I medfør af § 2, stk. 1, 2 og 4, § 3, § 4, § 6, § 13, og § 19, stk. 1 og 2, i lov nr. 407 af 24. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fastsættes efter bemyndigelse:
Der kan ydes tilskud til etablering af
minivådområder, der har til formål at forbedre vandmiljøet ved at reducere landbrugets kvælstofudledning fra drænvand til vandmiljø, og
etablering af pumpe, pumpebrønd og eventuelt reservoir, hvis dette vurderes at være væsentligt for minivådområdets funktion.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
Anlægsareal: Det areal, hvorpå minivådområdet anlægges, uden omkringliggende areal.
Drænopland: Areal der via et sammenhængende drænsystem og det topografiske opland afvander til minivådområdet.
Kompensation: Kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområdet og projektarealet, jf. stk. 3.
Landdistriktsprogrammerne: Gældende eller tidligere landdistriktsprogram, der udmønter midlerne fra den Europæiske Landbrugsfond For Udvikling af Landdistrikterne.
Minivådområde: Sedimentationsbassin efterfulgt af et vådområde med dybe zoner og lavvandede vegetationszoner.
Projektareal: Anlægsareal og et omkringliggende areal.
Projekt: Projektareal med tilhørende drænopland.
Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 3. Der kan desuden efter ansøgning ydes kompensation for tabt indkomst og udgifter i forbindelse med vedligeholdelse af minivådområdet og projektarealet til ansøgere, der er aktive inden for primær landbrugsproduktion, og som har opnået tilsagn om tilskud til etablering af minivådområder, jf. stk. 1. Kompensationen ydes som de minimis-støtte, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer.
Stk. 4. Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren finder ikke anvendelse for projekter omfattet af denne bekendtgørelse.
Der kan ydes tilskud til 100 pct. af den standardomkostning, der fremgår af bilag 4.
Stk. 2. Tilskuddet beregnes efter anlægsarealets størrelse og svarer til 1 pct. af drænoplandets størrelse.
Stk. 3. Kompensationen udgør et engangsbeløb og beregnes efter projektarealets størrelse i ha, jf. stk. 4-8. Kompensationen udbetales samlet for opretholdelsesperioden ved projektets slutudbetaling, jf. § 17.
Stk. 4. Den del af kompensationen, som vedrører tabt indkomst, beregnes på baggrund af projektarealets tidligere anvendelse. Ved ansøgning om tilsagn om tilskud i 2024 ydes der for projektarealer, der er indberettet i Fællesskemaet med en af afgrødekoderne i bilag 5 under ”Afgrødekoder for 2024”, en årlig kompensation på 3.500 kr. pr. ha, jf. dog stk. 8. Ved ansøgning om tilsagn om tilskud i 2025 ydes der for projektarealer, der er indberettet i Fællesskemaet med en af afgrødekoderne i bilag 5 under ”Afgrødekoder for 2025”, en årlig kompensation på 3.500 kr. pr. ha, jf. dog stk. 8. For projektarealer, der er indberettet i Fællesskemaet med en af afgrødekoderne i bilag 6, ydes en årlig kompensation på 1.800 kr. pr. ha. Hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024, skal projektarealerne være indberettet i Fællesskemaet med de angivne koder i 2023. Hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025, skal projektarealerne være indberettet i Fællesskemaet med de angivne koder i 2024. For øvrige projektarealer ydes en årlig kompensation på 300 kr. pr. ha.
Stk. 5. Den del af kompensationen, som vedrører udgifter i forbindelse med vedligeholdelse, er på årligt 1.200 kr. pr. ha projektareal.
Stk. 6. Ansøgere, der modtager kompensation i 2024, kan over en periode på 3 regnskabsår maksimalt modtage kompensation inden for rammerne af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer. Ansøgere, der modtager kompensation i 2025 og senere, kan over en periode på 3 år maksimalt modtage kompensation inden for rammerne af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer. Kompensationens værdi i EUR beregnes ud fra kursen på tilsagnstidspunktet.
Stk. 7. Hvis den kompensation, som er beregnet efter stk. 4 og 5, er højere end den kompensation, som ansøger maksimalt kan modtage indenfor rammerne af Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer, nedsættes kompensationen til det beløb, som ansøger maksimalt kan modtage inden for rammerne af bestemmelserne i forordningerne.
Stk. 8. Hvis hele eller dele af projektarealet, hvor der er ansøgt om kompensation for arealer med en afgrødekode i bilag 5, jf. stk. 4, på ansøgningstidspunktet ikke lovligt kan have en sådan anvendelse, udgør kompensation for dette areal eller arealerne satsen for afgrødekoderne i bilag 6 på 1.800 kr. pr. ha eller for øvrige arealer på 300 kr. pr. ha.
Tilskud kan ydes til alle private ansøgere.
Projektperioden begynder, når ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 5, er modtaget i styrelsen eller den 1. september i det kalenderår, hvor der søges om tilsagn om tilskud, eller den 1. januar i kalenderåret efter der er søgt om tilsagn om tilskud, jf. § 5, stk. 3, nr. 3. Projektperioden slutter, når tilsagnshavers ansøgning om udbetaling er modtaget i styrelsen, jf. § 17. Projektperioden kan højst være 3 år, medmindre andet fremgår af tilsagnet eller bliver meddelt af styrelsen.
Stk. 2. Minivådområdet og projektarealet skal i en periode på 10 år opretholdes som beskrevet i § 14, nr. 1 og 2. Opretholdelsesperioden begynder, når der er sket slutudbetaling, jf. § 17.
Ansøgning om tilsagn om tilskud og om tilsagn om kompensation indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt i Tast selv for ordningen i det år, hvor der ansøges om tilsagn om tilskud.
Stk. 2. Ansøgning om tilsagn om tilskud til etablering af minivådområder, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, ansøgning om tilsagn om kompensation, jf. § 1, stk. 3, og ansøgning om tilsagn om tilskud til pumpe, pumpebrønd og eventuelt reservoir jf. § 1, stk. 1, nr. 2, kan i 2024 indgives fra og med den 21. juni og til og med den 31. september og i 2025 fra og med den 1. maj og til og med den 31. oktober.
Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende:
Det udfyldte ansøgningsskema, jf. stk. 1.
Indtegninger af projektarealet, anlægsarealet og drænoplandet i IMK, og oplysninger i ansøgningsskemaet om hvilken af disse arealtyper de enkelte indtegnede arealer i IMK udgør.
Oplysning om hvorvidt ansøger ønsker, at projektperioden begynder det tidspunkt, hvor ansøgningen om tilsagn om tilskud er modtaget i styrelsen eller den 1. september i det kalenderår, hvor der søges om tilsagn om tilskud, eller den 1. januar i kalenderåret efter der er søgt om tilsagn om tilskud.
Vedtægter og referat fra den seneste generalforsamling, hvis ansøger er en forening, en organisation eller en fond.
Stk. 4. Ansøgningen skal desuden indeholde følgende erklæring og blanketter, som findes i tilskudsguiden på styrelsens hjemmeside:
Udtagningskonsulenterklæring. Denne erklæring skal underskrives af en konsulent, der virker under udtagningskonsulentordningen, med henblik på at fremme og koordinere kvælstofreducerende virkemidler, herunder minivådområder.
Blanket til dokumentation for koordinering af minivådområdets placering i forhold til vådområder og lavbundsområder, jf. § 11, stk. 1. nr. 6. Denne blanket skal underskrives af den eller de kommuner, hvor det ansøgte projekt er placeret, og en konsulent, der virker under udtagningskonsulentordningen.
Blanket til accept af etablering af minivådområde ved forpagtning hvis ansøger er forpagter af det areal, hvor projektarealet etableres, jf. § 10, stk. 1, nr. 2. Denne blanket skal underskrives af ejendommens ejer eller ejere.
Blanket til accept af etablering af minivådområde på areal med forundersøgelsesprojekt, hvis minivådområdets projektareal eller drænopland ligger indenfor et forundersøgelsesprojekts projektområde, jf. § 11, stk. 1, nr. 5. Denne blanket skal underskrives af forundersøgelsesprojektets projektejer.
Ansøgning om tilsagn om tilskud prioriteres indenfor den bevillingsmæssige ramme til tilskud efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. kg N pr. år, jf. bilag 2. Hvis der i en ansøgning om tilsagn om tilskud er søgt om tilsagn om kompensation, indgår også dette beløb i beregningen af omkostningseffektivitet.
Stk. 2. Hvis flere projekter har samme omkostningseffektivitet, prioriteres disse inden for den bevillingsmæssige ramme til tilskud efter størrelsen af kvælstofreduktionen, jf. bilag 2, således at projekter med størst kvælstofreduktion prioriteres højest.
Stk. 3. Der tildeles tilsagn om tilskud efter prioriteringen i stk. 1 og 2, indtil bevillingsrammen til tilskud er nået.
Ansøgning om tilsagn om kompensation bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud ikke imødekommes.
Stk. 2. Ansøgninger om tilsagn om kompensation prioriteres indenfor den bevillingsmæssige ramme til kompensation efter projekternes bedste omkostningseffektivitet, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 3. Hvis flere projekter har samme omkostningseffektivitet, prioriteres ansøgninger om tilsagn om kompensation inden for den bevillingsmæssige ramme til kompensation efter størrelsen af projekternes kvælstofreduktionen, jf. bilag 2, således at ansøgninger om tilsagn om kompensation, hvor projekterne har størst kvælstofreduktion, prioriteres højest.
Stk. 4. Der tildeles tilsagn om kompensation efter prioriteringen i stk. 2 og 3, indtil bevillingsrammen til kompensation er nået.
Ved ansøgninger om tilsagn om tilskud, hvor der er et overlap mellem drænoplande, som er større end 0,1 ha, eller flere overlap, som tilsammen er større end 0,3 ha, mellem to eller flere projekter på samme drænopland, meddeles tilsagn om tilskud til det eller de projekter, der har den største omkostningseffektivitet, jf. bilag 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I helt særlige tilfælde og efter en konkret faglig vurdering imødekommes det eller de projekter, som har den største omkostningseffektivitet, jf. bilag 2, ikke.
