BEK nr 20 af 08/01/2026
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som aktivitetsparate § 7
En person, der er aktivitetsparat, skal møde til
-
jobsamtaler i kommunen eller hos anden aktør, medmindre personen er fritaget for at deltage i samtaler i medfør af kapitel 7 og § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, stk. 2,
-
møder i rehabiliteringsteamet,
-
forberedelsestid til danskundervisning og jobsøgning som led i arbejdspligt efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven § 20 d, stk. 4,
-
rådighedsvurderinger i kommunen,
-
opfølgningssamtaler i kommunen og
-
jobsamtaler som led i en sygeopfølgning, medmindre personen er fritaget for personligt at møde op til samtalerne og foranstaltninger som led i sygeopfølgning i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20, stk. 2.
Stk. 2. En person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, skal give meddelelse om sygdom på den måde, som kommunen har angivet, jf. § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, før den pågældende
-
skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
-
er givet et tilbud eller er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., et tilbud m.v. i medfør af et program eller er omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning eller
-
er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Stk. 3. En person, der er under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, og som ikke er omfattet af et program efter integrationsloven, skal give meddelelse om sygdom på den måde, som kommunen har angivet, jf. § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik i tilfælde, hvor den pågældende
-
er givet et tilbud eller er omfattet af arbejdspligten efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
-
er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf