I medfør af § 105, stk. 4, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024 og § 8, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 659 af 11. juni 2010 om afholdelse af motorløb på bane, som ændret ved bekendtgørelse nr. 605 af 29. maj 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 373 af 9. april 2024 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser samt klageadgang:
Med virkning for skader, der indtræder i perioden fra 1. januar 2025 – 31. december 2025, udgør de i færdselslovens § 105, stk. 3, nævnte beløb henholdsvis 146 mio. kr. og 29 mio. kr.
Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2025 – 31. december 2025 udgør de i bekendtgørelse om afholdelse af motorløb på bane § 8, stk. 2, nævnte beløb henholdsvis 4 mio. kr., 9 mio. kr., 20 mio. kr. og 41 mio. kr.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
/ Ann Katrine Flugt Petersen