I medfør af § 2, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 4, og § 11 i lov nr. 114 af 6. februar 2020 om Landdistriktsfonden, § 2, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 4, og § 11 i lov nr. 19 af 4. januar 2017 om Hav- og Fiskerifonden og tekstanmærkning nr. 103 ad § 13 på finanslov for finansåret 2022 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7 og § 8 i bekendtgørelse nr. 331 af 22. februar 2021 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Bolig- og Planstyrelsen efter lov om planlægning, lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., lov om kolonihaver, lov om anvendelse af Frøstruplejren, lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild, lov om sommerhuse på fremmed grund, lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden:
Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte rammerne for oprettelse af lokale aktionsgrupper i udpegede landdistrikter og fiskeriområder i perioden 2023-2027.
Stk. 2. Lokale aktionsgrupper har til formål at bidrage til lokalstyret udvikling (LEADER) i de udpegede områder nævnt i stk. 1.
Bolig- og Planstyrelsen kan yde tilskud til oprettelse af lokale aktionsgrupper.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
LEADER metoden: Lokale partnerskaber i form af lokale aktionsgrupper gennemfører lokale strategier og innovative projekter ud fra en bottom-up strategi. Som følge af partnerskabernes lokalkendskab og lokale netværk giver det bedre resultater for at gennemfører strategierne og projekterne, end en centraliseret indsats vil kunne.
Lokal aktionsgruppe: En forening, som består af et partnerskab af repræsentanter for offentlige og private socioøkonomiske interesser, hvor ingen enkelt interessegruppe alene udøver kontrol over beslutningstagningen.
Udpegede landdistrikter (LAG-områder): Områder, som er udpeget i bilag 1.
Udpegede fiskeriområder (FLAG-områder): Områder, som er udpeget i bilag 2.
Udviklingsstrategi: En lokal aktionsgruppes individuelle vision og målsætninger for udvikling af det lokale område. Udviklingsstrategien indeholder retningslinjerne for, hvilke typer projekter, aktionsgruppen ønsker at indstille til tilsagn om tilskud hos Bolig- og Planstyrelsen. Strategien tager udgangspunkt i det lokale områdes styrker, svagheder, muligheder og udfordringer.
De udpegede landdistrikter og kriterierne for udpegningen fremgår af bilag 1.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen kan beslutte, at andre områder udpeges, hvis særlige lokale forhold taler for det.
De udpegede fiskeriområder og kriterierne for udpegningen fremgår af bilag 2.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen kan beslutte, at andre områder udpeges, hvis særlige lokale forhold taler for det.
Bolig- og Planstyrelsen inviterer lokale aktører i hver af de udpegede landdistrikter og udpegede fiskeriområder til at søge om at oprette lokale aktionsgrupper i de udpegede områder.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen fastsætter en ansøgningsfrist, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Bolig- og planstyrelsen kan efter begrundet ansøgning meddele dispensation fra fristen i stk. 2.
De inviterede lokale aktører, jf. § 6, skal mobilisere lokale ressourcepersoner til at danne partnerskaber med henblik på at få Bolig- og Planstyrelsens tilladelse til at oprette lokale aktionsgrupper, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Mobiliseringen skal ske ved aktiviteter, herunder oplysningskampagner, kompetenceudvikling og fysiske eller digitale informationsmøder, jf. dog §§ 8-9.
Hvert partnerskab skal afholde mindst et informationsmøde, som skal være åbent for alle, jf. dog stk. 2 og § 9.
Stk. 2. Informationsmødet skal bekendtgøres med mindst 14 dages varsel i lokale aviser eller andre medier, der dækker de udpegede geografiske områder, hvor partnerskabet ønsker at oprette en lokal aktionsgruppe.
På informationsmødet beslutter de fremmødte ved simpelt flertal, om partnerskabet skal søge Bolig- og Planstyrelsens tilladelse til at oprette en lokal aktionsgruppe, som dækker mindst ét udpeget område omfattet af bilag 1-2, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Partnerskabet skal udarbejde et referat af mødet, som skal underskrives af informationsmødets dirigent og en repræsentant for partnerskabet.
Stk. 3. Partnerskabet skal udarbejde en deltagerliste over fremmødte personer til informationsmødet.
Partnerskaber kan efter afholdelse af informationsmøde, jf. § 8, stk. 1, søge Bolig- og Planstyrelsen om tilladelse til at oprette en lokal aktionsgruppe, som dækker mindst ét udpeget område, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal ske digitalt på den måde, som angives på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Ansøgningen, jf. stk. 1, skal indeholde
ansøgningsskema udfyldt med de påkrævede oplysninger, herunder oplysninger om de udpegede områder, som aktionsgruppen skal dække, oplysninger om deltagerne på mødet og oplysninger om kontaktpersoner for partnerskabet,
en redegørelse for, hvordan aktionsgruppen vil sikre tilstrækkelig administrativ kapacitet til de forvaltnings-, overvågnings- og evalueringsopgaver, som aktionsgruppen skal varetage, jf. dog stk. 4,
et referat af afholdt informationsmøde, og
en liste over de fremmødte personer på informationsmødet.
Stk. 4. Bolig- og Planstyrelsen kan fastsætte retningslinjer for redegørelsen nævnt i stk. 3, nr. 2.
