I medfør af tekstanmærkning nr. 106, stk. 1, ad 24.21.02 til § 24 på Finansloven for finansåret 2024 fastsættes efter bemyndigelse:
Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilskud til forbedring af dyrevelfærden i Danmark inden for følgende indsatsområder:
Transport eller behandling af syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyr.
Syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyrs ophold på internat.
Stk. 2. Der ydes ikke tilskud efter denne bekendtgørelse til aktiviteter vedrørende produktionsdyr.
Ansøger skal være en non-profit og ikke-erhvervsdrivende forening, organisation eller fond med et gyldigt CVR-nummer, der arbejder for dyrevelfærden i Danmark.
Der kan ydes tilskud til ansøger, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Ansøger selv kan tilvejebringe en finansiering på mindst 20 procent af de tilskudsberettigede udgifter.
Ansøger skal have betalt eventuelle tilbagebetalingskrav fra de seneste tre års dyrevelfærdspuljer.
De tilskudsberettigede udgifter er på mindst 30.000 kr. og vedrører ét eller flere af indsatsområderne jf. § 1, stk. 1.
De tilskudsberettigede udgifter vedrører aktiviteter i Danmark.
Hvis ansøger udøver økonomiske aktiviteter samtidig med ikke-økonomiske aktiviteter, er tilskud ud over betingelserne, jf. § 3, også betinget af følgende:
Tilskuddet kun anvendes til ikke-økonomiske aktiviteter.
Der føres et selvstændigt regnskab for de ikke-økonomiske aktiviteter.
Tilskuddet ikke anvendes til at dække omkostninger, som påhviler virksomheder beskæftiget i landbrugssektoren.
Ansøgning om tilskud kan indsendes til Landbrugsstyrelsen fra den 2. september 2024 til den 30. september 2024.
Ansøgning om tilskud skal indeholde følgende:
Et udfyldt ansøgningsskema, jf. bilag 1.
Et udfyldt budgetskema, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Dokumentation for, at ansøger selv kan tilvejebringe en finansiering på mindst 20 procent af de tilskudsberettigede udgifter.
En kopi af ansøgers gældende vedtægter.
Stk. 2. Hvis ansøgers gældende vedtægter ikke dokumenterer, at ansøger arbejder med dyrevelfærd i Danmark, skal anden dokumentation herfor også vedlægges ansøgning om tilskud.
Stk. 3. Hvis ansøger er momsregistreret, og der søges om tilskud til moms, skal et bindende svar fra Skatteforvaltningen vedlægges ansøgning om tilskud, som dokumentation for, at momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning.
Tilskud kan højest udgøre 80 pct. af de samlede tilskudsberettigede udgifter.
Stk. 2. Hvis ikke alle tilskudsberettigede ansøgninger kan imødekommes inden for rammen på Finansloven 2024, nedsættes de tilskudsberettigede udgifter forholdsmæssigt. Tilskudsberettigede udgifter eksklusive egenfinansiering nedsættes ikke til under 24.000 kr.
Tilskudsmodtagers navn og tilskudsbeløb kan offentliggøres på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Der kan ydes tilskud til udgifter, som afholdes og betales i 2025, som er nødvendige for og direkte relateret til aktiviteter omfattet af § 1, stk. 1.
Tilskudsberettigede udgifter skal afholdes for at forbedre dyrevelfærden inden for indsatsområderne nævnt i § 1, stk.1.
Der kan ikke ydes tilskud til:
Almindelige driftsudgifter, herunder husleje.
Udgifter til aktiviteter, som ansøger er forpligtet til at gennemføre efter anden lovgivning.
Udgifter til aktiviteter, som allerede afholdes af offentlige myndigheder.
Forsikrings-, finansierings- og pengeinstitutomkostninger.
Køb af fast ejendom, køb af grunde og bygninger samt omkostninger forbundet herved.
Vedligeholdelse af bygninger, ombygninger og tilbygninger.
Lønudgifter.
Moms.
Stk. 2. Der kan dog ydes tilskud til lønudgifter til dyrepassere, dyrereddere, veterinærsygeplejersker og andre medarbejdere, som er i direkte kontakt med dyrene.
