I medfør af akt nr. 211 af 15. april 2021 fastsættes:
Slots- og Kulturstyrelsen yder efter ansøgning støtte beregnet på baggrund af trykte og digitale ugeavisers tabte annonceindtægter i perioden fra og med 14. december (uge 51) i 2020 til og med 28. februar (uge 8) i 2021 som følge af myndighedernes tiltag mod COVID-19.
Ordningen omfatter trykte og digitale ugeaviser og ugeavislignende publikationer, der er omfattet af Pressenævnets kompetence og på ansøgningstidspunktet er anmeldt hos Pressenævnet og har et indhold, som er redigeret til et lokalt dansk publikum.
I bekendtgørelsen forstås ved:
Medie: Trykt eller digital ugeavis på titelniveau inklusiv alle de tilknyttede platforme og versioner.
Annonceindtægter: Salg af annonceplads, sponsoreret indhold, sponsoreret redaktionelt indhold eller lignende i støtteberettigede medier, herunder også indstik i selve mediet, og andre former for eksponering. Formater, der ikke er produceret af den støtteberettigede virksomhed, som i distributionen ledsager, men ikke indgår i det støtteberettigede medie, er ikke omfattet.
Støtteperiode: Perioden fra og med 14. december (uge 51) i 2020 til og med 28. februar (uge 8) i 2021, for hvilken der ydes støtte på baggrund af tabte annonceindtægter.
Referenceperiode: Den sammenligningsperiode, som mediets nedgang i annonceindtægter opgøres i forhold til.
Virksomhed: Den privatretlige juridiske person eller personligt ejede virksomhed, der senest den 9. december 2020 er registreret som aktiv i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), herunder foreninger, fonde og selvejende institutioner, som udgiver trykte og digitale ugeaviser.
Blog og debatforum: Opinions-, holdnings- og livsstilsformat mv., hvor der ikke sker en forhåndsredigering, redaktionel udvælgelse eller lignende fra andre end skribenten eller skribenterne selv, og hvis indhold ikke kan karakteriseres som redaktionelt.
Der ydes ikke støtte, jf. § 1, til:
Medier ejet af virksomheder, som helt eller delvis er statsejede eller hvor driften i langt overvejende grad er direkte finansieret af offentlige midler.
Medier, hvis hovedformål er kommerciel reklame.
Medier med anden interessefremmende karakter såsom lokale turisme- og erhvervsblade eller publikationer fra foreninger og organisationer.
Blogs eller debatfora, jf. § 3, nr. 6, der ikke er tilknyttet et medie, jf. § 2.
Medier der oppebærer redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte for tilskudsåret 2021 i henhold til lov om mediestøtte.
Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen mv., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber mv., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør over halvdelen og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter. Redaktionel produktionsstøtte betragtes ikke som tilskud til institutionens eller virksomhedens drift.
Store og mellemstore virksomheder, der før den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Store og mellemstore virksomheder defineres ud fra bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014.
Mikro og små virksomheder, der før den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, hvis virksomheden ved Slots- og Kulturstyrelsens afslutning af behandling af ansøgning om støtte er taget under konkursbehandling, har modtaget redningsstøtte, der ikke er tilbagebetalt, eller har modtaget omstruktureringsstøtte, medmindre virksomheden ikke længere er underlagt en omstruktureringsplan.
Ret til udbetaling af støtte efter denne bekendtgørelse forudsætter:
at virksomheden kan redegøre for, at tabet i annonceindtægter er sket i relation til myndighedernes tiltag mod COVID-19,
at mediet har haft en nedgang i annonceindtægter på minimum 30 pct. i forhold til referenceperioden, jf. § 3, nr. 4,
at mediet er omfattet af Pressenævnets kompetence og på ansøgningstidspunktet er anmeldt hos Pressenævnet,
at mediet har en ansvarshavende redaktør,
at mediet på redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den ansvarshavende redaktør udgør minimum 0,5 lønnet redaktionelt årsværk,
at mediet har et indhold, hvor mindst 15 pct. af det samlede indhold er redaktionelt indhold i form af artikler mv.,
at mediet har det blandede indhold, der typisk karakteriserer ugeaviser, og som hidrører fra forskellige kilder,
at mediet i det redaktionelle stof dækker et bredere emneområde,
at mediet har et indhold, hvor mindst 33 pct. af det redaktionelle indhold er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, og
at mediet udkommer minimum 44 gange om året.