Bolig- og Planstyrelsen træffer afgørelse om at meddele tilladelse eller afslag på en ansøgning om at oprette en lokal aktionsgruppe, jf. § 10, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsens godkendelse er betinget af
at partnerskabet søger om tilladelse til at oprette en lokal aktionsgruppe, som dækker mindst ét udpeget område omfattet af bilag 1-2,
at ansøgningen er modtaget hos Bolig- og Planstyrelsen inden fristen fastsat efter § 6, stk. 2, jf. dog § 6, stk. 3,
at varslet for at indkalde til informationsmøde, jf. § 8, stk. 2, er overholdt,
at der er opnået simpelt flertal på et informationsmøde om, at partnerskabet skal søge om tilladelse til at oprette en lokale aktionsgruppe, jf. § 9, stk. 1, og
at Bolig- og Planstyrelsen vurderer, at den lokale aktionsgruppe, som partnerskabet ønsker at oprette, kan sikre tilstrækkelig administrativ kapacitet til de forvaltnings-, overvågnings- og evalueringsopgaver, som aktionsgruppen skal varetage.
Stk. 3. Bolig- og Planstyrelsen kan fastsætte vilkår for godkendelse efter stk. 1.
Partnerskabet kan efter modtagelse af tilladelse efter § 11, stk. 1, afholde en stiftende generalforsamling med henblik på at stifte en forening for en lokal aktionsgruppe, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Generalforsamlingen skal være åben for alle og skal bekendtgøres med mindst 14 dages varsel i lokale aviser eller andre medier, der dækker de udpegede geografiske områder, hvor partnerskabet ønsker at oprette den lokale aktionsgruppe.
Stk. 3. Partnerskabet kan beslutte at afholde generalforsamlingen digitalt, hvis fysisk fremmøde ikke er mulig, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Det er en betingelse for at afholde generalforsamlingen digitalt, at partnerskabet med mindst 14 dages varsel har bekendtgjort, hvordan den digitale generalforsamling skal afholdes. Bekendtgørelsen skal ske i lokale aviser eller andre medier, der dækker de udpegede geografiske områder, hvor partnerskabet ønsker at oprette en lokal aktionsgruppe.
Generalforsamlingens dagsorden skal som minimum indeholde følgende:
Valg af dirigent og referent.
Godkendelse af vedtægter for foreningen for den lokale aktionsgruppe.
Valg af forperson for bestyrelsen.
Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Valg af revisor.
Følgende har stemmeret på generalforsamlingen:
Fremmødte personer, som er fyldt 15 år, med fast bopæl i det geografiske område, som aktionsgruppen skal dække.
Fremmødte personer, der repræsenterer en virksomhed eller organisation med adresse i det geografiske område, som aktionsgruppen skal dække.
Vedtægterne for foreningen for den lokale aktionsgruppe skal som minimum indeholde de bestemmelser, som er fastsat i standardvedtægterne i bilag 3.
På den stiftende generalforsamling kan følgende opstille som kandidat til valget som forperson for den lokale aktionsgruppe og som medlem af bestyrelsen for aktionsgruppen, jf. dog stk. 2 og § 17, stk. 1-5:
Fremmødte personer, som er fyldt 18 år, med fast bopæl i det geografiske område, som aktionsgruppen skal dække.
Fremmødte personer, der repræsenterer en virksomhed eller organisation med adresse i det geografiske område, som aktionsgruppen skal dække.
Personer omfattet af nr. 1-2, der ikke er fremmødt, men som har afgivet skriftlig fuldmagt og tilkendegivet ønske om at stille op til valget.
Stk. 2. Hver enkelt kommunalbestyrelse og regionsråd i det geografiske område, som aktionsgruppen skal dække, kan inden den stiftende generalforsamling udpege et medlem af bestyrelsen, som skal varetage offentlige myndigheders interesser i aktionsgruppens bestyrelse i henhold til § 17, stk. 3, nr. 4, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis den lokale aktionsgruppe kun skal dække ét udpeget område, kan kommunalbestyrelsen i området udpege mere end et medlem af bestyrelsen, jf. dog § 17, stk. 1-5.
Valg til bestyrelsen for foreningen for den lokale aktionsgruppe er betinget af, at bestyrelsen sammensættes i overensstemmelse med stk. 2-5.
Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer, dog mindst syv.
Stk. 3. Bestyrelsen skal sammensættes, så følgende socioøkonomiske gruppers interesser er varetaget:
Lokale borgere.
Lokale virksomheder, erhvervsorganisationer og fagforeninger.
Lokale foreninger, herunder natur-, miljø-, kultur-, borger-, og fritidsforeninger.
Offentlige myndigheder.
Stk. 4. De valgte repræsentanter for hver enkelt socioøkonomisk gruppe oplistet i stk. 3 må ikke alene udgøre et flertal i bestyrelsen.
Stk. 5. Der skal tilstræbes en ligelig køns-, alders- og geografisk fordeling i bestyrelsen.
Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe skal efter den stiftende generalforsamling er afholdt, jf. § 12, stk. 1, registrere aktionsgruppen som en uafhængig og almindelig, nonprofit forening.
Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe skal registrere medlemmer, som indmeldes i aktionsgruppen.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen kan fastsætte retningslinjer for registreringen af medlemmer.
Den lokale aktionsgruppe kan ansøge Bolig- og Planstyrelsen om et tilskud på 190.000 kr. til oprettelse og drift af den lokale aktionsgruppe, jf. dog stk. 2-3 og § 21.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen fastsætter en ansøgningsfrist. Fristen offentliggøres på styrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Bolig- og Planstyrelsen kan efter begrundet ansøgning meddele dispensation fra fristen fastsat efter stk. 2.