Stk. 3. Der kan dog ydes tilskud til moms, hvis ansøger ikke kan få refunderet momsen i henhold til den nationale momslovgivning.
Tilskuddet udgør op til 80 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, jf. dog stk. 2 og § 7. Ansøger skal selv tilvejebringe en egenfinansiering på mindst 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.
Stk. 2. Hvis dækningen af de tilskudsberettigede udgifter overstiger 100 procent, nedsættes tilskuddet, der ydes efter denne bekendtgørelse jf. § 7 stk. 2.
Udbetaling af tilskud finder sted, når ansøger rettidigt, i forhold til fristen i tilskudsbrevet, har tilkendegivet, at tilskuddet vil blive anvendt.
Tilskudsmodtager skal:
Anvende tilskuddet i overensstemmelse med tilskudsbrevet.
Sikre, at den del af de tilskudsberettigede udgifter, der er ydet tilskud til efter denne bekendtgørelse, ikke finansieres af yderligere tilskud fra offentlige myndigheder.
Tilvejebringe en egenfinansiering på mindst 20 procent af de tilskudsberettigede udgifter.
Indsende slutrapporten i overensstemmelse med § 16 og § 17.
Sikre, at de tilskudsberettigede udgifter enten bogføres på en særskilt konto i tilskudsmodtagers regnskab eller med en særlig regnskabskode i tilskudsmodtagers regnskabssystem.
Indsende medarbejdernes ansættelseskontrakt på forlangende.
Sikre, at de tilskudsberettigede udgifter afholdes og betales i kalenderåret 2025.
Sikre, at alle tilskudsberettigede udgifter afholdes af, faktureres direkte til og betales af tilskudsmodtager.
Sikre, at tilskuddet kun anvendes til aktiviteter i Danmark.
Hvis tilskuddet er ydet efter § 4, skal tilskudsmodtager også:
Sikre, at tilskuddet kun anvendes til ikke-økonomiske aktiviteter.
Dokumentere tilskuddets anvendelse ved et særskilt revisorpåtegnet regnskab udarbejdet efter god regnskabsskik.
Sikre, at tilskuddet ikke anvendes til at dække omkostninger, som påhviler virksomheder beskæftiget i landbrugssektoren.
Tilskudsmodtager skal indsende en slutrapport ved brug af det skema, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Slutrapporten skal indsendes senest den 1. april 2026.
Slutrapporten, jf. § 16, skal indeholde følgende oplysninger:
En beskrivelse af, hvordan tilskuddet er anvendt.
En beskrivelse af, hvordan tilskuddet har forbedret dyrevelfærden i Danmark. Om de tilskudsberettigede udgifter er bogført på en særskilt konto i regnskabet eller med en særlig regnskabskode i regnskabssystemet, jf. § 14, nr. 5.
Stk. 2. Følgende bilag skal vedlægges slutrapporten:
Kopi af fakturaer.
Betalingsdokumentation.
Dokumentation for tilskudsmodtagers finansiering på mindst 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, der er udbetalt tilskud til, jf. § 14, nr. 3.
Et udfyldt skema over indsendte fakturaer og betalingsdokumentation, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
En kontospecifikation, hvis de tilskudsberettigede udgifter er bogført på en særskilt konto i tilskudsmodtagers regnskab, jf. § 14, nr. 5. eller et rapportudtræk fra tilskudsmodtagers regnskabssystem, hvis de tilskudsberettigede udgifter er bogført med en særlig regnskabskode i regnskabssystemet, jf. § 14, nr. 5.
Stk. 3. Hvis tilskudsmodtager har både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter skal slutrapporten vedlægges et regnskab over begge aktiviteter, jf. § 4.
Ved manglende opfyldelse af betingelserne kræves tilskuddet tilbagebetalt helt eller delvist.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af støtte, der er ydet efter denne bekendtgørelse, som ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats i renteloven med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Rentekrav, der udgør mindre end 50 kr., inddrives dog ikke.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
/ Malene Wigh Felsen
Bilag 1
Du skal udfylde alle punkter i ansøgningsskemaet.
