Med kronisk lidelse forstås sygdomstilfælde og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år.
Stk. 4. Med langvarig lidelse forstås, at lidelsen normalt skønnes at vare et år eller mere.
Stk. 5. Behovet for dækning af merudgifter vurderes i forhold til forældre til børn og unge uden handicap på samme alder og i samme livssituation.
Barnet eller den unge skal bo hos forældrene eller andre pårørende. Børn eller unge, der af kommunalbestyrelsen er anbragt uden for hjemmet, anses ikke for hjemmeboende.
Kommunalbestyrelsen skal alene yde hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse.
Stk. 2. Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af forsørgerens indtægt og er ikke skattepligtigt.
Merudgifterne kan fastsættes på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter.
Stk. 2. Hjælp til dækning af merudgifter ydes som udgangspunkt som et kontant tilskud. Kommunalbestyrelsen og ydelsesmodtageren kan dog aftale, at visse ydelser skal afregnes direkte af kommunen med leverandøren.
Stk. 3. Den kontante del af ydelsen udbetales i månedlige rater. Beløb, som afregnes direkte af kommunen med en leverandør, modregnes i det månedlige tilskud.
Særlige diætpræparater til børn med de livsvarige sygdomme phenylketonuri (Føllings sygdom) og Alcaptonori udleveres af Region Hovedstaden (Kennedy Centret), som opkræver betaling herfor fra de øvrige regioner.
Stk. 2. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift hos en familie, som allerede får udbetalt merudgiftsydelse efter § 86, stk. 1, i barnets lov, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb, uanset størrelsen på den enkeltstående merudgift.
Stk. 3. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift hos en familie, som er omfattet af personkredsen i § 86, stk. 1, i barnets lov, og som ikke allerede får udbetalt merudgiftsydelse, fordi familien ikke har nogen løbende sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling. Det er en betingelse, at der er tale om en enkeltstående merudgift, som mindst svarer til det årlige minimumsbeløb.
Stk. 4. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift hos en familie, som er omfattet af personkredsen i § 86, stk. 1, i barnets lov, og som har løbende sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, men ikke allerede får udbetalt merudgiftsydelse, fordi de løbende udgifter ikke i sig selv overstiger det årlige minimumsbeløb, jf. § 86, stk. 3, i barnets lov, vil familien være berettiget til merudgiftsydelse i et år, hvis den enkeltstående merudgift og de løbende merudgifter tilsammen som minimum svarer til det årlige minimumsbeløb. Dækningen af de løbende merudgifter og den enkeltstående merudgift udbetales i månedlige rater, jf. § 4.
Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.
Stk. 2. Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan ydelsesmodtageren dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet 1 år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid vælge at omberegne ydelsen tidligere end 1 år fra sidste omberegning, hvis kommunalbestyrelsen vurderer behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve for meget udbetalt merudgiftsydelse tilbage.
§ 86 i barnets lov omfatter ikke udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet eller den unge skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets lov, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unge funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet eller den unge.
Stk. 3. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.
Bruttoydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, jf. § 10, dog højst med det beløb, der fremgår af § 87, stk. 3, i barnets lov. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid.
Til personer, der opfylder betingelserne for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fastsættes den tidligere bruttoindtægt ud fra
den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste,
den indtægt, som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå i de tilfælde, hvor vedkommende endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet,
dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. for en selvstændig erhvervsdrivende eller
et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende, eller eventuelt udgift til en vikar.
Stk. 2. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis pågældende normalt modtager tillæggene.
Kommunalbestyrelsen skal beregne bidrag til pensionsordning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bidrag til pensionsordning beregnes alene for personer, der umiddelbart før overgangen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, jf. § 87, stk. 3, 3. pkt., i barnets lov. Der kan ikke ydes kompensation for andre ydelser, der kommer til udbetaling i fremtiden, herunder lønstigninger, også som følge af skift til andet arbejde.
