I medfør af § 6, stk. 1 og 4, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2 og 3, og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020, og efter indstilling fra Fjerkræafgiftsfondens bestyrelse fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Fjerkræ: Høns, kalkuner, ænder, gæs, emuer, nanduer og afrikanske strudse samt afkom heraf.
Slagtefjerkræ: Fjerkræ, som føres til et slagtested med henblik på slagtning.
Vildtfugle: Agerhøns (rødben og gråben), gråænder og fasaner.
Eksportør: Den der har forhåndsanmeldt den stedfundne udførsel til Fødevarestyrelsen via Eksportportalen, jf. § 11.
Autoriserede slagterier skal betale en produktionsafgift for slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark, og som slagtes på et autoriseret slagteri. Dette gælder også slagterier, der er autoriserede i henhold til bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v., hvis de pågældende slagterier på dispensation fra Fødevarestyrelsen foretager slagtninger af arterne anført i § 1, nr. 1.
Stk. 2. Afgiften på slagtekyllinger udgør 2,35 øre pr. kg levende vægt.
Stk. 3. Afgiften på afrikanske strudse udgør 30 kr. pr. stk. struds.
Stk. 4. Afgiften på emuer udgør 15 kr. pr. stk. emu.
Stk. 5. Afgiften på nanduer udgør 6 kr. pr. stk. nandu.
Stk. 6. For andet fjerkræ udgør afgiften 0,5 øre pr. kg fjerkræ i opskåret (grydeklar) stand, der ved offentlig kontrol ubetinget er godkendt til menneskeføde.
Eksportører skal betale en produktionsafgift for slagtefjerkræ, der er produceret i Danmark, og som udføres levende fra Danmark.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afgift udgør følgende beløb pr. 100 stk.:
Slagtekyllinger indtil 14 dage: 2,9 kr.
Slagtekyllinger over 14 dage: 5,05 kr.
Udsætterhøns: 60 øre.
Ænder: 1,1 kr.
Gæs: 2,75 kr.
Kalkuner indtil 14 uger: 1,5 kr.
Kalkuner over 14 uger: 5 kr.
Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte afgift udgør følgende beløb pr. stk.:
Afrikanske strudse: 30 kr.
Emuer: 15 kr.
Nanduer: 6 kr.
Pakkerier, der er autoriseret til kvalitetssortering af æg, skal betale en produktionsafgift af den mængde æg, der er produceret i Danmark, og som er indgået til pakkeriet.
Stk. 2. Virksomheder, der er autoriseret til produktion af ægprodukter, skal betale en produktionsafgift af den mængde æg, der er produceret i Danmark, og som er indgået til ægproduktvirksomheden, medmindre æggene er modtaget fra et pakkeri, jf. stk. 1.
Stk. 3. Producenter af æg til medicinalindustrien skal betale en afgift af den mængde æg, der er solgt, jf. dog § 7, stk. 3, 3. pkt.
Stk. 4. Konsumægproducenter, der fra egen ejendom sælger konsumæg fra egen produktion, skal betale en produktionsafgift af den mængde æg, der er solgt til en modtager, der ikke er afgiftspligtig efter stk. 1 eller 2.
Stk. 5. Den i stk. 1-4 anførte produktionsafgift udgør 3,20 kr. pr. 1.000 stk. æg.
Registrerede rugerier samt producenter, der selv udklækker kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger eller gæslinger i stalden, skal betale en produktionsafgift for anvendte kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger og gæslinger, der er produceret i Danmark.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afgift udgør følgende beløb pr. stk.:
Hønsekyllinger til konsumægsproduktion og forældre- og bedste-forældredyr: 10 øre.
Slagtekyllinger: 0,1 øre.
Ællinger: 8 øre.
Kalkunkyllinger og gæslinger: 6 øre.
Registrerede rugerier af vildtfugle skal betale en produktionsafgift af udrugede fugle, der er produceret i Danmark. Afgiften udgør 25 øre pr. udruget vildtfugl.
Stk. 2. Eksportører af rugeæg fra vildtfugle skal betale en produktionsafgift af de rugeæg, der er produceret i Danmark, og som eksporteres. Afgiften udgør 25 øre pr. rugeæg fra vildtfugle.