Stk. 2. I opgørelsen af de redaktionelle årsværk, jf. stk. 1, nr. 5, indgår lønnede indholdsproducerende medarbejdere, herunder lønnede praktikanter samt redaktionelle ledere med kreativ redaktionel slutproduktion til det pågældende medie. Et redaktionelt årsværk kan bestå af flere medarbejdere. Freelancemedarbejdere tæller ikke med ved opgørelsen af redaktionelle årsværk.
Stk. 3. Ved redaktionelt stof, jf. stk. 1, nr. 6, forstås indhold, der ikke er annoncer. Indholdsfortegnelse, avishoved, navigationsfunktioner m.v. medregnes som redaktionelt stof. Ved vurderingen af digitale mediers indhold sker opmålingen på baggrund af mediets wireframe.
Stk. 4. Ved et bredere emneområde, jf. stk. 1, nr. 8, forstås flere emner som fx nyheder, meningsdannende stof, kulturelt stof og politisk stof fra lokalområdet mv., eller hvis ét emne behandles generelt og belyses fra flere og brede synsvinkler.
Stk. 5. Ved selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, jf. stk. 1, nr. 9, forstås produktion af indhold, der er aftalt med mediet, og som er initieret, igangsat, udført af eller for, publiceret i og betalt af mediet. Blogindlæg på skrevne internetbaserede nyhedsmedier betragtes alene som indhold, der er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende medie, hvis den pågældende blogger er fast tilknyttet og aflønnet af nyhedsmediet.
Støtten beregnes i forhold til beløbet afsat til formålet og det enkelte medies tabte annonceindtægter efter følgende satser:
60 pct. af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen i annonceindtægter har været på minimum 30 pct. og op til 50 pct.
80 pct. af den samlede nedgang i annonceindtægter, hvis nedgangen i annonceindtægter har været på over 50 pct. og op til 100 pct.
Stk. 2. En virksomhed, der modtager støtte efter § 1, kan maksimalt opnå støtte på et beløb svarende til 1,8 mio. EUR. Beregningen af, om loftet på 1,8 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Europa-Kommissionens midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende COVID-19-udbrud pkt. 22(a). Ved beregningen af støtteloftet betragtes alle enheder, som kontrolleres af samme enhed (de jure eller de facto), som en enkelt virksomhed. Ved beregningen af støtteloftet medregnes al støtte ydet efter godkendelse i henhold til de midlertidige rammebestemmelsers afsnit 3.1.
Annonceindtægter skal opgøres på følgende måde:
Opgøres for alle det støtteberettigede medies platforme og versioner, herunder trykte udgaver hjemmesider, apps mv.
Opgøres ud fra årsregnskabslovens definition af nettoomsætning. Virksomheden skal følge den anvendte regnskabspraksis som ved virksomhedens senest godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab, skal virksomheden opgøre annonceindtægterne i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Stk. 2. Annonceindtægterne skal indregnes på det tidspunkt, annoncen eksponeres eller indrykkes i mediet. Virksomheden må ikke ændre i periodiseringen for annonceindtægterne eller den planlagte indrykning for at påvirke støttens størrelse.
Støtten beregnes ved at sammenholde mediets annonceindtægter i støtteperioden med mediets annonceindtægter i referenceperioden. Annonceindtægterne i referenceperioden beregnes som 11/52 af annonceindtægterne i hele 2019.
Stk. 2. Hvis referenceperioden ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for mediets annonceindtægter for støtteperioden, kan virksomheden anvende en af følgende alternative referenceperioder til at opgøre det annonceindtægtsbeløb, som støtten skal beregnes ud fra:
Perioden fra og med 16. december (uge 51) i 2019 til og med 1. marts (uge 9) i 2020 for medier, der er idriftsat efter den 1. januar 2019, og dermed ikke har haft annonceindtægter i hele 2019, såfremt det kan godtgøres, at denne periode udgør et retvisende grundlag.
En anden referenceperiode end de i stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, nævnte, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, såfremt det kan godtgøres, at denne periode udgør et retvisende grundlag. Denne periode skal være på mindst 11 sammenhængende uger fra 1. januar 2019 frem til 9. marts 2020.
Stk. 3. Ved særlige omstændigheder efter stk. 2 forstås bl.a. fravær af annonceindtægter for hele 2019, jf. stk. 1, eller fravær af annonceindtægter for referenceperioden, jf. stk. 2, nr. 1, forhold der i væsentlig grad har påvirket mediets drift, herunder væsentligt ændret udgivelsesfrekvens, platformsskifte, betydningen af virksomhedens opkøb, frasalg eller sammenlægninger mv., men ikke fx omstændigheder, der følger af virksomhedens naturlige udvikling samt den generelle markeds- og samfundsudvikling, herunder større begivenheder og sæsonudsving.
