Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i kystfiskeri

Kapitel 2

Ansøgning om tilskud

Stk. 2. Tilsagnshaver skal gøre resultaterne af projektet offentligt tilgængelige.

Kapitel 6

Beregning af tilskud

Den eneste teknologi, der på nuværende tidspunkt har vist sig effektiv til at reducere bifangst af marsvin i garnfiskerier, er anvendelsen af såkaldte pingere. Pingere er akustiske alarmer, der monteres på garnets overtælle, og som udsender nogle højfrekvente lyde, som holder marsvinene borte fra garnene.

Udbredt anvendelse af pingere vil bidrage til at øge niveauet for baggrundsstøj i havet, og mistede pingere vil med tiden kunne nedbrydes og bidrage til forurening, men ud over dette vil pingere ikke have nogle negative fysiske effekter på havmiljøet.

Der er et mindre antal fabrikater af pingere på det kommercielle marked, og de fleste følger et af de to sæt specifikationer, som er indeholdt i Forordning (EU) 2019/1241, og som gælder for de pingere, som kræves anvendt i visse fiskerier. Der er imidlertid stor forskel på, hvor hensigtsmæssigt de enkelte pingere er udformet, og dermed hvor nemme de er at arbejde med i det daglige, herunder f.eks. om det er muligt at skifte batteri på pingeren, eller om man er nødt til at anskaffe en ny pinger, når batteriet er opbrugt. Der er også væsentlige forskelle i prisen på den enkelte pinger samt på, hvilke rabatter man kan opnå ved køb af større partier.

De vigtigste faktorer for beregning af de totale omkostninger for et garnfartøj ved at anvende pingere er, ud over den samlede længde garn, der ønskes beskyttet:

– Den anbefalede, maksimale afstand mellem pingere.

– Anskaffelsesprisen.

– Hvorvidt batteriskift er muligt.

Andre væsentlige faktorer er robusthed/kvalitet, hensigtsmæssig montering og mulighederne for kontrol af funktionsdygtighed.

Der er gennemført en række videnskabelige forsøg med pingere i forskellige garnfiskerier, bl.a. også i dansk garnfiskeri i Nordsøen (Se fx Larsen, F., Krog, C. & Eigaard, O. R. 2013. Determining optimal pinger spacing for harbour porpoise bycatch mitigation. Endangered Species Research, Vol. 20:147–152. Larsen, F. & Eigaard, O. R. 2014. Acoustic alarms reduce bycatch of harbour porpoises in Danish North Sea gillnet fisheries. Fisheries Research, Vol. 153:108–112.). Resultaterne viser, at pingere anvendt korrekt er meget effektive til at reducere bifangsten af marsvin, idet bifangsterne af marsvin blev reduceret med 80 – 100 % i forhold til kontrolgarn uden pingere.

Anvendelse af pingere til reduktion af bifangst af havpattedyr bidrager til mindre miljøpåvirkning.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

1.3 Dyneema© eller anden tråd med tilsvarende egenskaber til beskyttelse af ruser og bundgarn

Fiskeri med kasteruser og bundgarn med ruser er stærkt plaget af sæler, der angriber ruserne for at få adgang til fangsten. Fangsten bliver trukket ud af rusen, hvorved maskerne ofte ødelægges. Hvis masker ødelægges, opstår der et hul, hvorved resterende fangst kan undslippe. Det betyder, at fiskeren mister fangsten og desuden skal reparere redskabet. Er det meget beskadiget, skal det bringes i land for at kunne repareres.

Et alternativ til traditionelle ruser/bundgarn er ruser/bundgarn fremstillet af Dyneema© eller en anden type tråd med tilsvarende egenskaber. Dyneema© er en ekstremt stærk tråd fremstillet af en speciel type polyætylen. Dyneema© er væsentligt dyrere end nylon, men den ekstra omkostning tjenes hjem gennem betydeligt færre skader på ruserne og færre undslupne fisk. Ruser eller bundgarn af denne type bidrager derved også til at gennemføre landingsforpligtelsen.

