I medfør af § 178, stk. 11, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, fastsættes:
Denne bekendtgørelse omhandler personer, som er taget i forvaring i medfør af retsplejelovens § 178, § 494, stk. 2, eller § 497, stk. 2, og er anbragt i varetægtsfængsel (arresthus).
Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager den centrale ledelse af gennemførelsen af forvaringen. Dette gælder dog kun med de begrænsninger, der følger af rettens mulighed for at foretage begrænsninger i den forvaredes rettigheder, jf. §§ 5-9 i denne bekendtgørelse.
Efter retsplejelovens § 178, stk. 4, er en person i forvaring alene undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af forvaringens øjemed eller opretholdelse af orden og sikkerhed i institutionen.
Bekendtgørelse om ophold i varetægt (varetægtsbekendtgørelsen) finder med de fornødne fravigelser anvendelse på personer, som er nævnt i § 1. Varetægtsbekendtgørelsens §§ 3-5, § 33, § 42, § 44, § 62, § 66, stk. 1, § 72, stk. 2, og §§ 99-101 finder dog ikke anvendelse på personer, der er taget i forvaring.
Efter retsplejelovens § 178, stk. 5, kan en person i forvaring modtage besøg i det omfang opretholdelse af orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner tillader det. Den ret, der træffer afgørelse om forvaring, kan af hensyn til forvaringens øjemed træffe afgørelse om, at den forvarede ikke kan modtage besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Nægtes den forvarede besøg, skal den pågældende underrettes herom, medmindre retten af hensyn til sagens omstændigheder træffer anden bestemmelse.
Stk. 2. Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om forbud mod besøg efter stk. 1, 1. pkt., skal der gøres notat om, at den forvarede er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af stk. 3, og om fristen for at indgive klage, jf. stk. 4.
Stk. 3. Følgende afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
a) en nærtstående person,
b) en advokat, og
c) diplomatiske eller konsulære repræsentanter fra hjemlandet.
Stk. 4. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den forvarede. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk. 5. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.
Efter retsplejelovens § 178, stk. 6, kan den ret, der træffer afgørelse om forvaring, når særlige omstændigheder taler derfor, bestemme, at kriminalforsorgsområdet med politiets samtykke kan give en person i forvaring udgangstilladelse med ledsager for et kortere tidsrum.
Stk. 2. Når kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om afslag på udgang efter stk. 1, skal der gøres notat om, at den forvarede er orienteret om muligheden for at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen i de tilfælde, hvor dette fremgår af stk. 3, og om fristen for at indgive klage, jf. stk. 4.
Stk. 3. Følgende afgørelser truffet af kriminalforsorgsområdet kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
a) at besøge en nærtstående person, der er alvorligt syg,
b) at være til stede ved en nærtstående persons begravelse,
c) at møde i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende myndighed finder det påkrævet, og
d) lægeundersøgelse eller –behandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i institutionen, eller inddragelse af en sådan tilladelse.
Stk. 4. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den forvarede. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk. 5. En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.
Efter retsplejelovens § 178, stk. 7, har en person i forvaring ret til at modtage og sende breve. Den ret, der træffer afgørelse om forvaringen, kan bestemme, at politiet eller retten skal gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Træffes der beslutning om brevkontrol, skal politiet eller retten snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for formålet med forvaringen eller opretholdelsen af orden og sikkerhed i institutionen. Tilbageholdes et brev af politiet, skal spørgsmålet om tilbageholdelsens opretholdelse straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen straks underrettes, medmindre retten af hensyn til forvaringens øjemed træffer anden bestemmelse.
Efter retsplejelovens § 178, stk. 8, har en person i forvaring ret til ukontrolleret brevveksling med retten, justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand.
Stk. 2. Derudover kan en person i forvaring i overensstemmelse med § 4 i denne bekendtgørelse brevveksle ukontrolleret med de myndigheder og personer, som er nævnt i varetægtsbekendtgørelsens § 66, stk. 2, 3 og 4.
Efter retsplejelovens § 178, stk. 9, kan retten af hensyn til forvaringens øjemed foretage andre begrænsninger i den forvaredes rettigheder.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2021.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 418 af 9. april 2015 om personer, der tages i forvaring efter retsplejeloven, ophæves.
/ Ina Eliasen