Ved ansøgning om tilsagn om tilskud i 2024 er tilsagnet betinget af, at projektet bidrager til en reduktion af kvælstofbelastningen i en kystvandgruppe, jf. kort.lbst.dk/543 ”Kystvandgrupper”, hvor der vurderes at være et kvælstofindsatsbehov, jf. ”Kvælstofindsatsbehov i VP3”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024” i bilag 1. Tilsagnet er også betinget af, at det vurderes, at reduktionen i kvælstofbelastningen i kystvandgruppen, jf. første punktum, ikke overstiger ”Resterende kvælstofindsatsbehov”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024” i bilag 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Ved ansøgning om tilsagn om tilskud i 2025 er tilsagnet betinget af, at projektet bidrager til en reduktion af kvælstofbelastningen i en kystvandgruppe, jf. kort.lbst.dk/543 ”Kystvandgrupper”, hvor der vurderes at være et kvælstofindsatsbehov, jf. ”Kvælstofindsatsbehov i VP3”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2025” i bilag 1. Tilsagnet er også betinget af, at det vurderes, at reduktionen i kvælstofbelastningen i kystvandgruppen, jf. første punktum, ikke overstiger ”Resterende kvælstofindsatsbehov”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2025” i bilag 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. ”Resterende forventet yderligere indsats” i kystvandgruppen, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024” i bilag 1, kan medregnes i vurderingen i stk. 1, andet punktum, hvis der fortsat vurderes at være et behov for reduktion af kvælstofbelastningen, der ikke er opfyldt af andre kollektive virkemidler.
Stk. 4. ”Resterende forventet yderligere indsats” i kystvandgruppen, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2025” i bilag 1, kan medregnes i vurderingen i stk. 2, andet punktum, hvis der fortsat vurderes at være et behov for reduktion af kvælstofbelastningen, der ikke er opfyldt af andre kollektive virkemidler.
Stk. 5. Stk. 3 kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis det vurderes, at der fortsat er et kvælstofindsatsbehov i 2024 i kystvandgruppen.
Stk. 6. Stk. 4 kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis det vurderes, at der fortsat er et kvælstofindsatsbehov i 2025 i kystvandgruppen.
Tilsagn om tilskud er tillige betinget af følgende:
Projektet er ikke påbegyndt, før ansøgning om tilsagn om tilskud er modtaget i styrelsen.
Projektarealet etableres på ansøgers eget eller forpagtede areal, hvis ejers accept heraf foreligger, jf. § 5, stk. 4, nr. 3.
Projektarealet må ikke være større end 2 gange anlægsarealets størrelse i ha.
Minimum 80 pct. af drænoplandet har været et landbrugsareal i et år forud for ansøgning om tilsagn om tilskud. Arealet skal være indberettet som landbrugsareal i Fællesskemaet året, før ansøgning indgives.
Drænoplandet afgrænses, så gennemsnitseffekten af projektet er minimum 300 kg N pr. ha anlægsareal.
Drænoplandet afgrænses, så minimum 70 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, eller ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, og maksimalt 10 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Ikke egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024. De resterende arealer kan udgøres af arealer, som er ”Ikke klassificeret. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543.
Drænoplandet afgrænses, så minimum 70 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, eller ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, og maksimalt 10 pct. af arealerne består af arealer, som er ”Ikke egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025. De resterende arealer kan udgøres af arealer, som er ”Ikke klassificeret. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543.
Drænoplandet er på minimum 20 ha, hvis minivådområdet etableres uden pumpe, pumpebrønd og evt. reservoir.
Drænoplandet er på minimum 50 ha, hvis minivådområdet etableres med pumpe, pumpebrønd og evt. reservoir, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud er desuden betinget af følgende:
Anlægsarealet dimensioneres i forhold til drænoplandet og skal minimum være i forholdet 1:100.
Minivådområdet placeres på arealer, som er ”Egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, og ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, dog må maksimalt 10 pct. af minivådområdet placeres på arealer, som er ”Ikke egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024.
Tilsagn om tilskud er derudover betinget af følgende:
Projektarealet er ikke beliggende på et areal, hvor der er givet tilsagn om tilskud til projekttilskudsordninger, herunder forundersøgelser, etablering og opretholdelse, under et af landdistriktsprogrammerne eller under den gældende strategiske CAP-plan, der udmønter midlerne fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond For Udvikling af Landdistrikterne.
Projektarealet er ikke beliggende på et areal, hvor der er givet tilsagn om tilskud til en arealbaseret tilskudsordning for miljøvenligt landbrug, miljø- og klimavenligt landbrug eller økologisk landbrug under et af landdistriktsprogrammerne, jf. dog stk. 2.
Projektarealet er ikke beliggende på et areal, hvor der er givet tilsagn om tilskud til en arealbaseret tilskudsordning for miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser under artikel 70 i forordning (EU) 2021/2115, jf. dog stk. 2.
Projektet er ikke beliggende på et areal, der er omfattet af en servitut som følge af tilsagn om tilskud under et af landdistriktsprogrammerne eller under den gældende strategiske CAP-plan, der udmønter midlerne fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond For Udvikling af Landdistrikterne.
Projektet er ikke beliggende på et areal, hvor der har været udført en forundersøgelse til projekter om vådområder, lavbundsområder eller naturlige vandstandsforhold under et af landdistriktsprogrammerne, medmindre det pågældende projekt til etablering ikke kan eller vil blive gennemført, jf. § 5, stk. 4, nr. 4.
Projektet er ikke omfattet af oplandet til vådområder og lavbundsområder under en anden tilskudsordning fra en offentlig myndighed, hvis projektet forventes at forringe effekten af vådområdeprojektet eller lavbundsprojektet væsentligt, jf. § 5, stk. 4, nr. 2.
Projektet modtager ikke eller har ikke tidligere modtaget andre EU-tilskud eller tilskud under en anden tilskudsordning fra en offentlig myndighed til etablering af det ansøgte minivådområde.
Ejer eller forpagter af arealer i projektet er ikke forpligtet til at gennemføre projektet i medfør af anden lovgivning.
Stk. 2. Stk. 1. nr. 2 og 3, kan fraviges, hvis ansøger ved ansøgning om tilsagn om tilskud oplyser, at eksisterende tilsagn fra en arealbaseret tilskudsordning enten omdannes eller bortfalder.
Tilsagnshaver er forpligtet til følgende, når tilsagn om tilskud er modtaget:
Gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, herunder med det antal hektar, de investeringer og den placering af projektarealet, som er anført i tilsagnet.
Fakturaer er udstedt til tilsagnshaver.
Sende slutudbetalingsansøgning for det afsluttede projekt senest på projektperiodens slutdato, jf. § 4, stk. 1, eller en senere godkendt slutdato for projektperioden, jf. § 15.
Sikre at der ikke er andre synlige drænudløb fra drænoplandet end hoveddrænet, der afvander til minivådområdets sedimentationsbassin.
Sikre at de anvendte investeringer, bortset fra plantedække på lavvandede zoner, jf. bilag 4, er nye.
Sikre opnåelse af de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder inden ansøgning om slutudbetaling indgives.
Etablere minivådområdet og det omkringliggende areal i henhold til bilag 3.
Hvis de samlede offentlige udgifter overstiger 3.600.000 kr., er tilsagnshaver forpligtet til at opsætte varige skilte eller tavler. Skiltene eller tavlerne skal
opsættes på et sted, som er tydeligt synligt for offentligheden,
være læsbare,
være vind- og vejrbestandige,
informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet,
fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og
vise EU-logoet, jf. bilag 7.
Stk. 2. Hvis tilsagnshaver har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte her ved at
informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet,
fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og
vise EU-logoet, jf. bilag 7.
Stk. 3. Hvis projektet omfatter dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af projektet, og som er beregnet til offentligheden eller deltagerne, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte på dette materiale ved at
informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet,
fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og
vise EU-logoet, jf. bilag 7.
Stk. 4. Der skal skiltes, jf. stk. 1, så snart projektet fysisk påbegyndes og indtil datoen for slutudbetaling.
Stk. 5. Der skal skiltes, jf. stk. 2 og 3, senest 7 kalenderdage efter datoen for modtagelse af tilsagn om tilskud og indtil datoen for slutudbetaling.
Tilsagnshaver er endvidere forpligtet til følgende, når projektet er afsluttet:
Sikre at minivådområdet og projektarealet ikke udsættes for væsentlig ændring, der berører dets art, mål eller gennemførelsesvilkår, i opretholdelsesperioden.
Sikre at minivådområdet og projektarealet vedligeholdes, og at minivådområdet er fuldt funktionelt i opretholdelsesperioden.
Hvis udbetalingsansøgning er indsendt i vinterhalvåret, og der alene er indkøbt græs og frøblanding til brinkerne eller planter eller frø til det omkringliggende areal, jf. bilag 3, når udbetalingsansøgningen indsendes, skal tilsagnshaver senest den efterfølgende 1. juli sende dokumentation i form af fotos af, at brinkerne er tilsået med græs, og at det omkringliggende areal er beplantet.
Holde dokumentation for korrekt gennemførelse af projektet tilgængelig i mindst 10 år og 6 måneder regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.
Opbevare alt materiale til brug for dokumentation af, at reglerne for udbetaling af de minimis-støtte, jf. § 1, stk. 3, er overholdt i 10 år fra den dato, hvor kompensationen blev modtaget.
Sikre at kontrolmyndigheden har adgang til projektarealet og til det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol.
Ændring af et projekt, herunder forlængelse af projektperioden, jf. stk. 8, skal godkendes af styrelsen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Ændring af et projekt kan kun godkendes, hvis projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. § 6 og § 7, og projektet fortsat opfylder kriterierne, jf. §§ 9-11.
Stk. 3. Ændring af et projekt må påbegyndes for egen regning og risiko, inden ændringen er godkendt.
Stk. 4. Ansøgning om ændring af et projekt skal være modtaget senest to måneder før den dato, hvor projektperioden slutter, jf. § 4. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal dog være modtaget senest 10 dage før den dato, hvor projektperioden slutter, jf. § 4.
Stk. 5. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv.
Stk. 6. Tilskudsbeløbet og kompensationsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt.
Stk. 7. Tilsagnshaver kan ændre placeringen af minivådområdet inden for projektarealet uden godkendelse.
Stk. 8. Forlængelse af projektperioden kan i særlige tilfælde godkendes med indtil et år. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal indeholde følgende:
Kort redegørelse for årsagen til, at projektet er forsinket.
Angivelse af dato for, hvornår projektet kan afsluttes.
Begrundet redegørelse for, hvordan projektet realistisk kan gennemføres inden for den ansøgte forlængelse af projektperioden.
Overdragelse af tilsagnet om tilskud til en anden, der ifølge § 3 kan være tilsagnshaver, skal godkendes, inden overdragelse kan finde sted.
Stk. 2. Den, der får overdraget tilsagnet om tilskud, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet.