Dyneema©-ruser eller ruser med en anden type tråd med tilsvarende egenskaber forventes at have de samme fysiske effekter på havbunden som traditionelle ruser. Alle polymere materialer kan afgive fibre, som kan nedbrydes til mikroplastik og finde vej ind i havets fødekæder, men Dyneema© forventes ikke at afgive flere fibre end traditionelle rusers nylon.

DTU Aqua har i 2003-2005 udført forsøg med at erstatte netmaterialet i rusernes hus med en tynd Dyneema©-tråd, og erfaringerne var meget positive. Sælerne kan stadig trække fangsten ud, men maskerne ødelægges ikke, og fiskeren mister derfor ikke hele rusens fangst. Selv efter flere måneders fiskeri, var der ingen ødelagte masker på Dyneema©-ruserne.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

1.4 Lave garn

Ved anvendelse af garn med reduceret garnhøjde kan fiskeriet muligvis udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i lavere garn (maksimal højde på 1 ½ spejlmaske) vil derfor muligvis kunne bidrage gennemførelse af landingsforpligtelsen.

Ved anvendelse af reduceret garnhøjde kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen, af fritsvømmende fisk ("rundfisk") samt bifangst af havfugle og havpattedyr potentielt minimeres. Fisk fanget med garn er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet. Ved anvendelse af ”lave garn” kan fiskeriets miljøpåvirkning potentielt reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal. Anvendelse af ”lave garn” i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO2-udledning. Der er endnu ingen danske studier, som har påvist reduceret bifangst i ”lave garn”, dog er der internationale studier som har påvist lavere bifangstrater af rund fisk, havpattedyr og fugle i fiskerier med ”lave garn”.

Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra standard-garn, pilkemaskiner, ruser eller tejner til lave garn forudsættes det ligeledes, at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

1.5 Pilkemaskiner

Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i pilkemaskiner bidrager derved til gennemførelse af landingsforpligtelsen. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereference-størrelsen minimeres.

Fisk fanget med krog er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet.

Ved anvendelse af pilkemaskiner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal.

Anvendelse af pilkemaskiner i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO2-udledning.

Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, langliner, ruser eller tejner til pilkemaskiner, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

1.6 Langliner

Ved anvendelse af langliner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i langliner bidrager derved til gennemførelse af landingsforpligtelsen. Ved anvendelse af rette krogstørrelser kan uønsket fangst af fisk under mindstereferencestørrelsen minimeres. Da utilsigtet bifangst af havfugle kan forekomme ved sætning og bjergning af langliner, skal afværgemekanismer såsom fugleskræmmeliner også monteres.

Fisk fanget med langliner er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet.

Ved anvendelse af langliner kan fiskeriet fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal.

Anvendelse af langliner i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO2-udledning.

Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, pilkemaskiner, ruser eller tejner til langliner forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

1.7 Tejner

Ved anvendelse af tejner kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i tejner bidrager derved til gennemførelse af landingsforpligtelsen.

Fisk eller hummere fanget med tejner er af høj kvalitet, idet fangsten oftest er levende og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet.

Ved anvendelse af tejner kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres betydeligt i forhold til anvendelse af slæbende redskaber, som normalt anvendes til fiskeri af f.eks. jomfruhummer.

Anvendelse af tejner i forhold til anvendelse af slæbende redskaber bidrager til mindre miljøpåvirkning og til en reduktion af CO2 udledning.

Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægger, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, langliner, ruser eller pilkemaskiner til tejner, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægger, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet.

Detaljeret beskrivelse af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

1.8 Ruser

Ved anvendelse af ruser kan fiskeriet udføres mere selektivt og mere målrettet efter bestemte arter. Investering i ruser bidrager derved til gennemførelse af landingsforpligtelsen.

Fisk fanget med ruser er af høj kvalitet og kan derfor bidrage til at øge rentabiliteten i fiskeriet.

Ved anvendelse af ruser kan fiskeriets miljøpåvirkning reduceres, idet redskabets fysiske effekt på habitatet er minimal.

Ved redskabsskifte fra slæbende redskaber til garn, tejner, pilkemaskiner, ruser eller langliner forudsættes det, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet. Ved redskabsskifte fra garn, langliner, tejner eller pilkemaskiner til ruser, forudsættes det ligeledes, at fartøjet omlægges, og at der ikke anvendes flere typer af redskaber på samme tid på fartøjet.

Detaljeret beskrivelse af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

1.9 Plastikpæle til bundgarnsfiskeri

Anvendelse af plastikpæle udvundet af genbrugsplast har forventelig længere levetid og større holdbarhed mod skader forårsaget af pæleorm. Plastikpæle, der anvendes til bundgarnspæle, skal være tykkere i godset end almindelige plastrør. Der kan bruges genbrugsplast til mere end 50 pct. af materialet, som kommer fra blandt andet kasserede fiskenet.

På grund af den globale opvarmning overlever pæleormen, som æder træbundgarnspæle i meget større udstrækning end tidligere. Der er tale om pæleorm af arten Thracia papyracea. Nedramning og optagning af pæle er meget arbejdskrævende, og der vil ligge store besparelser i, at pælene ville kunne bruges måske 8 til 10 år. Det forventes, at plastikpæle vil kunne anvendes i op til 8 m. længde. Det er også den pælelængde, som den største del af bundgarnsfiskerne i dag bruger. Pæle, der er længere end 8 m. til større bundgarn, forventes udviklet. Fiskerne vil kunne bestille pælene i den længde, de skal bruge, og derved undgå spild.

Anvendelse af plastikpæle i forhold til anvendelse af træbundgarnspæle kan bidrage til mindre miljøpåvirkning, idet der skal fældes træ til produktion af bundgarnspæle.

Detaljeret beskrivelse af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

1.10 Geo tag

Ved anvendelse af geo tag, f.eks. PingMe ©, der sættes på et fartøjs fiskeredskab, kan fiskeren finde sine redskaber, hvis de mistes. Geo tag kan sættes på garn, tejner, ruser samt på slæbende redskaber.

Anvendelse af geo tag kan bidrage til færre spøgelsesnet og tabte redskaber, og dermed mindske fiskeriets miljøpåvirkning. Dertil vil anvendelse af geo tag medføre økonomiske besparelser, idet fiskeren ikke ville skulle erstatte sine redskaber, når de mistes.

Detaljeret beskrivelse af redskabet, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

1.11 Akustisk Doppler-strømlog

En akustisk Doppler-strømlog er en hydroakustisk strømmåler, der bruges til at måle vandstrømhastigheder over et eller flere dybdeområder i vandsøjlen. Med anvendelse af strømlog vil det hurtigt kunne vurderes, om det er hensigtsmæssigt at sætte garn ved den registrerede strømstyrke. Viser strømmen ved havbunden sig at være for stærk, er der risiko for få sammenrullede garn efter kort tid. Ved anvendelse af en strømlog kan et uhensigtsmæssigt fiskeri derved undgås og dermed reducere bundpåvirkningen.

Hvis fiskeri med garn ved stor strømhastighed undgås, vil det reducere fiskeritiden til søs og dermed have en positiv indflydelse på brændstofforbruget.

Anvendelse af akustisk Doppler-strømlog bidrager til en reduktion af CO2-udledning.

Det er dog en forudsætning for støtte til denne teknologi, at fartøjet udelukkende fisker med garn, og at det anskaffede udstyr ikke også kan anvendes til fiskesøgning.

Indsatsområde 2: Indsatser, der direkte forbedrer logistik, fangsthåndtering eller infrastruktur, som dermed understøtter kvalitet og afsætning af kystfiskeres fangst

2.1 Hæve/sænke laste, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering

Med etablering af udstyr, såsom hæve/sænke laste, tackle-ind kasser og/eller pouner og løfteudstyr til kassehåndtering, vil det fremme arbejdsprocesserne ombord, specielt håndtering af både ønskede og uønskede fangster. Det vil også have den effekt, at fangstbehandlingen effektiviseres ved, at fangsten hurtigt kan komme under køling, og derved fremmes kvaliteten og holdbarheden af fangsten.

Etablering af ovenstående udstyr ombord vil endvidere have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektiviseres, hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Det vil også have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi og af den evt. mindre ombygning skal vedhæftes ansøgningen.

