I henhold til § 17, stk. 3, § 39, stk. 1, § 43, § 73 og § 84 i lov
om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985
som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13.
juni 1990, lov nr. 373 af 20. maj 1992 og lov nr. 474 af 24. juni
1992, fastsættes:
Område
Bekendtgørelsen gælder ved arbejde, som en arbejdsgiver lader ansatte udføre på fremmed virksomhed eller på andet sted uden for sit eget bedriftsområde med de begrænsninger, der følger af § 2, stk. 2, § 3 og § 4 i lov om arbejdsmiljø.
_Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder tillige ved arbejde på arbejdsgiverens eget bedriftsområde, hvis arbejdet foregår på et område inden for bedriftsområdet, som ikke omfattes af Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, jf. dennes § 2, stk. 2-4. _
_Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke ved arbejde på arbejdssteder for bygge- og anlægsarbejde, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning. Nærværende bekendtgørelses kapitel 4 »Velfærdsforanstaltninger« gælder dog, hvis _
Bekendtgørelsen bevirker ingen ændringer i de særlige krav til et arbejdssteds indretning, som følger af arbejdsmiljølovgivningens regler i øvrigt, som f.eks. reglerne om arbejde med asbest og arbejde med epoxyharpikser og isocyanater.
Foruden arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser gælder tillige de bestemmelser, der i medfør af anden lovgivning, som f.eks. brandlovgivningen og stærkstrømsreglementet, måtte omfatte arbejde og arbejdssteder omhandlet i denne bekendtgørelse.
Forpligtelserne ifølge denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, leverandører, projekterende, reparatører med flere efter arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. lovens kapitel 4.
Almindelige bestemmelser
Arbejdsgiveren skal, inden et arbejde iværksættes og under arbejdet, vurdere, om forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige under hensyn til det arbejde, der skal foregå, og hvis dette ikke er tilfældet, sørge for, at forholdene i det omfang, det er muligt og rimeligt, ændres, så arbejdsstedet er forsvarligt indrettet.
_Stk. 2. Gener og risici, som arbejdet kan medføre, skal imødegås med passende foranstaltninger, så forholdene er forsvarlige for såvel dem, der udfører arbejdet, som for andre, der er beskæftiget på stedet. _
_Stk. 3. Er det ikke muligt eller rimeligt at gøre indretningen af arbejdsstedet forsvarlig, skal der træffes andre forholdsregler, således at arbejdet kan udføres på forsvarlig måde, jf. navnlig Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om brug af personlige værmemidler. _
Arbejdsgiveren skal sørge for, at oplæring og instruktion af de ansatte omfatter de særlige foranstaltninger, der skal iagttages under hensyn til, at arbejdet foregår uden for virksomhedens område, jf. § 5. Der skal herunder instrueres om, hvordan den ansatte skal forholde sig, hvis der på et arbejdssted er forhold, som er til fare for sikkerhed eller sundhed, og som den pågældende ikke selv kan rette.
Afhængig af arbejdsstedets karakter og forholdene i øvrigt skal der findes et passende nødhjælpsudstyr.
Arbejdspladser i transportmidler o.l.
Arbejdspladser, der etableres i et transportmiddel eller anden flytbar enhed, f.eks. til biblioteksvirksomhed, kontor eller klinik, skal indrettes med den fornødne rummelighed og inventar til, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
_Stk. 2. Tekniske hjælpemidler, installationer og udstyr skal være forsvarligt indrettet, udformet og opstillet under hensyn til anvendelsen i transportmidlet m.v. _
_Stk. 3. Der skal under hensyn til arbejdets art være forsvarlige klimaforhold på arbejdspladsen, herunder mulighed for at holde en passende temperatur og få tilført tilstrækkelig luft fra det fri uden trækgener. Der skal være en god almenbelysning og en hensigtsmæssig arbejdsbelysning på de enkelte arbejdspladser. Der skal være tilgang afdagslys, med mindre det ikke er foreneligt med arbejdets art. _
_Stk. 4. Adgangs- og udgangsforholdene til arbejdspladserne skal være forsvarlige. _
Hvis et transportmiddel el.lign. stilles til rådighed for den ansatte som sovested under aftalte eller påbudte hvilepauser eller vagttjeneste med adgang til at sove, skal det være indrettet forsvarligt med henblik herpå.
