I medfør af § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, og § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af en a-kasse, som alene eller sammen med andre driver selvstændig virksomhed, jf. lovens § 57 a. Bekendtgørelsen gælder også for medlemmer, der ophører med at drive selvstændig virksomhed, jf. lovens § 57 b.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse fastsætter regler om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af, om en aktivitet anses for selvstændig bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse, og hvilke aktiviteter, der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse, jf. lovens § 57 a. Bekendtgørelsen fastsætter videre regler om ophør med en selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode, jf. lovens § 57 b, og om venteperioderne efter ophør af selvstændig virksomhed samt om opstart af ny virksomhed, jf. lovens § 63, stk. 2 og 3.
En erhvervsmæssig aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål og medlemmet har eller har haft personligt arbejde med aktiviteten. Det er desuden en betingelse,
at aktiviteten er registreret med et CVR-nr. eller SE-nr. eller har en lovbestemt pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. dog stk. 2,
at overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed,
at aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori medlemmet har afgørende indflydelse, jf. stk. 3,
at aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven,
at aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed, eller
at aktiviteten udføres i et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse, jf. stk. 3.
Stk. 2. Beskattes indkomst fra en aktivitet, der er registreret med et CVR-nr. eller SE-nr., jf. stk. 1, nr. 1, som lønindkomst, anses aktiviteten ikke for selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Afgørende indflydelse foreligger, hvis medlemmet eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, jf. stk. 4, er indehaver af
mindst 50 % af selskabskapitalen,
mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,
en bestemmende andel af selskabets kapital, eller
en bestemmende andel af stemmerne i selskabet.
Stk. 4. Som »nærmeste familie« i stk. 3 anses pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.
En erhvervsmæssig aktivitet efter § 2 anses for formueforvaltning, når et medlem
har lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom, hvis medlemmet ikke har haft personligt arbejde med udlejningen,
passivt ejer en virksomhed, og medlemmet dermed ikke har personligt arbejde i virksomheden,
ejer en bortforpagtet virksomhed,
forvalter egen formue, herunder køber og sælger aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer, eller
i øvrigt ikke eller i meget begrænset omfang har personligt arbejde forbundet med en erhvervsmæssig aktivitet.
Stk. 2. Et medlem kan anses for at have formueforvaltning, selv om medlemmet har personligt arbejde med en aktivitet i stk. 1, såfremt arbejdet er af et meget begrænset omfang. Ved »meget begrænset omfang« forstås højest 5 timer pr. måned.
Stk. 3. Formueforvaltning kan ikke give rettigheder efter loven. Timer, et medlem har brugt på formueforvaltning, og indtægter herfra, medfører ikke fradrag i dagpengene, jf. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
En erhvervsmæssig aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken anses for lønmodtageraktivitet, jf. stk. 2, selvstændig virksomhed, jf. § 2, eller formueforvaltning, jf. § 3.
Stk. 2. Ved »lønmodtageraktivitet« forstås aktiviteter, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvor
der er udbetalt løn i et ustøttet, sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår,
der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og
indtægten beskattes som personlig indkomst (A og B- indkomst).
Stk. 3. Fritidsbeskæftigelse kan ikke give rettigheder efter loven. Timer, et medlem har brugt på fritidsbeskæftigelse, medfører fradrag i dagpengene, jf. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Følgende former for aktiviteter, der opfylder betingelserne i § 2, kan anses som fritidsbeskæftigelse:
Deltidslandbrug, jf. stk. 2.
Drift af én udlejningsejendom med op til 10 lejemål. Personen må kun i mindre omfang personligt udføre administration, små reparationer og viceværtfunktioner.
Fredskov på højst 5 hektar. Fredskoven skal ligge på medlemmets faste bopæl eller fritidsbopæl.
Egen vindmølle, eget solcelleanlæg eller lignende vedvarende energikilder, når personens arbejde herved er helt ubetydeligt.
Biavl med højst 20 bistader.