2.2 Transportører/transportbånd, tackle-ind kasser og pouner og løfteudstyr til kassehåndtering

Med etablering af udstyr, såsom transportører/transportbånd, tackle-ind kasser og/eller pouner og løfteudstyr til kassehåndtering, vil det fremme arbejdsprocesserne ombord, specielt håndtering af både ønskede og uønskede fangster. Det vil også have den effekt, at fangstbehandlingen effektiviseres ved, at fangsten hurtigt kan komme under køling, og derved fremmes kvaliteten og holdbarheden af fangsten.

Etablering af ovenstående udstyr ombord vil have den effekt, at fangstbehandlingen kan effektiviseres, hvorved fangsten hurtigt kan komme under køling og derved fremme kvaliteten og holdbarheden af fangsten. Det vil også have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Detaljeret teknisk beskrivelse af den ønskede teknologi og af den evt. mindre ombygning skal vedhæftes ansøgningen.

2.3 Rensemaskiner

For at opnå en hurtig og ensartet behandling af fangsten er det en fordel, at rensningsprocessen udføres maskinelt ved hjælp af rensemaskiner. Ved maskinel rensning er der mulighed for, at den rensede fisk kan nedkøles hurtigt, og derved opnå en merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel ombord på fartøjet.

Anvendelse af rensemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.4 Rense- og forarbejdningsborde

I forbindelse med rensnings- og forarbejdningsprocessen vil anvendelse af forarbejdningsborde i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer fremme hele arbejdsprocessen samt sikre, at den foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi.

Anvendelse af rense- og arbejdsborde ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.5 Skylle poune og –anlæg

I forbindelse med skylle- og forarbejdningsprocessen er det vigtigt at have skylle- og forarbejdningspouner i rustfrie eller andre søvandsbestandige materialer, således at hele arbejdsprocessen foregår under bedst mulige hygiejniske forhold. Dette giver en bedre kvalitet/merværdi. Nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel.

Anvendelse af skyllepoune og skylleanlæg ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.6 Søvægte og vejeudstyr på fartøjet

For at sikre ensartet opvejning af fisken i henhold til lovgivning vedr. over/undervægt samt krav fra fiskeopkøberne er det nødvendigt med præcist vejeudstyr ombord. Fisk, der er korrekt sorteret og opvejet til havs, vil på fiskeauktionen kunne opnå en merværdi, da opkøberne hurtigt danner sig et overblik over fra hvilke fartøjer, de får den bedste og mest ensartede kvalitet. I forbindelse med ovennævnte udstyr kan en investering i udstyr til mærkning (labels), databehandling af fangst, indrapportering, mm. være hensigtsmæssig.

Anvendelse af søvægte og andet vejeudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Der kan kun gives tilskud til vægte, som lever op til Sikkerhedsstyrelsens krav til vægte ift. indvejning til søs (prøvetagningsplanen for søpakket fisk).

Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.7 Vægt på land

For mindre fartøjer, hvor pladsen ombord ikke giver mulighed for, at der kan placeres en søvægt, kan anvendelsen af en almindelig vægt på land sikre ensartede opvejning af fisken i henhold til lovgivning vedr. over/undervægt samt krav fra fiskeopkøberne. Fisk, der er korrekt sorteret og opvejet til havs, vil på fiskeauktionen kunne opnå en merværdi, da opkøberne hurtigt danner sig et overblik over fra hvilke fartøjer, de får den bedste og mest ensartede kvalitet.

Anvendelse af en almindelig vægt på land vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten. Der kan kun gives tilskud til vægte, som lever op til Sikkerhedsstyrelsens krav til vægte, jf. bekendtgørelse nr. 1765 af 3. september 2021 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.8 Søpakning

Med etablering af søpakning i forbindelse med direkte salg med henblik på at opnå en højere salgspris kan der i konsumfiskeriet med fordel søpakkes. Specielt til direkte salg i mindre partier kan der opnås en merværdi. For at muliggøre den nødvendige arbejdsproces ombord på fartøjet vil det kræve specielle konstruerede pakkeborde mm.

Anvendelse af søpakningsudstyr ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.9 Pakkemaskiner til direkte salg

Med fordel kan søpakning i beskyttet atmosfære af fisk og skaldyr foretages med henblik på direkte salg. Dette kræver investering i vakuumpakningsmaskiner mm. De nævnte investeringer og ombygninger vil ofte medføre pladsmangel.