Autoriserede slagterier skal opkræve det i § 2 nævnte afgiftsbeløb hos fjerkræproducenten. Slagterierne skal inden den 15. i hver måned indberette virksomhedens samlede slagtninger af afgiftspligtigt fjerkræ i den forudgående måned til Fjerkræafgiftsfonden. På baggrund af opgørelsen sender Fjerkræafgiftsfonden en faktura til slagteriet.
Stk. 2. Pakkerier jf. § 4, stk. 1, ægproduktvirksomheder jf. § 4, stk. 2, og registrerede rugerier jf. § 5 skal indsende en opgørelse over afgiftspligtig produktion for det forudgående kvartal til Fjerkræafgiftsfonden. Opgørelsen skal indsendes henholdsvis inden den 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober. På baggrund af opgørelsen sender Fjerkræafgiftsfonden en faktura til producenten.
Stk. 3. Producenter af æg til medicinalindustrien skal indsende en opgørelse over afgiftspligtig produktion jf. § 4, stk. 3, til Fjerkræafgiftsfonden. På baggrund af opgørelsen sender Fjerkræafgiftsfonden en faktura til producenten. Hvis en anden virksomhed jf. § 4 sender en opgørelse over den afgiftspligtige produktion jf. § 4, stk. 3, til Fjerkræafgiftsfonden efter reglerne i §§ 7 og 8, bortfalder producentens forpligtelser jf. 1. pkt.
Stk. 4. Producenter, der agter selv at udklække kyllinger, ællinger, kalkunkyllinger eller gæslinger i stalden jf. § 5, stk. 1, skal anmelde dette skriftligt til Fjerkræafgiftsfonden. Producenterne skal inden den 15. i hver måned indsende en opgørelse over afgiftspligtig produktion jf. § 5 for den forudgående måned til Fjerkræafgiftsfonden. På baggrund af opgørelsen sender Fjerkræafgiftsfonden en faktura til producenten.
Stk. 5 Registrerede rugerier af vildtfugle jf. § 6, stk. 1 skal indsende opgørelser over afgiftspligtig produktion for det forudgående år til Fjerkræafgiftsfonden. På baggrund af opgørelsen sender Fjerkræafgiftsfonden en faktura til producenten.
Konsumægproducenter, der agter at sælge konsumæg jf. § 4, stk. 4, skal hvert år inden den 1. februar anmelde dette skriftligt til Fjerkræafgiftsfonden med oplysning om antal høner på ejendommen.
Stk. 2. Producenterne skal senest den 1. august og 1. februar indsende en opgørelse over produktion og salg af æg i de foregående 6 måneder Fjerkræafgiftsfonden.
Stk. 3. Producenterne skal indbetale produktionsafgifter til Fjerafgiftsfonden samtidig med indsendelse af opgørelsen nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Producenterne skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning indsende en opgørelse over det samlede salg i det forløbne regnskabsår til fonden.
Den i § 7, stk. 2-5, og § 8, stk. 2, nævnte opgørelse skal afgives på et oplysningsskema, som kan rekvireres ved kontakt til Fjerkræafgiftsfonden og er tilgængeligt på Fjerkræafgiftsfondens hjemmeside.
Hvis det årlige afgiftsbeløb er under 30.000 kr., skal virksomhederne nævnt i §§ 7 og 8 afgive en erklæring om, at de oplysninger, som er angivet på oplysningsskemaet, jf. § 9 er korrekte.
Stk. 2. Hvis det årlige afgiftsbeløb er på 30.000 kr. eller derover, skal virksomheden indhente enten en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor eller en attestation fra en uafhængig økonomi- og regnskabssagkyndig konsulent om opgørelsens overensstemmelse med virksomhedens registreringer og bogholderi.
Stk. 3. Den uafhængige, godkendte revisor skal erklære sig om den i stk. 2 nævnte opgørelse. Erklæringen skal være i overensstemmelse med International Standard on Related Services (ISRS) 4400 DK, og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Revisoren skal indsende erklæringen i et skema, som kan rekvireres ved kontakt til Fjerkræafgiftsfonden og er tilgængeligt på Fjerkræafgiftsfondens hjemmeside.
