I medfør af § 8, stk. 3, og § 23, stk. 1, i lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 3. september 2015, som ændret ved lov nr. 1678 af 26. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 743 af 19. juli 2005 om henlæggelse af visse beføjelser efter lov om en rejsegarantifond til Forbrugerstyrelsen:
Bekendtgørelsen finder anvendelse på rejseudbydere, formidlere for rejsearrangører og udbydere af flytransport som defineret i § 3 i lov om en rejsegarantifond. Ved rejseudbyder forstås dels en rejsearrangør, dels en erhvervsdrivende, der formidler sammensatte rejsearrangementer, jf. § 3, stk. 4, i lov om en rejsegarantifond.
Dansketablerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører må kun udbyde og sælge eller formidle pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, såfremt de er registreret i Rejsegarantifonden, jf. § 8, stk. 2, i lov om en rejsegarantifond. Formidlere for dansketablerede rejsearrangører er ikke registreringspligtige.
Stk. 2. Registreringspligten efter stk. 1 omfatter også udbydere af flytransport, der formidler sammensatte rejsearrangementer, men som ikke bidrager til flyrejsefondskassen, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt. modsætningsvis i lov om en rejsegarantifond, samt rejseudbydere, der er etableret uden for EU/EØS-området, og som retter deres virksomhed mod rejsende her i landet, jf. § 20, stk. 2, i lov om en rejsegarantifond.
En erhvervsdrivende anses som formidler for en dansketableret rejsearrangør, såfremt den erhvervsdrivende videresælger rejsearrangørens rejseydelser, og det af udbudsmaterialet, faktura m.v. fremgår, at den erhvervsdrivende er en formidler for rejsearrangøren. Parterne skal indlevere en fuldmagtsaftale til Rejsegarantifonden, hvor det klart og tydeligt fremgår, at rejsearrangøren indestår for formidlerens eventuelle konkurs over for Rejsegarantifonden, idet formidleren for rejsearrangøren alene optræder som formidler for rejsearrangøren, og derfor opnår fritagelse for registrering i Rejsegarantifonden.
Til brug for anmodning om registrering skal rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør benytte et skema udarbejdet af Rejsegarantifonden.
Stk. 2. Efter anmeldelsen vurderer Rejsegarantifonden, hvilken garanti der skal stilles i henhold til § 15. Der kan anmodes om dispensation efter § 14 i lov om en rejsegarantifond, eller fremsendes dokumentation for, at garanti ikke skal stilles, jf. § 8, stk. 5, § 8, stk. 6, eller § 22 i lov om en rejsegarantifond. En anmodning om dispensation skal indeholde en begrundelse og fornøden dokumentation for, at betingelserne for dispensation er opfyldt.
Stk. 3. Sammen med anmodningen skal indsendes en oversigt, som skal indeholde alle relevante oplysninger om de rejseydelser, som rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør udbyder eller formidler.
Når Rejsegarantifonden har modtaget en anmodning om registrering, afgør Rejsegarantifonden snarest, om registrering kan ske.
Stk. 2. Rejsegarantifonden kan i forbindelse med en anmodning om registrering kræve, at der indsendes oplysninger om den erhvervsdrivendes kapitalgrundlag, budgetter, prispolitik etc. med henblik på, at Rejsegarantifonden kan vurdere den erhvervsdrivendes økonomiske grundlag i forhold til den planlagte drift. Rejsegarantifonden kan stille samme krav til rejseudbydere etableret uden for EU/EØS-området mht. oplysninger om den erhvervsdrivendes kapitalgrundlag, som der stilles til rejseudbydere etableret inden for EU/EØS-området. Det er en forudsætning for registrering, at rejseudbyderen indsender alle nødvendige oplysninger til Rejsegarantifonden.
Stk. 3. Kan Rejsegarantifonden ikke foretage registrering inden 14 dage efter, at anmeldelse er modtaget, underretter Rejsegarantifonden den pågældende om årsagen hertil og om, hvornår registrering kan forventes. Når registrering er foretaget, underretter Rejsegarantifonden samtidig den registrerede og offentliggør den erhvervsdrivendes navn på Rejsegarantifondens elektroniske liste over rejseudbydere og formidlere, der opfylder forpligtelserne efter loven.