Anvendelse af pakkemaskiner ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Der kan gives tilskud til nødvendig ombygning for gennemførelse af det tilskudsberettigede projekt, dog ikke udvidelse af fartøjets last, arbejdsdæk mm.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.10 Køletrailer og/eller miniisværk

For mindre fartøjer kan anvendelsen af en køletrailer til opbevaring af fangsten til f.eks. forarbejdning og direkte salg fremme merværdien for fangsten. Et miniisværk, evt. monteret på en køletrailer, kan bidrage til, at kvaliteten af fisken kan højnes og dermed skabe merværdi for fiskeren.

Anvendelse af køletrailer vil bidrage til at fremme salg af højkvalitetsfisk til forbrugere og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.11 Fryse-/kølelast

Etablering af fryse-/kølelast, herunder isolering og installation af fryse-/køle kompressor, kan bidrage til forbedring af kvaliteten af fangsten. Ved at sikre en ubrudt kølekæde, fra fangsten tages ombord til fangsten landes, kan kvaliteten samt holdbarheden af fangsten forbedres.

Etablering og anvendelse af fryse-/kølelast ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.12 Rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer af hensyn til højnelse af fødevaresikkerheden

Anvendelse af rengørings- og vedligeholdelsesfrie materialer på arbejdsdæk og lastrum kan bidrage til at sikre hygiejnen og højnelse af fødevaresikkerheden. Begge dele har stor betydning for kvaliteten og holdbarheden af fangsten.

Ombygning og isolering af lastrum, lasttanke og shelterdæk ombord på fartøjet vil bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.13 Udstyr til fangstbehandling

Anvendelse flåmaske og finneskærer kan bidrage til hurtig og bedre fangstbehandling i forbindelse med direkte salg af fisk. Desuden vil anvendelse af flåmaske og finneskærer ombord på fartøjet bidrage til at fremme fremstillingen af fangsten til direkte salg og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

2.14 Krabbeknuser i garnfiskeri

Ved anvendelse af en krabbeknuser i garnfiskerier, herunder med tejner og kurve, hvor taskekrabber landes som bifangst, kan fangstbehandlingen effektiviseres ved, at fangsten kan nedkøles hurtigere. Dette kan bidrage til at fremme kvaliteten af fangsten og dermed have en positiv effekt på omkostningseffektiviteten.

Det forudsættes ved tilskud til en krabbeknuser, at fartøjet alene lander taskekrabber som bifangst.

Detaljeret beskrivelse af teknologien, som der søges tilskud til, skal udarbejdes og vedhæftes ansøgningen.

Bilag 2

Oversigt over tilskudsberettigede mindre havne og landingssteder 2024

Dette er en udtømmende liste over hvilke mindre havne og landingssteder, der kan modtage tilskud fra EHFAF-ordningen Investeringer i kystfiskeri 2024. Mindre havne og landingssteder defineres ud fra havnens gennemsnitlige landingsværdi de seneste 3 år sammenholdt med andelen af kystfiskeraktivitet. Havne med en gennemsnitlig landingsværdi på under 50.000 kr. årligt de seneste 3 år er ikke medtaget på listen, da effekten vurderes at være for lille på disse havne.

Havne og landingssteder skal opnå en samlet score på minimum 10 point i nedenstående model for at være tilskudsberettigede. Data er trukket pr. den 31. december 2023.

Officielle noter

1. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, EU-Tidende 2021, nr. L 247, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2039 af 19. oktober 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) 2021/1060 for så vidt angår yderligere fleksibilitet til håndtering af konsekvenserne af Den Russiske Føderations militære aggression FAST (fleksibel bistand til områder), EU-Tidende 2022, nr. L 275, side 23, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2181 af 29. juni 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond for så vidt angår startdatoer og varigheden af de perioder, hvor støtteansøgninger er uantagelige, EU-Tidende 2022, nr. L 288, side 7, Rådets forordning (EF) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske finansielle interesser, EU-Tidende 1995, nr. L 312, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2495 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår begrænsning af adgangen til EU-farvande, EU-Tidende 2022, nr. L 325, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.