Search for a command to run...
I medfør af § 3 og § 12, stk. 4, i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999, som ændret ved lov nr. 346 af 6. maj 2009, og efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren, fastsættes:
Indekskontrakter på opsparingsbasis har i tiden 1. april 1957 til og med 24. november 1971 kunnet oprettes i danske banker og sparekasser og i overformynderiet, i det følgende sammenfattende benævnt »pengeinstitutter«.
Stk. 2. En person kan være interessent i indtil i alt 6 indekskontrakter, idet både kontrakter oprettet på opsparingsbasis og kontrakter oprettet på forsikringsbasis medregnes.
Indekskontrakter er oprettet ved en indeksaftale mellem interessenten og pengeinstituttet. En indeksaftale kan omfatte enten én indekskontrakt eller flere i samme kalenderår oprettede indekskontrakter, for så vidt disse har samme aftalte udbetalingsperiode, jf. stk. 3.
Stk. 2. Indeksaftalen skal have en af Finansministeriet godkendt form.
Stk. 3. Aftalen skal omfatte dels en indbetalingsperiode, der løber fra oprettelsesåret til udgangen af det kalenderår, i hvilket interessenten fylder 66 år, dels en aftalt udbetalingsperiode på 10-15 år, som regnes fra den 1. dag i måneden efter interessentens fyldte 67. år, jf. dog § 6, stk. 3.
Stk. 4. Aftaler om oprettelse af indekskontrakter er stempelfri.
En i et pengeinstitut oprettet indekskontrakt kan ved overenskomst mellem parterne overflyttes til et andet pengeinstitut, som er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Indekskontrakter, der omfattes af samme indeksaftale, skal overflyttes samtidigt.
Stk. 2. Et pengeinstitut kan ikke nægte overflytning af indekskontrakter uden påvisning af en særlig interesse ud over den almindelige forretningsmæssige i at bevare indestående så længe som muligt.
Stk. 3. Overflytning af indekskontrakter sker digitalt. Det afgivende pengeinstitut afgiver alle nødvendige oplysninger til det modtagende pengeinstitut. Der må ikke overføres digitale oplysninger om indekskontrakter, som ikke er nødvendige for overførslen. De digitale oplysninger om indekskontrakter må kun være tilgængelige for det afgivende og det modtagende pengeinstitut.
Stk. 4. De digitalt overførte oplysninger kan danne grundlag for beregning og udbetaling af statens indekstillæg.
Indekskontrakter, der er oprettet i samme kalenderår, skal alle have samme årlige grundbeløb for udbetalingerne.
Grundrenten anvendes som beregningsgrundlag for ind- og udbetalinger under indekskontrakter. For kontrakter oprettet i perioden indtil 31. december 1965 er grundrenten 3 1/2 pct. For kontrakter oprettet i perioden 1. januar 1966 til 24. november 1971 er grundrenten 4 1/4 pct.
Stk. 2. Den grundrente, som er gældende på tidspunktet for en indekskontrakts oprettelse, skal benyttes som grundrente i hele kontraktens løbetid, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 3. De interessenter, der inden den 1. november 1974 har truffet aftale efter de tidligere gældende regler om, at egenudbetalingerne beregnes på basis af en forhøjet fast grundrente på 6 pct. p.a., kan fortsat fastholde denne.
Stk. 4. Pengeinstituttet kan efter aftale med interessenten, hvis aftalen indgås inden udbetalingerne påbegyndes, beregne egenudbetalingerne på basis af en variabel grundrente. Grundrenten skal være ens for alle de af aftalen omfattede indekskontrakter. Renten fastsættes af Statens Administration hvert år i begyndelsen af oktober med virkning for det følgende kalenderår. Ved fastsættelse af den variable grundrente tages den typiske forrentning af indekskonti som udgangspunkt, idet det tilsigtes at undgå en væsentlig forlængelse eller forkortelse af udbetalingsperioden i forhold til det aftalte.
Stk. 5. Hvis interessenten på et senere tidspunkt ønsker, at egenudbetalingerne skal beregnes på basis af den variable grundrente, kan der træffes aftale herom med pengeinstituttet. Denne aftale skal også indeholde bestemmelse om, hvorvidt beregningskapitalen fortsat skal benyttes til beregning af egenudbetalingerne, eller saldoen ved overgang til beregning med den variable grundrente skal benyttes.
Stk. 6. Træffer interessenten aftale med pengeinstituttet efter stk. 4 og 5, hindrer dette ikke interessenten i på et senere tidspunkt at træffe aftale med pengeinstituttet om beregning af egenudbetalingerne efter den oprindelige grundrente, jf. stk. 1 og 2.