Stk. 3. Ansøgning efter stk. 1 skal i projektperioden indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv. Ansøgningen skal tillige indeholde det skema til overdragelse af tilsagn, som findes i tilskudsguiden på styrelsens hjemmeside. Ansøgning efter stk. 1 skal i opretholdelsesperioden indeholde det skema til overdragelse af tilsagn, som findes i tilskudsguiden på styrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Den, der får overdraget tilsagn om tilskud efter stk. 1, kan inden for 14 dage ansøge om at få overdraget den tidligere tilsagnshavers tilsagn om kompensation, hvis ansøger er aktiv inden for primær landbrugsproduktion, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer. Kompensationen genberegnes efter bestemmelserne i § 2, stk. 3-8. Kompensationsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med overdragelsen.
Stk. 5. Ansøgning efter stk. 4 skal være modtaget inden ansøgning om udbetaling, jf. § 12, nr. 3, og § 17.
Stk. 6. Ansøgning efter stk. 4 skal indgives på det ansøgningsskema, der er tilgængeligt for ordningen i Tast selv. Der skal i ansøgningsskemaet angives al øvrig de minimis-støtte, som er ydet til den, der har fået overdraget tilsagn om tilskud, jf. stk. 1, i løbet af det pågældende regnskabsår og de forudgående to regnskabsår. Ved ansøgning efter stk. 4 fra og med den 1. maj 2025 skal der i ansøgningsskemaet angives al øvrig de minimis-støtte, som er ydet til den, der har fået overdraget tilsagn om tilskud, jf. stk. 1, i løbet af de seneste tre år, og ansøger skal oplyse styrelsen om ændringer i disse forhold, efter afgivelsen af oplysningerne og inden tildeling af de minimis-støtte.
Udbetaling af tilskud beregnes efter de standardomkostninger, der er fastsat i bilag 4.
Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud indgives på det udbetalingsskema, der er tilgængelig for ordningen i Tast selv.
Stk. 3. Ansøgning om udbetaling skal indeholde følgende:
Det udfyldte udbetalingsskema, jf. stk. 2, herunder med beskrivelse af ændringer i projektet efter meddelelse af tilsagn om tilskud og oplysning om ansøgte ændringer.
Nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder til at gennemføre projektet.
Landinspektør slutopmåling af minivådområde, jf. bilag 4.
Fakturaer udstedt til tilsagnshaver og dokumentation for tilsagnshavers betaling af investeringerne.
Udfyldt dokumentationsskabelon med fotodokumentation hvis der ansøges om udbetaling i 2026 eller senere. Dokumentationsskabelonen findes i tilskudsguiden på styrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Som bilag til det udfyldte udbetalingsskema skal der vedlægges følgende dokumentation for skiltning:
Dokumentation for korrekt udført fysisk skiltning, jf. § 13, stk. 1. Som dokumentation indsendes to fotos inklusive dato, der viser henholdsvis skiltet og dets placering.
Dokumentation for korrekt udført skiltning på officielt websted og officiel profil på social medieplatform, jf. § 13, stk. 2. Som dokumentation angives adressen på webstedet samt brugernavn til den sociale medieprofil, og der sendes skærmbilleder af webstedet og den sociale medieprofil, der viser skiltningen inklusive dato.
Dokumentation for korrekt udført skiltning på dokumenter og kommunikationsmateriale, jf. § 13, stk. 3. Som dokumentation indsendes selve publikationen i elektronisk form, et foto eller scan af publikationen, eller angivelsen af adressen på webstedet, hvor publikationen ligger.
Stk. 5. Tilsagnshaver erklærer ved indgivelse af ansøgning om udbetaling projektet for afsluttet og gennemført i overensstemmelse med tilsagnet.
Stk. 6. Udbetaling af tilskud sker i én slutudbetaling.
Stk. 7. Udbetaling af kompensation sker sammen med slutudbetalingen, jf. stk. 6.
Tilsagn om tilskud bortfalder, og tilskuddet skal tilbagebetales, hvis
tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter §§ 8 og 15, stk. 1 og 2, og § 16, stk. 1, i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., eller
tilsagnshaver uberettiget har modtaget tilskud efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Hvis der træffes afgørelse om bortfald og tilbagebetaling efter stk. 1, vil tilsagn om kompensation samtidig bortfalde, og kompensationen skal tilbagebetales.
Stk. 3. Tilsagnshaver udelukkes fra at modtage tilskud fra kommende ansøgningsperioder om tilskud til minivådområder, hvis tilsagnshaver forsætligt eller groft uagtsomt har indsendt urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagen. Tilsagnshaver udelukkes i det kalenderår, hvor der træffes afgørelse om uregelmæssigheden og det efterfølgende kalenderår.
Hvis et eller flere kriterier for støtteberettigelse i § 9, § 10 eller § 11 ikke er opfyldt, kan der træffes afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud på baggrund af en konkret vurdering. Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffes der samtidig afgørelse om, at tilsagnet bortfalder. Tilskud udbetalt på baggrund af det pågældende tilsagn om tilskud, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales.
Stk. 2. Hvis tilskuddet nedsættes helt eller delvist, jf. stk. 1, kan kompensationen ligeledes nedsættes helt eller delvist efter en konkret vurdering. Kompensation udbetalt på baggrund af det pågældende tilsagn om kompensation, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales.
Tilskuddet kan nedsættes helt eller delvist på baggrund af en konkret vurdering ved manglende opfyldelse af en forpligtelse, jf. § 12, nr. 1, 2 og 4-7, og andre forpligtelser, jf. § 14, nr. 2-6. Tilsagnet om tilskud bortfalder, hvis tilskuddet nedsættes helt. Tilskud udbetalt på baggrund af det pågældende tilsagn om tilskud, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales.
Stk. 2. Hvis tilskuddet nedsættes helt eller delvist, jf. stk. 1, kan kompensationen ligeledes nedsættes helt eller delvist efter en konkret vurdering. Kompensation udbetalt på baggrund af det pågældende tilsagn om kompensation, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales.
Hvis ansøgning om udbetaling indgives for sent, jf. § 12, nr. 3, nedsættes tilskuddet med 1 pct. pr. kalenderdags forsinkelse til og med den 20. kalenderdag. Ved forsinkelse på mere end 20 kalenderdage nedsættes tilskuddet helt, og tilsagnet bortfalder.
Tilskuddet nedsættes, hvis der konstateres manglende overholdelse af skiltning, jf. § 13. Nedsættelsen udgør 1 pct. af tilskuddet, dog maksimalt 50.000 kr.
Tilskuddet skal tilbagebetales med følgende procentsatser, hvis forpligtelsen, jf. § 14, nr. 1, ikke opfyldes:
Hvis projektet er opretholdt i 0 dage eller op til 18 måneder, kræves 80 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.
Hvis projektet er opretholdt i mere end 18 måneder, men op til 36 måneder, kræves 40 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.
Hvis projektet er opretholdt i mere end 36 måneder, men mindre end 120 måneder, kræves 20 pct. af tilskuddet tilbagebetalt.
Stk. 2. Hvis tilskuddet skal tilbagebetales, jf. stk. 1, kan kompensationen efter en konkret vurdering samtidigt delvist kræves tilbagebetalt.
Afgørelser sendes digitalt til ansøger via Tast selv.
Stk. 2. Ansøgninger om tilsagn om tilskud, jf. § 5, projektændringer, jf. § 15, projektoverdragelser i projektperioden, jf. § 16, og om udbetalinger, jf. § 17, skal indgives digitalt via Tast selv.
Stk. 3. Partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes digitalt til parten via Tast selv.
I tilfælde af force majeure og usædvanlige omstændigheder i forbindelse med gennemførsel af projektet skal ansøger meddele styrelsen herom sammen med en fyldestgørende dokumentation herfor senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor ansøgeren eller dennes stedfortræder er i stand til at give en sådan meddelelse.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 747 af 19. juni 2024 om tilskud til minivådområder 2024 og 2025 ophæves.
/ Asger Petersen
Bilag 1
Det anførte kvælstofindsatsbehov i kolonnerne ”Kvælstofindsatsbehov i VP3” og ”Forventet yderligere indsats i VP3” er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. I kolonnerne ”Resterende kvælstofindsatsbehov” og ”Resterende forventet yderligere indsats” fremgår det forventede resterende kvælstofindsatsbehov på baggrund af ansøgningerne i 2023.
| Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2024 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedfarvands-område | Kystvand - delopland | Kyst-vand-gruppe (ID) | Kvælstof-indsatsbehov i VP3 (ton N/år) | Forventet yderligere indsats i VP3 (ton N/år) | Resterende kvælstofindsatsbehov (ton N/år) | Resterende forventet yderligere indsats (ton N/år) |
| 1 Nordsøen | 111 Lister Dyb | 119 | 43,3 | 648,2 | 41,8 | 648,2 |
| 1 Nordsøen | 107 Juvre Dyb |
Stk. 5. Ved ansøgning om tilsagn om tilskud i 2024 skal der i ansøgningsskemaet endvidere angives al øvrig de minimis-støtte, som er ydet til ansøger i løbet af det pågældende regnskabsår og de forudgående to regnskabsår, hvis der ansøges om de minimis-støtte, jf. § 1, stk. 3. Ved ansøgning om tilsagn om tilskud i 2025 skal der i ansøgningsskemaet endvidere angives al øvrig de minimis-støtte, som er ydet til ansøger i løbet af de seneste tre år, hvis der ansøges om de minimis-støtte, jf. § 1, stk. 3, og ansøger skal oplyse styrelsen om ændringer i disse forhold, efter afgivelsen af oplysningerne og inden tildeling af de minimis-støtte.
Stk. 6. Der skal indgives en ansøgning for hvert projekt, der ønskes tilsagn om tilskud og eventuel tilsagn om kompensation til.
Stk. 7. Når ansøgning om tilsagn om tilskud er modtaget i styrelsen, kan projektet påbegyndes for ansøgers egen regning og risiko. Hvis ansøger har oplyst, at det ønskes, at projektperioden begynder den 1. september eller den 1. januar, jf. stk. 3, nr. 3, kan projektet fra denne dato påbegyndes for ansøgers egen regning og risiko.
Minivådområdet placeres på arealer, som er ”Egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, og ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, dog må maksimalt 10 pct. af minivådområdet placeres på arealer, som er ”Ikke egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025.
Drænoplandet til minivådområdet er drænet, og det skal være muligt i projektperioden at etablere et hoveddræn, der leder til minivådområdets sedimentationsbassin, jf. bilag 3.
Vandføringen i drænsystemet vurderes at være meget lav i sommermånederne for projekter, der er placeret på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024, og på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025.