Stk. 4. Rejsegarantifonden kan midlertidigt registrere en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør, mens Rejsegarantifonden behandler en dispensationsanmodning. Når midlertidig registrering er foretaget, skal Rejsegarantifonden samtidig underrette den registrerede. Afgør Rejsegarantifonden, at den pågældende skal stille garanti, og er garantien ikke stillet inden en frist, der fastsættes af Rejsegarantifonden, sletter Rejsegarantifonden den pågældende fra registret. Rejsegarantifonden underretter den pågældende om sletningen og om konsekvenserne heraf.
Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der er registreringspligtige pr. 1. januar, skal betale et årligt administrationsbidrag, der består af et grundbidrag, som er ens for alle, og et omsætningsbestemt bidrag, jf. § 9 a, stk. 1, i lov om en rejsegarantifond. Administrationsbidraget fastsættes af Rejsegarantifondens bestyrelse den 1. juli hvert år og forfalder til betaling den 1. september.
Stk. 2. Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, som ophører med den registreringspligtige virksomhed i løbet af året, skal betale det fulde administrationsbidrag for året.
Stk. 3. Rejseudbydere, der er omfattet af § 22, stk. 3, i lov om en rejsegarantifond, skal ikke betale administrationsbidrag.
Ved registrering betales et registreringsbidrag, jf. § 9 a, stk. 2, i lov om en rejsegarantifond, der ligeledes betales, såfremt en rejseudbyder eller en formidler for en udenlandsk rejsearrangør slettes fra registrering i Rejsegarantifonden, og efterfølgende ansøger om at blive registreret igen. Bidraget fastsættes af Rejsegarantifondens bestyrelse den 1. januar hvert år.
Stk. 2. Rejseudbydere, der er omfattet af § 22, stk. 3, i lov om en rejsegarantifond, skal ikke betale registreringsbidrag.
Såfremt udviklingen i fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer tilsiger det, kan Rejsegarantifondens bestyrelse indføre et formueopbyggende bidrag, jf. § 9 a, stk. 3, i lov om en rejsegarantifond, der betales af registrerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører.
Stk. 2. For at sikre, at alle har bidraget til formuen, kan Rejsegarantifondens bestyrelse vælge at indføre et formueopbyggende bidrag, der alene skal betales af rejseudbydere, der formidler sammensatte rejsearrangementer, og som ikke tidligere har bidraget til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
Stk. 3. Bidragspligten efter stk. 1 og 2 ophører, når fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer efter bestyrelsens vurdering har opnået den rette størrelse.
Stk. 4. Formueopbyggende bidrag forfalder til betaling med udgangen af et kvartal. Bidraget skal senest én måned og 10 dage efter kvartalets udløb være indbetalt til Rejsegarantifonden.
Ved opkrævning af bidrag fra flytransport anvendt som element i en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, jf. § 5 a, stk. 1, i lov om en rejsegarantifond, skal Rejsegarantifonden refundere det opkrævede flykonkursbidrag, jf. § 11, stk. 1, til rejseudbyderen, såfremt der er tale om en rejseydelse indeholdende en udenrigsflyrejse. Rejseydelser, der indeholder såvel en indenrigs- som en udenrigsflyrejse, skal udelukkende refunderes for den del af bidraget, som vedrører udenrigsflyrejsen, jf. § 11, stk. 3. Flyvninger til og fra Grønland og Færøerne er at betragte som udenrigsflyrejser. Bidraget refunderes én gang årligt i forbindelse med aflæggelse af årsrapport, jf. dog § 18, stk. 2, hvorefter Rejsegarantifondens bestyrelse kan fastsætte andre regler for, hvor hyppigt bidraget kan refunderes. Der kan kun ske refusion for faktisk opkrævede bidrag.
Stk. 2. Muligheden for refusion gælder ikke for udbydere af flytransport, som bidrager til flyrejsefondskassen, og som formidler sammensatte rejsearrangementer.
Rejsegarantifondens bestyrelse påser, at administrationsbidrag, og registreringsbidrag, samlet set afspejler omkostningerne ved fondens drift. Rejsegarantifondens bestyrelse påser samtidig, at ordningen ikke opbygger en formue samlet set over en årrække. Ordningen underlægges et som udgangspunkt fireårigt balancekrav.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen opkræver flykonkursbidrag efter § 9 b i lov om en rejsegarantifond. Bidraget opkræves af udbydere af flytransport for alle afrejsende passagerer, jf. opkrævningsgrundlaget for safety-bidraget fastsat i lov om luftfart § 148, og omfatter såvel indenrigs- som udenrigsflyvninger. Der opkræves dog ikke bidrag for transferpassagerer. Opkrævningen sker i forbindelse med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opkrævning af safety-bidraget.