For hver indekskontrakt er størrelsen af en årlig grundindbetaling fastsat i hele kroner. Den årlige grundindbetaling er beregnet som det beløb, der ved indbetaling den 31. december hvert år i indbetalingsperioden for vedkommende indekskontrakt ville berettige til udbetaling af kontraktens grundbeløb den 31. december hvert år derefter i et antal år svarende til den aftalte udbetalingsperiode, når forrentningen både i indbetalings- og udbetalingsperioden baseres på kontraktens grundrente.
Stk. 2. Den første årlige indbetaling skal ske i det kalenderår, hvori kontrakten er oprettet, og sidste indbetaling skal ske i det kalenderår, hvori interessenten fylder 66 år.
Stk. 3. En interessent, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan efter lovens § 3 a vælge, at udbetalingerne skal begynde før det fyldte 67. år, dog tidligst fra det fyldte 65. år. Hvis interessenten er 65 år ved første udbetaling, skal sidste indbetaling på indekskontrakten ske i det kalenderår, hvor interessenten fylder 64 år. Hvis interessenten er 66 år ved første udbetaling, skal sidste indbetaling på indekskontrakten ske i det kalenderår, hvor interessenten fylder 65 år.
Stk. 4. Indbetalingerne kan helt eller delvis foretages af interessentens arbejdsgiver efter overenskomst mellem interessenten og arbejdsgiveren.
Den årlige indbetaling erlægges med et beløb svarende til grundindbetalingen gange forholdet mellem den for indbetalingsåret gældende pristalsregulerede ydelse, jf. § 19, og det for vedkommende indekskontrakt fastsatte grundbeløb.
Stk. 2. Stk. 1 gælder uanset, om interessenten i medfør af lovens § 3 a har valgt udbetaling før det fyldte 67. år. Alle interessenter skal således indbetale i overensstemmelse med reglerne i stk. 1, mens mindsteudbetalingerne reguleres i § 19, stk. 3.
Stk. 3. Den årlige indbetaling efter stk. 1 kan forhøjes med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, som pengeinstitutterne efter § 11, stk. 5, i lov om en arbejdsmarkedsfond skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt fastsatte indbetaling.
Stk. 4. Den i et kalenderår forfaldne årlige indbetaling kan indbetales i årets løb, men forfalder til samlet betaling den 31. december. Retten til indekstillæg bevares ved indbetaling senest 1 år efter forfaldstidspunktet, jf. lovens § 10.
De under en indeksaftale foretagne indbetalinger indsættes på en indekskonto, som pengeinstituttet opretter i interessentens navn.
Stk. 2. Indekskontoen forrentes til enhver tid med den for vedkommende pengeinstitut gældende højeste indlånsrente, eventuelt med tillæg af en overrente.
En indekskontrakt er uopfyldt, når en indbetaling ikke er foretaget senest 1 år efter forfaldstidspunktet, jf. § 7, stk. 4.
Stk. 2. Der kan ikke ske nye indbetalinger til en konto for uopfyldte indekskontrakter. Dog kan de under en uopfyldt indekskontrakt henstående beløb forblive indestående i pengeinstituttet til fortsat forrentning og udbetaling i henhold til aftalen.
Stk. 3. En uopfyldt indekskontrakt kan ikke have konto fælles med indekskontrakter, der er opfyldte. De uopfyldte kontrakter medregnes i det i § 1, stk. 2, nævnte antal indekskontrakter
Stk. 4. En indekskontrakt betragtes som opfyldt, indtil det konstateres, at indbetalingsbetingelserne ikke er overholdt. En indekskontrakt betragtes som opfyldt, selv om den årlige indbetaling efter § 6 reduceres med bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, jf. § 7, stk. 3.
Stk. 5. Pengeinstituttet skal give kontohaveren skriftlig meddelelse om manglende opfyldelse.
Pr. den første dag i måneden efter interessentens fyldte 67. år (»opgørelsesdagen«) opgøres for hver indekskonto en »beregningskapital«. For en interessent, som efter lovens § 3 a har valgt at lade udbetalingerne begynde før det fyldte 67. år, er opgørelsesdagen den første dag i måneden, hvor første udbetaling skal ske. Beregningskapitalen andrager summen af:
det på indekskontoen pr. forfaldsdagen for sidste indbetaling indestående beløb,
indbetalingsrestancer pr. den i nr. 1 nævnte forfaldsdag,
rentetilskrivning til de i nr. 1 og 2 anførte beløb i tiden mellem forfaldsdagen og opgørelsesdagen, idet renten er den for indekskontrakter gældende rente efter § 8, stk. 2, og
fradrag for skyldig skat af medregnede renter på opgørelsesdagen, jf. lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (vedrørende PAL-skat).