Vandet i drænsystemet indeholder i gennemsnit minimum 4 mg nitratkvælstof pr. liter drænvand henholdsvis sommer, efterår og vinter for projekter, der er placeret på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2024”. jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2024, og på mere end 50 pct. arealer, som er ”Potentielt egnet. Udpegningskort for minivådområder 2025”, jf. kort.lbst.dk/543, hvis der søges om tilsagn om tilskud i 2025.
| 1 Nordsøen | 120 Knudedyb |
| 1 Nordsøen | 121 Grådyb |
| 1 Nordsøen | 119 Vesterhavet, syd |
| 1 Nordsøen | 132 Ringkøbing Fjord | 133 | 34,6 | 697,8 | 34,3 | 671,2 |
| 1 Nordsøen | 131 Nissum Fjord, Felsted Kog |
| 1 Nordsøen | 130 Nissum Fjord, mellem |
| 1 Nordsøen | 129 Nissum Fjord, ydre |
| 1 Nordsøen | 133 Vesterhavet, nord |
| 2 Skagerrak | 221 Skagerrak | 221 | - | - | - | - |
| 3 Kattegat | 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt | 225 | - | - | - | - |
| 3 Kattegat | 232 Nissum Bredning | 235 | 53,0 | 715,4 | 52,2 | 715,4 |
| 3 Kattegat | 233 Kås Bredning og Venø Bugt |
| 3 Kattegat | 234 Løgstør Bredning |
| 3 Kattegat | 236 Thisted Bredning |
| 3 Kattegat | 158 Hjarbæk Fjord |
| 3 Kattegat | 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning |
| 3 Kattegat | 238 Halkær Bredning |
| 3 Kattegat | 235 Nibe Bredning og Langerak |
| 3 Kattegat | 159 Mariager Fjord, indre | 222 | 1,4 | 58,3 | 1,4 | 41,3 |
| 3 Kattegat | 160 Mariager Fjord, ydre |
| 3 Kattegat | 222 Kattegat, Aalborg Bugt |
| 3 Kattegat | 136 Randers Fjord, indre | 138 | 39,4 | - | 39,2 | - |
| 3 Kattegat | 137 Randers Fjord, ydre |
| 3 Kattegat | 138 Hevring Bugt |
| 3 Kattegat | 139 Anholt | 139 | - | - | - | - |
| 3 Kattegat | 154 Kattegat, Læsø | 154 | - | - | - | - |
| 3 Kattegat | 165 Isefjord, indre | 200 | 46,1 | 96,7 | 45,8 | 96,7 |
| 3 Kattegat | 24 Isefjord, ydre |
| 3 Kattegat | 2 Roskilde Fjord, indre |
| 3 Kattegat | 1 Roskilde Fjord, ydre |
| 3 Kattegat | 200 Kattegat, Nordsjælland |
| 4 Nordlige Bælthav | 140 Djursland Øst | 140 | 10,3 | 46,5 | 10,3 | 33,7 |
| 4 Nordlige Bælthav | 141 Ebeltoft Vig | 141 | 0,1 | - | 0,1 | - |
| 4 Nordlige Bælthav | 144 Knebel Vig | 147 | 0,4 | - | 0,4 | - |
| 4 Nordlige Bælthav | 145 Kalø Vig |
| 4 Nordlige Bælthav | 147 Århus Bugt og Begtrup Vig |
| 4 Nordlige Bælthav | 146 Norsminde Fjord | 219 | 66,1 | 156,8 | 66,1 | 156,8 |
| 4 Nordlige Bælthav | 128 Horsens Fjord, indre |
| 4 Nordlige Bælthav | 127 Horsens Fjord, ydre |
| 4 Nordlige Bælthav | 59 Nærå Strand |
| 4 Nordlige Bælthav | 93 Odense Fjord, Seden Strand |
| 4 Nordlige Bælthav | 92 Odense Fjord, ydre |
| 4 Nordlige Bælthav | 62 Lillestrand |
| 4 Nordlige Bælthav | 142 Stavns Fjord |
| 4 Nordlige Bælthav | 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav |
| 4 Nordlige Bælthav | 28 Sejerø Bugt | 28 | - | - | -0,6 | - |
| 5 Lillebælt | 123 Vejle Fjord, indre | 224 | 34,4 | 18,5 | 34,2 | 18,5 |
| 5 Lillebælt | 122 Vejle Fjord, ydre |
| 5 Lillebælt | 224 Nordlige Lillebælt |
| 5 Lillebælt | 124 Kolding Fjord, indre | 231 | 14,8 | 114,6 | 14,1 | 114,6 |
| 5 Lillebælt | 125 Kolding Fjord, ydre |
| 5 Lillebælt | 80 Gamborg Fjord |
| 5 Lillebælt | 231 Lillebælt, Snævringen |
| 5 Lillebælt | 109 Hejlsminde Nor | 217 | 28,5 | 137,3 | 26,2 | 119,3 |
| 5 Lillebælt | 108 Avnø Vig |
| 5 Lillebælt | 106 Haderslev Fjord |
| 5 Lillebælt | 82 Aborg Minde Nor |
| 5 Lillebælt | 74 Bredningen |
| 5 Lillebælt | 217 Lillebælt, Bredningen |
| 5 Lillebælt | 113 Flensborg Fjord, indre | 216 | 19,0 | 4,4 | 18,3 | 4,4 |
| 5 Lillebælt | 114 Flensborg Fjord, ydre |
| 5 Lillebælt | 110 Nybøl Nor |
| 5 Lillebælt | 105 Augustenborg Fjord |
| 5 Lillebælt | 104 Als Sund |
| 5 Lillebælt | 103 Als Fjord |
| 5 Lillebælt | 102 Åbenrå Fjord |
| 5 Lillebælt | 101 Genner Bugt |
| 5 Lillebælt | 87 Helnæs Bugt |
| 5 Lillebælt | 216 Lillebælt, syd |
| 6 Storebælt | 29 Kalundborg Fjord | 29 | 2,4 | - | 2,4 | - |
| 6 Storebælt | 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt | 204 | 33,0 | - | 33,0 | - |
| 6 Storebælt | 85 Kertinge Nor | 96 | 6,7 | - | 6,4 | - |
| 6 Storebælt | 84 Kerteminde Fjord |
| 6 Storebælt | 96 Storebælt, NV |
| 6 Storebælt | 95 Storebælt, SV | 95 | - | - | - | - |
| 6 Storebælt | 83 Holckenhavn Fjord | 90 | 8,6 | 48,7 | 8,6 | 48,7 |
| 6 Storebælt | 86 Nyborg Fjord |
| 6 Storebælt | 89 Lunkebugten |
| 6 Storebælt | 90 Langelandssund |
| 6 Storebælt | 68 Lindelse Nor | 214 | 16,1 | 14,0 | 16,1 | 14,0 |
| 6 Storebælt | 72 Kløven |
| 6 Storebælt | 212 Faaborg Fjord |
| 6 Storebælt | 214 Det sydfynske Øhav |
| 6 Storebælt | 16 Korsør Nor | 206 | 32,5 | - | 32,3 | - |
| 6 Storebælt | 25 Skælskør Fjord og Nor |
| 6 Storebælt | 17 Basnæs Nor |
| 6 Storebælt | 18 Holsteinborg Nor |
| 6 Storebælt | 35 Karrebæk Fjord |
| 6 Storebælt | 36 Dybsø Fjord |
| 6 Storebælt | 37 Avnø Fjord |
| 6 Storebælt | 206 Smålandsfarvandet, åbne del |
| 6 Storebælt | 34 Smålandsfarvandet, syd | 34 | - | - | - | - |
| 6 Storebælt | 38 Guldborgsund | 38 | - | - | - | - |
| 6 Storebælt | 45 Grønsund | 45 | 8,9 | - | 8,9 | - |
| 7 Sydlige Bælthav | 207 Nakskov Fjord | 208 | 19,7 | 59,6 | 19,5 | 59,6 |
| 7 Sydlige Bælthav | 209 Rødsand og Bredningen |
| 7 Sydlige Bælthav | 208 Femerbælt |
| 8 Øresund | 6 Nordlige Øresund | 6 | - | - | - | - |
| 8 Øresund | 201 Køge Bugt | 201 | - | - | -1,7 | - |
| 9 Østersøen | 49 Stege Nor | 48 | 1,0 | 2,1 | 1,0 | 2,1 |
| 9 Østersøen | 48 Stege Bugt |
| 9 Østersøen | 47 Præstø Fjord | 46 | 6,5 | - | 6,5 | - |
| 9 Østersøen | 46 Fakse Bugt |
| 9 Østersøen | 44 Hjelm Bugt | 44 | - | - | - | - |
| 9 Østersøen | 57 Østersøen, Christiansø | 57 | - | - | - | - |
| 9 Østersøen | 56 Østersøen, Bornholm | 56 | 28,7 | 181,3 | 27,5 | 181,3 |
| Sum | 555 | 3.000 | 544 | 2.926 |
Det anførte kvælstofindsatsbehov i kolonnerne ”Kvælstofindsatsbehov i VP3” og ”Forventet yderligere indsats i VP3” er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. I kolonnerne ”Resterende kvælstofindsatsbehov” og ”Resterende forventet yderligere indsats” fremgår det forventede resterende kvælstofindsatsbehov på baggrund af ansøgningerne i 2024.