Stk. 4. Bolig- og Planstyrelsen kan fastsætte retningslinjer for anvendelse af tilskuddet.
Ansøgning efter § 20, stk. 1, skal ske digitalt på den måde, som angives på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde
ansøgningsskema udfyldt med de påkrævede oplysninger, herunder oplysninger om foreningen for den lokale aktionsgruppe og de udpegede områder, som den lokale aktionsgruppe skal dække,
dokumentation for, at generalforsamlingen er bekendtgjort i overensstemmelse med §12, stk. 2,
referat af den stiftende generalforsamling,
vedtægter, som er godkendt på den stiftende generalforsamling, og
redegørelse for, at sammensætningen af den samlede bestyrelse er sket i overensstemmelse med § 17, stk. 1-5.
Bolig- og Planstyrelsen godkender eller afviser ansøgning om tilskud efter § 20, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at Bolig- og Planstyrelsens kan godkende en ansøgning, at
ansøgningen er modtaget i Bolig- og Planstyrelsen inden fristen fastsat efter § 20, stk. 2, jf. dog § 20, stk. 3, og
ansøgningen indeholder oplysningerne oplistet i § 21, stk. 2, nr. 1-5.
Stk. 3. Bolig- og Planstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilskud, som udbetales efter stk. 1.
Tilskuddet udbetales til den lokale aktionsgruppes NemKonto.
Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe skal udarbejde en lokal udviklingsstrategi for de udpegede geografiske områder, jf. bilag 1-2, som aktionsgruppen skal dække, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Strategien skal indeholde
en angivelse af geografiske områder, som den lokale udviklingsstrategi skal dække,
en beskrivelse af befolkningssammensætningen i området,
en redegørelse for, at lokalsamfundet har været involveret i udarbejdelsen af strategien,
en analyse af udviklingsbehovene og potentialet i området, herunder en analyse af områdernes styrker, svagheder, muligheder og udfordringer,
målsætninger for strategien og de planlagte indsatsområder, herunder målbare mål for resultater,
en handlingsplan, der beskriver, hvordan strategiens mål omsættes til aktiviteter,
en redegørelse for, hvordan aktionsgruppen vil sikre tilstrækkelig administrativ kapacitet til de forvaltnings-, overvågnings- og evalueringsopgaver, som aktionsgruppen skal varetage,
en tilkendegivelse af den lokale aktionsgruppes forventede deltagelse i samarbejdsprojekter, herunder transnationale samarbejdsprojekter, og
en finansieringsplan for anvendelse af den samlede, årlige tilskudsramme, som aktionsgruppen får tildelt, hvis den godkendes som tilskudsberettiget lokale aktionsgruppe, jf. § 34, stk. 1.
Stk. 3. Strategien kan, ud over de obligatoriske emner i stk. 2, nr. 1-9, indeholde en beskrivelse af de typer af projekter, som den lokale aktionsgruppe vil prioritere.
Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe skal sende den lokale udviklingsstrategi i høring hos kommunalbestyrelsen og regionsrådet i de kommuner og regioner, som udviklingsstrategien skal dække, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Høringen skal ske med henblik på at sikre, at den lokale udviklingsstrategi ikke strider mod kommunale og regionale planer og strategier.
Stk. 3. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe skal fastsætte en frist på mindst 14 dage for at modtage høringssvar.
Stk. 4. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe skal sikre, at den lokale udviklingsstrategi tilrettes efter modtagelse af eventuelle høringssvar fra kommunalbestyrelser og regionsråd.
Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe skal sikre, at aktionsgruppens medlemmer ved en afstemning godkender eller forkaster udviklingsstrategien, jf. dog stk. 2-4 og § 27.
Stk. 2. Afstemningen kan ske digitalt eller på en generalforsamling.
Stk. 3. Afstemningen skal varsles med mindst 14 dage.
Stk. 4. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe skal sikre, at udviklingsstrategien er tilgængelig digitalt eller fysisk for medlemmerne af den lokale aktionsgruppe mindst 14 dage før afstemningen.
Godkendelse af den lokale udviklingsstrategi skal ske ved simpelt flertal af de afgivne skriftlige stemmer eller af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at udviklingsstrategien kan godkendes, at
høringsfristen, jf. § 25, stk. 3, er udløbet,
udviklingsstrategien er tilrettet efter modtagelse af eventuelle høringssvar, jf. § 25, stk. 4,
afstemningen er varslet med mindst 14 dage, og
udviklingsstrategien har været tilgængelig digitalt eller fysisk for medlemmerne af den lokale aktionsgruppe i mindst 14 dage før afstemningen.
Stk. 3. Resultatet af afstemningen skal skriftligt bekræftes på en af følgende to måder:
Ved en optælling af skriftlige stemmer, som bekræftes skriftligt af forpersonen og to bestyrelsesmedlemmer.
Ved et referat af generalforsamlingen, hvor resultatet af afstemningen fremgår. Referatet skal være underskrevet i overensstemmelse med vedtægterne for foreningen for den lokale aktionsgruppe.
Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe kan ansøge Bolig- og Planstyrelsen om godkendelse som støtteberettiget lokal aktionsgruppe, jf. dog stk. 2-3 og § 29.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen fastsætter en ansøgningsfrist, jf. dog stk. 3. Fristen offentliggøres på styrelsens hjemmeside.
Stk. 3. Bolig- og Planstyrelsen kan efter begrundet ansøgning meddele dispensation fra fristen fastsat efter stk. 2.
Ansøgning efter § 28, stk. 1, skal ske digitalt på den måde, som angives på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde
ansøgningsskema udfyldt med de påkrævede oplysninger, herunder oplysninger om foreningen for den lokale aktionsgruppe,
kopi af den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi i endelige form,
dokumentation for, at høring af relevante regionsråd og kommunalbestyrelser er sket i overensstemmelse med § 25, stk. 1-3, og kopi af eventuelle modtagne høringssvar, og
dokumentation for, at den lokale udviklingsstrategi er godkendt af den lokale aktionsgruppes medlemmer i overensstemmelse med § 27, stk. 1-3.
Bolig- og Planstyrelsen nedsætter et indstillingsudvalg, som skal indstille ansøgninger modtaget efter § 28, stk. 1, til godkendelse eller afvisning hos Bolig- og Planstyrelsen, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen nedsætter indstillingsudvalget med et ulige antal medlemmer, og så udvalget repræsenterer følgende offentlige og private aktører:
Relevante regionale og kommunale myndigheder.
Relevante interesseorganisationer.
Landdistriktsaktører.
Fiskeriaktører.
Eksperter på landdistrikts- og fiskeriområdet.
Stk. 3. Bolig- og Planstyrelsen tilstræber en ligelig køns-, alders- og geografisk fordeling i indstillingsudvalget.
Stk. 4. En repræsentant for Bolig- og Planstyrelsen er forperson for indstillingsudvalget.
Stk. 5. Bolig- og Planstyrelsen udarbejder et kommissorium for indstillingsudvalgets opgaver.
Indstillingsudvalget indstiller de ansøgninger, jf. § 28, stk. 1, til godkendelse eller afvisning hos Bolig- og Planstyrelsen, som udvalget vurderer, kan bidrage effektivt til at nå målene om vækst og udvikling, jf. § 1, stk. 2, og § 32-33.
Indstillingsudvalgets skal i vurdering efter § 31 lægge vægt på følgende:
Udviklingsstrategiens kvalitet, herunder hvor fyldestgørende og grundigt strategien behandler emnerne i § 24, stk. 2-3.
Sammensætningen af bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe, herunder i hvor høj grad der er tilstræbt en ligelig køns-, alders- og geografisk fordeling i bestyrelsen.
Bestyrelsens kompetencer, ressourcer og færdigheder, herunder bestyrelsens evne og vilje til at indgå i tværgående samarbejdsrelationer.
Indstillingsudvalget kan kun indstille en ansøgning, jf. § 28, stk. 1, til godkendelse hos Bolig- og Planstyrelsen, hvis
udviklingsstrategien er udarbejdet af en lokal aktionsgruppe, som er godkendt af Bolig- og Planstyrelsen efter § 11, stk. 1,
bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe har foretaget en høring af relevante regionsråd og kommunalbestyrelser i overensstemmelse med § 25, stk. 1-3,
udviklingsstrategien er godkendt af den lokale aktionsgruppes medlemmer i overensstemmelse med § 27, stk. 1-3,
ansøgningen er modtaget hos Bolig- og Planstyrelsen inden udløb af fristen fastsat i henhold til § 28, stk. 2, jf. dog § 28, stk. 3, og
ansøgningen indeholder alle oplysninger og dokumenter oplistet i § 29, stk. 2, nr. 1-4.
Bolig- og Planstyrelsen træffer afgørelse om at godkende eller afvise ansøgninger, jf. § 28, stk. 1, på baggrund af indstillingsudvalgets indstilling efter § 31, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen træffer i forbindelse med en godkendelse efter stk. 1, afgørelse om
at godkende den lokale aktionsgruppes udviklingsstrategi, og
at godkende vedtægterne for den lokale aktionsgruppe.
Stk. 3. Bolig- og Planstyrelsen offentliggør de godkendte, tilskudsberettigede lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier på styrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Bolig- og Planstyrelsen kan fastsætte vilkår for afgørelse truffet efter stk. 1-2.
Den lokal aktionsgruppe er forpligtet til uden ugrundet ophold at give Bolig- og Planstyrelsen meddelelse om forhold, der kan
medføre tilbagebetaling af tilskud tildelt efter § 22, stk. 1, eller
bortfald af godkendelse som tilskudsberettiget lokal aktionsgruppe, jf. § 34.
Bolig- og Planstyrelsen træffer afgørelse om, at den lokale aktionsgruppe skal tilbagebetale tilskud, som er tildelt efter § 22, hvis
den lokale aktionsgruppe ikke ansøger om at blive godkendt som tilskudsberettiget lokal aktionsgruppe på den måde, som er angivet i § 29, stk. 1-2, eller ansøgningen modtages for sent hos Bolig- og Planstyrelsen, jf. 28, stk. 2,
bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe ikke har foretaget en høring af relevante regionsråd og kommunalbestyrelser i overensstemmelse med § 25, stk. 1-3,
udviklingsstrategien ikke er godkendt af den lokale aktionsgruppes medlemmer i overensstemmelse med § 27, stk. 1-3,
bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe, eller tredjemand, som handler på vegne af aktionsgruppen, har givet urigtige eller vildledende oplysninger,
tredjemand, som handler på vegne af aktionsgruppen, har fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskud efter § 22, stk. 1, eller godkendelse som tilskudsberettigede lokal aktionsgruppe, jf. § 34, eller
bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe ikke overholder sin underretningspligt, jf. § 35, nr. 1-2.
Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe skal opbevare alle bilag i fem og et halvt år, regnet fra den dato, hvor tilskuddet er udbetalt. Bestyrelsen skal herunder opbevare bilag vedrørende opstart af den lokale aktionsgruppe, udarbejdelse af den lokale udviklingsstrategi og bilag for anvendelse af tilskud tildelt efter § 22, stk. 1.
Bolig- og Planstyrelsen foretager kontrol med godkendte, tilskudsberettigede lokale aktionsupper, herunder kontrol med tilskud udbetalt efter § 22, stk. 1, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Bolig- og Planstyrelsen kan i fornødent omfang indhente oplysninger fra andre myndigheder til brug for kontrollen.
Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan efter aftale med Bolig- og Planstyrelsen varetage kontrollen.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. maj 2022.
/ Morten Boye Hansen
Bilag 1
1. Kriterier for udpegning af landdistrikter
Udpegningen af landdistrikter er sket på følgende måder:
De udpegede landdistrikter følger kommunegrænserne. Udpegningen er sket på baggrund af data fra Danmarks Statistik for de enkelte kommuner og data fra Bolig- og Planstyrelsen.
For at et landdistrikt kan udpeges, må det geografiske område (kommune) ikke have en by på over 45.000 indbyggere eller være en del af Hovedstadsområdet.
Desuden skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt:
45 pct. af borgerne i området (kommunen) bor i landdistrikter eller byer med færre end 3.000 indbyggere.
Den typiske borger (medianborgeren) bor mere end 30 minutter (køretid i bil) fra nærmeste større byområde1).
Mere end 30 pct. af borgerne i området (kommunen) bor i landdistrikter eller byer med færre end 3.000 indbyggere, og området har oplevet fremgang på mindre end 1,2 pct. i antallet af beskæftigede på arbejdspladser i perioden 2015-2019 end landsgennemsnittet.
Mere end 30 pct. af borgerne i området (kommunen) bor i landdistrikter eller byer med færre end 3.000 indbyggere, og disse landdistrikter eller byer har oplevet tilbagegang i befolkningstallet i perioden 2012-2021.
Udpegning af små øer
Øer organiseret i Sammenslutningen af Danske Småøer er udpeget som ét samlet geografisk område.
Bolig- og Planstyrelsen kan beslutte, at andre områder kan udpeges, hvis særlige lokale hensyn taler for det, jf. § 4, stk. 2.
2. Oversigt over de udpegede landdistrikter
Listen nedenfor angiver de geografiske områder, der er udpeget som landdistrikter, hvor der kan oprettes lokale aktionsgrupper. De udpegede områder følger kommunegrænserne, dog er visse små øer organiseret i Sammenslutningen af Danske Småøer udpeget som ét samlet område.
2.1 Udpegede landdistrikter, som følger kommunegrænserne (angivet med kommunernes navne)
Billund Assens Brønderslev Bornholm Fanø Favrskov Faxe Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Gribskov Haderslev Halsnæs Hedensted Hjørring Holbæk Holstebro Ikast-Brande | Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Langeland Lejre Lemvig Lolland Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odsherred Randers Rebild | Ringkøbing-Skjern Samsø Skive Svendborg Stevns Struer Slagelse Sorø Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Varde Vejen Vesthimmerland Vordingborg Viborg Ærø Aabenraa |
---|
2.2 Små øer udpeget som ét område
AArø Agersø Anholt Askø Avernakø Baagø Barsø Birkholm Bjørnø | Drejø Egholm Endelave Fejø Femø Fur Hjarnø Hjortø Lyø | Mandø Nekselø Omø Orø Sejerø Skarø Strynø Tunø Venø |
---|
Bilag 2
1. Kriterier for udpegning af fiskeriområder
Udpegningen af fiskeriområder er sket på følgende måder:
De udpegede fiskeriområder følger kommunegrænserne. Udpegningen er sket på baggrund af data fra Danmarks Statistik for de enkelte kommuner og data fra Bolig- og Planstyrelsen.
Det er en betingelse, at andelen af beskæftigede i den samlede fiskerisektor2) i det geografiske område (kommunen) udgør mindst 0,2 pct. af den samlede beskæftigelse i området i 2020.
Desuden skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt:
Andelen af beskæftigede i fiskeriet3) i området (kommunen) udgør mindst 0,2 pct. af områdets samlede beskæftigede i 2020.
En havn i området (kommunen) har en landingsværdi4) på mindst 20 mio. kr. i mindst ét af årene 2018, 2019 eller 2020.
Udpegning af små øer
Små øer organiseret i Sammenslutningen af Danske Småøer udpeges som ét samlet fiskeriområde.
Bolig- og Planstyrelsen kan beslutte, at andre områder kan udpeges, hvis særlige lokale hensyn taler for det, jf. § 5, stk. 2.
2. Oversigt over udpegede fiskeriområder
Listen nedenfor viser de geografiske områder, der er udpeget som fiskeriområder, hvor der kan oprettes lokale aktionsgrupper. De udpegede områder følger kommunegrænserne, dog er visse små øer organiseret i Sammenslutningen af Danske Småøer udpeget som ét samlet område.
2.1 Udpegede områder, som følger kommunegrænser, angivet med kommunernes navn
Bornholm Esbjerg Frederikshavn Gribskov Hjørring Jammerbugt | Kerteminde Langeland Lemvig Læsø Morsø Norddjurs | Ringkøbing-Skjern Struer Thisted Ærø |
---|
2.2 Små øer udpeget som ét område
AArø Agersø Anholt Askø Avernakø Baagø Barsø | Birkholm Bjørnø Drejø Egholm Endelave Fejø Femø | Fur Hjarnø Hjortø Lyø Mandø Nekselø Omø | Orø Sejerø Skarø Strynø Tunø Venø |
---|
Bilag 3
Vedtægter for (aktionsgruppens navn)
1. Navn, hjemsted og formål
Navn
§ 1. Foreningens navn er (aktionsgruppens navn).
Hjemsted
§ 2. Den lokale aktionsgruppes hjemsted er (Xxx Kommune(r)).
Formål
§ 3. Den lokale aktionsgruppes formål er:
At indgå i administrationen af offentlige tilskudsordninger i landdistrikter og hav- og fiskeriordninger (slet ordning, hvis den ikke er relevant).
At fremme den lokale udvikling i danske landdistrikter og fiskeriområder (slet ordning, hvis den ikke er relevant), herunder gennem samarbejde med frivillige aktører i lokalsamfundet, kommunale og regionale aktører og organisationer.
2. Medlemmer
Indmeldelse af medlemmer
§ 4. En person kan blive medlem af den lokale aktionsgruppe, hvis personen er fyldt 15 år, og enten
har fast bopæl i det geografiske område, som den lokale aktionsgruppe dækker, eller
repræsenterer en virksomhed, som har adresse i den lokale aktionsgruppes geografiske område, jf. dog 19, stk. 2.
Udmeldelse
§ 5. Medlemmer kan udmeldes ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe.
Eksklusion
§ 6. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe kan med øjeblikkeligt varsel ekskludere et medlem, der efter bestyrelsens opfattelse modarbejder foreningens formål eller med forsæt bringer den lokale aktionsgruppe i miskredit, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Eksklusion efter stk. 1 skal indgå i beretning på den førstkommende generalforsamling.
Stk. 3. Et medlem, som ekskluderes efter stk. 1, kan kræve, at beslutningen om eksklusion optages på dagsordenen til afstemning på den førstkommende generalforsamling.
Stk. 4. Eksklusion, som forelægges generalforsamlingen, jf. stk. 2, kan kun opretholdes, hvis eksklusionen godkendes af mindst 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen.
3. Ordinær generalforsamling
Ledelse
§ 7. Generalforsamlingen er den overordnede myndighed i alle anliggender for den lokale aktionsgruppe inden for de grænser, som er fastsat i lovgivningen og nærværende vedtægter.
Ordinær generalforsamling
§ 8 . Ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.
Stk. 2. Bestyrelsen indkalder til den ordinære generalforsamling med et varsel på mindst to uger og højst fire uger, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 3. Indkaldelsen skal offentliggøres over for en bredere kreds af borgere i det geografiske område, den lokale aktionsgruppe dækker, herunder fx i lokale aviser, på den lokale aktionsgruppes hjemmeside, via mail til medlemmerne eller ved opslag på sociale medier.
Stk. 4. Indkaldelsen skal indeholde
dagsorden for generalforsamlingen,
revideret, underskrevet årsregnskab,
forslag til drifts- og likviditetsbudget for det kommende regnskabsår, og
det væsentligste indhold af eventuelle indkomne forslag, jf. dog stk. 5 og § 37.
Stk. 5. Medlemmer af den lokale aktionsgruppe kan fremsætte forslag, som skal behandles på generalforsamlingen. Det er en betingelse for at generalforsamlingen kan behandle et indkommet forslag, at
forslaget er fremsat skriftligt, og
forpersonen for bestyrelsen har modtaget forslaget senest 8 dage før generalforsamlingen.
Dagsorden til generalforsamling
§ 9. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde:
Valg af dirigent.
Valg af referent.
Valg af stemmetællere.
Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf.
Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance.
Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt beslutning om godkendelse heraf.
Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og forperson.
Valg af revisor.
Eventuelt.
Afstemninger på generalforsamling
§ 10. På generalforsamlingen har alle fremmødte medlemmer af den lokale aktionsgruppe tale- og stemmeret, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Forslag, som behandles på generalforsamlingen afgøres ved simpelt flertal, jf. dog § 36 og §§ 39-40. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 3. Koordinator(er) for den lokale aktionsgruppe, den valgte registrerede revisor og personer, der er indbudt af bestyrelsen, kan deltage i og tage ordet på generalforsamlingen.
Stk. 4. Generalforsamlingen kan beslutte at nedsætte udvalg og arbejdsgrupper.
Valg af dirigent, stemmetæller og registreret revisor
§ 11. Generalforsamlingen vælger ved simpelt flertal mindst en stemmetæller, en registreret revisor og en dirigent, jf. stk. 2.
Stk. 2. Dirigenten leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling og stemmeafgivning.
Referat af generalforsamling
§ 12 . Bestyrelsen er ansvarlig for, at der skrives referat af generalforsamlingen.
Stk. 2. Referatet af generalforsamlingen underskrives af dirigenten og forpersonen for bestyrelsen.
Bestyrelsens sammensætning
§ 13 . Bestyrelsen består af mindst syv medlemmer. Antallet af medlemmer skal være ulige.
§ 14. Bestyrelsen sammensættes, så følgende socioøkonomiske gruppers interesser er varetaget, jf. dog stk. 2-3:
Lokale borgere.
Lokale virksomheder, erhvervsorganisationer og fagforeninger.
Lokale foreninger, herunder natur-, miljø-, kultur-, borger- og fritidsforeninger.
Offentlige myndigheder.
Stk. 2. De valgte repræsentanter for hver enkelt socioøkonomiske gruppe oplistet i stk. 1 må ikke alene udgøre et flertal i bestyrelsen.
Stk. 3. Der skal tilstræbes en ligelig køns-, alders- og geografisk fordeling i bestyrelsen.
Valg til bestyrelsen
§ 15. Generalforsamlingen vælger en forperson for bestyrelsen.
Stk. 2. Forpersonen vælges for to år ad gangen.
§ 16. Generalforsamlingen vælger ud over forpersonen de øvrige medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 2. De øvrige medlemmer af bestyrelsen vælges for et eller to år ad gangen, så det sikres, at halvdelen af bestyrelsen er på valg ved hver ordinær generalforsamling.
§ 17. Generalforsamlingen vælger for et år ad gangen højst to suppleanter til bestyrelsen.
§ 18. Hver kommunalbestyrelse eller regionsråd i det område, som den lokale aktionsgruppe dækker, kan på forhånd inden generalforsamlingen udpege et medlem af bestyrelsen.
Stk. 2. Ved forfald udpeger kommunalbestyrelsen og regionsrådet et nyt medlem til bestyrelsen.
Betingelser for at blive valgt til bestyrelsen
§ 19. Det er en betingelse for at blive valgt til bestyrelsen som forperson, øvrigt medlem eller suppleant, at den valgte person
er mindst 18 år,
er medlem af den lokale aktionsgruppe, jf. dog stk. 2, og
er til stede på generalforsamlingen eller har afgivet en skriftlig fuldmagt og tilkendegivet, at vedkommende ønsker at blive valgt til bestyrelsen.
Stk. 2. Det er ikke en betingelse, at medlemmer af bestyrelsen, som udpeges af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, er medlem af den lokale aktionsgruppe.
Medlemmer udtræder i valgperioden
§ 20. Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder i valgperioden, indtræder en suppleant, som er valgt i henhold til § 18, i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling.
Stk. 2. Hvis forpersonen udtræder af bestyrelsen eller fratræder sin post som forperson, fungerer næstforpersonen i dennes sted indtil næste ordinære generalforsamling.
§ 21. Hvis forpersonen eller et medlem udtræder af bestyrelsen, og det medfører, at antallet af medlemmer af bestyrelsen bliver mindre end syv, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling til nyvalg af bestyrelsen for perioden indtil næste ordinære generalforsamling.
§ 22. Bestyrelsen skal meddelede Bolig- og Planstyrelsen om ændringer i bestyrelsens sammensætning, senest fire uger efter ændringen er beslutet.
4. Ekstraordinær generalforsamling
§ 23 . Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter begæring fra
et flertal af de fremmødte medlemmer på en generalforsamling,
et flertal af medlemmerne af bestyrelsen, eller
1/3 af den lokale aktionsgruppes medlemmer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Begæring af ekstraordinær generalforsamling efter stk. 1, nr. 3, skal indgives skriftligt til bestyrelsen og indeholde en dagsorden.
§ 24 . Bestyrelsen indkalder til den ekstraordinære generalforsamling senest 14 dage efter begæringen efter § 23, stk. 1-3, jf. dog stk. 2-4 og § 25.
Stk. 2. Indkaldelsen skal offentliggøres over for en bredere kreds af borgere i det geografiske område, den lokale aktionsgruppe dækker, herunder fx i lokale aviser, den lokale aktionsgruppes hjemmeside, via mail til medlemmerne eller ved opslag på sociale medier.
Stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for den ekstraordinære generalforsamlingen og angive det væsentligste indhold af eventuelle indkomne forslag.
Stk. 4. Medlemmer af den lokale aktionsgruppe kan fremsætte forslag, som skal behandles på den ekstraordinære generalforsamlingen. Det er en betingelse for at generalforsamlingen kan behandle et indkommet forslag, at
forslaget er fremsat skriftligt, og
forpersonen for bestyrelsen har modtaget forslaget senest 8 dage før generalforsamlingen.
5. Digital generalforsamling
§ 25. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe kan beslutte at afholde en generalforsamling eller ekstraordinær generalforsamling digitalt, hvis fysisk fremmøde ikke er mulig, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Det er en betingelse for at afholde generalforsamlingen digitalt, at bestyrelsen med mindst 14 dages varsel har bekendtgjort, hvordan den digitale generalforsamlingen skal afholdes. Bekendtgørelsen skal ske over for en bredere kreds af borgere i det geografiske område, den lokale aktionsgruppe dækker, herunder i lokale aviser, på den lokale aktionsgruppes hjemmeside, via mail til medlemmerne eller ved opslag på sociale medier.
6. Bestyrelsens opgaver og møder
§ 26. Bestyrelsen har ansvaret for
at opfylde den lokale aktionsgruppes formål i henhold til § 3, nr. 1-2,
varetage den overordnede ledelse af den lokale aktionsgruppe, og
udfører generalforsamlingens beslutninger.