Stk. 2. Efter ikrafttrædelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (tidligere lov om realrenteafgift) beregnes for alle kontrakter en tilnærmet friholdelsesværdi pr. 31. december 1982 udtrykt i procent af beregningskapitalen. Den tilnærmede friholdelsesværdi beregnes med samme procent for alle kontrakter oprettet af personer, der har samme alder. På basis af denne beregnes et tilnærmet beskatningsbeløb, som indgår i fastlæggelsen af de faktorer, der anvendes ved beregningen af egenudbetalingerne.
Stk. 3. Det tilnærmede beskatningsbeløb anvendes kun ved de nævnte beregninger. Den faktiske beregning og træk af skat sker efter de herom gældende regler.
Stk. 4. På grundlag af den i stk. 1 nævnte opgørelse beregnes størrelsen af de gennem hele udbetalingsperioden lige store månedlige egenudbetalinger, der kan tilkomme interessenten den 1. i hver måned, hvis beregningskapitalen - forrentet med grundrenten, jf. § 5, stk. 1-3, eller med den variable grundrente, jf. § 5, stk. 4, - afvikles over den aftalte udbetalingsperiode.
Udbetalinger efter en indeksaftale forfalder den første ekspeditionsdag i hver måned af udbetalingsperioden, første gang i måneden efter interessentens fyldte 67. år. For interessenter, som efter lovens § 3 a har valgt udbetaling før det fyldte 67. år, forfalder første udbetaling den første ekspeditionsdag i måneden, hvor første udbetaling skal ske. Påbegyndelse af udbetalingerne kan udskydes efter bestemmelserne i § 13.
Stk. 2. De månedlige udbetalinger til interessenter, der ikke er berettiget til at modtage indekstillæg, skal være lig med de månedlige egenudbetalinger.
Stk. 3. De månedlige udbetalinger efter en indeksaftale, der berettiger til indekstillæg, udgør den månedlige egenudbetaling forhøjet med et for hver indekskontrakt beregnet månedligt indekstillæg, jf. § 18. Den månedlige udbetaling skal dog for hver indekskontrakt mindst beløbe sig til den månedlige pristalsregulerede ydelse for vedkommende kalenderår, jf. § 19.
Stk. 4. Hvis interessenten ønsker at begynde udbetaling før det fyldte 67. år, skal interessenten anmode pengeinstituttet om udbetaling senest 1 måned før den måned, hvor udbetalingerne skal begynde. Anmodningen skal vedrøre alle interessentens indekskontrakter.
Stk. 5. Pengeinstituttet skal senest samtidig med, at interessenten foreviser dokumentation, jf. § 14, stk. 1 eller 2, informere interessenten om muligheden for at vælge mellem fast og variabel grundrente. Pengeinstituttet skal samtidig informere interessenten om, hvorvidt pengeinstituttet vurderer, at udbetalingsperioden for den konkrete indekskonto risikerer at blive forkortet efter bestemmelsen i § 15, stk. 2.
Pengeinstitutterne bemyndiges til én ekspeditionsdag før udbetalingsdagen hver måned på Statens Administrations konto at hæve det beløb, som er nødvendigt til dækning af udbetalingen af indekstillæggene.
De månedlige udbetalinger, som angivet i § 11, stk. 3, 1. pkt., til en interessent, der ved udgangen af måneden forud for sin 67 års fødselsdag er i restance med indbetalinger efter en opfyldt indeksaftale, udskydes til samlet udbetaling i den 2. måned efter, at restancen rettidigt er afviklet.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for interessenter, som efter lovens § 3 a har valgt udbetaling før det fyldte 67. år, og som ved udgangen af måneden forud for måneden, hvor den første udbetaling skal ske, er i restance med sine indbetalinger.
Hvis ikke pengeinstituttet senest i måneden forud for den måned, hvori interessenten fylder 67 år, har modtaget dokumentation for, at interessenten er berettiget til at oppebære dansk folkepension, udskydes udbetaling af indekstillæg til samlet udbetaling i den 2. måned efter, at nævnte dokumentation er tilvejebragt.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for interessenter, som efter lovens § 3 a har valgt udbetaling før det fyldte 67. år, hvis interessenten ikke senest i måneden forud for den måned, hvori første udbetaling skal ske, har forevist den i stk. 1 nævnte dokumentation.