Stk. 2. Deltidslandsbrug kan alene anses for fritidsbeskæftigelse, hvis følgende betingelser er opfyldt
medlemmet har sin bopæl på landbruget,
medlemmet har drevet deltidslandbruget forud for ledigheden,
deltidslandbruget ikke udvides under ledigheden, medmindre det skyldes udefrakommende lovmæssige forhold, som pågældende ikke selv har indflydelse på,
der ikke er ansat arbejdskraft, eller der er ansat én fremmed medhjælper eller i mindre omfang ydes hjælp fra maskinstation,
medlemmet skriftligt på tro og love erklærer at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager, og
medlemmet i gennemsnit haft mindst 130 løntimer pr. måned inden for 6 måneder umiddelbart før ledigheden eller medlemmet inden for det seneste afsluttede indkomstår før ledigheden har indkomst på mindst 254.328 kr. (2023), jf. lovens § 53, stk. 2, nr. 1, hvor pågældende ikke har modtaget dagpenge.
Et medlem, der har eller har haft aktiviteter, der er omfattet af § 5, kan ved ledigmeldelsen vælge om aktiviteten i relation til dagpengesystemet anses som selvstændig virksomhed eller fritidsbeskæftigelse. A-kassen skal vejlede medlemmet om, at fritidsbeskæftigelse ikke kan give rettigheder efter loven. Medlemmets valg gælder både bagudrettet og fremadrettet, og er gældende i hele dagpengeperioden, herunder en eventuel forlængelsen heraf, medmindre aktiviteten skifter definition på et tidligere tidspunkt, jf. kapitel 3.
En aktivitet kan skifte definition, hvis aktiviteten skifter karakter, således at en aktivitet i form af selvstændig virksomhed, formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse fra et givet tidspunkt opfylder betingelserne i en af de andre definitioner i §§ 2-5.
Stk. 2. Et medlem skal oplyse a-kassen om de forhold, der har betydning for vurderingen af, om en aktivitet kan anses for at have skiftet definition efter stk. 1.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ændrer definitionen af en aktivitet i skattesystemet med tilbagevirkende kraft, vil ændringen af definitionen have virkning fra og med det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen foretager ændringen. Ydelser, der er udbetalt i perioden frem til det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen foretager ændringen, anses for at være udbetalt med rette og skal ikke tilbagebetales, medmindre medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget, jf. § 86 i loven.
En aktivitet, der skifter definition efter § 7 i løbet af optjeningsperioden, jf. kapitel 4 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, skal vurderes efter definitionerne i §§ 2-5 for hvert afsluttet indkomstår. En aktivitet kan kun være omfattet af én definition i §§ 2-5 i indkomståret, herunder forskudt indkomstår.
Stk. 2. A-kassen skal ved ledigmeldelsen undersøge medlemmets aktiviteter for hvert indkomstår i optjeningsperioden på baggrund af aktivitetens karakter ved udgangen af indkomståret.
Skift af definition af en aktivitet i løbet af dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden, har virkning fra det tidspunkt, hvor aktiviteten er omfattet af én af de andre definitioner i §§ 2-5.
Stk. 2. Skift af definition af en selvstændig virksomhed, der ved indplaceringen i dagpengeperioden drives som hovedbeskæftigelse, kan kun ske, hvis betingelserne for ophør i §§ 13-20 er opfyldt.
Et medlem, der driver selvstændig virksomhed efter § 2, anses for at drive virksomheden som bibeskæftigelse, når medlemmet i de seneste 6 måneder forud for indplaceringen i dagpengeperioden har haft beskæftigelse som lønmodtager af et vist omfang. Det er en betingelse,
at et fuldtidsforsikret medlem i de seneste 6 måneder i gennemsnit har fået indberettet mindst 80 løntimer pr. måned til indkomstregisteret, eller
at et deltidsforsikret medlem i de seneste 6 måneder i gennemsnit har fået indberettet mindst 53 løntimer pr. måned til indkomstregisteret, og
har fået indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret i 5 af de 6 måneder i nr. 1 og 2.
