I medfør af § 17 a, stk. 2 og § 38, stk. 1 og 2, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, fastsættes:
Til rådgivning af Slots- og Kulturstyrelsen på museumsområdet etableres en flerleddet rådgivningsstruktur med henblik på at sikre rådgivning om såvel den overordnede, strategiske udvikling som den institutions- og fagspecifikke udvikling af museumsområdet.
Stk. 2. Der nedsættes følgende rådgivningsorganer:
Museumsrådet, jf. kapitel 2.
Museumsudvalg, jf. kapitel 3.
Museumsrådet har til opgave at yde Slots- og Kulturstyrelsen strategisk rådgivning på museumsområdet og bistå med at identificere trends, udfordringer og indsatsområder samt rådgive om standarder og initiativer for sektoren. Museumsrådet skal i sin opgavevaretagelse tage hensyn til mangfoldigheden og diversiteten blandt museerne.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen kan anmode museumsrådet om at drøfte eller rådgive om centrale perspektiver og problemstillinger for sektoren.
Stk. 3. Museumsrådet kan rådgive Slots- og Kulturstyrelsen om nedsættelsen af museumsudvalg, jf. § 4.
Stk. 4. Museumsrådet kan rådgive om indsatsområder for udviklingsmidler, jf. § 17 b, stk. 1, i museumsloven.
Stk. 5. Museumsrådet udpeger to medlemmer til et sagkyndigt udvalg, som nedsættes til afgivelse af indstilling om statsanerkendelse, jf. § 17, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv.
Stk. 6. Museumsrådet udarbejder en forretningsorden.
Museumsrådet består af op til 11 medlemmer, jf. stk. 3-4.
Stk. 2. Museumsrådet nedsættes for en 4-årig periode.
Stk. 3. Museumsrådet består af:
Tre repræsentanter fra henholdsvis Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum. Repræsentanterne skal være på ledelsesniveau, men ikke nødvendigvis på direktørniveau.
Tre museumsledere udpeget af øvrige statslige og statsanerkendte museer i fællesskab. De tre museumsledere skal have ansættelse på henholdsvis et naturhistorisk museum, et kulturhistorisk museum og et kunstmuseum.
Forpersonen for Organisationen Danske Museer.
Op til fire medlemmer, der udpeges af Slots- og Kulturstyrelsen, med kompetencer, som kan bidrage til udvikling af museumsområdet.
Stk. 4. Slots- og Kulturstyrelsen udpeger forpersonen blandt rådets medlemmer.
Stk. 5. En repræsentant for Slots- og Kulturstyrelsens ledelse kan deltage i møderne i Museumsrådet.
Slots- og Kulturstyrelsen nedsætter museumsudvalg, som afgiver indstilling til Slots- og Kulturstyrelsen om fordeling af udviklingsmidler efter § 17 b, stk. 1, i museumsloven.
Slots- og Kulturstyrelsen kan nedsætte museumsudvalg til rådgivning af Slots- og Kulturstyrelsen i forbindelse med specifikke institutions- og museumsfaglige opgaver og problemstillinger.
Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter antal medlemmer af og funktionsperiode for det enkelte museumsudvalg nedsat i henhold til §§ 4 og 5.
Stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen kan anmode relevante institutioner, organisationer og foreninger om at udpege medlemmer eller repræsentanter til museumsudvalg.
Stk. 3. Slots- og Kulturstyrelsen udarbejder et kommissorium for de enkelte museumsudvalg nedsat i henhold til §§ 4 og 5.
Slots- og Kulturstyrelsen sekretariatsbetjener Museumsrådet, jf. kapitel 2, og museumsudvalgene, jf. kapitel 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. december 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 408 af 25. april 2013 om rådgivning af Kulturstyrelsen på museumsområdet ophæves.
/ Ole Winther