I medfør af § 28 og § 35, stk. 3, i taxiloven, lov nr. 1538 af 19. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse:
Denne bekendtgørelse gælder for biler, der anvendes til erhvervsmæssig persontransport.
Stk. 2. Ved erhvervsmæssig persontransport forstås taxikørsel, limousinekørsel eller kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører med hjemmel i lov.
Erhvervsmæssig persontransport må kun udføres med biler, der er godkendt og registreret til erhvervsmæssig persontransport. Kun dansk registrerede biler, der er indrettet til transport af højst 9 personer, inklusive chaufføren, kan godkendes efter 1. pkt.
Stk. 2. En bil, der er godkendt og registreret til erhvervsmæssig persontransport, må ikke benyttes til transport af flere personer, end den er godkendt til.
Stk. 3. Passagerrummet i en taxi og en limousine skal være forsynet med belysning, der kan betjenes manuelt fra førersædet, og som tændes automatisk, når en hvilken som helst af bilens døre åbnes.
En bil, der anvendes til taxikørsel, skal være indrettet til transport af mindst 5 personer, inklusive chaufføren. Bilen skal have et lukket karrosseri med mindst 2 døre til ind- og udstigning for passagerer.
En bil, der anvendes til taxikørsel, skal være udstyret med taxameter, kontroludstyr og hændelseslog, jf. kapitel 3.
På en bil, der anvendes til taxikørsel, skal der være anbragt en taglygte, som fortil viser en grøn lysende flade. Taglygten skal fortil vise påskriften »Taxi«. Påskriften skal afgive lys af hvid eller gul farve. Viser taglygten lys bagud, skal det være rødt.
Stk. 2. Taglygten må ikke blænde.
Stk. 3. Taglygten må ikke kunne tændes, når taxametret er i funktion.
Stk. 4. Taglygten skal være tændt, når der søges hyre.
Stk. 5. Påskriften »Taxi« skal være udført i skrifthøjde på mindst 50 mm. Den samlede lysende flade skal være mindst 185 cm².
Stk. 6. En bil, der anvendes til taxikørsel, kan bag forruden have et rektangulært skilt med påskriften »Fri«, der kan benyttes, når der søges hyre. Skiltet skal i lygtetændingstiden vise grønt lys fremad, som ikke må blænde. Skiltet må ikke benyttes og ikke kunne lyse, når taxametret er i funktion. Skiltet må endvidere ikke benyttes, når der ikke søges hyre.
En bil, der anvendes til taxikørsel, skal udvendig på begge sider, enten på fordør eller på bagdør, vise en påskrift med følgende informationer:
Prisen for en 10 kilometer tur på 12 minutter ved anvendelse af kørselskontorets priser.
Bilens tilladelsesnummer.
Kørselskontorets navn.
Stk. 2. Påskriften, jf. stk. 1, skal være udført i en skrifthøjde på mindst 40 mm og må ikke være udført på aftagelige skilte eller lignende. Påskriften skal tydeligt afvige fra bilens farve og eventuelle reklamer.
En bil, der anvendes til taxikørsel, skal være indrettet eller udstyret således, at passagererne kan forlange enten én barnevogn eller én cykel medbragt.
En bil, der anvendes til taxikørsel, skal være forsynet med indvendig kameraovervågning, som kan optage billedmateriale, der gør det muligt at identificere de personer, der opholder sig i bilen. Billedmaterialet skal kunne lagres enten i bilen eller ved løbende overførsel til lagring uden for bilen.
Stk. 2. En bil, der anvendes til taxikørsel, kan være forsynet med overfaldsalarm. Såfremt der i tilknytning til alarmsystemet er installeret lygter, må disse højst bestå af to hurtigt blinkende røde lygter, der er sammenbygget med taglygten.
I en bil, der anvendes til taxikørsel, er det tilladt at installere mobiltelefon til eget brug.
En bil, der anvendes til kørsel for en offentlig myndighed, jf. § 1, stk. 2, skal udvendigt på begge sider vise nummeret på den tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, der gælder for bilen. Påskriften skal være udformet i overensstemmelse med § 6, stk. 2.
En limousine må ikke være indrettet, udstyret eller forsynet med påskrifter som anført i §§ 4–6.
Stk. 2. En limousines kørselsoplysninger skal registreres i en elektronisk kørebog, som lever op til de krav, som SKAT stiller til elektroniske kørebøger, jf. dog § 27, stk. 2.
Stk. 3. En fysisk eller elektronisk kopi af tilladelsen til erhvervsmæssig persontransport skal opbevares i limousinen og på forlangende forevises passagererne eller en kontrolmyndighed.
En bil, der anvendes til taxikørsel, skal have installeret et taxameter, som til enhver tid skal fungere korrekt.
Stk. 2. Et taxameter, jf. stk. 1, skal være godkendt og mærket i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter (MID), herunder opfylde de generelle krav, som er anført i direktivets bilag I, jf. bilag 1 og de særlige krav, som er anført i direktivets bilag IX, jf. bilag 2 og 3.
Stk. 3. Et taxameter skal være forbundet med bilen og om fornødent forseglet på en sådan måde, at det er sikret mod fejl og manipulation.
En bil, der anvendes til taxikørsel, skal have installeret kontroludstyr til registrering af relevante data fra taxametret. Kontroludstyret skal bestå af følgende:
Et kommunikationsmodul til trådløs, sikker og løbende overførsel af relevante data til kørselskontoret.
