I medfør af § 2 a, stk. 3, i lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 20. august 2015, som ændret ved lov nr. 671 af 8. juni 2017, og § 14, stk. 2, og § 16, stk. 4, i lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger fastsættes:
Politiet kan foretage tværgående informationsanalyser, jf. lov om politiets virksomhed § 2 a, stk. 1, efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse med henblik på at understøtte politiets opgavevaretagelse.
Stk. 2. Ved tværgående informationsanalyser, jf. stk. 1, forstås analyser omfattet af § 2 a, stk. 1, i lov om politiets virksomhed, som finder sted under anvendelse af de informationskilder, som er fastlagt i denne bekendtgørelses § 8.
Rigspolitiet er dataansvarlig myndighed for det system, der benyttes til foretagelsen af tværgående informationsanalyser (POL-INTEL).
Tværgående informationsanalyser kan foretages efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Der kan ikke foretages tværgående informationsanalyser som led i politiets rent administrative afgørelsesvirksomhed eller som led i generel informationssøgning.
Personoplysninger kan behandles som led i foretagelsen af tværgående informationsanalyser, når det er nødvendigt for
at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold,
i konkrete tilfælde at forebygge strafbare forhold samt forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,
i konkrete tilfælde at understøtte politiets beredskabsrelaterede opgaver,
at gennemføre grænse- og udlændingekontrol,
at gennemføre strategiske og statistiske analyser mv., der kan understøtte varetagelsen af opgaver efter nr. 1-4 og
at understøtte foretagelsen af tværgående informationsanalyser omfattet af § 5.
Under iagttagelse af bestemmelsen i § 6 kan tværgående informationsanalyser foretages, når det er nødvendigt for
at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,
at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,
at yde borgerne bistand i andre faresituationer,
at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret,
at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret,
at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed og
at gennemføre strategiske og statistiske analyser mv., der kan understøtte varetagelsen af opgaver efter nr. 1-6.
Foretagelsen af tværgående informationsanalyser i medfør af § 5 skal finde sted under anvendelse af pseudonymiserede oplysninger, jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. I det omfang politiets opgavevaretagelse gør det strengt nødvendigt at behandle fuldt personhenførbare oplysninger som led i foretagelsen af tværgående informationsanalyser i medfør af § 5, kan dette finde sted (afmaskering).
Stk. 3. Rigspolitiet fastsætter nærmere regler for anvendelsen af afmaskering, jf. stk. 2, herunder om hvilke medarbejdere, der kan træffe beslutning herom og kravene til dokumentation i den forbindelse.
Stk. 4. Rigspolitiet skal gennem anvendelse af systemtekniske foranstaltninger kunne påvise, at stk. 1-3 overholdes.
Stk. 5. I tilfælde, hvor en tværgående informationsanalyse udført i medfør af § 5, afdækker forhold, der efter en konkret politifaglig vurdering har relevans for de opgaver, der er opregnet i § 4, nr. 1-4, kan de relevante oplysninger, herunder de underliggende personoplysninger, i nødvendigt omfang anvendes til foretagelsen af en ny tværgående informationsanalyse i overensstemmelse med § 4.
Når oplysninger, der behandles som led i foretagelsen af en tværgående informationsanalyse efter §§ 4 og 5, genanvendes som led i foretagelsen af en anden tværgående informationsanalyse, finder reglerne i dette kapitel tilsvarende anvendelse.
Følgende informationskilder kan danne grundlag for foretagelsen af tværgående informationsanalyser:
De registre, databaser mv., som politiet fører efter gældende ret (faste kilder).
De øvrige kilder, som politiet efter gældende ret kan bringe i anvendelse som led i varetagelsen af politiets opgaver.
Stk. 2. Anvendelse af oplysninger fra kilder omfattet af stk. 1 skal ske i overensstemmelse med de regler, der måtte være fastsat herom ved lov eller i henhold til lov.
Stk. 3. Rigspolitiet fastlægger, hvilke informationskilder der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og fører en fortegnelse over samtlige kategorier af informationskilder omfattet af stk. 1.
Personoplysninger, der behandles som led i foretagelsen af tværgående informationsanalyser opbevares i POL-INTEL, jf. § 2 og inddrages i nødvendigt omfang i politiets sagsbehandling.