_Stk. 2. Sovepladsen skal være dimensioneret og indrettet, så der er et forsvarligt luftrum, mulighed for at ligge udstrakt og skifte stilling under hvilen. Personlige ejendele skal kunne opbevares der i fornødent omfang. _
_Stk. 3. Sovepladsen skal være isoleret mod kulde, varme og støj og have forsvarlige klimaforhold, herunder tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden trækgener. Den skal være forsynet med passende kunstig belysning og mulighed for udsyn. _
_Stk. 4. Der skal være forsvarlige adgangs- og udgangsforhold samt tilstrækkelig flugtmulighed fra sovepladsen. Sovepladser, der indrettes i motorlastvogne, skal have direkte adgang fra førerkabinen og en nemt oplukkelig nødudgang direkte til det fri. _
Velfærdsforanstaltninger
Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte under arbejdet har adgang til
_Stk. 2. Der skal tillige være adgang til _
Adgang til faciliteterne, der kræves ifølge § 10, skal etableres på en af følgende måder eller en kombination heraf, jf. dog § 12:
_Stk. 2. I tilfælde, hvor der ikke etableres vaske- eller badefaciliteter på selve arbejdsstedet, skal der dog altid på dette være mulighed for at rengøre sig i tilstrækkeligt omfang, om nødvendigt med varmt vand og særlige rensemidler, hvis arbejdet medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige, eller med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af. _
_Stk. 3. Kvinder og mænd skal enten have adskilte bade- og omklædningsrum eller have mulighed for at benytte samme rum hver for sig. _
Hvis de i § 11 nævnte måder ikke er anvendelige, f.eks. fordi arbejdet består i eller er forbundet med transport over større afstande, eller det ikke er hensigtsmæssigt at benytte et samlingssted, skal arbejdsgiveren sikre sig, at den ansatte har adgang til de i § 10 krævede faciliteter på anden rimelig og forsvarlig måde. Det kan f.eks. ske ved passende ophold på egnede steder eller ved brug af transportmidlet, forudsat dette er egnet hertil.
_Stk. 2. Den ansatte må ikke henvises til at benytte faciliteter i egen bolig, hvis arbejdet er stærkt tilsmudsende eller medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige, eller med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at undgå spredning af. _
Detailregler
Direktøren for Arbejdstilsynet bemyndiges til, under medvirken af Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsmiljø, at fastsætte detailregler i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.
_Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og standarder, der har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, når disse angives entydigt, herunder med datering. _
Direktøren for Arbejdstilsynet udsender anvisninger, hvori der gives nærmere retningslinier for, hvorledes bestemmelser i bekendtgørelsen og detailreglerne kan opfyldes.
Regler efter bekendtgørelsen, der kan berøre anden lovgivning, fastsættes efter forudgående forhandling med de respektive myndigheder.
Dispensationer og klageadgang
Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og forsvarligt.
_Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan bemyndige tilsynskredsene til i nærmere angivet omfang at tillade afvigelser fra bestemmelser i bekendtgørelsen og detailregler efter denne. _
Arbejdstilsynets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.
Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der
_Stk. 2. For overtrædelse af §§ 5-12 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. _
_Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. _
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 1993, jf. dog stk. 2.
_Stk. 2. § 8, stk. 3 og 4 samt § 9, stk. 3 og 4 træder i kraft den 15. november 1993. Dog finder bestemmelsen i § 9, stk. 3, sidste punktum, om udsyn fra soveplads først anvendelse på busser fra følgende tidspunkter: _
Den 15. november 1994 for så vidt angår busser indregistreret her i landet efter den 14. maj 1993.
Den 1. januar 2003 for så vidt angår busser indregistreret her i landet før den 15. maj 1993.
_Stk. 3. Fra den 15. maj 1993 ophæves følgende bestemmelser, optaget i bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden, under § 2, nr. 1: _
Lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968 som ændret senest ved lov nr. 330 af 19. juni 1974, § 15, stk. 1 og 3.
Arbejdsministeriet, den 5. maj 1993
Jytte Andersen
/ Henrik Grove
Officielle noter
Ingen