Et modul med et satellitbaseret kommunikationssystem (GNSS) til løbende registrering og logning af taxiens geografiske position.
En elektronisk enhed, der registrerer, hvorvidt der under kørslen har været passagerer i bilen.
Stk. 2. En elektronisk enhed, jf. stk. 1, nr. 3, skal fungere sammen med kontrolsensorer.
Stk. 3. Kontroludstyret og alle forbindelser skal om fornødent være forseglet på en sådan måde, at kontroludstyret er sikret mod fejl og manipulation.
En bil, der anvendes til taxikørsel, skal være sikret med en hændelseslog, der registrerer alle relevante hændelser vedrørende taxametret og kontroludstyret, herunder frakobling og strømsvigt.
Stk. 2. Alvorlige funktionsfejl ved taxameter og kontroludstyr skal medføre, at taxametret ikke kan fungere.
Installation, justering og reparation af taxametre, kontroludstyr med tilhørende sensorer og hændelseslog må kun foretages af en taxameterinstallatør, jf. kapitel 4, samt i overensstemmelse med bilag 3 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Central overførsel af takstændringer fra et kørselskontor til et taxameter anses ikke som en justering, som er omfattet af stk. 1, såfremt overførslen sker ved trådløs dataoverførsel og i fuld overensstemmelse med taxameterfabrikantens anvisninger.
Ved installation, justering og reparation af taxameter, kontroludstyr eller hændelseslog, jf. § 15, stk. 1, udsteder taxameterinstallatøren en taxameterattest, som dokumenterer udstyrets art og funktionssikkerhed, jf. § 21. Der skal endvidere udstedes ny taxameterattest, når forudsætningerne ved dens udstedelse ændrer sig efterfølgende, f.eks. fordi der skiftes til en anden dækdimension, forseglinger er blevet brudt, eller der i øvrigt konstateres tegn på funktionsmangler ved eller en mulig manipulation med taxametret, kontroludstyret eller hændelsesloggen.
Stk. 2. En taxameterattest er højst gyldig i ét år regnet fra datoen for dens udstedelse.
Taxametre, kontroludstyr samt deres sensorer og forbindelser og hændelseslog må ikke forandres eller påvirkes på en måde, der nedsætter funktionsevnen.
Stk. 2. Den registrerede bruger af en bil, der anvendes til taxikørsel, skal til enhver tid drage omsorg for, at taxametre, kontroludstyr samt deres sensorer og forbindelser og hændelseslog ikke er forandret eller påvirket, jf. stk. 1, eller i en stand, der afviger fra den seneste taxameterattest, der er udstedt for bilen.
Hvis føreren af en bil, der anvendes til taxikørsel, konstaterer fejl eller mangler ved taxametret, kontroludstyret eller hændelsesloggen, skal bilens passagerer og kørselskontoret straks underrettes herom. Bilens fører må efter afslutning af den igangværende tur ikke tage yderligere passagerer op, før fejlen eller manglen er rettet.
Opgaver, som ifølge denne bekendtgørelse skal varetages af taxameterinstallatører, må alene udføres af taxameterfabrikanten samt af virksomheder, der af taxameterfabrikanten er godkendt til dette formål, jf. dog § 22.
Stk. 2. Virksomheder der er godkendt af en taxameterfabrikant skal forevise godkendelsen for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, inden der udføres opgaver som taxameterinstallatør i medfør af denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Taxameterinstallatører må ikke være beskæftiget som taxichauffør eller i øvrigt have interesser i taxivognmandsvirksomhed eller kørselskontorer.
Taxameterinstallatøren skal under sit arbejde udvise omhu og ansvarlighed, samt varetage sin opgave i overensstemmelse med lovgivningen, fabrikanters anvisninger og god faglig standard.
En taxameterattest dokumenterer at taxameter, kontroludstyr samt sensorer og forbindelser og hændelsesloggen, der er anvendt i en konkret bil, er installeret korrekt og fungerer efter fabrikantens anvisninger og lovgivningens forskrifter.
Stk. 2. Ved udstedelse af en taxameterattest skal der anvendes en elektronisk blanket, som findes på www.virk.dk.
Virksomheder, der er godkendt som prøvningsinstans for taxameterudstyr, jf. bekendtgørelse om godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område, kan udstede en taxameterattest som dokumentation for en gennemført kontrol og justering.
Stk. 2. Virksomheder, der er godkendt som prøvningsinstans for taxameterudstyr, må ikke have interesser i taxivognmandsvirksomhed eller kørselskontorer.
Den taxameterinstallatør eller godkendt prøvningsinstans, der udsteder en taxameterattest, skal på udstedelsesdagen registrere taxameterattesten elektronisk på www.virk.dk.
Stk. 2. Den registrerede bruger af en bil, der anvendes til taxikørsel, skal opbevare en kopi af alle taxameterattester, som er udstedt for bilen, enten i papirform eller elektronisk, og på forlangende forevise attesterne for politiet, SKAT eller en synsvirksomhed. Taxameterattesterne skal af den registrerede bruger opbevares i mindst 3 år, efter at bilen senest har været registreret til anvendelse til taxikørsel, jf. dog § 27 stk. 1.
Stk. 3. Føreren af en bil, der er registreret til anvendelse til taxikørsel, skal medbringe en kopi af den seneste taxameterattest, som er udstedt for bilen, enten i papirform eller elektronisk. Taxameterattesten skal på forlangende forevises for politiet, SKAT eller en synsvirksomhed.