Stk. 2. Personoplysninger, der behandles som led i foretagelsen af tværgående informationsanalyser omfattet af § 4, nr. 1 og 2, slettes senest 10 år efter, at oplysningerne er indsamlet til brug for den enkelte informationsanalyse.
Stk. 3. Rigspolitiet kan i konkrete tilfælde beslutte, at sletning efter stk. 2, skal udsættes i op til 2 år ad gangen, når dette er nødvendigt for varetagelsen af opgaver inden for de områder, som er undergivet systematisk, politimæssig monitering, eller når andre tungtvejende hensyn gør fortsat behandling nødvendig. Sletning efter stk. 2 kan højst udsættes i 8 år.
Stk. 4. Personoplysninger, der behandles som led i foretagelsen af tværgående informationsanalyser omfattet af andre regler end § 4, nr. 1 og 2, slettes senest 3 år efter, at oplysningerne er indsamlet til brug for den enkelte informationsanalyse.
Stk. 5. Rigspolitiet kan i konkrete tilfælde beslutte, at sletning efter stk. 4, skal udsættes i op til 1 år ad gangen, når dette er nødvendigt til brug for varetagelsen af opgaver inden for de områder, som er undergivet systematisk, politimæssig monitering, eller når andre tungtvejende hensyn gør fortsat behandling nødvendig. Sletning efter stk. 4 kan højst udsættes i 5 år.
Stk. 6. I det omfang personoplysninger indgår i en tværgående informationsanalyse, der både er omfattet af § 4, nr. 1 og 2, og af andre regler, jf. stk. 2 og 4, finder alene den længstvarende frist for sletning anvendelse.
Stk. 7. For personoplysninger, der er genanvendt i en anden tværgående informationsanalyse end den, personoplysningerne blev indsamlet til brug for, jf. § 7, regnes slettefristen i den nye tværgående informationsanalyse fra genanvendelsestidspunktet.
Stk. 8. Beslutninger efter stk. 3 og 5 skal begrundes.
Rigspolitiet undersøger regelmæssigt behovet for lagringen af personoplysninger omfattet af § 9 og påser, at personoplysninger ikke opbevares i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Stk. 2. Rigspolitiet fastsætter nærmere regler om begrænsning af behandling af personoplysninger mv., med henblik på at sikre, at personoplysninger, der ikke har indgået i tværgående informationsanalyser eller på anden måde har været aktivt behandlet i 4 år, kun er tilgængelige efter den enkelte brugers konkrete anmodning.
Stk. 3. Rigspolitiet påser løbende efterlevelsen af stk. 1 og 2.
Personoplysninger, der opbevares i POL-INTEL, kan videregives og overføres i overensstemmelse med gældende ret, herunder de regler, som er fastsat for de enkelte informationskilder.
Stk. 2. Rigspolitiet kan i nærmere bestemt omfang overlade kompetencen til at videregive og overføre personoplysninger efter stk. 1 til en eller flere af landets politikredse.
I medfør af § 16, stk. 4, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger finder den registreredes ret til at få oplysninger i medfør af lovens § 15 ikke anvendelse i forhold til oplysninger, der behandles i POL-INTEL.
Stk. 2. I medfør af § 14, stk. 2, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger finder § 13, stk. 2, i loven ikke anvendelse i forhold til oplysninger, der behandles i POL-INTEL.
For behandlingssikkerheden i POL-INTEL gælder de regler, der er fastsat i eller i henhold til kapitel 12 i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.
Rigspolitiet foretager logning af behandlinger af personoplysninger i POL-INTEL som beskrevet i § 24, stk. 1, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Loggene anvendes udelukkende til at kontrollere, om behandling er lovlig, til egenkontrol, til at sikre integriteten og sikkerheden af personoplysningerne og i forbindelse med straffesager.
Stk. 2. Under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau foretager Rigspolitiet logning udover den i stk. 1 fastsatte med henblik på at understøtte en proaktiv monitering af, at behandlingen af personoplysninger efterlever gældende ret.
Rigspolitiet fastsætter interne skriftlige retningslinjer for adgangen til og behandlingen af personoplysningerne i POL-INTEL samt for logning af behandlinger af personoplysninger i systemet og foretagelse af stikprøvekontrol mv. af den i § 14 omhandlede logning. Retningslinjerne skal ajourføres årligt.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. september 2017.
Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
/ Helga Lund Laursen
