I medfør af § 3, nr. 1, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, som ændret ved lov nr. 753 af 13. juni 2023, fastsættes:
Følgende personer er sikret efter arbejdsskadesikringsloven:
Børn og unge, der er anbragt på børne- og ungehjem efter § 43, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.
Børn og unge på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Stk. 2. Sikringen omfatter ikke børn og unge i familiepleje.
Stk. 3. Sikringen omfatter følgerne af skader, der er forårsaget af aktiviteter af enhver art, der naturligt er forbundet med anbringelse. Sikringen omfatter ikke følgerne af rent private aktiviteter udenfor institutionen.
Erstatning for tab af erhvervsevne kan tidligst tilkendes, når barnets eller den unges anbringelse eller ophold på børne- og ungehjemmet, efterskolen, den frie fagskole eller grundskole med kostafdeling ophører.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 586 af 1. juni 2017 om sikring efter lov om arbejdsskadesikring for personer i døgnophold efter lov om social service ophæves.
/ Sine Frederiksen