| Kvælstofindsatsbehov for minivådområder 2025 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hovedfarvands-område | Kystvand - delopland | Kyst-vand-gruppe (ID) | Kvælstof-indsatsbehov i VP3 (ton N/år) | Forventet yderligere indsats i VP3 (ton N/år) | Resterende kvælstofindsatsbehov (ton N/år) | Resterende forventet yderligere indsats (ton N/år) |
| 1 Nordsøen | 111 Lister Dyb | 119 | 43,3 | 648,2 | 38,5 | 622,6 |
| 1 Nordsøen | 107 Juvre Dyb | |||||
| 1 Nordsøen | 120 Knudedyb | |||||
| 1 Nordsøen | 121 Grådyb | |||||
| 1 Nordsøen | 119 Vesterhavet, syd | |||||
| 1 Nordsøen | 132 Ringkøbing Fjord | 133 | 34,6 | 697,8 | 33,5 | 653,3 |
| 1 Nordsøen | 131 Nissum Fjord, Felsted Kog | |||||
| 1 Nordsøen | 130 Nissum Fjord, mellem | |||||
| 1 Nordsøen | 129 Nissum Fjord, ydre | |||||
| 1 Nordsøen | 133 Vesterhavet, nord | |||||
| 2 Skagerrak | 221 Skagerrak | 221 | - | - | - | - |
| 3 Kattegat | 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt | 225 | - | - | - | - |
| 3 Kattegat | 232 Nissum Bredning | 235 | 53,0 | 715,4 | 47,0 | 689,8 |
| 3 Kattegat | 233 Kås Bredning og Venø Bugt | |||||
| 3 Kattegat | 234 Løgstør Bredning | |||||
| 3 Kattegat | 236 Thisted Bredning | |||||
| 3 Kattegat | 158 Hjarbæk Fjord | |||||
| 3 Kattegat | 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning | |||||
| 3 Kattegat | 238 Halkær Bredning | |||||
| 3 Kattegat | 235 Nibe Bredning og Langerak | |||||
| 3 Kattegat | 159 Mariager Fjord, indre | 222 | 1,4 | 58,3 | 1,1 | 37,4 |
| 3 Kattegat | 160 Mariager Fjord, ydre | |||||
| 3 Kattegat | 222 Kattegat, Aalborg Bugt | |||||
| 3 Kattegat | 136 Randers Fjord, indre | 138 | 39,4 | - | 37,6 | - |
| 3 Kattegat | 137 Randers Fjord, ydre | |||||
| 3 Kattegat | 138 Hevring Bugt | |||||
| 3 Kattegat | 139 Anholt | 139 | - | - | - | - |
| 3 Kattegat | 154 Kattegat, Læsø | 154 | - | - | - | - |
| 3 Kattegat | 165 Isefjord, indre | 200 | 46,1 | 96,7 | 44,4 | 96,7 |
| 3 Kattegat | 24 Isefjord, ydre | |||||
| 3 Kattegat | 2 Roskilde Fjord, indre | |||||
| 3 Kattegat | 1 Roskilde Fjord, ydre | |||||
| 3 Kattegat | 200 Kattegat, Nordsjælland | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 140 Djursland Øst | 140 | 10,3 | 46,5 | 10,2 | 34,0 |
| 4 Nordlige Bælthav | 141 Ebeltoft Vig | 141 | 0,1 | - | 0,1 | - |
| 4 Nordlige Bælthav | 144 Knebel Vig | 147 | 0,4 | - | 0,4 | - |
| 4 Nordlige Bælthav | 145 Kalø Vig | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 147 Århus Bugt og Begtrup Vig | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 146 Norsminde Fjord | 219 | 66,1 | 156,8 | 63,2 | 156,8 |
| 4 Nordlige Bælthav | 128 Horsens Fjord, indre | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 127 Horsens Fjord, ydre | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 59 Nærå Strand | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 93 Odense Fjord, Seden Strand | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 92 Odense Fjord, ydre | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 62 Lillestrand | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 142 Stavns Fjord | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav | |||||
| 4 Nordlige Bælthav | 28 Sejerø Bugt | 28 | - | - | - | - |
| 5 Lillebælt | 123 Vejle Fjord, indre | 224 | 34,4 | 18,5 | 31,1 | 17,9 |
| 5 Lillebælt | 122 Vejle Fjord, ydre | |||||
| 5 Lillebælt | 224 Nordlige Lillebælt | |||||
| 5 Lillebælt | 124 Kolding Fjord, indre | 231 | 14,8 | 114,6 | 11,7 | 114,6 |
| 5 Lillebælt | 125 Kolding Fjord, ydre | |||||
| 5 Lillebælt | 80 Gamborg Fjord | |||||
| 5 Lillebælt | 231 Lillebælt, Snævringen | |||||
| 5 Lillebælt | 109 Hejlsminde Nor | 217 | 28,5 | 137,3 | 21,8 | 114,4 |
| 5 Lillebælt | 108 Avnø Vig | |||||
| 5 Lillebælt | 106 Haderslev Fjord | |||||
| 5 Lillebælt | 82 Aborg Minde Nor | |||||
| 5 Lillebælt | 74 Bredningen | |||||
| 5 Lillebælt | 217 Lillebælt, Bredningen | |||||
| 5 Lillebælt | 113 Flensborg Fjord, indre | 216 | 19,0 | 4,4 | 16,2 | 4,4 |
| 5 Lillebælt | 114 Flensborg Fjord, ydre | |||||
| 5 Lillebælt | 110 Nybøl Nor | |||||
| 5 Lillebælt | 105 Augustenborg Fjord | |||||
| 5 Lillebælt | 104 Als Sund | |||||
| 5 Lillebælt | 103 Als Fjord | |||||
| 5 Lillebælt | 102 Åbenrå Fjord | |||||
| 5 Lillebælt | 101 Genner Bugt | |||||
| 5 Lillebælt | 87 Helnæs Bugt | |||||
| 5 Lillebælt | 216 Lillebælt, syd | |||||
| 6 Storebælt | 29 Kalundborg Fjord | 29 | 2,4 | - | 2,4 | - |
| 6 Storebælt | 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt | 204 | 33,0 | - | 31,7 | - |
| 6 Storebælt | 85 Kertinge Nor | 96 | 6,7 | - | 6,4 | - |
| 6 Storebælt | 84 Kerteminde Fjord | |||||
| 6 Storebælt | 96 Storebælt, NV | |||||
| 6 Storebælt | 95 Storebælt, SV | 95 | - | - | - | - |
| 6 Storebælt | 83 Holckenhavn Fjord | 90 | 8,6 | 48,7 | 8,4 | 48,7 |
| 6 Storebælt | 86 Nyborg Fjord | |||||
| 6 Storebælt | 89 Lunkebugten | |||||
| 6 Storebælt | 90 Langelandssund | |||||
| 6 Storebælt | 68 Lindelse Nor | 214 | 16,1 | 14,0 | 15,8 | 14,0 |
| 6 Storebælt | 72 Kløven | |||||
| 6 Storebælt | 212 Faaborg Fjord | |||||
| 6 Storebælt | 214 Det sydfynske Øhav | |||||
| 6 Storebælt | 16 Korsør Nor | 206 | 32,5 | - | 31,0 | - |
| 6 Storebælt | 25 Skælskør Fjord og Nor | |||||
| 6 Storebælt | 17 Basnæs Nor | |||||
| 6 Storebælt | 18 Holsteinborg Nor | |||||
| 6 Storebælt | 35 Karrebæk Fjord | |||||
| 6 Storebælt | 36 Dybsø Fjord | |||||
| 6 Storebælt | 37 Avnø Fjord | |||||
| 6 Storebælt | 206 Smålandsfarvandet, åbne del | |||||
| 6 Storebælt | 34 Smålandsfarvandet, syd | 34 | - | - | - | - |
| 6 Storebælt | 38 Guldborgsund | 38 | - | - | - | - |
| 6 Storebælt | 45 Grønsund | 45 | 8,9 | - | 8,6 | - |
| 7 Sydlige Bælthav | 207 Nakskov Fjord | 208 | 19,7 | 59,6 | 15,6 | 50,9 |
| 7 Sydlige Bælthav | 209 Rødsand og Bredningen | |||||
| 7 Sydlige Bælthav | 208 Femerbælt | |||||
| 8 Øresund | 6 Nordlige Øresund | 6 | - | - | - | - |
| 8 Øresund | 201 Køge Bugt | 201 | - | - | -1,9 | - |
| 9 Østersøen | 49 Stege Nor | 48 | 1,0 | 2,1 | 1,0 | 2,1 |
| 9 Østersøen | 48 Stege Bugt | |||||
| 9 Østersøen | 47 Præstø Fjord | 46 | 6,5 | - | 6,5 | - |
| 9 Østersøen | 46 Fakse Bugt | |||||
| 9 Østersøen | 44 Hjelm Bugt | 44 | - | - | - | - |
| 9 Østersøen | 57 Østersøen, Christiansø | 57 | - | - | - | - |
| 9 Østersøen | 56 Østersøen, Bornholm | 56 | 28,7 | 181,3 | 0,0 | 0,0 |
| Sum | 555 | 3.000 | 482 | 2.657 |
Bilag 2
Alle projekter prioriteres efter omkostningseffektivitet. Ved prioritering af projekterne indgår følgende:
Projektets totale N-effekt ved kyst. N-effekten er minivådområdets bidrag til reduktion i kvælstofudledningen ved kysten, som er udregnet i Tast selv på baggrund af fagligt grundlag fastsat af Aarhus Universitet. N-effekt måles som kg N pr. minivådområde.
Projektets omkostninger.
Projekter med lave omkostninger pr. kg reduceret N prioriteres forud for projekter med højere omkostninger pr. kg reduceret N. Omkostningseffektiviten beregnes således:
Den totale N-effekt er den effekt i kg N, som det pågældende minivådområde reducerer kvælstofbelastningen med ved kysten. Effekten er beregnet på ID 15 oplandsniveau og er fastsat af Aarhus Universitet. Effekten beregnes ud fra ansøgers indtegninger i IMK af drænopland og minivådområde. Omkostningerne er det beløb, der er ansøgt om.
