I medfør af § 12, § 13, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016, fastsættes efter bemyndigelse:
Uddannelsens formål er at give personer med erhvervsuddannelse, der ønsker beskæftigelse inden for søfartsområdet, en grundlæggende teoretisk og praktisk faglig uddannelse, der gør dem i stand til at udføre alt forekommende praktisk arbejde inden for dæks- og maskinområdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Stk. 2. Uddannelsen til skibsassistent skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen), reglement VI/1 om grundlæggende sikkerhedsmæssig oplæring (basic training) og de teoretiske elementer i reglement II/4 om vagthold.
Stk. 3. Uddannelsens formål er endvidere at give skibsassistenten uddannelse med henblik på opfyldelse af kravene i STCW-konventionens kapitel II/5, III/5 og III/7, begrænset til færdigheder baseret på normale driftstilstande og rutineopgaver i forbindelse med skibets drift.
Stk. 4. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
Stk. 5. De uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 3.
Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret.
Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.
Skibsassistentuddannelsen for personer med erhvervsuddannelse er normeret til 3 måneder.
Stk. 2. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold.
Uddannelsen til skibsassistent er indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet.
Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder integreres i undervisningen.
Stk. 3. Varierende undervisningsformer skal understøtte elevens udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.
Stk. 4. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som skibsassistenten kan møde i sit arbejdsliv.
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning.
Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. På uddannelsen optages ansøgere, der har gennemført en relevant erhvervsuddannelse. Ansøgere, der ikke har erhvervet sig kompetencer inden for termisk sammenføjning og skæring, maskinrelateret værkstedsteknik og el-montage, skal have mulighed for at erhverve sig disse kompetencer i løbet af uddannelsen.
Stk. 3. Adgang til uddannelsen som skibsassistent forudsætter, at ansøgeren er i besiddelse af
et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger og
er skikket til udkig.
Uddannelsesinstitutionen skal foretage en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, jf. § 8, stk. 2, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen foretager den individuelle vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen skal bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer uddannelsesinstitutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler uddannelsesinstitutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer.
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 og 3 omfatter som udgangspunkt kun den ansøgte uddannelse ved den pågældende institution, medmindre uddannelsesinstitutioner, der udbyder samme uddannelse, beslutter, at tilladelsen skal gælde alle udbud af uddannelsen.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.
Stk. 2. I studieordningen fastsættes nærmere regler for
uddannelsens mål,
uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og studiebelastning,
undervisnings- og samarbejdsformer,
samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner,
studieplaner,
prøver og anvendte bedømmelsesformer,
studieaktivitet,
merit,
orlov og
dispensation.
Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studie-ordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med indhentning af inspiration fra erhvervets parter.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved studiestart.
Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler.
Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem.
For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når eleven har gennemført uddannelsen til skibsassistent.
Stk. 2. Når uddannelsen er gennemført, kan skibsassistenten ved henvendelse til uddannelsesinstitutionen få udstedt et kvalifikationsbevis som skibsassistent med svendebrev, jf. bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifiktionsbeviser.
Undervisere skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangs-niveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence.
Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.
Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.
Stk. 2. Eleven har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Stk. 3. Eleven har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Eleven skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.
Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.
Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet.
Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Forskning og Uddannelse ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til styrelsen.
Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017
Stk. 2. Elever, der har påbegyndt uddannelse før den 1. januar 2017, kan gennemføre uddannelsen efter de hidtidige regler.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for elever som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1333 af 17. december 2012 om skibsassistentuddannelse for personer med svendebrev ophæves.
/ Pia Valentin Mortensen
Bilag 1
Læringsmål for viden er, at skibsassistenten har
viden om almindeligt forekommende arbejde om bord i et skib,
viden om brovagt samt dæks- og maskinarbejde med normalt forekommende håndværktøj og maskiner,
alment kendskab til skibes opbygning, indretning, maskineri og andet udstyr,
alment kendskab til skibets navigatoriske og maskintekniske arbejdsområder og
viden om sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse, således at ulykker og arbejdsskader kan undgås.
