Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet)

I medfør af § 6 b, stk. 8 og 9, og § 31, stk. 2 i lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, som ændret ved lov nr. 1560 af 19. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 1525 af 13. december 2019 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter:

Anvendelsesområde

Den gennemsnitlige stigning i taksten for standardbilletter må ikke overstige prisudviklingen i det omkostningsbaserede indeks (takststigningsloftet), jf. bilag 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på takster for standardbilletter til bus, tog, metro, letbane m.v.

Stk. 2. Trafikselskaber, herunder økommuner der udgør selvstændige takstområder, og jernbanevirksomheder, herunder metro-, letbane- og andre selskaber, der fastsætter takster for personbefordring i offentlig servicetrafik, er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ligeledes anvendelse på Øresundsbilletter og -kort for så vidt angår de takster, der fastsættes i Danmark.

Definitioner

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Takst: Pris for en rejse med offentlig servicetrafik.

2. Standardbillet: En rejsehjemmel som f.eks. enkeltbillet, pendlerkort eller rejsekort, der i den ønskede rejserelation giver adgang til at benytte valgfri offentlig servicetrafik samt en rejsehjemmel som f.eks. enkeltbillet, pendlerkort eller rejsekort, der i den ønskede rejserelation i Vestdanmark giver adgang til at benytte bus, privatbane og letbane. Tillæg såsom Metroens kvalitetstillæg og DSB 1’ tillæg samt særlige produkter såsom DSB Orange, kampagnebilletter, billetter til særlige arrangementer, børnehavekort, hundebilletter mm. er ikke standardbilletter.

3. Prishieraki: Forholdet mellem taksten for standardbilletterne enkeltbillet, rejsekort og pendlerkort. Rejsekortprisen for en rejse skal være billigere end eller lig enkeltbilletprisen, og den gennemsnitlige pris pr. rejse på et pendlerkort skal være billigere end rejsekortprisen ved et givent antal rejser, jf. § 12.

4. Takstsystem: Et system af parametre, der indgår i fastsættelse af taksten for en given rejse med offentlig servicetrafik, herunder taksten, rabatberegningsprincipper, rabatprocenter, rabattrin, zone- eller afstandssystem m.v.

5. Takstsæt: Et sæt af takster knyttet til alle standardbilletter, som den enkelte takstmyndighed har takstkompetencen over. Jernbanevirksomhedernes takstsæt opgøres her som 4 forskellige, opdelt som rejser i henholdsvis Østdanmark, Vestdanmark, rejser over Storebælt og rejser over Øresund.

6. Takstmyndighed: Det trafikselskab eller den jernbanevirksomhed, der har takstkompetencen for det enkelte takstsæt, og som dermed også har pligt til at dokumentere takstændringer overfor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen jf. § 4 og § 5.

7. Priskategori: Enhver kombination af billettype, kundekategori, rejselængde m.v.

8. Vægtet takstændring: Den sammenvejede ændring i pris pr. rejse for samtlige priskategorier i takstsystemet, jf. § 6, stk. 4.

9. Det omkostningsbaserede indeks: Et indeks, der fastsætter et loft for, hvor meget taksterne i den offentlige servicetrafik må stige pr. år (takststigningsloftet). Den årlige stigningstakt beregnes på baggrund af den årlige procentvise stigning i henholdsvis nettoprisindekset, nettoprisindekset for brændstof, et lønindeks for den private sektor samt ændringen i obligationsrenten, som opgøres i procentenheder, jf. bilag 1.

Dokumentationskrav

Dokumentation for kommende ændringer af taksten for standardbilletter skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen mindst 30 dage før den ønskede ændring træder i kraft.

Stk. 2. Dokumentationen skal omfatte en komplet oversigt over de nuværende takster samt de ændrede takster i takstmyndighedens takstsæt.

Stk. 3. Dokumentationskravet gælder også andre parametre i takstsystemet, jf. § 3, nr. 4.

Stk. 4. Dokumentationen skal omfatte en beregning af den vægtede takstændring.

Stk. 5. Dokumentationen skal omfatte en opgørelse af prishierarkiet mellem standardbilletterne enkeltbillet, rejsekort og pendlerkort.

Dokumentationskravet for det enkelte takstsystem pålægges det trafikselskab eller de jernbanevirksomheder, der har takstkompetencen for takstsættet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. For pendlerkort udstedt internt i et trafikselskabs område i Vestdanmark opdeles dokumentationskravet mellem trafikselskabet og jernbanevirksomhederne, så trafikselskabet pålægges dokumentationskravet for rejser med bus, letbane eller lokalbane og jernbanevirksomhederne pålægges dokumentationskravet for rejser med tog.

Stk. 3. For pendlerkort mellem trafikselskabsområder i Vestdanmark pålægges jernbanevirksomhederne dokumentationskravet.

Stk. 4. I Østdanmark pålægges dokumentationskravet de selskaber, der har takstkompetencen på Sjælland i fællesskab.

Beregning af vægtet takstændring

Den enkelte takstmyndighed skal foretage en beregning af den samlede vægtede takstændring for det pågældende takstsæt.