Stk. 4. Der skal ved registrering af en bil, der skal anvendes til taxikørsel og ved periodesyn af en bil, der er godkendt og registreret til taxikørsel, samtidig forevises en gyldig taxameterattest.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 2, stk. 1, 1. pkt. og 2-3, § 4, § 5, stk. 1-5 og 6, 2-3. pkt., §§ 6 og 7, § 8, stk. 1 og 2, 2. pkt., §§ 10-14, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, §§ 17-20, § 21, stk. 2, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1-3, § 28, stk. 1, sidste pkt. og 3 og § 29.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Biler, der anvendes på baggrund af en tilladelse til taxikørsel, limousinekørsel eller sygetransport, skal leve op til de krav, der fremgår af bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 om særlige krav til taxier mv.
Den registrerede brugers opbevaringspligt, jf. § 23, stk. 2, gælder kun for taxameterattester, der var gyldige på tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden, eller som bliver udstedt herefter.
Stk. 2. Pligten til at registrere en limousines kørselsoplysninger i en elektronisk kørebog, som lever op til de krav, som SKAT stiller til elektroniske kørebøger, jf. § 11, stk. 2, gælder fra den 1. april 2018.
Et kørselskontor kan frem til den 31. december 2022 tillade, at tilsluttede biler, der er registreret til taxikørsel inden bekendtgørelsens ikrafttræden, og som anvendes på baggrund af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, kan anvende taxametre og kontroludstyr, der er installeret i bilen inden denne bekendtgørelses ikrafttræden, såfremt installationen fortsat opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 om særlige krav til taxier mv. Indeholder kontroludstyret ikke et GNSS-modul samt et kommunikationsmodul til trådløs og løbende overførsel af data til kørselskontoret, må tilladelsen kun gives på betingelse af, at der for bilen føres en kørebog efter reglerne i bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 om særlige krav til taxier mv. eller en elektronisk kørebog, som lever op til de krav, SKAT stiller til elektroniske kørebøger. Kørselskontoret skal løbende og mindst én gang om måneden indhente en kopi af kørebogen og kontrollere registreringernes rigtighed.
Stk. 2. Et kørselskontors tilladelse efter stk. 1 må kun gives, hvis der foreligger en gyldig taxameterattest for taxametret og det udstyr, tilladelsen vedrører, samt den dokumentation, der måtte være krævet i henhold til § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 om særlige krav til taxier mv.
Stk. 3. Et kørselskontor, der giver tilladelse efter stk. 1, skal for hver meddelt tilladelse sikre sig en kopi af den taxameterattest og anden dokumentation, der er anført i stk. 2. Kopien skal opbevares fysisk eller elektronisk i mindst 3 år efter udløbet af kørselskontorets tilladelse.
Stk. 4. En bil, der kører på baggrund af en tilladelse efter stk. 1, skal ikke have installeret en hændelseslog i overensstemmelse med § 14.
Den, der har fået kørselskontorets tilladelse som anført i § 28, stk. 1, skal for hver meddelt tilladelse sikre sig en kopi af den taxameterattest og anden dokumentation, der er anført i § 28, stk. 2. Kopien skal opbevares fysisk eller elektronisk i mindst 3 år efter udløbet af kørselskontorets tilladelse.
/ Stefan Søsted
Bilag 1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014
BILAG I
VÆSENTLIGE KRAV
Måleinstrumenter skal have en høj grad af metrologisk beskyttelse, således at alle berørte parter kan have tillid til måleresultatet, og de skal konstrueres og fremstilles efter et højt kvalitetsniveau med hensyn til måleteknologi og måledataenes sikkerhed.
De væsentlige krav, som måleinstrumenter skal opfylde, er fastsat i det følgende og suppleres i givet fald af instruments specifikke krav i bilag III til XII, hvori visse dele af de generelle krav nærmere uddybes.
I de løsninger, der anvendes for at opfylde de væsentlige krav, skal der tages hensyn til instrumentets påtænkte anvendelse samt enhver sådan fejlanvendelse, som må forventes.
DEFINITIONER
| Målestørrelse | Målestørrelsen er den givne størrelse, som skal måles. |
|---|---|
| Påvirkende størrelse | En påvirkende størrelse er en størrelse, som ikke er målestørrelsen, men som påvirker måleresultatet. |
| Tilladte driftsbetingelser | De tilladte driftsbetingelser er de værdier af målestørrelse og påvirkende størrelser, som udgør instrumentets normale driftsbetingelser. |
| Forstyrrelse | En påvirkende størrelse med en værdi, der ligger inden for de grænser, der er fastsat i det relevante krav, men uden for de tilladte driftsbetingelser, der er fastsat for målein strumentet. En påvirkende størrelse er en forstyrrende størrelse, hvis der for en sådan påvirkende størrelse ikke er fastsat tilladte driftsbetingelser. |
| Kritisk ændring | Den kritiske ændring er den ændring, ved hvilken ændringen af måleresultatet anses for uønsket. |
| Fysisk måleapparat | Et fysisk måleapparat, som er beregnet til under brug vedvarende at gengive eller afgive en eller flere måleværdier af en given størrelse. |
| Direkte salgstransaktion | En salgstransaktion er direkte salg, såfremt: måleresultatet er grundlaget for den pris, som skal erlægges, og mindst en af de parter, der er involveret i transaktionen i forbindelse med måling — hvad enten det er en forbruger eller enhver anden part — har behov for et tilsvarende beskyttelsesniveau, og samtlige parter i transaktionen accepterer måleresultatet på dette tidspunkt og sted. |
| Klimatisk miljø | Det klimatiske miljø er de omgivelser, hvor et måleinstrument kan anvendes. Der er defineret en række temperaturgrænser for at tage hensyn til de klimatiske forskelle mellem medlemsstaterne. |
| Forsyningsvirksomhed | Ved forsyningsvirksomhed forstås en leverandør af elektricitet, gas, varmeenergi eller vand. |
VÆSENTLIGE KRAV
1. Tilladelige fejl
1.1. Under de tilladte driftsbetingelser og i fravær af forstyrrende størrelser må målefejlen ikke være større end den maksimale tilladelige fejl, som er fastlagt i de pågældende instrumentspecifikke krav. Medmindre andet er angivet i de instrumentspecifikke bilag, udtrykkes den maksimale tilladelige fejl ved den sande måleværdi som et tosidet interval.
