I medfør af § 51, stk. 3, i lov om DSB, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 9. maj 1989 og efter forhandling med Justitsministeriet, fastsættes:
Reglementet gælder for spor, der benyttes af DSB, og som ligger på havneområde uden at være bestemt afgrænset fra dette, samt for alle spor, der ligger i vej, gade eller plads, der er åben for almindelig færdsel.
Gods og andre løse genstande må ikke uden DSBs forudgående tilladelse anbringes nærmere ved jernbanespor end 2 m fra nærmeste skinne.
Faste genstande må ikke anbringes inden for sporenes fritrumsprofil, medmindre DSB skriftligt har dispenseret herfra. Fritrumsprofilet er optaget som bilag 1.
_Stk. 2. Faste genstande, der er anbragt i overensstemmelse med tidligere gældende regler, kan dog forblive, selv om de ikke opfylder betingelserne i stk. 1. Ved væsentlige ændringer af de pågældende spor eller genstande skal bestemmelsen i stk. 1 respekteres. _
Bevægelige læsse- og losseapparater, hvis hele konstruktion er indrettet til at bevæge sig i en bestemt bane, skal ved skinner eller på anden effektiv måde være styret således, at ingen del af apparaterne kan nå inden for det i § 3, stk. 1, nævnte fritrumsprofil. DSB kan dog på nærmere angivne betingelser give tilladelse til, at kørekraners skinner skærer jernbanespor.
Slidsker, tragte, grabber og lignende, der er anbragt på faste genstande eller på de i § 4 nævnte bevægelige læsse- og losseapparater, kan i nødvendigt omfang under deres anvendelse overskride fritrumsprofilet, når de hurtigt kan bringes uden for dette profil og fastholdes der på en sikker måde. De nævnte konstruktioner skal til enhver tid på DSBs forlangende fastgøres uden for fritrumsprofilet.
_Stk. 2. Konstruktioner, der omfattes af stk. 1, skal før opstillingen godkendes skriftligt af DSB. _
Ejeren af de i §§ 4 og 5 nævnte læsse- og losseapparater, slidsker, tragte, grabber og lignende skal erstatte skader og tab, som DSB påføres ved apparaternes brug. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis DSB uagtsomt har medvirket til skaden eller tabet.
_Stk. 2. Ejeren må uden at være berettiget til erstatning herfor tåle afbrydelser i brugen af læsse- og losseapparater, slidsker, tragte, grabber og lignende som følge af sporarbejder og DSBs brug af sporene. _
Jernbanevogne må ikke flyttes uden DSBs tilladelse og skal efter flytningen sikres mod at komme i bevægelse.
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2, 3, 4, 5 og 7 straffes med bøde.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. december 1989.
_Stk. 2. Samtidig ophæves: _
Trafikministeriet, den 4. december 1989
Knud Østergaard
/ Erik Gundersen
Bilag
Officielle noter
Ingen