Stk. 2. Beregningen skal udspecificeres således, at det er muligt at foretage en kontrol af beregningens metode og forudsætninger.

Stk. 3. Princippet for beregningen af den vægtede takstændring skal følge modellen i bilag 2.

Stk. 4. Sammenvejning af takstændringen for hver priskategori skal baseres på antal rejser i den pågældende priskategori, og den skal foretages efter en konsistent metode, jf. § 7.

Beregningen af den vægtede takstændring, jf. § 6, sker årligt efter en konsistent metode, jf. bilag 2.

Stk. 2. Ved takstnedsættelser, der kompenseres af staten, tages udgangspunktet i normalprisen før takstnedsættelsen, medmindre andet er godkendt, jf. stk. 3.

Stk. 3. Der kan fastsættes en ny metode til beregning af den vægtede takstændring, hvis det kan dokumenteres, at den nye metode indebærer en mere korrekt opgørelse af den vægtede takstændring i takstsystemet. Den nye metode skal følge modellen i bilag 2 og skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Loft over årlig takstændring

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal godkende, at den fremsendte dokumentation, jf. §§ 4-7, sandsynliggør, at udviklingen i den vægtede takstændring ikke overstiger udviklingen i det omkostningsbaserede indeks.

Stk. 2. Det skal på anmodning fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til enhver tid kunne dokumenteres, at takstændringer ikke overstiger udviklingen i det omkostningsbaserede indeks, herunder dokumenteres, at de anvendte opgørelsesmetoder er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Hvis gennemsnitstaksten stiger mindre end udviklingen i det omkostningsbaserede indeks, kan den del af stigningen, der ikke er benyttet i et år, opspares til benyttelse i efterfølgende år.

Stk. 2. Den forventede opsparing oplyses sammen med den indsendte dokumentation, jf. § 4.

Strukturelle ændringer

Ved strukturelle ændringer i et takstsystem, herunder ændringer i rabattrin og mængderabatsats på rejsekortrejser samt ændring af takstzoner, skal det dokumenteres, at der ikke sker takststigninger, der overstiger det omkostningsbaserede indeks.

Stk. 2. Der kan fastsættes en ny metode til beregning af den vægtede takstændring. Den nye metode skal følge modellen i bilag 2 og skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 3. Takststigninger i forbindelse med strukturelle ændringer kan beregnes over flere år.

Beregning af takststigningsloftet

Finansministeriet fastsætter årligt det omkostningsbaserede indeks efter modellen i bilag 1.

Stk. 2. Hvis det omkostningsbaserede indeks ved fastsættelsen resulterer i en negativ takstudvikling, sættes udviklingen i indekset til 0. Der korrigeres i det følgende år for forskellen mellem 0 og denne negative takstudvikling.

Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen meddeler hvert år inden udgangen af 1. kvartal selskaber omfattet af § 2, stk. 2, det omkostningsbaserede indeks for det efterfølgende år og offentliggør indekset på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Prishierarki og andre parametre inden for takstsystemet

Den enkelte takstmyndighed skal dokumentere, at principperne for prishieraki mellem standardbilletterne enkeltbillet, rejsekort og pendlerkort er overholdt, herunder at rejsekortprisen som udgangspunkt er lavere end enkeltbilletprisen, og at der for højfrekvent rejsende som udgangspunkt opnås besparelser ved at anvende pendlerkort.

Klageadgang

Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1217 af 22. oktober 2015 om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet) ophæves.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 23. juni 2020

Carsten Falk Hansen

/ Jan Albrecht

---

Bilag 1

Definition af det omkostningsbaserede indeks og beregning af den årlige stigningstakt

Definition af det omkostningsbaserede indeks og beregning af den årlige stigningstakt

Definition af det omkostningsbaserede indeks (takststigningsloftet):

Det omkostningsbaserede indeks er beregnet på baggrund af de 4 nedenstående indeks, der vægtes med de angivne procentsatser (se tabel 1).

Tabel 1

Den årlige stigningstakt beregnes på baggrund af den årlige procentvise stigning i henholdsvis nettoprisindekset, nettoprisindekset for brændstof, et lønindeks for den private sektor samt ændringen i obligationsrenten, som opgøres i procentenheder.

Finansministeriet skønner over udviklingen i de 4 indeks fremadrettet. Den endelige stigningstakt i nettoprisindekset og nettoprisindekset for brændstof opgøres af Danmarks Statistik. Den endelige stigningstakt i de private lønninger opgøres af Dansk Arbejdsgiverforening i Strukturstatistikken, og den gennemsnitlige obligationsrente opgøres af Nationalbanken.

Det omkostningsbaserede indeks fastsættes som skønnet for det vægtede gennemsnit af de 4 ovennævnte indeks det kommende år, som beregnes på baggrund af det seneste skøn med afsæt i talgrundlaget for Finansministeriets Økonomiske Redegørelse. Hertil lægges niveaukorrektioner for de foregående år med afsæt i ændrede skøn for de 4 indeks i Finansministeriets Økonomiske Redegørelser og de endelige opgørelser af de 4 indeks.

---