1.2. For et instrument, som fungerer ved de tilladte driftsbetingelser og under påvirkning af en forstyrrende størrelse, er kravene til præstationer dem, som er fastlagt i de pågældende instrumentspecifikke krav.
Når instrumentet er bestemt til anvendelse i et permanent, kontinuert elektromagnetisk felt, skal de tilladte præstationer i testen med amplitudemoduleret elektromagnetisk strålingsfelt ligge inden for den maksimale tilladelige fejl.
1.3. Fabrikanten angiver det klimatiske, mekaniske og elektromagnetiske miljø, som instrumentet er bestemt til anvendelse i, samt strømforsyning og andre påvirkende størrelser, som kan påvirke dets nøjagtighed under hensyntagen til de krav, som er fastlagt i de pågældende instrumentspecifikke bilag
1.3.1. K l i m a t i s k m i l j ø
Fabrikanten angiver den øvre og nedre temperaturgrænse blandt værdierne i tabel 1, medmindre andet er angivet i bilag III til XII, og anfører, om instrumentet er beregnet til kondenserende eller ikke-kondenserende fugtighed, samt om den tiltænkte placering er åben eller lukket.
Tabel 1
| Temperaturgrænser | ||||
|---|---|---|---|---|
| Øvre temperaturgrænse | 30 °C | 40 °C | 55 °C | 70 °C |
| Nedre temperaturgrænse | 5 °C | – 10 °C | – 25 °C | – 40 °C |
1.3.2. a) Det mekaniske miljø klassificeres i klasse M1 til M3 som beskrevet nedenfor.
| M1 | Denne klasse omfatter instrumenter, der anvendes på steder med minimal udsættelse for vibrationer og chok, f.eks. instrumenter, som er monteret på lette understøtninger og udsat for ubetydelige vibrationer og chok fra omgivende sprængning eller pælenedramning, smækkende døre etc. |
|---|---|
| M2 | Denne klasse omfatter instrumenter, der anvendes på steder med betydeligt eller højt vibrations- og chokniveau, f.eks. forårsaget af maskiner og forbipasserende køretøjer i nærheden, eller af, at de er placeret tæt op ad tunge maskiner, transportbånd mv. |
| M3 | Denne klasse omfatter instrumenter, der anvendes på steder med højt og meget højt vibrations- og chokniveau, f.eks. instrumenter monteret direkte på maskiner, transportbånd mv. |
b) Der tages hensyn til følgende påvirkende størrelse i forbindelse med det mekaniske miljø:
- vibration
- mekanisk chok.
1.3.3. a) Elektromagnetiske miljøer klassificeres som E1, E2, eller E3 som beskrevet nedenfor, medmindre andet er fastsat i de relevante instrumentspecifikke bilag.
| E1 | Denne klasse omfatter instrumenter, der anvendes på steder med elektromagnetiske forstyrrelser, som svarer til dem, der findes i bolig-, erhvervs- og lette industribygninger |
|---|---|
| E2 | Denne klasse omfatter instrumenter, der anvendes på steder med elektromagnetiske forstyrrelser, som svarer til dem, der findes i andre industribygninger. |
| E3 | Denne klasse omfatter instrumenter, som får strøm fra et køretøjs batteri. Sådanne instrumenter skal opfylde kravene for E2 og desuden følgende krav: — spændingsfald, der skyldes aktivering af startmotorkredsløbet i en forbrændingsmotor — belastningstransienter, der forekommer, når et afladet batteri kobles fra, medens motoren kører. |
b) Der tages hensyn til følgende påvirkende størrelser i forbindelse med elektromagnetiske miljøer:
- spændingsudfald
- kortvarig formindsket spænding
- spændingsvariationer på fødeledninger og/eller signallinjer
- elektrostatiske udladninger
- højfrekvent elektromagnetisk felt
- overførte højfrekvente elektromagnetiske felter på fødeledninger og/eller signallinjer
- overspænding på fødeledninger og signallinjer.