Stk. 4. Referenceperioden, jf. stk. 2, nr. 2, kan henhøre under andre virksomheder, hvis særlige omstændigheder, jf. stk. 3, gør sig gældende.
Der ydes ikke støtte for tab, som godtgøres virksomheden gennem andre statslige hjælpepakker i forbindelse med COVID-19, herunder andre offentlige refusioner, tilskud mv., som kan henføres til mediet i støtteperioden. Der ydes ikke støtte på baggrund af tab i annonceindtægter, som med rimelighed kunne være afværget.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen fraregner ved beregning af støtte i henhold til § 8 eventuel anden støtte eller kompensation, der ydes til virksomheden for tab eller udgifter i støtteperioden i medfør af anden statslig støtteordning eller kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19, jf. dog stk. 3, nr. 4.
Stk. 3. For nedenstående ordninger foretages fraregning på følgende måde:
Kompensationsordning for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19: Ethvert kompensationsbeløb, der relaterer sig til støtteperioden, og som er tildelt af Erhvervsstyrelsen, fraregnes ved beregningen af virksomhedens støtte.
Kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19: Ethvert kompensationsbeløb, der relaterer sig til støtteperioden, og som er tildelt af Erhvervsstyrelsen, fraregnes ved beregningen af virksomhedens støtte.
Kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger: Ethvert kompensationsbeløb, der relaterer sig til støtteperioden, og som er tildelt af Erhvervsstyrelsen, fraregnes ved beregningen af virksomhedens støtte.
Lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19: Kompensationsbeløb, der relaterer sig til støtteperioden, og som er tildelt af Erhvervsstyrelsen, fraregnes med den andel af lønkompensationen, der kan henføres til mediet ved beregningen af virksomhedens støtte i støtteperioden.
Stk. 4. Støtten kan ikke overstige den nominelle nedgang i mediets omsætning i støtteperioden sammenlignet med omsætningen i referenceperioden.
Såfremt Slots- og Kulturstyrelsen finder, at tabet i annonceindtægter er mindre end det, som fremgår af de indsendte opgørelser, kan styrelsen udbetale et mindre beløb.
Ansøgning om støtte for tabte annonceindtægter sker ved indsendelse af ansøgning via et elektronisk ansøgningsskema, som Slots- og Kulturstyrelsen stiller til rådighed på styrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen kan fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning. Ansøgninger, som modtages efter den fastsatte frist, tages ikke i betragtning.
Stk. 3. Inden for den fastsatte frist, jf. stk. 2, kan der indsendes én ansøgning for støtte for tab i annonceindtægter i støtteperioden, jf. § 3, nr. 3, per medie.
Ved ansøgning, jf. § 11, skal ansøger oplyse:
Virksomhedens navn, CVR- og p-nummer, adresse og dato for mediets idriftsættelse.
Mediets navn i form af titel mv. og navn på mediets ansvarshavende redaktør.
Kontaktperson samt dennes kontaktoplysninger.
Om virksomheden helt eller delvist er statsejet, jf. § 4, nr. 1, eller er omfattet af § 4, nr. 6.
Om virksomheden og mediet finansieres af offentlige midler og i givet fald med hvilken andel.
Om mediets hovedformål er kommerciel reklame, jf. § 4, nr. 2.
Om mediet har anden interessefremmende karakter såsom lokale turisme- og erhvervsblade eller publikationer fra foreninger og organisationer, jf. § 4, nr. 3.
Om mediet oppebærer redaktionel produktionsstøtte eller projektstøtte for tilskudsåret 2021 i henhold til lov om mediestøtte, jf. § 4, nr. 5.
Ansøger skal i sin ansøgning dokumentere, at mediet opfylder betingelserne i § 5, stk. 1.
Om virksomheden på ansøgningstidspunktet har ansøgt om eller har modtaget støtte eller kompensation gennem andre statslige hjælpepakker i forbindelse med COVID-19, jf. § 9, stk. 1.
Såfremt virksomheden har ansøgt om eller har modtaget støtte eller kompensation fra andre statslige støtteordninger eller kompensationsordninger i støtteperioden i forbindelse med COVID-19, skal der indsendes dokumentation for de nærmere forhold vedrørende støtte eller kompensationen, herunder fordeling efter § 9, stk. 3, nr. 4, og støttens eller kompensationens størrelse mv.
