I medfør af § 22, stk. 4 og 5, § 25, stk. 4 og 6, § 32 og § 35 i lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, og tekstanmærkning nr. 106, stk. 1, 6 og 9, ad 23.22.02 til § 23 på finansloven for finansåret 2025 fastsættes:
Denne bekendtgørelse fastlægger rammer og kriterier for oprettelse af kystvandråd samt for økonomisk tilskud til kystvandrådsarbejdet i henhold til § 25, stk. 1, i lov om vandplanlægning og i bevilling til tilskud i finansloven til vand- og naturindsats. I det følgende henviser »styrelsen« til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 2. Formålet med bekendtgørelsen er, at relevante organisationer og foreninger kan understøtte og rådgive om arbejdet med at forbedre vandmiljøet med henblik på at nå miljømål for konkrete kystvande fastlagt ved bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Stk. 3. Kystvandråd som er oprettet i medfør af bekendtgørelse nr. 90 af 26. januar 2023 om kystvandråd kan søge om tilskud efter denne bekendtgørelses kapitel 3.
Kystvandråd kan rådgive om følgende:
Udarbejdelse og realisering af omlægningsplaner.
Fælles forståelse for kystvandenes væsentligste udfordringer.
Afprøvelse af konkrete indsatser eller andre metoder gennem forsøgsprojekter.
Udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammer.
Stk. 2. Forslag til indsatsprogrammer skal understøtte de mål, som gælder for kystvandene efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Sekretariatsansvarlig kommunalbestyrelse: Den kommunalbestyrelse inden for et eller flere kystvandoplande, som varetager sekretariatsbetjeningen af og leder møderne med et kystvandråd.
Rådgivning og anbefalinger: Kystvandråd og den sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelse udarbejder og præsenterer rådgivende analyser og anbefalinger af indsatser for at nå målopfyldelse i et givet kystvand.
Virkemiddel: Konkret foranstaltning til forbedring af vandmiljøets tilstand.
Forsøgsprojekter: Konkrete indsatser, der gennemføres for at konsolidere viden om påvirkninger af vandområderne eller virkemidlers effekt og egnethed i udvalgte områder med henblik på at disse nye virkemidlers effekt på sigt kan indgå som en del af den lokale vandmiljøindsats i omlægningsplanerne og implementering af disse.
Efter anmodning fra partnerskaber mellem kommuner og lokale repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer kan kommunalbestyrelser ansøge om at oprette et kystvandråd med det formål at sikre målopfyldelse i kystvande via lokal forankring.
Stk. 2. Styrelsen træffer afgørelse om tilsagn til oprettelse af og tilskud til et kystvandråd efter reglerne i kapitel 3.
Et kystvandråd består af højst 20 medlemmer.
Stk. 2. Hver organisation eller forening omfattet af § 25, stk. 2, i lov om vandplanlægning, kan indstille et medlem og en suppleant til hvert kystvandråd, der oprettes. Indstillinger sendes til den kommunalbestyrelse, der varetager ansøgning om oprettelse af kystvandråd og søger om tilskud til kystvandrådsarbejdet.
Den kommunalbestyrelse, der modtager afgørelse om tilsagn til oprettelse af og tilskud til kystvandrådsarbejde, jf. § 12, skal sammensætte et kystvandråd, som beskrevet i ansøgningen senest 30 dage efter, at kommunalbestyrelsen modtager afgørelsen. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke af de personer, som er indstillet efter § 5, der kan virke som henholdsvis medlem og suppleant af dette kystvandråd.
Stk. 2. Det skal ved oprettelsen af kystvandrådet tilstræbes, at der i rådet er en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forhold til vandplanlægning.
Stk. 3. Følgende oplysninger offentliggøres på kommunalbestyrelsens hjemmeside:
Oplysning om at et kystvandråd er oprettet.
Hvilke medlemmer kystvandrådet består af.
Hvilke lokale treparter kystvandrådet rådgiver.