1.3.4. Der tages eventuelt hensyn til følgende andre påvirkende størrelser:
- spændingsvariation
- netfrekvens
- netgenererede magnetiske felter
- andre størrelser, der kan påvirke instrumentets nøjagtighed i væsentlig grad
1.4. Under udførelsen af de test, der er fastlagt i direktivet, gælder følgende:
1.4.1. G r u n d r e g l e r f o r t e s t n i n g o g b e s t e m m e l s e a f f e j l
De væsentlige krav, som er anført i punkt 1.1 og 1.2, kontrolleres for hver relevant påvirkende størrelse. Medmindre andet er angivet i det pågældende instrumentspecifikke bilag, gælder disse væsentlige krav kun, hvis den enkelte påvirkende størrelse påføres og vurderes separat, og alle andre påvirkende størrelser holdes relativt konstant på deres referenceværdi.
Metrologisk testning foretages under eller efter påføring af den påvirkende størrelse, alt efter hvad der svarer til instrumentets normale driftstilstand, når denne påvirkende størrelse kan forventes at optræde.
1.4.2. O m g i v e n d e l u f t f u g t i g h e d
a) Alt efter det klimatiske miljø, som instrumentet er bestemt til anvendelse i, kan den mest velegnede test enten bestå i fugtig varme i stationær tilstand (ingen kondensation) eller et cyklisk (kondensdannende) forløb med fugtig varme.
b) Den cykliske test med fugtig varme er hensigtsmæssig, når der er betydelig kondensation, eller dampindtrængningen fremskyndes af ventilationen. Under omstændigheder, hvor ikke-kondenserende fugt er en faktor, vil stationær testning med fugtig varme være hensigtsmæssig.
2. Reproducerbarhed
Har målestørrelsen samme værdi, men med en anden placering eller en anden bruger, medens alle andre betingelser er uændrede, skal de efterfølgende måleresultater stemme meget nøje overens. Forskellen mellem måleresultaterne skal være lille i forhold til den maksimalt tilladelige fejl.
3. Repeterbarhed
Har målestørrelsen samme værdi, og er målebetingelserne uændrede, skal de efterfølgende måleresultater stemme meget nøje overens. Forskellen mellem måleresultaterne skal være lille i forhold til den maksimalt tilladelige fejl.
4. Diskrimination og følsomhed
Måleinstrumenter skal have tilstrækkelig følsomhed og tilstrækkeligt lav diskriminationstærskel til de måleopgaver, de er bestemt til.
5. Holdbarhed
Måleinstrumenter skal være konstrueret således, at deres metrologiske egenskaber er tilstrækkeligt stabile i et af fabrikanten skønnet tidsrum, forudsat at de monteres, vedligeholdes og anvendes korrekt i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger og i det miljø, de er bestemt til.
6. Pålidelighed
Et elektronisk måleinstrument konstrueres, så det så vidt muligt reducerer virkningen af en funktionsfejl, som ville medføre et unøjagtigt måleresultat, medmindre tilstedeværelsen af en sådan defekt er åbenbar.
7. Egnethed
7.1. Måleinstrumenter må ikke have egenskaber, der kan forventes at lette svigagtig anvendelse, og muligheden for utilsigtet fejlanvendelse skal være mindst mulig.
7.2. Måleinstrumenter skal være egnede til den påtænkte anvendelse under hensyn til de i praksis forekommende driftsbetingelser og må ikke stille urimelige krav til brugeren for at opnå et korrekt måleresultat.
7.3. Instrumenter til forbrugsmåling ved flow eller strømstyrker uden for måleområdet må ikke frembringe fejl med urimelig skævhed.
7.4. Når et måleinstrument er beregnet til måling af værdier af målestørrelsen, som er konstante i tid, skal måleinstrumentet være ufølsomt over for små afvigelser i målestørrelsens værdi eller træffe passende foranstaltninger.
7.5. Et måleinstrument skal være robust og fremstillet af materialer, der er velegnede til de påtænkte driftsbetingelser.
7.6. Et måleinstrument skal være konstrueret således, at måleopgaverne kan kontrolleres efter omsætning og ibrugtagning af instrumentet. Særligt udstyr eller software til denne kontrol skal om nødvendigt være en del af instrumentet. Prøvemetoden skal være beskrevet i brugervejledningen.
Når et måleinstrument er tilknyttet software, som opfylder andre funktioner end målefunktionen, skal det software, der har afgørende betydning for de metrologiske egenskaber, kunne identificeres, og det må ikke udsættes for utilladelig påvirkning fra det tilknyttede software.
8. Beskyttelse mod forvanskning
8.1. Måleinstrumentets metrologiske egenskaber må ikke på utilladelig måde blive påvirket ved dets tilslutning til en anden anordning, ved selve den tilsluttede anordnings egenskaber eller ved nogen anordning, som er fjerntilsluttet måleinstrumentet.
8.2. Udstyr, som har afgørende betydning for de metrologiske egenskaber, skal være konstrueret således, at det kan sikres. De anvendte sikkerhedsforanstaltninger skal gøre det muligt at påvise, at indgreb har fundet sted.
8.3. Software, som er af afgørende betydning for de metrologiske egenskaber, skal være mærket tilsvarende og skal være udformet således, at det kan sikres.
Identifikationen af sådant software skal let kunne foretages af måleinstrumentet.
Eventuelle vidnesbyrd om, at der har fundet indgreb sted, skal være tilgængelige i et rimeligt tidsrum.
8.4. Ved opbevaring eller overførsel af måledata, software, som er af afgørende betydning for måleegenskaberne, og metrologisk vigtige parametre skal disse være tilstrækkeligt sikret mod tilsigtet og utilsigtet forvanskning.