Stk. 2. Dækning efter § 5 a i lov om en rejsegarantifond, hvor fonden skal sikre hjemtransport grundet en udbyder af flytransports økonomiske forhold, forudsætter, at der er tale om et sammenhængende rejseforløb, der inkluderer en flyrejse ud af en dansk lufthavn. Enkeltbilletter, der er en del af et sammenhængende rejseforløb til en dansk lufthavn, er også dækket. En kunde med gyldigt hjemrejsedokument til en dansk lufthavn fra Grønland eller Færøerne skal også hjemtransporteres.
Stk. 3. Bidrag indbetalt for indenrigsflyvninger, herunder pakkerejser eller sammensatte rejsearrangementer indeholdende indenrigsflyvninger, skal Rejsegarantifonden tilbagebetale til de pågældende udbydere af flytransport én gang årligt, i forlængelse af, at fonden har modtaget rejseudbyderens revisorerklæring, jf. dog § 18, stk. 2, hvorefter Rejsegarantifondens bestyrelse kan fastsætte andre regler for, hvor hyppigt bidraget kan refunderes. Der kan kun ske refusion for faktisk opkrævede bidrag.
Stk. 4. Bidragsopkrævningen kan efter de regler, der følger af § 9 b stk. 2-4, i lov om en rejsegarantifond, sættes i bero og efterfølgende genaktiveres.
Stk. 5. Bortfald af tilgodehavende følger de almindelige forældelsesregler, som finder anvendelse efter dansk lov.
Betales administrationsbidrag, registreringsbidrag eller formueopbyggende bidrag til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer ikke rettidigt, udsender Rejsegarantifonden et påkrav, hvoraf det fremgår, at manglende betaling kan få de i stk. 2-4 nævnte konsekvenser.
Stk. 2. Såfremt Rejsegarantifonden ikke har modtaget det skyldige beløb senest 14 dage efter, at påkrav er udsendt, kan Rejsegarantifonden søge sig fyldestgjort i den stillede garanti. Fyldestgøres Rejsegarantifonden ved hjælp af den stillede garanti, skal Rejsegarantifonden samtidig hermed give rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør skriftlig oplysning herom, samt give den pågældende en frist på 14 dage til at reetablere garantien. Er garantien ikke reetableret inden denne frist, kan Rejsegarantifonden slette rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør fra registrering i Rejsegarantifonden. Slettes en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejseudbyder, skal Rejsegarantifonden samtidig hermed underrette den pågældende herom og om konsekvenserne heraf. Den erhvervsdrivendes navn slettes samtidig fra Rejsegarantifondens elektroniske liste over rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der opfylder forpligtelserne i henhold til lov om en rejsegarantifond.
Stk. 3. Betales administrationsbidrag og bidrag til pakkerejsefonden ikke rettidigt, påløber der renter efter rentelovens § 5.
Stk. 4. Rejsegarantifonden kan opkræve et ekspeditionsgebyr på 100 kr. pr. meddelelse, som Rejsegarantifonden udsender efter stk. 1 og 2.
Betaler udbydere af flytransport ikke rettidigt deres bidrag på 2 kr. pr. afrejsende fra en dansk lufthavn, udsender Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen et påkrav. Der påløber renter efter rentelovens § 5.
Stk. 2. Der kan opkræves et ekspeditionsgebyr på 100 kr. pr. meddelelse, som udsendes efter stk. 1.
Registreringspligtige rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal over for Rejsegarantifonden stille en garanti i overensstemmelse med § 8, stk. 4, i lov om en rejsegarantifond.
Stk. 2. Garantiens størrelse beregnes efter det fakturerede salg af de i loven omfattede rejseydelser de seneste fire kvartaler, jf. § 8, stk. 4, sammenholdt med § 2 c, nr. 6, i lov om en rejsegarantifond. Såfremt rejseudbydere eller formidlere for udenlandske rejsearrangører modtager betaling fra kunderne, uden at der udskrives en egentlig faktura, skal sådanne indbetalinger medregnes som faktureret salg i det pågældende kvartal.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og stk. 2 kan Rejsegarantifonden i overensstemmelse med §§ 14 og 19 i lov om en rejsegarantifond fastsætte, at garantien skal have en anden størrelse.