Hvilken kommunalbestyrelse, der er den sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelse for kystvandrådet.
Hvilke bidragende kommunalbestyrelser, der bidrager til kystvandrådet og den sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelse.
Den sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelse sikrer, at kystvandrådet inddrages som rådgiver i overensstemmelse med §§ 1 og 2.
Kommunalbestyrelserne aftaler inden fremsendelse af ansøgning om oprettelse af kystvandråd, hvilken kommune, der skal varetage sekretariatsbetjeningen af og lede møderne med kystvandrådet i forbindelse med de opgaver, som de skal varetage efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Uenighed mellem kommunalbestyrelserne afgøres af ministeren for grøn trepart.
Den sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelse samler og koordinerer kystvandrådets vurderinger og anbefalinger.
Den sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelse afrapporterer hvert år til styrelsen om følgende:
Status på samarbejdet med de lokale treparter om omlægningsplaner.
Konklusioner på analyse af kystvandenes udfordringer.
Status på eventuelt opstartede forsøgsprojekter.
Stk. 2. Den sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelse sender en samlet evaluering for det treårige arbejde ved kystvandrådets afsluttende år.
Stk. 3. Afrapporteringen efter § 10, stk. 1 sker første gang den 31. 12. 2025.
Styrelsen offentliggør og ajourfører liste over oprettede kystvandråd på sin hjemmeside.
I det omfang der ved finansloven er afsat økonomi til kystvandråd, træffer styrelsen afgørelse om tilsagn til oprettelse af kystvandråd og om tilskud til kystvandråd inden for de bevillingsmæssige rammer afsat på finansloven. Tilsagnet dækker de sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelsers udgifter til opgaver efter denne bekendtgørelse.
For styrelsens vurdering af ansøgninger om tilskud gælder følgende kriterier:
Kystvandrådets kystvandopland har et fordelt indsatsbehov.
Kystvandrådets kystvandopland har potentiale for anvendelse af virkemidler.
Kystvandrådets organisering samt faglige sammensætning i forhold til dets formål og opgaver.
Ansøgning om tilskud til kystvandrådsarbejdet skal indeholde følgende:
Baggrund for oprettelse af kystvandrådet.
Udfyldt ansøgningsskema.
Oversigt over organisering og deltagende organisationer i rådet.
Plan for opgaveudførsel og samarbejdsplaner.
Budget for arbejdet.
Styrelsen træffer afgørelse om tilsagn til tilskud til forsøgsprojekter efter finansloven for finansåret 2025, tekstanmærkning nr. 106.
Stk. 2. For styrelsens vurdering af ansøgninger om tilskud til et forsøgsprojekt, skal forsøgsprojektet opfylde mindst et af følgende kriterier:
Forsøgsprojektet indebærer aktiviteter, indsatser og virkemidler, der kan begrænse påvirkningen af kystvandet med henblik på at understøtte målopfyldelse.
Forsøgsprojektet indebærer implementering af virkemidler og indsatser, der kan begrænse påvirkningen af kystvande med henblik på at understøtte målopfyldelse.
Forsøgsprojektet tilvejebringer viden om målopfyldelse for kystvand.
Ansøgning om tilskud til forsøgsprojekt skal indeholde følgende:
Beskrivelse af projektet.
Budget for projektet.
Oversigt over organisering og plan for opgaveudførsel.
Den sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelse fremsender ansøgning efter §12-16 til styrelsen via kystvandraad@sgav.dk.
Giver den økonomiske ramme ikke mulighed for at imødekomme alle ansøgninger i en ansøgningsrunde, træffer styrelsen afgørelse om tilsagn til tilskud til oprettelse af og tilskud til kystvandråd på baggrund af en prioritering af de ansøgninger, som opfylder kravene i kapitel 3. Styrelsen prioriterer ansøgninger fra en samlet vægtning af kriterierne i § 13, stk. 1. nr. 1-3 efter vægtningsmetoden i bekendtgørelsens bilag 1.