Stk. 3. Interessenter, der mister retten til at oppebære dansk folkepension, har pligt til at give vedkommende pengeinstitut meddelelse herom. Retten til indekstillæg bortfalder altid, såfremt interessentens ret til at oppebære dansk folkepension ophører.
Stk. 4. De af staten tilbageholdte indekstillæg forrentes ikke i udskydelsesperioden. Tilskrevne renter af udskudte egenudbetalinger forbliver indestående på indekskontoen til forlængelse af udbetalingsperioden.
Forrentes en indekskonto i dele af udbetalingsperioden med en højere rente end den, der er lagt til grund ved beregning af egenudbetalingerne, jf. § 10, stk. 1, medfører det en forlængelse af udbetalingsperioden.
Stk. 2. Forrentes indekskontoen i dele af ind- eller udbetalingsperioden med en rente, der er utilstrækkelig til at sikre månedlig udbetaling efter reglerne i § 10, stk. 4, gennem hele den aftalte udbetalingsperiode, vil udbetalingsperioden blive afkortet.
De månedlige udbetalinger under en indeksaftale fortsætter, indtil indekskontoens indestående er opbrugt. Ydelse af indekstillæg til opfyldte indekskontrakter fortsætter, så længe der fra indekskontoen efter tilførelse af indekstillæg kan ske udbetaling af fuld månedlig pristalsreguleret ydelse.
Indekstillæg udredes af staten under forudsætning af, at interessenten, på det tidspunkt hvor udbetalingerne forfalder, er berettiget til at oppebære dansk folkepension, og i øvrigt opfylder de i loven og nærværende bekendtgørelse angivne betingelser.
Det af staten ydede månedlige indekstillæg er ens for alle måneder i et kalenderår for alle indekskontrakter, der er oprettet i et givet kalenderår af personer med samme fødselsår.
Stk. 2. Indekstillægget beregnes på grundlag af den i lovens § 5, stk. 2, nævnte, og til det 67. år opsatte, livsvarige livrente. Det forudsættes ved beregningen, at forsikringen tegnes på interessentens fødselsdag i oprettelsesåret, at forsikringen tegnes med helårig præmie, at udbetaling af livrenten sker fra interessentens 67 års fødselsdag i forudbetalte månedlige rater, og at forsikringen tegnes af en mand.
Stk. 3. Det månedlige indekstillæg for vedkommende kalenderår udgør det beløb, hvormed den månedlige pristalsregulerede ydelse, jf. § 19, i et bestemt kalenderår overstiger den månedlige ydelse eksklusive bonus, hvortil en livrente som ovenfor vil berettige. Dersom den månedlige pristalsregulerede ydelse ikke overstiger nævnte månedlige ydelse eksklusive bonus, ydes der intet indekstillæg.
Stk. 4. Retten til indekstillæg bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter § 6 reduceres med bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, jf. § 7, stk. 3. Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling.
Den månedlige pristalsregulerede ydelse udgør 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse, som i hvert kalenderår udgør 500 kr. gange forholdet mellem reguleringspristallet pr. juli i det foregående kalenderår og reguleringspristallet pr. juli 1956.
Stk. 2. Har interessenten i medfør af lovens § 3 a valgt udbetaling før det fyldte 67. år, beregnes der en reduktion af den pristalsregulerede ydelse, jf. lovens § 6, stk. 5. Beregningen offentliggøres hvert år primo oktober, jf. § 20. Der tages ved beregningen udgangspunkt i den faktiske stigning i forbrugerprisindekset fra det foregående år til det nuværende år. Denne stigning bruges som grundlag for fremskrivningen af den pristalsregulerede ydelse 2 år frem i tiden for interessenter der er 65 år, når udbetalingerne begynder og 1 år frem i tiden for interessenter, der er 66 år, når udbetalingerne begynder.
Stk. 3. Reduktionen i den pristalsregulerede ydelse i henhold til § 19, stk. 2, gælder kun i relation til den i § 11, stk. 3, 2. pkt., nævnte mindsteudbetaling.
Stk. 4. Hvis interessentens indbetalinger reduceres med bidrag til Arbejdsmarkedsfonden, jf. § 18, stk. 4, kan ydelsen nedsættes tilsvarende.
Statens Administration offentliggør på sin hjemmeside (www.statens-adm.dk) hvert år primo oktober måned:
den i det efterfølgende kalenderår gældende årlige pristalsregulerede ydelse,
de månedlige indekstillæg, som staten i det efterfølgende kalenderår yder på indekskontrakter, og
den i § 19, stk. 2, nævnte beregning.