Såfremt virksomheden godtgøres for sit tab i støtteperioden på anden vis som følge af COVID-19 gennem andre statslige hjælpepakker i forbindelse med COVID-19, herunder andre offentlige refusioner, tilskud mv., som kan henføres til mediet, skal der oplyses herom.
Ansøger skal i sin ansøgning anføre en opgørelse over mediets omsætning i referenceperioden og mediets omsætning i støtteperioden.
Ansøger skal erklære, om virksomheden har modtaget de minimis-støtte efter Kommissionens forordninger nr. 1407/2013, nr. 1408/2013, nr. 717/2014 eller nr. 360/2012 eller støtte efter Kommissionens forordning nr. 651/2014, og i så fald erklære, at betingelserne i disse forordninger er overholdt. I den forbindelse betragtes alle enheder, som kontrolleres af samme enhed (de jure eller de facto), som en enkelt virksomhed.
Ansøgere skal ud over de i § 12 anførte oplysninger indsende følgende:
En opgørelse over annonceindtægter i referenceperioden, jf. § 8, stk. 1, eller § 8, stk. 2, nr. 1, med en erklæring afgivet af en uafhængig godkendt revisor herpå.
En opgørelse over annonceindtægter i støtteperioden, jf. § 3, nr. 3. Opgørelsen skal være ledsaget af en erklæring på tro- og love om opgørelsens rigtighed.
Hvis der er tale om et trykt skrevet medie, indsendes et eksemplar af den seneste udgave af mediet fra før den 9. december 2020. Såfremt der ikke er tale om et trykt skrevet medie, indsendes en URL til mediet.
Stk. 2. Opgørelsen, jf. stk. 1, nr. 2, skal for virksomheder, der ansøger om 100.000 kr. eller derover i støtte, være ledsaget af en erklæring afgivet af en uafhængig godkendt revisor herpå.
Stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen kan kræve, at opgørelsen, jf. stk. 1, nr. 2, for virksomheder, der forventer at modtage støtte på under 100.000 kr., skal ledsages af en erklæring afgivet af en uafhængig godkendt revisor herpå, herunder i tilfælde hvor den faktiske støtte udgør 100.000 kr. eller derover.
Stk. 4. Hvis referenceperioden, jf. § 8, stk. 1, eller § 8, stk. 2, nr. 1, grundet særlige omstændigheder, jf. § 8, stk. 3, ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for mediets annonceindtægter for støtteperioden, skal virksomheden indsende en opgørelse over mediets annonceindtægter i en alternativ referenceperiode, jf. § 8, stk. 2, nr. 2. Det skal fremgå af opgørelsen, hvilken periode, den vedrører. Opgørelsen over annonceindtægter skal ledsages af en erklæring afgivet af en uafhængig godkendt revisor.
Stk. 5. Ansøgere, der indsender en opgørelse, jf. stk. 4, skal også indsende en opgørelse, jf. stk. 1, nr. 1, såfremt det er muligt.
Slots- og Kulturstyrelsen kan over for ansøgeren stille krav om, at ansøger oplyser og dokumenterer en anden referenceperiode end den i ansøgningen anførte med erklæring afgivet af en uafhængig godkendt revisor, såfremt der er grundlag for at antage, at referenceperioden for den i ansøgningen anførte opgørelse over annonceindtægter, jf. § 13, ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag.
Virksomheder, som har mere end ét medie under det samme CVR-nummer, kan indsende én samlet revisorerklæring for disse. Erklæringen skal være dækkende og gennemsigtig, således at der på alle niveauer klart kan skelnes mellem annonceindtægterne for de respektive medier, ansøgningen vedrører.
Såfremt der ydes støtte i medfør af denne bekendtgørelse, kan der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til de erklæringer, som en uafhængig godkendt revisor skal udarbejde, i forbindelse med ansøgning om støtte, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, § 13, stk. 2, 3. pkt., § 13, stk. 3, og § 15.
Stk. 2. Godtgørelsen kan maksimalt udgøre 16.000 kr. per ansøgning og maksimalt 50.000 kr. per virksomhed.
Stk. 3. Godtgørelsen medregnes i det maksimale støttebeløb, jf. § 6, stk. 2.
Alle revisorerklæringer, der skal indsendes i forbindelse med ansøgning om støtte, skal være med en høj grad af sikkerhed udarbejdet af en uafhængig godkendt revisor.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for revisors arbejde, herunder eventuelle undtagelser til stk. 1.