Dit budget udfyldes i et separat Excel-ark, som du vedlægger dit udfyldte ansøgningsskema.
Du kan sende din ansøgning fra 2. september til 30. september 2024.
Vi gør opmærksom på, at tilskudsmodtagers navn og tilskudsbeløb kan offentliggøres på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
A1. Gyldigt CVR-nr. for ansøger (foreningen/organisationen/fonden)
Du kan oprette CVR-nr. på www.cvr.dk.
Gyldigt CVR-nr.: |
---|
A2. Ansøgers (foreningens/organisationens/fondens) navn og adresse m.v.
Vi henvender os til den kontaktperson, du angiver. Du skal derfor angive den e-mail og det telefonnr., hvor vi kan træffe kontaktpersonen i dagtimerne.
Navn: | |
---|---|
Gade/vej og nr.: | |
Postnr. : | By: |
Telefon: | E-mail: |
Ansøgers kontaktperson på tilskudsordningen: | |
Telefon kontaktperson: | E-mail kontaktperson: |
Hvem tegner foreningen/organisationen/fonden juridisk og har dermed bemyndigelse til at ansøge på vegne af foreningen, organisationen eller fonden? Navn: Stilling: Denne person skal underskrive ansøgningen. |
B1. Indsatsområder
Hvilke indsatsområder søges der tilskud til? Der kan sættes mere end ét kryds.
Indsatsområde | Sæt kryds |
---|---|
1: Transport eller behandling af syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyr | |
2: Syge, tilskadekomne, misrøgtede, herreløse eller vilde dyrs ophold på internat |
B2. Kort resume af foreningens, organisationens eller fondens indhold og effekt
Giv en kort og præcis beskrivelse af foreningens, organisationens eller fondens generelle arbejde, herunder særligt hvordan dyrevelfærden forbedres, og hvilken effekt foreningen, organisationen eller fonden har på dyrevelfærden i Danmark. (Maksimalt 10 linjer).
B3. Beskrivelse af foreningens, organisationens eller fondens arbejde i relation til Dyrevelfærdspuljen
Beskriv, hvordan foreningens/organisations/fondens arbejde med indsatsområderne bidrager til bedre dyrevelfærd i Danmark: |
---|
I hvilket omfang kommer foreningens/organisationens/fondens arbejde med indsatsområderne dyrene direkte til gode? |
---|
B4. Oplysninger om foreningen/organisationen/fonden
Beskriv foreningens/organisationens/fondens formål: |
---|
Beskriv, hvilke aktiviteter foreningen/organisationen/fonden tidligere har gennemført for at forbedre dyrevelfærden i Danmark? (Beskriv kun de væsentligste og maksimalt tre): |
---|
C1. Produktionsdyr
Vær opmærksom på, at der ikke ydes tilskud til produktionsdyr.
Er produktionsdyr omfattet af foreningens/fondens/organisationens arbejde? | Ja: | Nej: |
---|---|---|
Vil tilskudsmidlerne blive anvendt til produktionsdyr? | Ja: | Nej: |
D1. Finansiering
Tilskud fra Dyrevelfærdspuljen udgør op til 80 pct. af dine tilskudsberettigede udgifter. Derfor skal du dokumentere, at du selv kan tilvejebringe de resterende 20 pct., fx ved tilskud fra medlemskabsbetalinger o. lign. Her skal du kun benytte tal.
Samlede udgifter: (= samlet tilskudsgrundlag i dit budget) | Kr. | 100 pct. |
---|---|---|
Tilskud, der søges om fra Dyrevelfærdspuljen: (= op til 80 pct. af de tilskudsberettigede udgifter) | Kr. | Op til 80 pct. |
Beløb, ansøger selv bidrager med: | Kr. | Minimum 20 pct. |
Og/eller tilskud, ansøger tilvejebringer andetsteds fra: | Kr. |
D2. Yderligere beskrivelse af finansieringen
Du skal beskrive, hvordan du selv tilvejebringer egenfinansieringen på minimum 20 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.