Forperson for bestyrelsen
§ 27. Forperson for bestyrelsen er bemyndiget til at træffe afgørelse i sager, som vedkommende vurderer er uopsættelige, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestyrelsen skal hurtigst muligt efterfølgende godkende eller afvise forpersonens afgørelse efter stk. 1.
Den daglige ledelse
§ 28. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe varetager den daglige ledelse af aktionsgruppen med administrativ bistand fra en eller flere koordinatorer, som bestyrelsen har indgået kontrakt med.
Konstituering af bestyrelsen
§ 29 . Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstforperson, kasserer og evt. en sekretær, hvis bestyrelsen udfører sekretariatsopgaver.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsens møder
§ 30. Møderne i bestyrelsen er lukkede, medmindre bestyrelsen træffer beslutning om andet.
Stk. 2. Bestyrelsen kan tildele et medlem af aktionsgruppen og koordinator(er) en observatørpost i bestyrelsen med hel eller delvis møde- og taleret, men uden stemmeret.
Stk. 3. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper til at varetage opgaver for og med reference til bestyrelsen.
Stk. 4. Ethvert medlem af den lokale aktionsgruppe kan stille forslag til bestyrelsen.
§ 31. Beslutningerne på bestyrelsens møder afgøres ved simpelt flertal.
§ 32. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der skrives referat af bestyrelsens møder.
Stk. 2. Bestyrelsen skal godkende referatet.
7. Økonomiske forhold
Tegningsret
§ 33. Den lokale aktionsgruppe tegnes af forpersonen for bestyrelsen og to andre bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. Bestyrelsen kan meddele den eller de koordinator(er), bestyrelsen har indgået kontrakt med, fuldmagt (prokura) til at foretage dispositioner på vegne af aktionsgruppen.
Den lokale aktionsgruppens økonomiske grundlag
§ 34. Den lokale aktionsgruppes økonomiske grundlag består af offentlige tilskud.
Regnskab
§ 35. Den lokale aktionsgruppes regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2. Den lokale aktionsgruppes reviderede årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabspraksis og underskrives af bestyrelsen for aktionsgruppen.
Stk. 3. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe udarbejder budgetter for det kommende regnskabsår. Budgetterne forelægges bestyrelsen og generalforsamlingen til godkendelse.
Revision
§ 36. Den registrerede revisor, som er valgt på generalforsamlingen, jf. § 11, stk. 1, reviderer foreningens årsregnskab.
8. Ændring af vedtægter
§ 37 . Den lokale aktionsgruppes vedtægter kan ændres på en generalforsamling, jf. dog stk. 2-3 og § 39.
Stk. 2. Ændring af vedtægter skal vedtages med mindst 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at en foreslået ændring kan vedtages, at ændringen
ikke strider mod regelgrundlaget for den lokale aktionsgruppe, og
ikke strider mod vilkårene for det offentlige tilskud, som aktionsgruppen modtager eller administrerer.
Stk. 4. Bestyrelsen skal efter godkendelse af vedtægtsændringer efter stk. 1, fremsende ændringen til godkendelse hos Bolig- Planstyrelsen.
§ 38. Bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe kan ændre vedtægterne uden, det er vedtaget på en generalforsamling, hvis vedtægterne skal ændres for at være i overensstemmelse med regelgrundlaget for foreningen eller regelgrundlaget for det offentlige tilskud, som foreningen modtager eller administrerer.
9. Ophør og opløsning
Ophør af den lokale aktionsgruppes rettigheder og pligter
§ 39. Beslutning om, at den lokale aktionsgruppe ikke længere skal udnytte en godkendelse til at indgå i administrationen af offentlige tilskud, skal godkendes på en generalforsamling.
Stk. 2. Godkendelse af beslutningen efter stk. 1 kræver 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen.
Stk. 3. Hvis en beslutning efter stk. 1 godkendes, skal bestyrelsen, eller en person udpeget på generalforsamlingen, uden unødigt ophold meddele beslutningen til Bolig- og Planstyrelsen.
Opløsning af foreningen for den lokale aktionsgruppe
§ 40. Beslutning om at opløse foreningen for den lokale aktionsgruppe skal vedtages på en generalforsamling, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Vedtagelse af opløsning, jf. stk. 1, kræver 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen.
Stk. 3. Hvis beslutningen vedtages, vælger generalforsamlingen to personer til at gennemføre alle nødvendige dispositioner for at opløse foreningen.
10. Datering
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den
dd/mm/åååå
I bestyrelsen:
(navne og underskrifter)
Officielle noter
I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne, og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 320, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 487, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, Kommissionens Gennemførelsesforordning (EF) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelses-bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1306/2013, for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse, EU-Tidende 2014, nr. L 227, side 69, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022, EU-Tidende 2020, nr. L 437, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik, EU-Tidende 2021, nr. L 231, side 159, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004, EU-Tidende 2021, nr. L 247, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013, EU-Tidende 2021, nr. L 435, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013, EU-Tidende 2021, nr. L 435, side 187. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
Byer med 45.000 indbyggere eller mere samt hovedstadsområdet.
Havfiskeri, ferskvandsfiskeri, havbrug, ferskvandsbrug, fiskeauktioner, samt forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr undtagen fiskemel (kilde: BPST og DST).
Havfiskeri og ferskvandsfiskeri (kilde: BPST og DST).
Værdien af danske og udenlandske fiskeres landinger i danske havne (kilde: Fiskeristyrelsen).