Læringsmål for færdigheder er, at skibsassistenten kan
deltage aktivt i udvikling og bevarelse af et sikkert og sundt arbejdsmiljø,
selvstændigt udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsopgaver om bord i et skib,
anvende og vedligeholde redningsmidler,
udføre praktisk arbejde om bord med tovværk, wire og surringsgrej,
udføre arbejdet i overensstemmelse med fastsatte normer for kvalitet,
udføre praktisk brandbekæmpelse,
bidrage til forbedring af arbejdets udførelse og kvalitet og
anvende og kommunikere på et aktivt engelsk inden for de for professionen relevante områder.
Læringsmål for kompetencer er, at skibsassistenten kan
indgå aktivt i samarbejdet omkring planlægning af arbejdsopgaverne,
selvstændigt udføre praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde og
lede og udføre mindre transportprocesser ved håndtering af kraner mv.
Bilag 2
For elever, der ikke ved optagelsen har tilstrækkelige kompentencer inden for termisk sammenføjning og skæring, maskinrelateret værkstedsteknik og el-montage, tilrettelægges koncentrerede kursusforløb heri med henblik på et effektivt studieforløb.
Fagemne: Maskin-, el-lære og maskinvedligehold
Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning opnå kendskab til dieselmotorer og hjælpemaskineri, som er nødvendig for at medvirke ved og udføre arbejde i maskinen om bord på et skib under iagttagelse af den fornødne sikkerhed. Eleven skal opfylde kravene til ElectroTechnical Rating (ETR), jf. STCW-konventionens kapitel III/7.
Prøvekrav: Intern prøve samt duelighedsprøve i motorpasning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
1. Terminologi – terminologi i forbindelse med reparations- og vedligeholdelsesarbejder på motorer og hjælpemaskineri, herunder elektriske anlæg.
2. Dieselmotorer – dieselmotorens arbejdsgang, hoveddele og systemer (brændselsolie, smøreolie, kølevand og startluftsystem), klargøring, start og standsning af dieselmotor, pasning af motoren under drift samt driftstimebestemte eftersyn, vurdering af hvilke behovseftersyn, der er nødvendige at foretage ved driftsforstyrrelser.
3. El-arbejde – håndværktøjer, der anvendes til elektrisk montage, korrekt udførelse af en elektrisk montage, principper for korrekt brug af materialer og komponenter i forbindelse med el-arbejde, sikkerhed i forbindelse med el-arbejde.
Fagemne: Vedligeholdelse
Eleven skal gennem undervisningen opnå teoretiske og praktiske kvalifikationer, så vedkommende kan medvirke ved udførelse af almindeligt forekommende vedligeholdelsesarbejde med de rette værktøjer og midler under iagttagelse af gældende sundheds- og sikkerhedsmæssige krav.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Håndtering af risici ved brug af rengørings- og opløsningsmidler – personlig sikkerhed ved rengørings- og malerarbejde, omgivelsernes sikkerhed, betydning af faresymboler, R- og S-sætninger samt kodenumre, foranstaltninger så gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav overholdes, forbehandlingsarbejder ved malingsopgaver, foranstaltninger ved tankrensning til forebyggelse af forurening af havmiljøet.
2. Rensning, maling og sandblæsning - grundprincipper for vedligeholdelse og rensning af tanke, kedler, centrifuger, til- og afrigning af udstyr mv., højtryksrensning, sandsvirpning, brug af el- og trykluftværktøj.
3. Reparation og smøring – smøresystemet om bord, vigtigheden af korrekt smøring, brug af smøreskema, overhaling og reparation af pumper, dæksmaskineri, hjælpemaskineri og værktøj, hjælpe med reparation og tilsyn med spreadere og kraner.
Fagemne: Praktisk sømandskab
Eleven skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer, så vedkommende uden arbejdsbeskrivelser og tegninger kan udføre praktisk arbejde om bord med tovværk og surringsgrej samt mindre transportopgaver med forskellige krantyper.