Stk. 4. Indebærer § 8, stk. 4, i lov om en rejsegarantifond, at der skal ske forhøjelse af garantien, skal den registrerede af egen drift forhøje garantien. En sådan forhøjelse skal være sket over for Rejsegarantifonden senest én måned og 10 dage efter udgangen af det kvartal, der udløser den forhøjede garanti.
Stk. 5. Kræver Rejsegarantifonden forhøjet garantistillelse efter § 19 i lov om en rejsegarantifond, skal der ske forhøjelse af garantien indenfor en frist fastsat af Rejsegarantifonden.
Stk. 6. Ønsker en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør i tilfælde af omsætningsnedgang hel eller delvis frigivelse af garantien, skal anmodning herom skriftligt rettes til Rejsegarantifonden. Rejsegarantifonden kan kræve, at der fremlægges revisorerklæring, jf. § 17, stk. 1, der angår de fire kvartaler, som berettiger til, at garantien nedsættes. Bestemmelsen i § 16 i lov om en rejsegarantifond finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. De af bestyrelsen fastsatte retningslinjer for, hvornår der kan pålægges forhøjet garanti, jf. § 19 i lov om en rejsegarantifond, offentliggøres på Rejsegarantifondens hjemmeside.
En rejseudbyder eller en formidler for en udenlandsk rejsearrangør kan, jf. § 8, stk. 3, i lov om en rejsegarantifond, stille garanti ved deponering af andre tilsvarende aktiver. Ved tilsvarende aktiver forstås statsobligationer samt obligationer, der er udstedt af et finansielt institut, der er under tilsyn af Finanstilsynet eller en lignende tilsynsmyndighed. Dette gælder kun, hvis aktiverne er noteret på en fondsbørs og pantsat til fordel for Rejsegarantifonden.
Stk. 2. Ved garantistillelse med aktiver efter stk. 1 medregnes aktivernes værdi med 90 pct. af deres kursværdi. Er den aktuelle kursværdi højere end aktivets nominelle værdi medregnes 90 pct. af den nominelle værdi.
Stk. 3. Stilles garantien ved deponering af aktiver, jf. stk. 1, skal der med garantistillelsen vedlægges en fortegnelse over de aktiver, der er stillet som garanti. Senest 14 dage efter udløbet af hvert kvartal skal Rejsegarantifonden desuden modtage depotudskrift til dokumentation af aktivernes værdi.
Registrerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal senest én måned og 10 dage efter udløbet af hvert kvartal indsende en opgørelse til Rejsegarantifonden over den for det pågældende kvartal fakturerede salg af rejseydelser, der er omfattet af lov om en rejsegarantifond. Rejsegarantifonden kan beslutte, at indberetningen skal specificeres på det fakturerede salg af henholdsvis pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer.
Stk. 2. Rejsegarantifonden kan dispensere helt eller delvist fra stk. 1.
Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører skal samtidig med aflæggelse af årsrapport foranledige, at en registreret eller statsautoriseret revisor indsender en erklæring til Rejsegarantifonden. Dette gælder uanset om rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør kan undlade at lade årsregnskabet revidere, jf. § 135 i årsregnskabsloven. Revisorerklæringen skal indeholde oplysning om, at de kvartalsvise opgørelser, som den registrerede for det afsluttede kalenderår har indsendt til Rejsegarantifonden, jf. § 16, er kontrolleret af revisoren. Revisorerklæringen skal indeholde oplysning om det antal opkrævede konkursbidrag fra udenrigsflyvninger, der har indgået i en pakkerejse, hvis rejseudbyderen ønsker refusion herfor.
Stk. 2. Rejsegarantifonden kan stille samme krav til rejseudbydere etableret uden for EU/EØS-området mht. regnskabsoplysninger og revisorerklæring, som der stilles til rejseudbydere etableret inden for EU-EØS-området.
Stk. 3. Revisorerklæringen skal udformes i overensstemmelse med en på Rejsegarantifondens hjemme- side offentliggjort erklæring og kan indsendes elektronisk via www.virk.dk.