Bilag 3
| Dele af minivådområdet | Udformning |
|---|---|
| Sedimentationsbassin og vådområdet | Minivådområdet skal bestå af et sedimentationsbassin efterfulgt af et vådområde opbygget sekventielt af dybe zoner og lavvandede vegetationszoner. Arealforholdet mellem hver sekvens af dybe og lavvandede vegetationszoner skal være mellem 1,5:1 - 2:1. Der skal minimum være 3 sekvenser, hvor sekvensen for det sidste dybe bassin måles i forhold til den foregående lavvandede vegetationszone. Sedimentationsbassinet er det bassin i minivådområdet, som drænvandet ledes igennem, før det ledes igennem selve vådområdet. Sedimentationsbassinets funktion er at tilbageholde sediment. Sedimentationsbassinet skal etableres med en vanddybde på mellem 0,8 meter og 1 meter. De dybe zoner i vådområdet skal etableres med en minimumsvanddybde på 0,85 meter. Skråningsanlæg under vandspejlet mellem dybe zoner og lavvandede vegetationszoner tilhører den dybe zone. De lavvandede zoner i vådområdet skal etableres med en vanddybde på mellem 0,25 - 0,4 meter. Vanddybden i bassinet og zonerne skal være nået max. 5 meter ude i bassinet. Vådområdet skal etableres, så drænvand løber gennem bassinet og alle zoner og fremmer en ensrettet strømning og minimerer ikke-strømningsaktive zoner. Minivådområdet skal overholde et gennemsnitligt længde:bredde forhold fra 3:1 til 10:1. |
| Minivådområdets bund | Minivådområdets bund og sider skal være lav permeabel. |
| Brinkerne (volden og den skrånende kant på sedimentationsbassinet og vådområdet ned mod vandoverfladen) | Brinkerne skal tilsås med græs for at undgå jorderosion. Indsendes udbetalingsansøgning i vinterhalvåret, er det tilstrækkeligt, at græs og frøblanding er indkøbt, når udbetalingsansøgningen indsendes. Op til halvdelen af frøblandingen kan bestå af blomstrende urter, som er bi- og bestøvervenlige. |
| Indløb til sedimentationsbassinet fra drænoplandet og gennemløb fra sedimentationsbassin til vådområdet | Alt indløb til minivådområdet skal ske til minivådområdets sedimentationsbassin. Indløb til sedimentationsbassin skal ske via rør. Overgangen mellem sedimentationsbassin og vådområde skal etableres som enten overrisling af en beplantet bræmme eller ved rørføring via ét eller flere rør, hvor røret/rørene skal være neddykkede. |
| Udløb fra vådområdet | Det samlede tværsnitsareal på drænudløb fra minivådområdet skal minimum være samme størrelse som det samlede tværsnitsareal på indløb til sedimentationsbassinet. Drænudløbet skal være neddykket inde i minivådområdet. Vandet fra minivådområdets drænudløb ledes over en iltningstrappe eller via en iltningsbrønd. |
| Det omkringliggende areal | |
| Det omkringliggende areal skal være beplantet og fri for jordbearbejdning. Afstanden fra den ydre grænse på det omkringliggende areal og til designvandspejlet skal være mindst 3 meter. Hvis udbetalingsansøgning indsendes i vinterhalvåret, er det tilstrækkeligt, at planter eller frø til det omkringliggende areal er indkøbt, når udbetalingsansøgningen indsendes. Sti/kørefast areal kan være uden beplantning. |
Bilag 4
Obligatoriske anlægsdele dækker over alt anlægsarbejde, etablering af arbejdsplads, etablering af iltningsbrønd eller iltningstrappe, rørarbejder og jordarbejder (inkl. evt. etablering af lermembran) der sikrer, at bilag 3 er opfyldt.
| Post | Grundpris (kr.) | Pris pr. m2 anlægsareal svarende til 1 pct. af drænoplandets størrelse (kr.) |
|---|---|---|
| Samlet for obligatoriske anlægsdele | 204.000 | 40 |
| Udgifter til slutopmåling ved landinspektør (obligatorisk) | 13.600 | - |
| Etablering af pumpe, pumpebrønd og evt. reservoir | 80.000 | 10 |
| Etablering af plantedække på lavvandede zoner | 3.300 | 1 |
| Etablering af sti/kørefast areal | 9.800 | - |
| Konsulentudgifter til byggerådgivning | 14.900 | - |
| Andre udgifter til bl.a. myndighedstilladelser og gebyrer | 7.000 | - |
| Arkæologiske forundersøgelser | 13.700 | 3 |
Den samlede standardomkostning for de enkelte poster beregnes som grundprisen + den fastsatte pris pr. m2.
For posterne: Udgifter til slutopmåling ved landinspektør, Etablering af sti/kørefast areal, Konsulentudgifter til byggerådgivning samt Andre udgifter til bl.a. myndighedstilladelser og gebyrer, er det en fast grundpris, der gives.
Bilag 5
| Afgrødekoder for 2024 | |
|---|---|
| Afgrødekoder for arealer der er omfattet af tilskudssatsen i § 2, stk. 4, andet punktum | |
| Afgrødekode | Navn |
| 1 | Vårbyg |
| 2 | Vårhvede |
| 3 | Vårhavre |
| 4 | Blanding af vårsåede arter |
| 5 | Majs til modenhed |
| 6 | Vårhvede, brødhvede |
| 7 | Korn + bælgsæd under 50% bælgsæd |
| 8 | Vårspelt |
| 9 | Vinterspelt |
| 10 | Vinterbyg |
| 11 | Vinterhvede |
| 13 | Vinterhvede, brødhvede |
| 14 | Vinterrug |
| 15 | Vinterhybridrug |
| 16 | Vintertriticale |
| 17 | Blanding af efterårssåede arter |
| 18 | Korn og bælgsæd (over 50 % bælgsæd) |
| 19 | Majs til modenhed med græsudlæg |
| 21 | Vårraps |
| 22 | Vinterraps |
| 23 | Rybs |
| 24 | Solsikke |
| 25 | Sojabønner |
| 26 | Linser |
| 27 | Kikærter |
| 30 | Ærter |
| 31 | Hestebønner |
| 32 | Lupin |
| 35 | Bælgsæd, flerårig blanding |
| 36 | Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding |
| 40 | Oliehør |
| 41 | Spindhør |
| 42 | Hamp |
| 51 | Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne |
| 52 | Quinoa |
| 53 | Boghvede |
| 54 | Bælgsæd blanding |
| 55 | Vårrug |
| 56 | Vårtriticale |
| 57 | Vinterhavre |
| 58 | Sorghum |
| 101 | Rajgræsfrø, alm. |
| 102 | Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt |
| 103 | Rajgræsfrø, ital. |
| 104 | Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt |
| 105 | Timothefrø |
| 106 | Hundegræsfrø |
| 107 | Engsvingelfrø |
| 108 | Rødsvingelfrø |
| 109 | Rajsvingelfrø |
| 110 | Svingelfrø, bakke- (tidl. Stivbladet) |
| 111 | Svingelfrø, strand- |
| 112 | Engrapgræsfrø (marktype) |
| 113 | Engrapsgræsfrø (plænetype) |
| 114 | Rapgræsfrø, alm. |
| 115 | Hvenefrø, alm. og krybende |
| 116 | Rajgræs, hybrid |
| 117 | Rajgræs, efterårsudl. hybrid |
| 118 | Rajsvingelfrø, efterårsudlagt |
| 120 | Kløverfrø |
| 121 | Bælgplanter, frø |
| 122 | Kommenfrø |
| 123 | Valmuefrø |
| 124 | Spinatfrø |
| 125 | Bederoefrø |
| 126 | Blanding af markfrø til udsæd |
| 149 | Kartofler, lægge- (certificerede) |
| 150 | Kartofler, lægge- (egen opformering) |
| 151 | Kartofler, stivelses- |
| 152 | Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg) |
| 154 | Kartofler, spise- (proces, skrællet kogte) |
| 155 | Kartofler, pulver/granules- |
| 156 | Kartofler, friteret/chips/pommes frites |
| 157 | Kartofler, spise- tidligt høstede med efterafgrøder |
| 160 | Sukkerroer til fabrik |
| 161 | Cikorierødder |
| 162 | Blanding, andre industriafgr. |
| 170 | Græs til fabrik (omdrift) |
| 171 | Lucerne, slæt |
| 172 | Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder |
| 173 | Kløver til slæt |
| 174 | Kløvergræs til fabrik |
| 180 | Gul sennep |
| 182 | Blanding af oliearter |
| 210 | Vårbyg, helsæd |
| 211 | Vårhvede, helsæd |
| 212 | Vårhavre, helsæd |
| 213 | Blandkorn, vårsået, helsæd |
| 214 | Korn og bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd |
| 215 | Ærtehelsæd |
| 216 | Silomajs |
| 217 | Korn og bælgsæd, helsæd (over 50 % bælgsæd) |
| 218 | Silomajs med græsudlæg |
| 220 | Vinterbyg, helsæd |
| 221 | Vinterhvede, helsæd |
| 222 | Vinterrug, helsæd |
| 223 | Vintertriticale, helsæd |
| 224 | Blandkorn, efterårssået helsæd |
| 230 | Blanding af vårkorn, grønkorn |
| 234 | Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd |
| 235 | Blanding af vinterkorn, grønkorn |
| 236 | Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn |
| 237 | Græs med kløver/lucerne, over 50 % bælgpl. (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn |
| 260 | Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) |
| 261 | Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) |
| 262 | Lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) |
| 263 | Græs uden kløvergræs (omdrift) |
| 264 | Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver (omdrift) |
| 266 | Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) |
| 267 | Græs under 50% kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) |
| 268 | Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) |
| 269 | Græs, rullegræs |
| 270 | Græs til udegrise, omdrift |
| 273 | Lucerne til fabrik |
| 277 | Kløver til fabrik |
| 280 | Fodersukkerroer |
| 281 | Kålroer |
| 282 | Fodermarvkål |
| 283 | Fodergulerødder |
| 284 | Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl. |
| 285 | Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) |
| 306 | Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud |
| 310 | Brak, sommerslåning |
| 324 | Blomsterbrak |
| 327 | Markbræmme, på omdrift, sommerslåning |