Ønsker interessenten et efter en indekskontrakt indestående beløb udbetalt fra indekskontoen tidligere end hjemlet ved indekskontrakten, må denne ophæves. En indekskontrakt kan ophæves af interessenten under iagttagelse af det varsel, der gælder for vedkommende pengeinstituts indlån på længste opsigelse. En indekskontrakt skal dog altid kunne ophæves med 12 måneders varsel. Pengeinstituttet skal i op til 5 år efter ophævelsen kunne dokumentere, at kontrakthaveren har ophævet kontrakten.
Stk. 2. Et pengeinstitut kan ikke ensidigt ophæve en indekskontrakt.
Stk. 3. En indekskontrakt ophæves altid ved interessentens død. Det på indekskontoen indestående beløb tilfalder dødsboet.
Stk. 4. Ved ophævelse af anden årsag end død bortfalder interessentens ret til den overrente, som eventuelt er tilskrevet i de sidste 5 år, jf. § 8, stk. 2.
Administrationen af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing varetages af Statens Administration. Statens Administrations afgørelser efter loven kan indbringes for Finansministeriet.
Revisionen af pengeinstitutternes administration af ordningen om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter udføres af de af det pågældende pengeinstituts valgte revisorer. I pengeinstitutter med intern revision udføres revisionsarbejdet i samarbejde med den interne revision i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for revision af pengeinstitutter.
Revisionen foretages i overensstemmelse med god revisionsskik. Ved revisionen kontrolleres, at
pengeinstituttet har etableret forretningsgange og regnskabssystemer, der sikrer, at ordningen administreres efter gældende regler,
forretningsgangene efterleves,
de gældende regler for ordningen er overholdt, og
afregningen med staten er sket korrekt og rettidigt, samt er i overensstemmelse med de bogførte beløb.
Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser. Revisionens omfang afhænger af pengeinstituttets administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for administrationen af ordningen samt antallet af indekskontrakter og disses beløbsmæssige størrelse.
Pengeinstituttet skal give revisor de oplysninger, som må anses for at være af betydning for revisionen af ordningen. Pengeinstituttet skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
Pengeinstitutterne afgiver en ledelseserklæring efter udgangen af hvert kalenderår og inden 1. juni i det følgende kalenderår. Erklæringen udformes i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse og skal indeholde en opgørelse over:
antallet af de ved årets udgang bestående indekskontrakter,
det samlede indestående på indekskonti ved årets udgang, og
det samlede beløb, som staten har ydet i form af indekstillæg i kalenderåret.
Stk. 2. De under stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger specificeres med hensyn til opfyldte og uopfyldte indekskontrakter.
Pengeinstitutternes erklæringer efter § 27 forsynes med revisors erklæring om, at ordningen er revideret i overensstemmelse med reglerne i § 23, § 24, § 25 og § 26. Revisors påtegning skal udformes i overensstemmelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 745 af 21. august 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. (erklæringsbekendtgørelsen), jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse. Forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af erklæringen.
Stk. 2. Revisor påser, at det pågældende pengeinstituts erklæring indeholder de fornødne oplysninger om, hvilken ordning og hvilket pengeinstitut, den vedrører, samt hvilken periode, den vedrører. Endvidere påses det, at erklæringen indeholder de oplysninger som er nævnt i § 27, at oplysningerne er korrekte, og at erklæringen er forsynet med datering og underskrift fra pengeinstituttets direktion/administration. Såfremt der er forhold, der giver anledning til bemærkninger over for Statens Administration, skal revisor påse, at disse bemærkninger er indeholdt i direktionens/administrationens erklæring.
Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med ordningens forvaltning eller de i § 28 nævnte forhold, påhviler det revisor at anmode pengeinstituttet om inden 3 uger at give Statens Administration meddelelse herom. Oplysninger om disse forhold, herunder at revisor har fremsat den nævnte anmodning til pengeinstituttet, skal fremgå af revisionserklæringen efter § 28, stk. 1.
Statens Administration udøver tilsyn med ordningens administration i det omfang, det skønnes påkrævet. Pengeinstitutterne skal efter anmodning give Statens Administration adgang til at foretage de undersøgelser, styrelsen finder nødvendige, og skal sørge for, at Statens Administration får de oplysninger og den bistand, styrelsen finder påkrævet, for udførelsen af tilsynet.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2014.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1232 af 3. december 2009 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter ophæves.
Stk. 5. Udbetalingerne reguleres en gang om året pr. 1. januar med virkning for det følgende kalenderår afhængig af beskatningens og den variable rentes størrelse.