Stk. 2. Opgørelsen af løntimer i stk. 1 sker efter reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet ved genoptjening af retten til dagpenge i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Drift af selvstændig virksomhed kan dog ikke medregnes.
Stk. 3. Den måned, hvori medlemmet bliver indplaceret i dagpengeperioden, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden, medregnes ikke ved opgørelsen af de 6 måneder i stk. 1.
Stk. 4. Vurderingen af, om et medlem driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse efter stk. 1, skal ske på det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i en dagpengeperiode.
Stk. 5. Et medlem, der starter en virksomhed op, efter medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode, anses for at drive virksomheden som bibeskæftigelse, uanset om beskæftigelseskravet i stk. 1 er opfyldt.
Et medlem, der driver selvstændig virksomhed efter § 2, anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse ved indplaceringen i dagpengeperioden, når aktiviteten ikke er omfattet af § 10.
Stk. 2. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. stk. 1, ved indplaceringen i dagpengeperioden, kan ikke modtage dagpenge, jf. dog kapitel 5.
Et medlem anses for ophørt med en virksomhed som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse, når pågældende opfylder betingelserne i en af §§ 13-20.
Stk. 2. Et medlem kan ikke ophøre med en virksomhed ved at overdrage, bortforpagte eller udleje virksomheden til ægtefælle, samlever eller umyndige børn.
Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når virksomheden er registreret som ophørt i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret) hos Erhvervsstyrelsen. I den forbindelse skal de skattemæssige forpligtelser være overdraget eller afsluttet. Medlemmet skal fremlægge dokumentation i form af en bekræftelse af ophøret fra Erhvervsstyrelsen vedrørende afmeldingen på virk.dk og en bekræftelse fra Skatteforvaltningen.
Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end det endelige ophør, hvis ophøret skyldes, at virksomheden går konkurs eller sælges på tvangsauktion.
Stk. 2. Ved konkurs kan et medlem anses for ophørt ugedagen efter, at skifteretten har modtaget konkursbegæringen. Det er en betingelse, at skifteretten har afsagt konkursdekret.
Stk. 3. Ved tvangsauktion kan et medlem anses for ophørt, når medlemmet dokumenterer, at
der er indgivet begæring om tvangsauktion,
virksomheden er overtaget til brugeligt pant eller administration af panthaver,
virksomheden drives uden bistand fra medlemmet, ægtefællen, samleveren eller umyndige børn, og
medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har været beliggende på samme adresse som virksomheden.
Et medlem kan anses for ophørt med en virksomhed, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet. Ved bortforpagtning forstås en overdragelse af en brugsret til fast ejendom mv., hvor der ydes vederlag for brugen, og hvor brugeren har ansvaret for driften og retten til udbyttet af ejendommen.
Stk. 2. Bortforpagtningen eller udlejningen skal ske ved en skriftlig kontrakt, der er gensidigt uopsigelig i mindst 3 år.
Stk. 3. Det er en forudsætning, at medlemmet eller dennes ægtefælle ikke i forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden. Det gælder også beskæftigelse i forpagterens eller lejerens egen virksomhed, når virksomhederne er af samme type, og der sker en vis fælles drift af virksomhederne.
Stk. 4. Er bortforpagtnings- eller udlejningskontrakten kun uopsigelig i 3 år fra medlemmets side, kan medlemmet anses for ophørt med virksomheden, når medlemmet efter bortforpagtningen eller udlejningen enten
har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 15 måneder, eller
har fået indberettet mindst 962 løntimer inden for de seneste 8 måneder, og der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.
Stk. 5. Opgørelsen af løntimer i stk. 4, nr. 1 og 2, sker efter reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet ved genoptjening af retten til dagpenge i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Drift af selvstændig virksomhed kan dog ikke medregnes.
Stk. 6. Udløber forpagtnings- eller lejeperioden uden at være blevet forlænget, anses medlemmet for at have genoptaget drift af virksomheden.