| 328 | Markbræmme, på omdrift, med blomsterblanding |
| 334 | Markbræmme, på omdrift, forårsslåning |
| 338 | Brak, forårsslåning |
| 342 | Bestøverbrak |
| 344 | Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder) |
| 345 | Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder) |
| 362 | Paludikultur, omdriftsgræs |
| 400 | Asieagurker |
| 401 | Asparges |
| 402 | Bladselleri |
| 403 | Blomkål |
| 404 | Broccoli |
| 405 | Courgette, squash |
| 406 | Grønkål |
| 407 | Gulerod |
| 408 | Hvidkål |
| 409 | Kinakål |
| 410 | Knoldselleri |
| 411 | Løg |
| 412 | Pastinak |
| 413 | Rodpersille |
| 415 | Porre |
| 416 | Rosenkål |
| 417 | Rødbede |
| 418 | Rødkål |
| 420 | Salat (friland) |
| 421 | Savoykål, spidskål |
| 422 | Spinat |
| 423 | Sukkermajs |
| 424 | Ærter, konsum |
| 425 | Sukkermajs med græsudlæg |
| 426 | Bønner, andre |
| 429 | Jordskokker, konsum |
| 430 | Bladpersille |
| 431 | Purløg |
| 432 | Krydderurter (undtagen persille og purløg) |
| 434 | Grøntsager, andre (friland) |
| 440 | Solhat |
| 448 | Medicinpl., en- og toårige |
| 449 | Medicinpl., stauder |
| 450 | Grøntsager, blandinger |
| 483 | Skovlandbrug med græs i omdrift |
| 484 | Skovlandbrug med omdriftsafgrøder |
| 485 | Skovlandbrug med permanente afgrøder |
| 486 | Hønsegård uden plantedække |
| 487 | Skovlandbrug, ikke støtteberettiget |
| 489 | Havtorn |
| 490 | Hassel, træ (Corylus avellana) |
| 491 | Storfrugtet tranebær |
| 492 | Tyttebær |
| 493 | Surbær |
| 494 | Japan kvæde |
| 495 | Morbær |
| 496 | Medicinpl., vedplanter |
| 497 | Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg |
| 499 | Lukket system |
| 501 | Stauder |
| 502 | Blomsterløg |
| 503 | En- og to-årige planter |
| 504 | Solbær, stiklingeopformering |
| 505 | Ribs, stiklingeopformering |
| 506 | Stikkelsbær, stiklingeopformering |
| 507 | Hindbær, stiklingeopformering |
| 508 | Andre af slægten Vaccinium |
| 509 | Trækvæde |
| 510 | Melon |
| 512 | Rabarber |
| 513 | Jordbær |
| 514 | Solbær |
| 515 | Ribs |
| 516 | Stikkelsbær |
| 517 | Brombær |
| 518 | Hindbær |
| 519 | Blåbær |
| 520 | Surkirsebær uden undervækst af græs |
| 521 | Surkirsebær med undervækst af græs |
| 522 | Blomme uden undervækst af græs |
| 523 | Blomme med undervækst af græs |
| 524 | Sødkirsebær uden undervækst af græs |
| 525 | Sødkirsebær med undervækst af græs |
| 526 | Hyld |
| 527 | Hassel (Corylus maxima) |
| 528 | Æbler |
| 529 | Pærer |
| 530 | Vindrue |
| 531 | Anden træfrugt |
| 532 | Anden buskfrugt |
| 533 | Rønnebær |
| 534 | Hyben |
| 535 | Bærmispel |
| 536 | Spisedruer |
| 537 | Valnød (almindelig) |
| 538 | Kastanje (ægte) |
| 539 | Blandet frugt |
| 540 | Tomater |
| 541 | Agurker |
| 542 | Salat (drivhus) |
| 543 | Grøntsager, andre (drivhus) |
| 544 | Snitblomster og snitgrønt |
| 545 | Potteplanter |
| 547 | Planteskolekulturer, stauder |
| 548 | Småplanter, en-årige |
| 551 | Moskusgræskar |
| 552 | Mandelgræskar |
| 553 | Centnergræskar |
| 563 | Svampe |
| 564 | Containerplads |
| 570 | Humle |
| 579 | Tagetes, sygdomssanerende plante |
| 591 | Lavskov |
| 592 | Pil |
| 593 | Poppel (0-100 andre træer pr. ha) |
| 594 | El |
| 596 | Elefantgræs |
| 597 | Rørgræs |
| 598 | Sorrel |
| 599 | Poppel (100-400 andre træer pr. ha) |
| 650 | Chrysanthemum Garland, frø |
| 651 | Dildfrø |
| 652 | Kinesisk kålfrø |
| 653 | Karsefrø |
| 654 | Rucolafrø |
| 655 | Radisefrø (inklusiv olieræddikefrø) |
| 656 | Bladbedefrø, rødbedefrø |
| 657 | Grønkålfrø |
| 658 | Gulerodsfrø |
| 659 | Kålfrø (hvid- og rødkål) |
| 660 | Persillefrø |
| 661 | Kørvelfrø |
| 662 | Majroefrø |
| 663 | Pastinakfrø |
| 664 | Skorzonerrod/skorzonerrodfrø |
| 665 | Havrerodfrø |
| 666 | Purløgsfrø |
| 667 | Timianfrø |
| 668 | Blomsterfrø |
| 701 | Grønkorn af vårbyg |
| 702 | Grønkorn af vårhvede |
| 703 | Grønkorn af vårhavre |
| 704 | Grønkorn af vårrug |
| 705 | Grønkorn af vårtriticale |
| 706 | Grønkorn af vinterbyg |
| 707 | Grønkorn af vinterhvede |
| 708 | Grønkorn af vinterhavre |
| 709 | Grønkorn af vinterrug |
| 710 | Grønkorn af hybridrug |
| 711 | Grønkorn af vintertriticale |
| 920 | Intern kode: Økologisk sommerbrak |
| 921 | Intern kode: Bar jord |
| Afgrødekoder for 2025 | |
|---|---|
| Afgrødekoder for arealer der er omfattet af tilskudssatsen i § 2, stk. 4, tredje punktum | |
| Afgrødekode | Navn |
| 1 | Vårbyg |
| 2 | Vårhvede |
| 3 | Vårhavre |
| 4 | Blanding af vårsåede arter |
| 5 | Majs til modenhed |
| 6 | Vårhvede, brødhvede |
| 7 | Korn + bælgsæd under 50% bælgsæd |
| 8 | Vårspelt |
| 9 | Vinterspelt |
| 10 | Vinterbyg |
| 11 | Vinterhvede |
| 13 | Vinterhvede, brødhvede |
| 14 | Vinterrug |
| 15 | Vinterhybridrug |
| 16 | Vintertriticale |
| 17 | Blanding af efterårssåede arter |
| 18 | Korn og bælgsæd (over 50 % bælgsæd) |
| 19 | Majs til modenhed med græsudlæg |
| 21 | Vårraps |
| 22 | Vinterraps |
| 23 | Rybs |
| 24 | Solsikke |
| 25 | Sojabønner |
| 26 | Linser |
| 27 | Kikærter |
| 30 | Ærter |
| 31 | Hestebønner |
| 32 | Lupin |
| 35 | Bælgsæd, flerårig blanding |
| 36 | Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding |
| 40 | Oliehør |
| 41 | Spindhør |
| 42 | Hamp |
| 51 | Blanding bredbladet afgrøde, frø/kerne |
| 52 | Quinoa |
| 53 | Boghvede |
| 54 | Bælgsæd blanding |
| 55 | Vårrug |
| 56 | Vårtriticale |
| 57 | Vinterhavre |
| 58 | Sorghum |
| 101 | Rajgræsfrø, alm. |
| 102 | Rajgræsfrø, alm. 1. år, efterårsudlagt |
| 103 | Rajgræsfrø, ital. |
| 104 | Rajgræsfrø, ital. 1. år efterårsudlagt |
| 105 | Timothefrø |
| 106 | Hundegræsfrø |
| 107 | Engsvingelfrø |
| 108 | Rødsvingelfrø |
| 109 | Rajsvingelfrø |
| 110 | Svingelfrø, bakke- (tidl. Stivbladet) |
| 111 | Svingelfrø, strand- |
| 112 | Engrapgræsfrø (marktype) |
| 113 | Engrapsgræsfrø (plænetype) |
| 114 | Rapgræsfrø, alm. |
| 115 | Hvenefrø, alm. og krybende |
| 116 | Rajgræs, hybrid |
| 117 | Rajgræs, efterårsudl. hybrid |
| 118 | Rajsvingelfrø, efterårsudlagt |
| 120 | Kløverfrø |
| 121 | Bælgplanter, frø |
| 122 | Kommenfrø |
| 123 | Valmuefrø |
| 124 | Spinatfrø |
| 125 | Bederoefrø |
| 126 | Blanding af markfrø til udsæd |
| 149 | Kartofler, lægge- (certificerede) |
| 150 | Kartofler, lægge- (egen opformering) |
| 151 | Kartofler, stivelses- |
| 152 | Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg) |
| 154 | Kartofler, spise- (proces, skrællet kogte) |
| 155 | Kartofler, pulver/granules- |
| 156 | Kartofler, friteret/chips/pommes frites |
| 157 | Kartofler, spise- tidligt høstede med efterafgrøder |
| 160 | Sukkerroer til fabrik |
| 161 | Cikorierødder |
| 162 | Blanding, andre industriafgr. |
| 170 | Græs til fabrik (omdrift) |
| 171 | Lucerne, slæt |
| 172 | Lucernegræs, over 25% græs til slæt inkl. eget foder |
| 173 | Kløver til slæt |
| 174 | Kløvergræs til fabrik |
| 180 | Gul sennep |
| 182 | Blanding af oliearter |
| 210 | Vårbyg, helsæd |
| 211 | Vårhvede, helsæd |
| 213 | Blandkorn, vårsået, helsæd |
| 214 | Korn og bælgsæd, helsæd, under 50% bælgsæd |
| 215 | Ærtehelsæd |
| 216 | Silomajs |
| 217 | Korn og bælgsæd, helsæd (over 50 % bælgsæd) |
| 218 | Silomajs med græsudlæg |
| 220 | Vinterbyg, helsæd |
| 221 | Vinterhvede, helsæd |
| 222 | Vinterrug, helsæd |
| 223 | Vintertriticale, helsæd |
| 224 | Blandkorn, efterårssået helsæd |
| 230 | Blanding af vårkorn, grønkorn |
| 234 | Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50% bælgsæd |
| 235 | Blanding af vinterkorn, grønkorn |
| 236 | Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn |
| 237 | Græs med kløver/lucerne, over 50 % bælgpl. (omdrift) efterårsudlagt i vinterkorn til grønkorn |
| 260 | Græs med kløver/lucerne, under 50 % bælgpl. (omdrift) |
| 261 | Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) |
| 262 | Lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) |
| 263 | Græs uden kløvergræs (omdrift) |
| 264 | Græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver (omdrift) |
| 266 | Græs under 50% kløver/lucerne, ekstremt lavt udbytte (omdrift) |
| 267 | Græs under 50% kløver/lucerne, meget lavt udbytte (omdrift) |
| 268 | Græs under 50% kløver/lucerne, lavt udbytte (omdrift) |
| 269 | Græs, rullegræs |
| 270 | Græs til udegrise, omdrift |
| 273 | Lucerne til fabrik |
| 277 | Kløver til fabrik |
| 280 | Fodersukkerroer |
| 281 | Kålroer |
| 282 | Fodermarvkål |
| 283 | Fodergulerødder |
| 284 | Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgpl. |
| 285 | Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) |
| 306 | Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud |
| 310 | Brak, slåning |
| 324 | Blomsterbrak |
| 327 | Markbræmme, på omdrift, slåning |
| 328 | Markbræmme, på omdrift, med blomsterblanding |
| 342 | Bestøverbrak |
| 345 | Brak langs vandløb og søer, slåning (alternativ til efterafgrøder) |
| 362 | Paludikultur, omdriftsgræs |
| 400 | Asieagurker |
| 401 | Asparges |
| 402 | Bladselleri |