Stk. 4. Den uafhængige økonomi- og regnskabssagkyndige konsulent skal ved attestationen af den i stk. 2 nævnte opgørelse bekræfte, at de indberettede beløb i opgørelsen er i overensstemmelse med virksomhedens registreringer og bogholderi og er korrekt kategoriseret på skemaet. Den uafhængige økonomi- og regnskabssagkyndige konsulent skal indsende attestationen i et skema, som kan rekvireres ved kontakt til Fjerkræafgiftsfonden og er tilgængeligt på Fjerkræafgiftsfondens hjemmeside.
Fjerkræafgiftsfonden udsteder på baggrund af den månedligt modtagne eksportdata fra Fødevarestyrelsen via Eksportportalen faktura på produktionsafgiften til eksportører, jf. § 1, nr. 4. Er eksportøren ikke producent af de pågældende dyr, skal eksportøren medtage produktionsafgiften i sin afregning til producenten.
Hvis det fremgår af indberetningen eller opgørelsen, jf. §§ 7 og 8, at det samlede afgiftsbeløb er på 50 kr. eller derunder, opkræves produktionsafgiften ikke.
Fjerkræafgiftsfonden udtager årligt et antal opgørelser, jf. §§ 7 og 8, til stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollen udtages af opgørelser under 30.000 kr., jf. § 10, stk. 1, og af opgørelser attesteret af uafhængige økonomi- og regnskabssagkyndige, jf. § 10, stk. 4.
Stk. 2. Fjerkræafgiftsfonden kan pålægge virksomhederne, hvis opgørelse er udtaget til stikprøve, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation i form af regnskabsmateriale, bilag, korrespondance mv. til brug for fondens vurdering af opgørelsens korrekthed.
Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges efter landbrugsstøttelovens § 20, stk. 1, en årlig rente regnet fra forfaldsdagen i overensstemmelse med rentelovens § 5. Den tillagte rente kan mindst udgøre 50 kr.
Der er udpantningsret for forfaldne beløb efter § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder for de i § 15 nævnte rentebeløb.
Medmindre højere straf er forskyldt efter kapitel 5 i landbrugsstøtteloven straffes med bøde den, der:
Undlader at indbetale produktionsafgifter i henhold til § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1-2, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4, 1. pkt., § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1-2.
Undlader at opkræve produktionsafgifter i henhold til § 7, stk. 1, 1. pkt.
Undlader at indsende opgørelse i henhold til § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 1. pkt. og § 8, stk. 2.
Undlader at anmelde i henhold til § 7, stk. 3, 1. pkt. og § 8, stk. 1.
Undlader at afgive eller indhente erklæring eller attestation i henhold til § 10, stk. 1 og 2.
Undlader at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation i henhold til § 13, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ved de i § 16, stk. 1, oplistede forhold skal Fjerkræafgiftsfonden minimum rette én henvendelse til den, der kan straffes med bøde, om at berigtige forholdet inden for en af fonden fastsat frist. Henvendelsen skal ske inden for rimelig tid.
Stk. 2. Hvis forholdet ikke berigtiges efter stk. 1, kan fonden overdrage sagen til politiet. Forud for overdragelsen skal fonden tilkendegive overfor modtageren af henvendelsen, at sagen overdrages til politiet, hvis forholdet ikke berigtiges inden for en af fonden fastsat frist.
Betales skyldige afgifter ikke rettidigt, skal Fjerkræafgiftsfonden overdrage inddrivelsen af det skyldige beløb med tillæg af renter til Gældsstyrelsen. Forinden skal fonden skriftligt underrette den afgiftspligtige om overdragelse af sagen til Gældsstyrelsen.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 529 af 27. maj 2024 om produktionsafgift på æg og fjerkræ ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 2 og 5, finder ikke anvendelse på produktion, som er påbegyndt før den 1. januar 2025. For denne produktion finder bekendtgørelse nr. 529 af 27. maj 2024 om produktionsafgift på æg og fjerkræ anvendelse.
/ Ulf Steenfeldt