I medfør af § 2 i lov om centre for undervisningsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 8. august 2011, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 26 i bekendtgørelse nr. 1118 af 28. oktober 2024 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og om regulering af klageadgang:
Opgaven som center for undervisningsmidler varetages af professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Stk. 2. Opgaven som center for undervisningsmidler varetages, sådan at den i forhold til offentligheden klart fremstår som en særlig del af en professionshøjskoles virksomhed.
Opgaven som center for undervisningsmidler består i, at
omfatte en samling af undervisningsmidler beregnet til udlån til undervisningsinstitutioner,
sørge for information og yde rådgivning og vejledning til lærere m.fl. om undervisningsmidler og deres anvendelse og
yde bistand til lærere ved fremstilling af undervisningsmidler til eget brug.
Stk. 2. Opgaven efter stk. 1 retter sig mod grundskole-, ungdomsuddannelses-, videregående uddannelses- og voksenuddannelsesniveau, dog med særligt fokus på grundskolen.
Opgaven som center for undervisningsmidler kan bestå i:
Kursusvirksomhed, it- og medievirksomhed, projekt- og udviklingsarbejde samt netværksdannelser i relation til opgaverne som nævnt i § 2 over for undervisningsinstitutioner m.fl.
Pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektroniske net.
Opgaver efter §§ 2 og 3 af landsdels- eller landsdækkende art kan varetages i et samarbejde mellem professionshøjskoler, der varetager opgaven som center for undervisningsmidler.
Opgaver efter § 3, nr. 1 og 2, gennemføres med brugerbetaling, der dækker de direkte omkostninger, der er forbundet med opgaven, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kursusvirksomhed, omfattet af § 3, nr. 1, på op til 12 timer gennemføres med brugerbetaling efter stk. 1. Kursusvirksomhed, omfattet af § 3, nr. 1, på mere end 12 timer gennemføres som indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 3. Andre aktiviteter end opgaver efter §§ 2-3 kan udbydes som indtægtsdækket virksomhed.
En professionshøjskoles opgaver som center for undervisningsmidler efter § 2 varetages inden for professionshøjskolens dækningsområde, som fastsat i professionshøjskolens vedtægt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole varetager opgaven i Kolding Kommune.
En professionshøjskole etablerer et rådgivende udvalg med henblik på dialog med interessenter om varetagelsen af opgaven som center for undervisningsmidler.
Stk. 2. Det rådgivende udvalg består af repræsentanter for:
Grundskoleområdets undervisere.
Grundskoleområdets skolebibliotekarer.
Erhvervsuddannelsernes undervisere.
De gymnasiale uddannelsers undervisere.
Grundskoleområdets ledere.
Ungdoms- og voksenuddannelsernes ledere.
Børne- og kulturchefforeningen.
Kommunerne i forening inden for det geografisk omfattede område.
De videregående uddannelser.
Stk. 3. Det rådgivende udvalg kan suppleres med anden repræsentation efter professionshøjskolens beslutning.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1306 af 16. november 2023 om professionshøjskoler for videregående uddannelsers opgaver som centre for undervisningsmidler ophæves.
/ Helle Rosenvold Anderson