8.5. På instrumenter til forbrugsmåling i husholdninger må visningen af hele den leverede mængde eller de visninger, som hele den leverede mængde kan aflæses fra, og som helt eller delvis udgør grundlaget for betaling, ikke kunne tilbagestilles under brug.
9. Anvisninger, som skal påføres eller ledsage instrumentet
9.1. Måleinstrumentet skal være forsynet med følgende påskrifter:
a) fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke
b) oplysninger om dets nøjagtighed
samt, i givet fald:
c) oplysninger om anvendelsesbetingelser
d) målekapaciteten
e) måleområder
f) identitetsmærke
g) EU-typeafprøvningsattestens eller EU-konstruktionsafprøvningsattestens nummer
h) information om, hvorvidt supplerende måleudstyr opfylder reglerne for lovbestemt metrologisk kontrol i direktivet.
9.2. Er instrumentets dimensioner for små eller dets konstruktion for følsom til, at de pågældende oplysninger kan påføres, skal passende mærkning være påført emballagen, hvis der er en sådan, og være anført i de ledsagende dokumenter, der kræves i henhold til dette direktiv.
9.3. Måleinstrumenter skal være ledsaget af anvisninger for betjening, medmindre måleinstrumenterne er så enkle, at dette ikke er nødvendigt. Disse anvisninger skal være letforståelige og i relevant omfang omfatte:
a) tilladte driftsbetingelser
b) klassificering af mekanisk og elektromagnetisk miljø
c) den øvre og nedre temperaturgrænse, mulighed for kondensation, åben eller lukket placering
d) anvisninger for montering, vedligeholdelse, reparationer, tilladte justeringer
e) anvisninger for korrekt betjening og eventuelle særlige anvendelsesbetingelser
f) betingelserne for kompatibilitet med grænseflader, underenheder eller måleinstrumenter.
9.4. For grupper af identiske måleinstrumenter, som anvendes på samme sted, eller som anvendes til forbrugsmåling, kræves ikke nødvendigvis særskilte brugerhåndbøger.
9.5. Medmindre andet er angivet i et instrumentspecifikt bilag, skal skalaintervallet for en målt værdi have formen 1 × 10n, 2 × 10n, eller 5 × 10n, hvor n er et vilkårligt heltal eller nul. Måleenheden eller symbolet for den skal være angivet tæt ved dens talværdi.
9.6. En fysisk målestørrelse skal være mærket med en nominel værdi eller en skala, ledsaget af den anvendte måleenhed.
9.7. De anvendte måleenheder og symbolerne for dem skal være i overensstemmelse med EU-lovgivningen om måleenheder og deres symboler.
9.8. Alle mærker og påskrifter, som kræves efter noget væsentligt krav, skal være klare, ikke-sletbare, utvetydige og ikke overførbare.
10. Angivelse af resultat
10.1. Resultatet skal vises direkte eller ved udskrift på papir.
10.2. Alle resultater skal vises tydeligt og utvetydigt og være ledsaget af sådanne mærker og påskrifter, som er nødvendige for at gøre brugeren opmærksom på, hvad resultatet betyder. Det viste resultat skal være let at aflæse under normale brugsomstændigheder. Yderligere angivelser kan vises, forudsat at de ikke kan give anledning til forveksling med de metrologisk kontrollerede angivelser.
10.3. For udskrevne eller registrerede resultater skal det udskrevne eller registrerede ligeledes være letlæseligt og ikkesletbart.
10.4. Måleinstrumenter til direkte salgstransaktioner skal være udformet således, at måleresultatet vises for begge parter i transaktionen, når de er monteret forskriftsmæssigt. Når det er af afgørende betydning i forbindelse med en direkte salgstransaktion, skal enhver kvittering, som udskrives til kunden fra et tilknyttet apparat, som ikke er i overensstemmelse med de relevante krav i direktivet, være forsynet med en passende advarsel.
10.5. Uanset om et måleinstrument til forbrugsmåling kan fjernaflæses, skal det under alle omstændigheder være udstyret med en metrologisk kontrolleret visningsindretning, som kan aflæses af forbrugeren uden værktøj. Det, som angives af denne visningsindretning, er det måleresultat, der tjener som grundlag for den pris, der skal betales.
11. Yderligere behandling af data til afslutning af handelstransaktionen
11.1. Måleinstrumenter til andre formål end forbrugsmåling skal varigt registrere måleresultatet, ledsaget af oplysninger, som identificerer den pågældende transaktion, når:
a) målingen ikke er gentagelig, og
b) måleinstrumentet normalt er bestemt til at anvendes, når den ene part i handelen er fraværende.
11.2. Desuden skal varigt bevis på måleresultatet og oplysninger, som identificerer transaktionen, på anmodning kunne stilles til rådighed, når målingen er afsluttet.
12. Overensstemmelsesvurdering
Måleinstrumenter skal være udformet således, at deres overensstemmelse med de relevante krav i direktivet let kan vurderes.
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU af 26. februar 2014
BILAG IX
TAXAMETRE (MI-007)
De pågældende væsentlige krav i bilag I, de særlige krav i dette bilag samt metoderne til overensstemmelsesvurdering i dette bilag finder anvendelse på taxametre.
DEFINITIONER
Taxameter
En anordning, som fungerer sammen med en signalgenerator (1) og udgør et måleinstrument.
