I medfør af § 102, stk. 2 og 3, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ændret ved lov nr. 1110 af 29. december 1999, fastsættes:
Transmissionsvirksomheder kan inden udarbejdelsen af en åbningsbalance efter elforsyningslovens § 100 overføre aktiver til elproduktionsvirksomheder, såfremt det overfor Energitilsynet dokumenteres, at overførslen sker med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag for elproduktionsvirksomheden, og at overførslen er i overensstemmelse med markedsøkonomiske principper.
Med henblik på at tilvejebringe den i § 1 nævnte dokumentation,skal der til Energitilsynet fremsendes en redegørelse, som belyser de økonomiske konsekvenser af den ønskede kapital-overførsel for både transmissionsvirksomheden og elproduktionsvirksomheden. Redegørelsen skal indeholde en påtegning fra en statsautoriseret revisor, som skal erklære, at overførslen efter dennes vurdering er velbegrundet ud fra et markedsøkonomisk synspunkt, således at det ud fra en økonomisk betragtning ville være hensigtsmæssigt for en privat virksomhedsejer i en lignende situation at foretage en tilsvarende kapitaloverførsel.
Hvis Energitilsynet finder, at den af en virksomhed fremsendte dokumentation efter § 1 og § 2 ikke er tilstrækkelig, kan tilsynet udpege en statsautoriseret revisor til at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynets vurdering.
Stk. 2. Energitilsynet tager stilling til, om det er dokumenteret, at en overførsel af aktiver opfylder de i § 1 og § 2 opstillede kravinden tilsynets godkendelse af åbningsbalancen for de pågældende transmissionsvirksomheder efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 100, stk. 3.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juni 2000.
/Knud Pedersen