Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1086 af 04/09/2025

Miljø- og Ligestillingsministeriet

Bekendtgørelse om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand § 2

Miljøstyrelsen kan efter reglerne i denne bekendtgørelse give tilsagn om og yde tilskud til delvis dækning af følgende udgifter til beskyttelsesforanstaltninger mod forurening af arealer med henblik på sikring af drikkevand eller fremtidigt drikkevand, som indvindes af grundvand:

  1. Kompensation i anledning af indgåelse af frivillige aftaler med henblik på at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, i stedet for påbud eller forbud efter § 24 i lov om miljøbeskyttelse.

  2. Kompensation ved indgåelse af frivillige aftaler efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v.

  3. Erstatning i anledning af påbud eller forbud efter § 24 i lov om miljøbeskyttelse, eller pålæg om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter § 26 a i lov om miljøbeskyttelse.

  4. Forundersøgelse af beskyttelsesforanstaltningen, herunder ejendomsmæssige forundersøgelser.

  5. Tinglysning af restriktioner eller rådighedsindskrænkninger på arealet i forbindelse med den konkrete beskyttelsesforanstaltning.

  6. Udgifter til anden administration, der er nødvendig for opfyldelse af forpligtelser over for Miljøstyrelsen i anledning af meddelt tilsagn om tilskud.

Detaljer

Relateret indhold