Stk. 4. Rejsegarantifonden kan helt eller delvist dispensere fra stk. 1 og 3. Rejsegarantifonden kan i særlige tilfælde bestemme, at de i stk. 1 nævnte oplysninger ikke skal kontrolleres af en registreret eller statsautoriseret revisor.
Rejseudbydere eller formidlere omfattet af § 9 og § 11, stk. 1, skal samtidig med aflæggelse af årsrapporten foranledige, at en registreret eller statsautoriseret revisor indsender en erklæring til Rejsegarantifonden. Revisorerklæringen skal indeholde oplysninger om det antal bidragsbelagte flyvninger, som rejseudbyderen har afholdt i det afsluttede kalenderår.
Stk. 2. Rejsegarantifondens bestyrelse kan dog fastsætte andre regler for, hvor hyppigt et refunderbart bidrag omfattet af § 9 eller § 11, stk. 1, kan tilbagebetales til den enkelte rejseudbyder og hvilke dokumentationskrav, der skal foreligge. Stk. 1 finder dog stadig anvendelse, hvorfor der fortsat skal udarbejdes en årlig revisorerklæring.
Opkrævede administrationsbidrag, formueopbyggende bidrag og garantistillelse kan efterjusteres, hvis det ved den erhvervsdrivendes aflæggelse af årsrapport viser sig, at den faktiske omsætning afviger væsentligt fra det oplyste fakturerede salg de sidste fire kvartaler. Bestyrelsen fastsætter et niveau for, hvornår den faktiske omsætning afviger så væsentligt, at der skal efteropkræves eller refunderes bidrag eller garantistillelse.
Modtager Rejsegarantifonden ikke de i §§ 17-18 nævnte oplysninger m.v. rettidigt, jf. fristerne for indsendelse af årsrapport til det offentlige, udsender Rejsegarantifonden en rykkerskrivelse til rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør. Rykkerskrivelsen skal indeholde oplysning om, at manglende indsendelse af oplysningerne m.v. kan medføre, at rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangørslettes fra registrering i Rejsegarantifonden. Har Rejsegarantifonden ikke modtaget oplysningerne m.v. inden 14 dage efter, at rykkerskrivelse er udsendt, kan Rejsegarantifonden slette rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør fra registrering i Rejsegarantifonden. Den erhvervsdrivendes navn slettes samtidig fra Rejsegarantifondens elektroniske liste over rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der opfylder forpligtelserne efter lov om en rejsegarantifond. Slettes en rejseudbyder eller formidler for en udenlandsk rejsearrangør, skal Rejsegarantifonden samtidig hermed underrette den pågældende om sletningen og om konsekvenserne heraf.
Stk. 2. Rejsegarantifonden kan opkræve et ekspeditionsgebyr på 100 kr. pr. meddelelse, som Rejsegarantifonden udsender efter stk. 1.
Rejsegarantifonden vurderer, hvorvidt en rejseudbyder, der er etableret uden for EU/EØS-området, kan anses for at rette sin virksomhed mod rejsende her i landet, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt. Vurderingen foretages i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012. Den omstændighed, at der er adgang til et netsted på internettet, er ikke tilstrækkeligt. Der kan ved vurderingen især lægges vægt på følgende:
Virksomhedens internationale beskaffenhed.
At hjemmesiden er på dansk med mulighed for at reservere og bekræfte reservationen på dansk.
At priserne er i danske kroner og at betalingen kan ske med danske kroner.
At der er oplysning om telefonnummer med angivelse af international landekode.
At der har været udgifter til en søge- og annonceringsydelse på internettet med henblik på at give forbrugere, der har bopæl i andre medlemsstater, adgang til den erhvervsdrivendes eller det formidlende selskabs netsted.
Anvendelsen af et andet topdomænenavn end det, der anvendes i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende er etableret.
Stk. 2. Rejseudbydere etableret uden for EU/EØS-området, der opfylder kriterierne for at blive registreret, må først markedsføre og sælge rejser i Danmark, når de er registreret i fonden.
Rejsegarantifondens afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, i det omfang det følger af § 24 i lov om en rejsegarantifond.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 6 finder anvendelse fra 1. januar 2019.
Stk. 3. Rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører betaler administrationsbidrag efter de hidtil gældende regler frem til den 1. januar 2019.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1421 af 3. december 2015 om registrering, garantistillelse m.v. i Rejsegarantifonden ophæves.
/ Flemming Steen Nielsen