Giver den økonomiske ramme for ansøgningspuljen for forsøgsprojekter ikke mulighed for at imødekomme alle ansøgninger, træffer styrelsen afgørelse om tilskud til forsøgsprojekter på baggrund af en prioritering af de ansøgninger, som opfylder kravene angivet i § 15. Styrelsen prioriterer ansøgningerne ud fra en samlet vurdering af hvilke projekter, der giver ny viden til kystvandrådets opgaver og formål efter denne bekendtgørelse.
De tilskudsberettigede omkostninger kan omfatte følgende:
Konsulenter. Deltagende kommuner, som ikke er den sekretariatsansvarlige kommune, skal opgøre deres udgifter til personaleløn, overhead og rejseudgifter som udgifter til konsulenter.
Møder og information.
Rejser og kørsel.
Udgifter til revisor i forbindelse med aflæggelse af regnskab.
Direkte lønudgifter til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med arbejdet, omfattet af §§ 1 og 2.
18 pct. overhead af den direkte lønudgift for tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med sekretariatsbetjeningen af kystvandrådet.
Udgifter til forsøgsprojekter.
Stk. 2. Styrelsen kan forudbetale tilskuddet.
Stk. 3. Styrelsen kan i afgørelsen fastsætte vilkår om tilskuddets anvendelse og hvilken dokumentation, kommunalbestyrelsen skal fremlægge for tilskuddets anvendelse. Styrelsen kan herunder fastsætte bestemmelser om kontrol, regnskaber og revision vedrørende tilskudsberettigede udgifter.
Stk. 4. Såfremt et forudbetalt udgiftsbeløb viser sig at blive mindre, skal kommunalbestyrelsen tilbagebetale den overskydende del af det forudbetalte udgiftsbeløb.
Stk. 5. Styrelsen kan godkende andre projektudgifter end dem, der er anført i stk. 1 som tilskudsberettigede, såfremt styrelsen vurderer, at udgifterne er af væsentlig betydning for kystvandrådsarbejdet, jf. §§ 1 og 2.
Den sekretariatsansvarlige kommunalbestyrelse sender anmodning om udbetaling af tilskud til styrelsen.
Stk. 2. Ansøgningen om tilskud skal indeholde:
Ansøgers udgifter til arbejdet fordelt mellem udgiftstyperne listet i § 20.
Ansøgers navn, CVR- eller SE-nr., adresse, telefonnummer, e-mailadresse og pengeinstitutforbindelse.
Ansøgers underskrift og angivelse af kontaktperson.
Enhver, der modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning at afgive enhver oplysning, der har betydning for styrelsens behandling af ansøgninger samt kontrol med de fastsatte betingelser og vilkår.
Stk. 2. Tilsagnshaver har pligt til følgende:
Afgive de oplysninger, som styrelsen beder om, i indtil to år efter, at tilskuddet er udbetalt.
Sikre at dokumentation for, at udbudsloven eller tilbudsloven er overholdt, er tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder fra datoen for slutudbetaling af tilskud, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af disse regler.
Sikre, at udbetalingsanmodning med tilhørende regnskabsbilag er tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder regnet fra datoen for udbetaling af tilskud.
Styrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2025.
/ Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Bilag 1
Parameter | Vægtning | Point |
---|---|---|
1. Kystvandoplandets fordelte indsatsbehov | > 100 ton N | 10 |
< 100 ton N | 5 | |
Intet fordelt indsatsbehov, delopland kan ikke ansøge alene | 0 | |
2. Kystvandoplandets organisering | Ligelig repræsentation | 8 |
Ingen ligelig repræsentation | 0 | |
Plan for opgaveudførslen, herunder samarbejde med lokal trepart | 6 | |
Ingen plan for opgaveudførslen | 0 | |
Eksisterende samarbejde med interessenter | 2 | |
Intet eksisterende samarbejde med interessenter | 0 |