Prøvekrav: Intern prøve
Centrale temaer:
1. Håndtering af kran og løftegrej – teoretiske og praktiske opgaver i kranbetjening og anhugningsgrejs løfteevne, betydningen af håndteringssymboler og containerafmærkning, løftegrej og taljers anvendelse og kassationsårsager, anvendelse af kraner til løft af olieslanger og montering af disse på manifold.
2. Håndtering af transportproces – ledelse af transportproces ved tegngivning og radiodirigering, anvendelse af kraner til transport af forskellige mindre byrder under iagttagelse af alle sikkerhedsregler.
3. Knob, stik og splejsninger - fordele og ulemper ved de forskellige knob og stiks anvendelse, øjesplejsninger i treslået og flettet tovværk, orientering om wiresplejs, anvendelse af talje, lodslejder og bådsmandsstol ved blandt andet til- og afrigning.
4. Surringsarbejde – surringsarbejder af forskellige emner på trailerdækket, herunder afsprodse ladning med airbags.
5. Ankring og fortøjning - håndtering af arbejdsgange og specielt sikkerhed i forbindelse med ankring og fortøjningsarbejder.
Fagemne: Vagttjeneste, søvejsregler og skibsteknik
Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold om bord i skibe. Endvidere skal eleven kunne opfylde STCW-konventionens reglement II/4 inden for første sejlperiode. Endelig skal eleven gennem grundlæggende undervisning i skibsteknik opnå teoretisk og praktisk kendskab til skibes opbygning, indretning og udstyr.
Prøvekrav: Intern prøve samt teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis
Centrale temaer:
1. Vagthold - bekendtgørelse om vagthold i skibe samt regler vedr. meniges deltagelse i vagtordninger, rorkommandoer på dansk og engelsk.
2. Søvejsregler – de internationale søvejsregler, nødsignaler, dagsignaler, skibslys, vigeregler samt almindeligt brugte signalflag.
3. Søkort og kompas – Søkortets opbygning, herunder kendskab til den internationale farvandsopmærkning, anvendelse af kompasset i grader samt relative pejlinger.
4. Skibes opbygning – forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning og udrustning, herunder anvendelse af relevant terminologi.
5. Centrale begreber inden for skibsteknik – orientering om tyngdepunkt, opdrift, dybgang, stabilitet samt faktorer, der påvirker denne.
Fagemne: Branchekendskab
Eleven skal opnå kendskab til den søfartssociale lovgivning, forhyring og udmønstring, så vedkommende er forberedt på de særlige vilkår, der gælder på et skib.
Prøvekrav: Intern prøve
Centrale temaer:
1. Branchekendskab til den maritime branche, herunder specialskibsfart, offshore og færgefart.
2. Sømandsloven – sømandsloven, herunder ansættelsesvilkår, ansøgning samt sømandens pligter og rettigheder.
Fagemne: Søsikkerhed og maritimt sikringsberedskab
Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning opnå kvalifikationer inden for søsikkerhed samt redningsmidlers brug og vedligeholdelse, som er nødvendige for at kunne indgå i sikkerhedsbesætningen på et skib.
Prøvekrav: Intern prøve samt duelighedsprøve i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Duelighedsbevis kan først udstedes efter erhvervelse af tilstrækkelig fartstid, jf. gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav for søfarende og fiskere samt om sønærings- og kvalifikationsbeviser.
Centrale temaer:
1. Grundlæggende søsikkerhed og redningsmidler – forebyggelse af forskellige former for farer og forlis, ophold i koldt vand samt behandling af kuldeskadede personer, krav til og anvendelse af redningsmidler og deres udrustning, anvendelse af personlige redningsmidler og helikoptersele.
2. Kommunikation, beredskab, alarm og evakuering – betjening af evakueringssystemer i forbindelse med redningsflåder og -både, korrekt anvendelse af nødkommunikationsudstyr og nødsignaler, korrekt adfærd i forhold til mønstringsruller, alarmsignaler og evakueringsplaner.