Stk. 2. Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen fastsat efter §§ 9 og 10, dog højest et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag, jf. § 87, stk. 3, 3. pkt., i barnets lov. For personer ansat i staten med tjenestemandspensionsordning anses et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. som arbejdsgiverbidraget i relation til § 87 i barnets lov.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt indsætte bidraget til pensionsordning på kontoen i modtagerens pensionskasse, eller kommunalbestyrelsen kan efter aftale med den pågældende oprette en pensionsopsparing for den pågældende. Udbetalingstidspunktet afhænger af de enkelte pensionskassers bestemmelser. Er en statslig eller kommunal ansættelsesmyndighed, hvor ydelsesmodtageren er ansat, indstillet på at indbetale et samlet pensionsdækningsbidrag til den ansattes pensionsordning, indbetaler kommunalbestyrelsen et bidrag til pensionsordningen til ansættelsesmyndigheden.
Ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 2. Fradrag sker i den nettoydelse, som fremkommer efter, at der er foretaget beregning af skat, arbejdsmarkedsbidrag samt ATP-bidrag.
Der kan ikke ske udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under ferie, i det omfang modtageren samtidig får feriegodtgørelse eller ferietillæg for optjent ferie.
Bruttoydelsen fastsat efter §§ 9 og 10 reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Til personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunalbestyrelsen ved årsskiftet beregne et tillæg til ferieformål på 1 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 1. maj.
Til personer, der ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunalbestyrelsen udbetale et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. Tillæg beregnet efter § 15 indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere beregne et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet udbetales til personen ved ferieårets start.
Kommunalbestyrelsen skal udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, når modtageren har truffet aftale med kommunalbestyrelsen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, eller når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode.
Stk. 3. Opnår modtageren i afviklingsperioden en arbejdsindtægt, ophører udbetalingen af hjælp, i det omfang indtægten modsvarer den ydede hjælp.
I tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen udbetale en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, i op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelsen for udbetaling af ydelsen er, at personen
er arbejdsløshedsforsikret,
ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
ikke er selvforskyldt ledig,
ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og
ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udbetale den særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Stk. 3. Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ydelsen kan dog højest udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde. Den særlige supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.
Kommunalbestyrelsen skal indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der er fyldt 16 år, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes indbetale ATP-bidrag for de pågældende personer, når de modtager den særlige supplerende ydelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal betale det bidrag, der er fastsat efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Størrelsen af det ATP-bidrag, kommunalbestyrelsen skal betale, afhænger af det antal timer, som den pågældende person modtager hjælp for i den enkelte udbetalingsperiode.
Borgeren betaler 1/3 af det samlede ATP-bidrag efter § 19.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbageholde ydelsesmodtagerens andel af ATP-bidraget ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidraget.
Kommunalbestyrelsen betaler 2/3 af det samlede ATP-bidrag efter § 19.
Stk. 2. Staten skal refundere 50 pct. af kommunalbestyrelsens del af ATP-bidraget ved udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kommunalbestyrelsen skal endeligt afholde kommunens del af ATP-bidraget i forbindelse med udbetaling af hjælpen.
Det samlede ATP-bidrag opgøres kvartalsvis af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at betale bidraget via eget lønsystem eller et lønservicebureau. Ved begge betalingsmuligheder skal anvendes den af Arbejdsmarkedets Tillægspensions anviste betalingskanal. Dette kan være Informationsservice, Letløn eller en tilsvarende betalingsløsning. Hvis der ikke betales via en af de nævnte muligheder, bliver beløbet opkrævet via Digital Post. Opkrævningen sendes af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetalingen skal ske under et særskilt SE-nummer.
Stk. 2. Bidraget efter § 19 forfalder til betaling den 1. juli (for 1. kvartal), 1. oktober (for 2. kvartal), 1. januar (for 3. kvartal) og 1. april (for 4. kvartal). Kommunalbestyrelsen skal betale det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indbetalingen skal ske under det SE-nummer, der anvendes til udbetaling af ydelserne.
Stk. 3. Såfremt bidragene forfalder til betaling på en banklukkedag, anses forfald for den førstkommende bankdag.
Kommunalbestyrelsen skal en gang månedligt under det SE-nummer, som er nævnt i § 22, stk. 2, 3. pkt., indberette det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt for hver enkelt ydelsesmodtager, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indberetningen sker til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister.
Hvis en ydelsesmodtager skal tilbagebetale en ydelse, der er nævnt i denne bekendtgørelse, skal indbetalte ATP-bidrag af denne ydelse overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kommunen.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 932 af 19. juni 2020 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom ophæves.
/ Trine Frederiksen
