Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 765 af 23/06/2014

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2015 § 7

Ved opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i henhold til § 3, § 4 og § 9 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres aldersgrupper og kriterier på følgende måde:

  1. Antallet af indbyggere i de enkelte aldersgrupper, jf. bilag 1, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner fordelt efter alder pr. 1. januar i tilskudsåret som henholdsvis prognosefolketal og det faktiske folketal, jf. § 5. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.

  2. Den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, ganget med kommunens indbyggertal foretages på grundlag af en beregning foretaget i 2012 af Skov & Landskab, Københavns Universitet. Beregningerne af rejsetider bygger på Danmarks Statistiks opgørelse af natbefolkningen på 100x100 m kvadratnetceller. Befolkningstallene er påfølgende aggregeret til knudepunkter i det anvendte vejnet (VejnetDK). Den gennemsnitlige rejsetid for en borger i en kommune opgøres som borgerens rejsetid til de målt i tid 2.000 nærmeste medborgere i og uden for kommunen. Rejsetiderne opgøres ved at gange den gennemsnitlige rejsetid til et område med 2.000 medborgere med kommunens indbyggertal pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen af indbyggertal henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Rejsetiden er opgjort som kørsel i bil, hvor det antages, at hastigheden følger hastighedsbegrænsningerne. Ved færgeovergang anvendes en sejltid.

Stk. 2. En kommunes samlede aldersbestemte udgiftsbehov opgøres som summen af antal indbyggere i kommunen i de enkelte aldersgrupper ganget med det beregnede enhedsbeløb for hver aldersgruppe, jf. bilag 1.

Stk. 3. Enhedsbeløbene bestemmes ud fra de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for 2015, jf. § 28 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og den gennemsnitlige fordeling af de kommunale udgifter i de enkelte aldersgrupper divideret med det skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2015 i hver aldersgruppe, jf. stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Vægtningen af de enkelte aldersgrupper bestemmes ud fra de budgetterede nettodriftsudgifter for kommunerne for 2014 og følgende statistik for fordelingen af kommunale udgifter på alder med en vægtfordeling, der fremgår af bilag 2:

  1. Indbyggertallet i de enkelte aldersgrupper og udvalgte aldersgrupper pr. 1. januar 2014, der opgøres af Danmarks Statistik.

  2. Aldersfordelingen for børn og unge indskrevet i daginstitutioner, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, fritidshjem, klubber og andre socialpædagogiske tilbud samt for børn og unge i døgninstitutioner i 2013, der opgøres af Danmarks Statistik.

  3. Aldersfordelingen for beboere i ældreboliger og andre boliger for ældre, beboere på plejehjem og beskyttede boliger, for modtagere af leveret hjemmehjælp i 2013, samt for beboere i botilbud for voksne handicappede i 2012, der opgøres af Danmarks Statistik.

  4. Beregnet aldersfordeling for udgifter til ældreomsorg baseret på en undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg.

  5. Aldersfordelt aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet baseret på aktivitet i 2013, der opgøres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

  6. Aldersfordelt udgift til kontanthjælp og revalidering i året 2013 samt hjælp i særlige tilfælde i 2012, der opgøres af Danmarks Statistik.

  7. Aldersfordelt udgift til førtidspension i januar 2014, der opgøres af Danmarks Statistik.

  8. Aldersfordelt udgift til sygedagpenge i 2013, der offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på Jobindsats.

  9. Aldersfordelingen for antal fuldtidsaktiverede i vejledning og opkvalificering i 2013, der offentliggøres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på Jobindsats.

Detaljer

Relateret indhold