3. Søredning ved brug af redningsflåder og –både – udsætning, sejlads og optagning af redningsbåd og nedfirbar flåde under iagttagelse af alle sikkerhedsmæssige forskrifter, opretning af kæntret flåde, søredningstjenestens organisation samt helikopterredningsoperation.
4. Maritimt sikringsberedskab – sikringsplan og sikringsberedskab, risici og forholdsregler, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav, kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf.
5. Vedligeholdelse af redningsmidler – eftersyn af motorredningsbåde samt vedligeholdelse af redningsmidler.
Fagemne: Sundhedslære
Eleven skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer for at være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal eleven have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet.
Prøvekrav: Intern prøve i maritim førstehjælp.
Centrale temaer:
1. Sejlads i varme – karakteristika ved sejlads i varme, gode råd ved ophold i varme, forebyggelse mod varmepåvirkning, førstehjælp til overophedet person, akklimatisering.
2. Sejlads i kulde – indpakning af kuldeskadet person, forebyggelse mod kulde, symptomer på kuldepåvirkning, førstehjælp ved moderat underafkøling.
3. Seksuelt overførte sygdomme – smittemåde, symptomer, behandling, forebyggelse.
4. Brug af rusmidler - symptomer ved alkohol- og pillemisbrug, førstehjælp ved alkohol- og pillemisbrug.
5. Personlig hygiejne og skibshygiejne - formålet med personlig hygiejne, formålet med almen rengøring om bord på skibet, eksempler på sygdomme, der kan opstå ved mangel på hygiejne.
6. Det maritime sundhedssystem – organisering og aktører, alarmeringsprocedure til Radio Medical.
Fagemne: Brandbekæmpelse
Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til forebyggelse og bekæmpelse af brand. Eleven skal opnå forståelse for etablering af brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder og skal kunne udvise ansvarlig adfærd ved omgang med åben ild og brandfarlige stoffer. Endelig skal eleven kunne anvende transportable brandslukkere, have kendskab til brandslukningsudstyr på skibe samt opnå forståelse for skibes brandruller.
Prøvekrav: Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Centrale temaer:
1. Forebyggelse af brand og brandslukning i skibe - egnede transportable brandslukkere til slukning af klasse A, B, C, D og E brande og deres risici, varslings- og brandslukningsanlæg på skibe.
2. Forholdsregler, brandsikring og brandruller - forholdsregler ved opdagelse af brand, adfærd ved undvigelse af brandområde, brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde, formålet med brandruller og retningslinjer for afholdelse af brandmanøvrer.
Fagemne: Arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø
Eleven skal gennem undervisningen opnå forståelse for skibes almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal eleven opnå forståelse for brugen af personlige værne-midler og deres korrekte anvendelse.
Prøvekrav: Intern prøve.
Centrale temaer:
1. Arbejdsmiljø – gældende regler for arbejdsmiljø i handelsskibe, regler om handelsskibes sikkerhedsorganisation.
2. Personlige værnemidler – korrekt anvendelse i forbindelse med arbejde og færdsel om bord i skibe.
3. Farligt gods – mærkning af stoffer, der udgør en sundheds- og sikkerhedsrisiko, identifikation og beskrivelse af mærkning og sikkerhedsmæssig korrekt adfærd omkring farligt gods.
Fagemne: Grundlæggende tankskibskursus
Eleven skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer vedrørende de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med ladningshåndtering om bord i tankskibe for at kunne medvirke ved udførelse af arbejdet om bord under iagttagelse af gældende forskrifter for sundhed.
Prøvekrav: Gennemført grundlæggende tankskibskursus, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.
Bilag 3
Teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis, jf. STCW-konventionens reglement II/4 med undtagelse af den praktiske fartstid,
grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.1,
brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.2,
førstehjælp, jf. STCW-kodens sektion A-VI/4, paragraf 1-3,
arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.4,
sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW- konventionens reglement VI/6, paragraf 4,
det teoretiske grundlag for duelighedsbevis i motorpasning og
grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2.