Stk. 7. Hæves forpagtnings- eller lejekontrakten før aftalt udløbsdato, anses medlemmet for at have genoptaget arbejdet i virksomheden. Skyldes aftalens bortfald forpagters eller lejers forhold, anses medlemmet dog fortsat for ledig. Det er en betingelse, at virksomhedens drift er indstillet, og at medlemmet inden 3 måneder igen har bortforpagtet eller udlejet virksomheden eller har ophørt med virksomheden på anden vis.
Stk. 8. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan godkende en lavere tidsgrænse end 3 år for brancher, hvor det er sædvanligt med aftaler af kortere varighed.
Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udtræder medlemmet af et selskab med flere ejere, kan medlemmet dog anses for ophørt med virksomheden, når medlemmet ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 2, stk. 3. Ændringerne i ejerforholdene skal være registreret hos Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som medejende ægtefælle.
Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som medarbejdende ægtefælle, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, anses for ophørt med virksomheden, når medlemmet på tro og love erklærer at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en medejende ægtefælle, der ikke er registreret som ejer af virksomheden hos Erhvervsstyrelsen, men som står opført i Skatteforvaltningens registre som medhæftende for virksomheden. Det er en forudsætning, at registreringen i Skatteforvaltningens registre som medhæftende ægtefælle ophører.
Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på et medlem, der har overdraget sin virksomhed til sin samlever. Det er en betingelse, at medlemmet er samlever på fælles bopæl med den person, der ejer virksomheden, og at medlemmet og samleveren opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden overdragelsen.
Stk. 4. Ophøret efter stk. 1 og 2 kan tidligst gælde fra det tidspunkt, a-kassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af medlemmet og dennes ægtefælle om, at medlemmet er udtrådt af virksomheden. Udtræden er betinget af, at medlemmet ikke længere udfører nogen form for opgaver i virksomheden.
Stk. 5. Et medlem, der udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, skal bringe sin skattemæssige status som medarbejdende ægtefælle til ophør.
Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt med virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at samlivet med ægtefællen er ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse.
Stk. 2. Foreligger der ikke separation eller skilsmisse efter stk. 1, kan medlemmet anses for ophørt i indtil 3 måneder fra samlivsophævelsen. Det er en betingelse, at medlemmet fremlægger en bekræftelse fra Folkeregistret om fraflytning og en erklæring fra medlemmets revisor, advokat eller landbrugskonsulent om, at medlemmet er ophørt i virksomheden. Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved overgang til efterløn.
Stk. 3. Genoptages samlivet inden for en periode på 2 år, anses medlemmet for at være genindtrådt i virksomheden, medmindre a-kassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af medlemmet og dennes ægtefælle om, at medlemmet er udtrådt af virksomheden, jf. § 17.
Et medlem anses for ophørt med et selskab, når medlemmet har omdannet selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at det er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, at formålet med selskabet er ændret til formueforvaltning. Det skal samtidig dokumenteres, at der ikke er erhvervsaktiviteter i selskabet, og at driftsmidler mv. i selskabet, der har dannet grundlag for medlemmets erhvervsudøvelse, er afhændet.
Et medlem, der ikke er ophørt med en virksomhed efter § 13 kan anses for ophørt, når medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling.
Stk. 2. Ophøret kan tidligst gælde fra det tidspunkt, a-kassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af medlemmet om, at medlemmet ikke driver virksomheden. Ophøret er betinget af, at medlemmet ikke længere udfører nogen form for opgaver i virksomheden.
Stk. 3. Det er en betingelse, at medlemmet inden for 6 måneder fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget tro- og loveerklæringen, har dokumenteret, at virksomheden er ophørt efter § 13.
Stk. 4. Timer, der bruges på at afvikle en virksomhed, jf. stk. 1, sidestilles med fritidsbeskæftigelse. Timerne medfører fradrag i dagpengene.