E. Budget for aktiviteten
E1. Moms
Er foreningen/organisationen/fonden momsregistreret? | Ja: | Nej: |
---|---|---|
Er udgifterne i budgettet angivet uden moms? | Ja: | Nej: |
E2. Bærer du endeligt momsen og vil derfor søge om tilskud til moms.
Har du svaret ja til, at du er momsregistret, men nej til at udgifterne er angivet uden moms.
Hvis du er momsregistreret, kan du kun få tilskud fra Dyrevelfærdspuljen til moms, hvis du til ansøgning om tilskud vedlægger et bindende svar fra Skatteforvaltningen som dokumentation for, at momsen ikke kan refunderes i henhold til den nationale momslovgivning.
Vedlagt et bindende svar fra Skatteforvaltningen | Ja: | Nej: |
---|
E3. Budget
Udfyldes i separat excel-ark, som findes på vores hjemmeside lbst.dk i Tilskudsguide under Dyrevelfærdspuljen 2024. Budgetskemaet vedlægges det udfyldte ansøgningsskema.
F1. Økonomiske aktiviteter
Marker hvad der er gældende for foreningen/organisationen/fonden:
| Foreningen/fonden/organisationen udøver kun ikke-økonomiske aktiviteter | | | -------------------------------------------------------------------------------------- | | | Foreningen/fonden/organisationen udøver kun økonomiske aktiviteter | | | Foreningen/fonden/organisationen udøver både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter | |
Se nærmere i vejledningen, hvad der forstås ved hhv. økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter.
F2. Betingelser i § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen1)
Ansøger kan opfylde følgende af de betingelser, der er fastsat i § 4. | Sæt kryds ved det eller de krav, som kan opfyldes: |
---|---|
Tilskuddet anvendes kun til ikke-økonomiske aktiviteter | |
Hvis ansøger udøver økonomiske aktiviteter samtidig med ikke-økonomiske aktiviteter, er tilskud ud over betingelserne, jf. § 3, også betinget af følgende: 1) Tilskuddet kun anvendes til ikke-økonomiske aktiviteter. 2) Der føres et selvstændigt regnskab for de ikke-økonomiske aktiviteter. 3) Tilskuddet ikke anvendes til at dække omkostninger, som påhviler virksomheder beskæftiget i landbrugssektoren. | |
Tilskuddet anvendes ikke til at dække omkostninger, som påhviler virksomheder beskæftiget i landbrugssektoren. |
G. Tjekliste – har du husket det hele?
○ Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt.
○ Ansøgningen er underskrevet.
○ Budgetskema er vedlagt ansøgningen (excel-format).
○ Det bindende svar fra Skatteforvaltningen er indhentet og vedlagt ansøgningen.
(Skal vedlægges, hvis ansøger er momsregistreret, og der søges om tilskud til udgifter inkl. moms)
○ Foreningens, organisationens eller fondens gældende vedtægter er vedlagt ansøgningen.
○ Evt. anden dokumentation, som dokumenterer, at foreningen, organisationen eller fonden arbejder med dyrevelfærd i Danmark, er vedlagt ansøgningen.
H. Underskrift
Ansøgningen underskrives af nedenstående person, som med sin underskrift:
– Bekræfter at være bemyndiget til at ansøge på vegne af foreningen/organisationen/ fonden.
– Erklærer, at de afgivne oplysninger er korrekte.
– Erklærer, at ikke have fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Navn på underskriver (blokbogstaver):
__________________________________ ____________________________________________________________________________
dag-måned-år Underskrift
Den person, der skriver under, skal være den samme, som den person der tegner foreningen/organisationen/fonden juridisk og dermed har bemyndigelse til at ansøge på vegne af foreningen/organisationen/ fonden, og som er angivet under punkt A2.
Sådan sender du ansøgningen
Du kan sende ansøgningen inkl. bilag med e-mail til: projekttilskud@lbst.dk eller med Digital Post.
eller med post til: Landbrugsstyrelsen
Slottet 3
6440 Augustenborg
Att. : Markedsordning
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Projekttilskud:
E-mail: projekttilskud@lbst.dk Telefon: 33 95 80 00
Officielle noter