I forbindelse med indsendelsen af ansøgningen skal ansøger under strafansvar på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger er korrekte.
Slots- og Kulturstyrelsen kan af ansøger kræve de oplysninger, styrelsen finder nødvendige for behandlingen af ansøgningen.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen kan til brug for behandlingen af en ansøgning indhente oplysninger hos Erhvervsstyrelsen og andre myndigheder vedrørende virksomhedens ansøgninger, tilsagn mv. i forbindelse med andre kompensationsordninger, som har været nødvendige foranstaltninger for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19. Indhentning af oplysninger hos andre myndigheder kan ske som led i stikprøvekontrol.
Stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
Stk. 4. Såfremt Slots- og Kulturstyrelsen ikke modtager tilstrækkelige oplysninger fra ansøger, kan der gives afslag på ansøgningen.
Støtten udbetales til virksomhedens NemKonto.
Stk. 2. Støtten kan udbetales forskudsvis som et aconto beløb.
Stk. 3. Udbetaling af støtte foretages, når Slots- og Kulturstyrelsen har afsluttet behandlingen af ansøgninger modtaget inden for ansøgningsfristen.
Stk. 4. Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde tilbageholde en udbetaling eller udbetale støtten ratevis.
Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for efterfølgende kontrol af den udbetalte støtte.
Stk. 2. Virksomheden skal på forlangende udlevere oplysninger til Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på efterfølgende kontrol af den udbetalte støtte.
Stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med en efterfølgende kontrol pålægge virksomheden at anvende en uafhængig godkendt revisor.
Stk. 4. Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter de nærmere frister for indsendelse af oplysninger, jf. stk. 1-3.
Slots- og Kulturstyrelsen kan indhente oplysninger hos Erhvervsstyrelsen og andre myndigheder samt videregive oplysninger til andre myndigheder, når det er nødvendigt for Slots- og Kulturstyrelsens eller andre myndigheders administration og kontrol af støtteordninger, som har været nødvendige foranstaltninger for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19.
Slots- og Kulturstyrelsen kan træffe afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af allerede udbetalt støtte i forbindelse med en efterfølgende kontrol i følgende tilfælde:
Hvis den pågældende virksomhed har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Hvis mediet eller virksomheden ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav, herunder hvis det pågældende medie ved en efterfølgende klagesag hos Pressenævnet vurderes ikke at være omfattet af Pressenævnets kompetence i støtteperioden, jf. § 2 og § 5, stk. 1, nr. 3.
Hvis de i bekendtgørelsen påkrævede oplysninger og påkrævet dokumentation ikke indsendes inden for den af Slots- og Kulturstyrelsen angivne frist.
Hvis forudsætningerne for udbetalingen i øvrigt har ændret sig væsentligt.
Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, tillægges rente beregnet fra udbetalingstidspunktet. Renten fastsættes efter den metode for rentefastsættelse, der følger af kapitel V i Kommissionens forordning nr. 794 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med senere ændringer.
Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan påklages til Kulturministeriet. Klagefristen er fire uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende ansøger.
Stk. 2. Klagen skal rettes til Slots- og Kulturstyrelsen, som videresender klagen med sagens materiale og en udtalelse til Kulturministeriet.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. maj 2021.
/ Katrine Tarp
Stk. 6. Internetbaserede medier, der alene udkommer digitalt, er ikke omfattet af stk. 1, nr. 10.
Ansøger skal erklære, om virksomheden har modtaget anden støtte, der er ydet efter godkendelse i henhold til Europa-Kommissionens midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende COVID-19-udbrud, og i så fald erklære, at betingelserne for støtte er overholdt. Såfremt der er tale om støtte ydet efter godkendelse i henhold til de midlertidige rammebestemmelsers afsnit 3.1, skal ansøger oplyse om størrelsen på det modtagne støttebeløb. I den forbindelse betragtes alle enheder, som kontrolleres af samme enhed (de jure eller de facto), som en enkelt virksomhed.
Ansøger skal erklære, at virksomheden ikke er omfattet § 4, nr. 7 eller nr. 8. I den forbindelse betragtes alle enheder, som kontrolleres af samme enhed (de jure eller de facto), som en enkelt virksomhed.
Stk. 2. Ansøger skal i sin ansøgning indsende en redegørelse for, hvorfor den realiserede nedgang i annonceindtægten er sket i relation til myndighedernes tiltag mod COVID-19.