Denne anordning måler varighed og beregner distance på grundlag af et signal, der gives af distancesignalgeneratoren. Derudover beregner og angiver den det beløb, der skal betales for en tur, på grundlag af den beregnede distance og/eller turens målte varighed.
(1) Distancesignalgeneratoren falder uden for dette direktivs anvendelsesområde.
Betaling
Det samlede beløb, der skal betales for en tur, baseret på en fast starttakst og/eller turens længde og/eller varighed. Betalingen omfatter ikke tillæg for ekstra service.
Crossoverhastighed
Den hastighedsværdi, der opnås ved at dividere en tidstarifværdi med en distancetarifværdi.
Normal beregningsmåde S (enkelt tarifanvendelse)
Betalingsberegning, der er baseret på anvendelse af tidstariffen under crossoverhastigheden og anvendelse af distancetariffen over crossoverhastigheden.
Normal beregningsmåde D (dobbelt tarifanvendelse)
Betalingsberegning, der er baseret på samtidig anvendelse af tidstariffen og distancetariffen på hele turen.
Funktionsposition
De forskellige måder, hvorpå et taxameter opfylder de forskellige dele af sin funktion. Funktionspositionerne er følgende:
| »Fri« | : | den funktionsposition, hvor betalingsberegningen er frastillet |
|---|---|---|
| »Optaget« | : | den funktionsposition, hvor betalingsberegningen finder sted på grundlag af en eventuel starttakst og en tarif for den tilbagelagte distance og/eller turens varighed |
| »Venter« | : | den funktionsposition, hvor det beløb, der skal betales for turen, vises, og hvor mindst betalingsberegningen på grundlag af varighed er frastillet. |
KONSTRUKTIONSMÆSSIGE KRAV
1. Taxameteret skal være konstrueret således, at det beregner distancen og måler varigheden af en tur.
2. Taxameteret skal være konstrueret således, at det beregner og viser betalingen i trin svarende til den resolution, som medlemsstaten har fastsat, i funktionsposition »Optaget«. Det skal ligeledes være konstrueret således, at det viser den endelige betaling for turen i funktionsposition »Venter«.
3. Taxametre skal kunne anvende de normale beregningsmåder S og D. Det skal være muligt at vælge mellem disse beregningsmåder ved en sikret indstilling.
4. Et taxameter skal kunne vise følgende data via en eller flere sikrede grænseflader:
- funktionspositioner: »Fri«, »Optaget« eller »Venter«
- sumværksdata ifølge punkt 15.1
- generelle oplysninger: konstant for distancesignalgeneratoren, sikringsdato, taxaidentifikator, realtid og identifikation af tariffen
- oplysninger om betaling for en tur: samlet beløb, betaling, beregning heraf, tillæg, dato, starttidspunkt, sluttidspunkt, tilbagelagt afstand
- tarifoplysninger: tarifparametre
Det kan kræves i henhold til national lovgivning, at visse anordninger skal sluttes til et taxameters grænseflade(r). Når en sådan anordning kræves, skal det ved hjælp af sikret indstilling være muligt automatisk at hindre, at taxameteret kører, hvis anordningen ikke er installeret eller ikke fungerer korrekt.
5. Hvis det er relevant, skal taxameteret kunne korrigeres efter konstanten for den distancesignalgenerator, som det skal forbindes med, og denne korrektion skal kunne sikres.
TILLADTE DRIFTSBETINGELSER
6.1. Som mekanisk miljø finder klasse M3 anvendelse.
6.2. Fabrikanten angiver de tilladte driftsbetingelser for instrumentet, navnlig:
- et mindste temperaturområde på 80 °C for det klimatiske miljø
- de grænser for jævnstrømforsyningen, som instrumentet er konstrueret til.
MAKSIMALT TILLADELIGE FEJL
7. De maksimalt tilladelige fejl med undtagelse af eventuelle fejl, som skyldes anvendelse af taxameteret i en hyrevogn, er:
- for tidsforbruget: ± 0,1 %
minimumsværdi af maksimalt tilladelige fejl: 0,2s;
- for den kørte distance: ± 0,2 %
minimumsværdi af maksimalt tilladelige fejl: 4 m;
- for beregningen af betalingen: ± 0,1 %
minimum, herunder afrunding: svarende til det mindst vigtige ciffer i betalingsangivelsen.
TILLADT INDVIRKNING AF FORSTYRRENDE PÅVIRKNINGER
8. Elektromagnetisk immunitet
8.1. Den elektromagnetiske klasse, som finder anvendelse, er E3.
8.2. De maksimalt tilladelige fejl, som er fastlagt i punkt 7, skal ligeledes være overholdt ved tilstedeværelse af elektromagnetisk forstyrrelse.
SVIGT AF STRØMFORSYNINGEN
9. Hvis forsyningsspændingen falder til en værdi, der er under den af fabrikanten angivne nedre grænse for arbejdsområdet, skal taxameteret
- fortsætte med at arbejde korrekt eller genoptage den korrekte funktion uden at miste de data, der var til rådighed før strømforsyningsspændingen faldt, hvis den kun er faldet midlertidigt, dvs. på grund af motorstart
- standse en eksisterende måling og returnere til position »Fri«, hvis spændingsfaldet er længerevarende.
ANDRE KRAV
10. Betingelserne for kompatibiliteten mellem taxameteret og distancesignalgeneratoren skal specificeres af fabrikanten af taxameteret.
