I medfør af § 5 a, stk. 3, i lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (partiregnskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 7. februar 2019, og § 12 a, stk. 3, i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 11. august 2017, fastsættes:
Beløbsgrænsen i partiregnskabslovens § 2 a, stk. 1, § 2 b, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 2, og partistøttelovens § 7 d, stk. 1, § 10 b, stk. 1 og 3, og § 11 d, stk. 1 og 3, for private og anonyme tilskud modtaget i 2021 er 21.900 kr.
Tilskud efter partistøttelovens § 2, stk. 1, til et parti, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg, udgør i 2021 34,50 kr. for hver stemme, partiet har fået ved valget.
Stk. 2. Tilskud efter partistøttelovens § 2, stk. 2, til en kandidat, der har opstillet sig uden for partierne ved det senest afholdte folketingsvalg, udgør i 2021 34,50 kr. for hver stemme, kandidaten har fået ved valget.
Tilskud efter partistøttelovens § 3, stk. 1, til en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, udgør i 2021 4,75 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget.
Tilskud efter partistøttelovens § 4, stk. 1, til en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg, udgør i 2021 7,75 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2021.
/ Christine Boeskov