Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1529 af 05/12/2024

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner § 37

Den eksterne revision skal i protokollatet vedrørende årsregnskabet og koncernregnskabet konkludere, hvorvidt

  1. realkreditinstituttets måling af udlån, herunder den justering af værdien, der finder sted som følge af kreditrisikoen, er foretaget i overensstemmelse med reglerne herfor,

  2. realkreditinstituttet yder realkreditlån på grundlag af andet end udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre værdipapirer, jf. § 1, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,

  3. realkreditinstituttet anvender midler fremkommet ved værdipapirudstedelse til udlån, og om det placerer overskydende midler fra blokemission i overensstemmelse med § 20 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,

  4. realkreditinstituttet holder seriereservefondens midler adskilt fra de øvrige midler i instituttet, jf. § 26 stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., og

  5. realkreditinstituttet kan beregne den enkelte indskyders og investors dækkede aktiver.

Detaljer

Relateret indhold