I medfør af § 33, stk. 1, og § 49, stk. 3, i lov om jagt- og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes:
Bekendtgørelsen har til formål at sikre Rotholmene mod forstyrrelse af hensyn til områdets betydning som ynglelokalitet for vandfugle.
Rotholmene Vildtreservat omfatter, som angivet i bilag 1:
Øerne Store-Rotholm og Lille-Rotholm, Rotholmene, Thise, samt nærliggende, ligeledes umatrikulerede arealer.
Tilvækstarealer til de under nr. 1 nævnte områder.
Søterritoriet ud for de under nr. 1 og 2 nævnte områder i en bredde af 50 meter fra højeste, daglige vandstandslinje.
På vildtreservatets område er jagt, ophold og færdsel forbudt i perioden fra 1. marts til og med 15. juli.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder, for så vidt angår ophold og færdsel, ikke for:
Ejere og brugere samt disses husstand og personale. Det er forbudt at medtage hunde.
Sejlads i forbindelse med erhvervs- og bierhvervsfiskeri, hvorunder der dog højst må medtages det antal personer, der er nødvendige for fiskeriets gennemførsel. Det er forbudt at medtage løsgående hunde.
Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 3, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 52, stk. 4, nr. 2.
Stk. 2. Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 47, stk. 1.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 3 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 5.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2023.
Stk. 2. Bekendtgørelse af 9. marts 1992 om Rotholmene Vildtreservat ophæves.
/ Anne-Marie Vægter Rasmussen
Bilag 1