11. Hvis der skal betales et tillæg for en ekstra service, som føreren har tilføjet manuelt, må dette ikke være indregnet i den viste betaling. I så fald tillades dog, at taxameteret midlertidigt viser betalingen med tillægget indregnet.
12. Beregnes betalingen efter beregningsmåde D, kan taxameteret være forsynet med en supplerende visningsmåde, hvor kun den samlede distance og turens varighed angives tidstro.
13. Alle værdier, som angives over for passageren, skal være passende identificeret. Disse værdier samt identifikationen heraf skal være letlæselige både i dagslys og ved nat.
14.1. Hvis betalingen eller de foranstaltninger, der skal træffes mod svigagtig anvendelse, kan påvirkes ved valg af en funktion fra en forprogrammeret indstilling eller ved fri dataindstilling, skal instrumentets indstillinger og de indlæste data kunne sikres.
14.2. De sikringsmuligheder, der er til rådighed i et taxameter, skal gøre det muligt særskilt at sikre indstillingerne.
14.3. Bestemmelserne i bilag I, punkt 8.3, gælder også for tarifferne.
15.1. Taxametre skal være forsynet med ikke-justerbare sumværk for alle følgende værdier:
- den samlede distance, som hyrevognen har kørt
- den samlede distance, som den har kørt, når den hyres
- det samlede antal ture
- det samlede beløb, der er opkrævet som tillæg
- det samlede beløb, der er opkrævet som betaling.
De opsummerede værdier skal omfatte de værdier, som i henhold til punkt 9 er registreret under svigt af strømforsyningen.
15.2. Hvis taxameterets strømforsyning afbrydes, skal de opsummerede værdier kunne lagres i et år med henblik på at aflæse værdierne fra taxameteret via et andet medie.
15.3. Der skal træffes passende foranstaltninger til at forhindre, at visning af opsummerede værdier anvendes til at bedrage passagerer.
16. Automatisk tarifændring er tilladt på grund af:
- distancen
- turens varighed
- klokkeslættet
- datoen
- ugedagen.
17. Hvis egenskaber ved hyrevognen er vigtige for, at taxameteret kan fungere korrekt, skal taxameteret omfatte midler til sikring af dets tilslutning til den hyrevogn, hvori det er monteret.
18. Med henblik på at teste taxameteret efter monteringen skal der være mulighed for særskilt at teste nøjagtigheden af tids- og distancemålingen samt af beregningen.
19. Taxameteret og de af fabrikanten angivne monteringsforskrifter skal være således, at det, forudsat at montering er sket i henhold til fabrikantens forskrifter, må anses for umuligt i svigagtigt øjemed at ændre det målesignal, som repræsenterer den tilbagelagte distance.
20. Det generelle væsentlige krav vedrørende svigagtig anvendelse skal være opfyldt på en sådan måde, at der tages hensyn til kundens, førerens, førerens arbejdsgivers og skattemyndighedernes interesser.
21. Taxameteret skal være konstrueret således, at det uden justering holder sig inden for de maksimalt tilladelige fejl i et tidsrum af ét år med normal drift.
22. Taxameteret skal være udstyret med et realtidsur, som altid viser korrekt klokkeslæt og dato, og et af eller begge disse elementer kan anvendes til automatiske tarifændringer. Kravene for realtidsuret er:
- Tidsmålingen skal have en nøjagtighed på 0,02 %.
- Korrektionsmuligheden må ikke være på over 2 minutter om ugen. Omstilling til sommer- og vintertid skal finde sted automatisk.
- Automatisk eller manuel korrektion under en tur skal være udelukket.
23. Når angivelse eller udskrivning af kørt distance og tidsforbrug finder sted efter dette direktiv, skal det ske med anvendelse af følgende enheder:
Kørt distance:
- kilometer
- miles i de medlemsstater, som er omfattet af artikel 1, litra b), i direktiv 80/181/EØF.
Tidsforbrug:
- sekunder, minutter eller timer alt efter, hvad der er passende under hensyn til den nødvendige resolution og behovet for at undgå misforståelser.
OVERENSSTEMMELSESVURDERING
Til overensstemmelsesvurdering kan fabrikanten vælge følgende metoder som omhandlet i artikel 17:
B+F, B+D, H1.
Bilag 3
Taxametret skal ved installationen være i original stand og være påført korrekt og original mærkning.
Taxametre, hvis fabriksforsegling er brudt, eller som er forsynet med uoriginale huller eller tilslutninger igennem kabinettet, må ikke monteres.
Taxametrets installation skal foretages i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
Taxametret skal være monteret på en sådan måde, at der ikke fremstår skarpe kanter eller andre forhold, der kan være til fare eller ulempe for bilens fører eller forsædepassagerer.
Taxametret skal monteres således, at såvel bagsæde- som forsædepassagerer uden vanskelighed kan aflæse taxametrets udvisende.
Taxametret skal indstilles og justeres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger for førstegangsindstillinger.
Taxametret skal indstilles og justeres, så det beregner den korrekte turpris med den starttakst, kilometerpris og minuttakst, der er fastsat af kørselskontor, som bilen er tilsluttet.
Ved installationens afslutning skal taxameterenhedens funktion testes i henhold til taxameterfabrikantens forskrifter samt i henhold til udstyrets korrekte funktion i overensstemmelse med forskrifterne i denne bekendtgørelse.
Installationen afsluttes ved udstedelse af en taxameterattest i overensstemmelse med bilens og kontroludstyrets data.
Officielle noter