| 403 | Blomkål |
| 404 | Broccoli |
| 405 | Courgette, squash |
| 406 | Grønkål |
| 407 | Gulerod |
| 408 | Hvidkål |
| 409 | Kinakål |
| 410 | Knoldselleri |
| 411 | Løg |
| 412 | Pastinak |
| 413 | Rodpersille |
| 415 | Porre |
| 416 | Rosenkål |
| 417 | Rødbede |
| 418 | Rødkål |
| 420 | Salat (friland) |
| 421 | Savoykål |
| 422 | Spinat |
| 423 | Sukkermajs |
| 424 | Ærter, konsum |
| 425 | Sukkermajs med græsudlæg |
| 426 | Bønner, andre |
| 427 | Babyleaves |
| 428 | Spidskål |
| 429 | Jordskokker, konsum |
| 430 | Bladpersille |
| 431 | Purløg |
| 432 | Krydderurter (undtagen persille og purløg) |
| 434 | Grøntsager, andre (friland) |
| 440 | Solhat |
| 448 | Medicinpl., en- og toårige |
| 449 | Medicinpl., stauder |
| 450 | Grøntsager, blandinger |
| 483 | Skovlandbrug med græs i omdrift |
| 484 | Skovlandbrug med omdriftsafgrøder |
| 485 | Skovlandbrug med permanente afgrøder |
| 486 | Hønsegård uden plantedække |
| 487 | Skovlandbrug, ikke støtteberettiget |
| 489 | Havtorn |
| 490 | Hassel, træ (Corylus avellana) |
| 491 | Storfrugtet tranebær |
| 492 | Tyttebær |
| 493 | Surbær |
| 494 | Japan kvæde |
| 495 | Morbær |
| 496 | Medicinpl., vedplanter |
| 497 | Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg |
| 499 | Lukket system |
| 501 | Stauder |
| 502 | Blomsterløg |
| 503 | En- og to-årige planter |
| 504 | Solbær, stiklingeopformering |
| 505 | Ribs, stiklingeopformering |
| 506 | Stikkelsbær, stiklingeopformering |
| 507 | Hindbær, stiklingeopformering |
| 508 | Andre af slægten Vaccinium |
| 509 | Trækvæde |
| 510 | Melon |
| 512 | Rabarber |
| 513 | Jordbær |
| 514 | Solbær |
| 515 | Ribs |
| 516 | Stikkelsbær |
| 517 | Brombær |
| 518 | Hindbær |
| 519 | Blåbær |
| 520 | Surkirsebær uden undervækst af græs |
| 521 | Surkirsebær med undervækst af græs |
| 522 | Blomme uden undervækst af græs |
| 523 | Blomme med undervækst af græs |
| 524 | Sødkirsebær uden undervækst af græs |
| 525 | Sødkirsebær med undervækst af græs |
| 526 | Hyld |
| 527 | Hassel (Corylus maxima) |
| 528 | Æbler |
| 529 | Pærer |
| 530 | Vindrue |
| 531 | Anden træfrugt |
| 532 | Anden buskfrugt |
| 533 | Rønnebær |
| 534 | Hyben |
| 535 | Bærmispel |
| 536 | Spisedruer |
| 537 | Valnød (almindelig) |
| 538 | Kastanje (ægte) |
| 539 | Blandet frugt |
| 540 | Tomater |
| 541 | Agurker |
| 542 | Salat (drivhus) |
| 543 | Grøntsager, andre (drivhus) |
| 544 | Snitblomster og snitgrønt |
| 545 | Potteplanter |
| 547 | Planteskolekulturer, stauder |
| 548 | Småplanter, en-årige |
| 551 | Moskusgræskar |
| 552 | Mandelgræskar |
| 553 | Centnergræskar |
| 563 | Svampe |
| 564 | Containerplads |
| 570 | Humle |
| 579 | Tagetes, sygdomssanerende plante |
| 591 | Lavskov |
| 593 | Poppel |
| 594 | El |
| 596 | Elefantgræs |
| 597 | Rørgræs |
| 598 | Sorrel |
| 650 | Chrysanthemum Garland, frø |
| 651 | Dildfrø |
| 652 | Kinesisk kålfrø |
| 653 | Karsefrø |
| 654 | Rucolafrø |
| 655 | Olieræddike til frø, radisefrø |
| 656 | Bladbedefrø, rødbedefrø |
| 657 | Grønkålfrø |
| 658 | Gulerodsfrø |
| 659 | Kålfrø (hvid- og rødkål) |
| 660 | Persillefrø |
| 661 | Kørvelfrø |
| 662 | Majroefrø |
| 663 | Pastinakfrø |
| 664 | Skorzonerrod/skorzonerrodfrø |
| 665 | Havrerodfrø |
| 666 | Purløgsfrø |
| 667 | Timianfrø |
| 668 | Blomsterfrø |
| 701 | Grønkorn af vårbyg |
| 702 | Grønkorn af vårhvede |
| 703 | Grønkorn af vårhavre |
| 704 | Grønkorn af vårrug |
| 705 | Grønkorn af vårtriticale |
| 706 | Grønkorn af vinterbyg |
| 707 | Grønkorn af vinterhvede |
| 708 | Grønkorn af vinterhavre |
| 709 | Grønkorn af vinterrug |
| 710 | Grønkorn af hybridrug |
| 711 | Grønkorn af vintertriticale |
| 920 | Intern kode: Økologisk sommerbrak |
| 921 | Intern kode: Bar jord |
Bilag 6
| Afgrødekoder for arealer der er omfattet af tilskudssatsen i § 2, stk. 4, fjerde punktum | |
|---|---|
| Afgrødekode | Navn |
| 247 | Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift |
| 250 | Permanent græs, meget lavt udbytte |
| 251 | Permanent græs, lavt udbytte |
| 252 | Permanent græs, normalt udbytte |
| 254 | Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent |
| 255 | Permanent græs, under 50% kløver/lucerne |
| 256 | Permanent kløvergræs, over 50% kløver/lucerne |
| 257 | Permanent græs, uden kløver |
| 259 | Permanent græs, fabrik, over 6 tons |
| 272 | Permanent græs til fabrik |
| 274 | Permanent lucernegræs over 25% græs, til fabrik |
| 276 | Permanent græs og kløvergræs uden norm, under 50 % kløver |
| 278 | Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne |
| 279 | Permanent kløvergræs til fabrik |
| 286 | Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver |
| 287 | Græs til udegrise, permanent |
| 305 | Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud |
| 312 | 20-årig udtagning |
| 317 | Vådområder med udtagning |
| 318 | MVJ ej udtagning, ej landbrugsareal |
| 319 | MVJ-tilsagn, Udtagning, ej landbrugsareal |
| 363 | Paludikultur, permanent græs |
| 482 | Skovlandbrug med permanent græs |
| 488 | Hønsegård, permanent græs |
Bilag 7
1. Logoet skal være tydeligt afbildet på alt kommunikationsmateriale, (såsom tryksager, digitale publikationer, websteder og disses versioner for mobile enheder) vedrørende gennemførelsen af en operation, som er rettet til almenheden eller til deltagerne.
2. Teksten Medfinansieret af Den Europæiske Union« skal være skrevet fuldt ud og anbragt ved siden af logoet.
3. Den skrifttype, der skal anvendes i forbindelse med logoet, kan være en af følgende: Arial, Auto, Calibri, Garamond, Trebuchet, Tahoma, Verdana eller Ubuntu. Der må ikke anvendes kursiv, understregede varianter eller andre skrifttypevarianter.
4. Tekstens placering i forhold til logoet må ikke berøre logoet på nogen måde.
5. Den anvendte skriftstørrelse skal være proportional med logoets størrelse.
6. Skriftens farve skal være »reflex blue«, sort eller hvid, afhængigt af baggrunden.
7. Logoet må ikke ændres eller kombineres med andre grafiske elementer eller tekster. Hvis der vises andre symboler ud over logoet, skal logoet have mindst samme størrelse målt i højde eller bredde som det største af de øvrige symboler. Der må ikke afbildes nogen andre former for visuel identitet eller symboler end logoet til at illustrere støtten fra Unionen.
8. Hvis der gennemføres flere operationer på samme sted med støtte fra samme eller forskellige finansieringsinstrumenter, eller hvis der ydes supplerende finansiering til samme operation på et senere tidspunkt, vises der mindst ét skilt eller én tavle.
9. Grafiske standarder for gengivelse af logoet og definition af standardfarverne:
1. SYMBOLBESKRIVELSE
Med en blå himmel som baggrund danner 12 gyldne stjerner en cirkel, der symboliserer foreningen af Europas folk. Der er altid 12 stjerner, idet tallet 12 er symbol på fuldkommenhed og enhed.
2. HERALDISK BESKRIVELSE
På azurblå bund en cirkel bestående af 12 gyldne femtakkede stjerner, hvis spidser ikke rører hinanden.
3. GEOMETRISK BESKRIVELSE
Logoet består af et rektangulært blåt flag, hvis længde er halvanden gang dets bredde. Tolv gyldne stjerner er placeret med lige stor indbyrdes afstand på omkredsen af en usynlig cirkel, hvis centrum befinder sig i skæringspunktet for rektanglets diagonaler. Cirklens radius er lig med en tredjedel af flagets højde. Hver af stjernerne har fem spidser, som er beliggende på periferien af en usynlig cirkel, hvis radius er lig med en attendedel af flagets højde. Alle stjerner er opretstående, dvs. med én spids pegende opad og to spidser på samme linje vinkelret på flagets sidekant. Cirklen er anbragt, så stjernernes placering svarer til timetallene på en urskive. Antallet af stjerner er uforanderligt.
4. STANDARDFARVER
Logoets farver er følgende: Rektanglets bund: PANTONE REFLEX BLUE Stjernerne: PANTONE YELLOW
5. FIRFARVETRYK
Ved firfarvetryk fås de to standardfarver ved at anvende farverne fra firfarveserien.
PANTONE YELLOW fås med 100 % »Process Yellow«.
PANTONE REFLEX BLUE fås ved at blande 100 % »Process Cyan« og 80 % »Process Magenta«.
INTERNET
PANTONE REFLEX BLUE svarer i web-paletten til farve RGB: 0/51/153 (hexadecimal: 003399), og PANTONE YELLOW svarer i web-paletten til farve RGB: 255/204/0 (hexadecimal: FFCC00).
GENGIVELSE I ÉN FARVE
Hvis man kun disponerer over farven sort, kan rektanglet omgives med en sort streg, og stjernerne indsættes i sort på hvid bund.
Hvis blå (dvs. Reflex Blue) er den eneste disponible farve, skal den anvendes 100 % med stjernerne i hvidt negativ.
GENGIVELSE PÅ FARVEBUND
Kan farvebund ikke undgås, skal rektanglet omgives med en hvid ramme af en tykkelse på 1/25 af rektanglets højde.
Principperne for tredjemands brug af logoet er fastsat i den administrative aftale med Europarådet om tredjemands brug af det europæiske logo1.
Officielle noter
1 EUT C 271 af 8.9.2012, s. 5.
