I medfør af § 2 a, stk. 2 og 3, § 3, § 11, stk. 2, § 12, stk. 3, § 14, stk. 2, § 18, stk. 6, § 23, stk. 2, § 36 a, stk. 2, § 41 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret ved lov nr. 341 af 3. april 2025, og i medfør af § 4, stk. 10, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023, som ændret ved lov nr. 341 af 3. april 2025, fastsættes:
Bekendtgørelsen gælder ved organisering af brintmarkedet og ved adgang til brinttransmissions- og brintdistributionssystemer, herunder organisering, etablering og udbygning af brintforsyningen i Danmark og for priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af systemerne.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Brinttransmissionssystem: Transmissionssystem, hvori der injiceres, aftages og transporteres brint.
Brintdistributionssystem: Distributionssystem, hvori der injiceres, aftages og transporteres brint.
Teknisk kapacitet: Den maksimale uafbrydelige kapacitet, som kan tilbydes systembrugerne, idet der tages hensyn til systemintegritet og driftskrav fra transmissionsselskaber, transmissionssystemejere og systemoperatører, eller distributionsselskaber.
Brinttransmissionssystemer og brintdistributionssystemer, der er indbyrdes forbundne med brinttransmissionssystemet, skal organiseres som indfødnings-udtags-systemer.
Transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører skal på alle relevante punkter, herunder indfødningspunkter og udtagspunkter, stille den størst mulige kapacitet til rådighed for markedsdeltagere under hensyntagen til systemintegritet og effektiv drift.
Stk. 2. Transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører skal indføre og offentliggøre ikkediskriminerende og gennemsigtige mekanismer for kapacitetstildeling, der skal
give passende økonomiske signaler med henblik på en effektiv og maksimal udnyttelse af den tekniske kapacitet, fremme investeringer i ny brintinfrastruktur og i alternative løsninger på efterspørgselssiden, som ikke kræver nye investeringer i brintinfrastruktur, og fremme grænseoverskridende brintudveksling,
være forenelige med markedsmekanismen, herunder spotmarkeder og handelspladser, og samtidig være fleksible og kunne tilpasses ændrede markedsforhold, og
være forenelige med lov om gasforsyning samt regler udstedt med hjemmel i nævnte lov eller EU-retsakter.
Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber skal fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer baseret på teknisk kapacitet, jf. dog stk. 2 og stk. 3.
Stk. 2. Derudover kan transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer baseret på afbrydelig kapacitet.
Stk. 3. Undtagelsesvist kan transmissionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distributionsselskaber fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer baseret på volumen i det omfang, der er omkostninger, som primært skyldes volumen.
Transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører og distributionsselskaber skal ved etablering af ny teknisk kapacitet reservere mindst 10 procent og udbyde denne til aftaler med en varighed på mindre end ét år.
De metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte priser, vilkår og betingelser, herunder tariffer, for anvendelse af brinttransmissions- eller brintdistributionssystemer kan indeholde incitamenter for systembrugere til at indgå kapacitetsaftaler med en varighed på ét år eller mere.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2025.
/ Stine Leth Rasmussen