Stk. 5. Et medlem, der ikke inden for 6 måneder dokumenterer, at virksomheden er ophørt, jf. stk. 3, kan ikke modtage dagpenge. Perioden, hvor medlemmet ikke kan modtage dagpenge, forbruger af dagpengeperioden efter § 8, stk. 3, i bekendtgørelse om dagpengeperioden.
Et medlem, der har drevet en udenlandsk virksomhed, anses for ophørt, når pågældende har dokumenteret, at virksomheden er registreret som ophørt i offentlige registre mv. i det andet land på tilsvarende vis som efter §§ 13-20. Et medlem, der er ophørt med en udenlandsk virksomhed er omfattet af venteperioderne i § 22.
Et medlem, der er ophørt med en virksomhed efter § 13 og §§ 15-19, kan ikke få dagpenge i en venteperiode på 3 uger. Venteperioden løber fra dagen efter, virksomheden er dokumenteret ophørt.
Stk. 2. Venteperioden er 1 uge for et medlem, der er ophørt med en virksomhed, fordi virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion efter § 14.
Stk. 3. Venteperioden er 2 måneder for et medlem, der er ophørt med en virksomhed på tro og love efter § 20. Dokumenterer medlemmet, at virksomheden er ophørt inden venteperioden på 2 måneder i 1. pkt. er udløbet, kan medlemmet få dagpenge fra dagen efter ophøret, dog tidligst 3 uger fra det tidspunkt, hvor medlemmet er ophørt på tro og love, jf. stk. 1.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan et medlem få dagpenge fra dagen efter ophøret, hvis
medlemmet er ophørt med en selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 10, eller
medlemmet søger om dagpenge igen efter en periode, hvor medlemmet ikke har modtaget dagpenge. Det er en betingelse, at medlemmet allerede er indplaceret i en dagpengeperiode.
Stk. 5. Et medlem, der har arbejdet i sin ægtefælles virksomhed som medarbejdende ægtefælle med en lønaftale efter kildeskatteloven, kan ikke få dagpenge i en venteperiode på 3 uger, efter medlemmet er ophørt med at arbejde i virksomheden. Venteperioden i 1. pkt. er dog på 1 uge, hvis ægtefællens virksomhed er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion efter § 14.
Et medlem kan kun ophøre med at drive selvstændig virksomhed én gang inden for en dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse af dagpengeperioden. Et ophør ved indplaceringen i dagpengeperioden medregnes ikke.
Stk. 2. Et medlem kan ikke modtage dagpenge, når medlemmet er ophørt med en virksomhed mere end én gang inden for en dagpengeperiode, medmindre medlemmet har genoptjent retten til at ophøre med en virksomhed, jf. stk. 3.
Stk. 3. Et medlem genoptjener retten til at ophøre med en virksomhed, når medlemmet
har genoptjent retten til dagpenge efter reglerne herom i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, og
har genoptjent retten til supplerende dagpenge efter reglerne herom i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
Et medlem, der er ophørt med en virksomhed, der har været drevet som medlemmets hovedbeskæftigelse efter § 11, må ikke påbegynde en ny selvstændig virksomhed i en jobsøgningsperiode på 6 måneder. De 6 måneder løber fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for at være ophørt med virksomheden efter § 13 og §§ 15-20.
Stk. 2. Et medlem anses for at have påbegyndt en ny selvstændig virksomhed på det tidspunkt, hvor aktiviteten opfylder betingelserne i § 2. Det gælder også hvis medlemmet indtræder i en virksomhed eller et selskab eller som medarbejdende eller medejende ægtefælle genindtræder i ægtefællens virksomhed.
Stk. 3. Et medlem, der påbegynder en ny selvstændig virksomhed i jobsøgningsperioden efter stk. 1, mister retten til dagpenge i den resterende del af jobsøgningsperioden.
Stk. 4. Et medlem, der er ophørt med en virksomhed, fordi virksomheden er gået konkurs, jf. § 14, er ikke omfattet af jobsøgningsperioden.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. september 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet ophæves.
/ Kirsten Brix Pedersen
