Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 19 af 08/01/2026

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller jobparate § 19

Kommunen skal vurdere rådigheden for en person, der er jobparat, hvis personen

  1. afslår arbejde, som personen er henvist til,

  2. udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet, fra forberedelse til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationslovens § 20 d, stk. 4, eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

  3. udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

  4. undlader at overholde den frist, som kommunen har fastsat for selv at booke jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

  5. undlader at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter eller undlader at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist,

  6. undlader at give meddelelse til kommunen, tilbudsstedet eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den pågældende skal møde til et tilbud eller er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af et program eller er omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven, eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

  7. undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en jobsamtale som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

  8. afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

  9. udebliver fra dele af et program efter integrationsloven.

Detaljer

Relateret indhold