I medfør af § 19 a, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024 og § 46, stk. 6, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 16 og nr. 25, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Beløbet på 50 kr. (1998-niveau) i § 19 a, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsuddannelser og i § 46, stk. 4 og 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., reguleres pr. 1. august 2025 til 100 kr.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 401 af 9. april 2019 om regulering af beløb for elevers deltagerbetaling ved ekskursioner m.v. på ungdomsuddannelserne ophæves.
/ Nanna Kempf Andersen