I medfør af § 11, stk. 4 og § 61, stk. 2, i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023, som ændret ved lov nr. 695 af 20. juni 2025, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen:
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Boardwalk: En let hævet gangsti, der ofte er over fugtigt terræn.
Bynær skov: Skov med en skovgrænse i op til 1 km afstand fra bygrænse med mere end 1.000 indbyggere. Ved byer med over 25.000 indbyggere er skoven bynær i op til 2 km fra bygrænsen. Afstanden måles langs naturlige færdselsårer som veje og stiforbindelser.
Ejendom: Som defineret i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v.
Mørke jordfarver: Sort, mørkebrun, mørkegrøn og svenskrød eller andre tilsvarende farver, der matcher jordens sædvanlige nuancer.
Teesteder: Et tee-sted er det område, som spillere starter med at kaste fra, når de spiller de enkelte huller på discgolfbanen.
Følgende bygninger, anlæg og terrænændringer til det offentlige friluftsliv kan opføres på et fredskovspligtigt areal i medfør af skovlovens § 11, stk. 2, nr. 2, hvis kravene i bilag 1 overholdes, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har godkendt beliggenheden, jf. § 8:
Redskabsskur til opbevaring af grej til friluftsaktiviteter.
Udsigtstårn og -platform.
Bålhytte.
Madpakkehus.
Muldtoilet.
Shelter.
Boardwalk.
Parkeringspladser.
Spejderhytte, skovbørnehave og lignende byggeri.
Anlæg til discgolf.
Anlæg til mountainbikespor.
Stk. 2. Et anlæg til mountainbikespor, jf. stk. 1, nr. 11, kan udgøre en af følgende typer af anlæg:
Hop.
Trin.
Opbyggede sving.
Én træstamme til balancetræning.
Tre natursten i træk til balancetræning.
Jordpukler.
Stk. 3. Bygninger og anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-8, 10 og 11 skal være offentligt tilgængeligt for den almindelige skovgæst og må ikke have nogen udvendig belysning.
På en ejendom må der opføres én bygning eller anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, hvis ejendommen har mindst 5 ha sammenhængende fredskovspligtigt areal. På en ejendom må der opføres to bygninger eller anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, hvis ejendommen har mindst 10 ha sammenhængende fredskovspligtigt areal eller er i bynær skov på mindst 5 ha. På en ejendom må der opføres op til fire bygninger eller anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7, hvis ejendommen har mindst 50 ha fredskovspligtigt areal.
Stk. 2. På en ejendom må der opføres parkeringspladser, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, hvis ejendommen har mindst 5 ha sammenhængende fredskovspligtigt areal.
Stk. 3. På en ejendom må der opføres én spejderhytte, skovbørnehave og lignende byggeri, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, hvis ejendommen har mindst 20 ha sammenhængende fredskovspligtigt areal. Der må opføres to bygninger omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9, hvis ejendommen har mindst 500 ha fredskovspligtigt areal, og bygningerne hver for sig opføres på et sammenhængende fredskovspligtigt areal på mindst 20 ha.
Stk. 4. På en ejendom må der opføres anlæg til disc golf, jf. § 2, stk. 1, nr. 10, hvis ejendommen har mindst 5 ha sammenhængende fredskovspligtigt areal. For anlæg til disc golf omfattet af § 2, stk. 1, nr. 10, må der kun være spor, baner eller anlæg i maksimalt 30 % af den skovbevoksede del.
Stk. 5. På en ejendom må der opføres samlet ni anlæg til mountainbikespor inden for typerne, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, hvis ejendommen har mindst 5 ha sammenhængende fredskovspligtigt areal, dog kun ét anlæg efter § 2, stk. 2, nr. 6. For anlæg til mountainbikespor, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, må der kun være spor, baner eller anlæg i maksimalt 30 % af den skovbevoksede del.
Hvis et sammenhængende fredskovspligtigt areal er beliggende på to eller flere ejendomme, kan der på den enkelte ejendom opføres én spejderhytte, skovbørnehave eller lignende byggeri, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, hvis ejendommenes del af parcelskoven er på mindst 100 ha, og to bygninger, hvis delen er på mindst 500 ha.
Hvis anvendelsen af et anlæg eller en bygning omfattet af § 2, stk. 1, ophører eller ændres, skal anlægget eller bygningen fjernes, og arealet skal reetableres til skov eller natur i overensstemmelse med skovlovens §§ 8-10.
Følgende bygninger, anlæg og terrænændringer til den offentlige forsyning kan opføres på et fredskovspligtigt areal i medfør af skovlovens § 11, stk. 2, nr. 3, hvis kravene i bilag 2 overholdes, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har godkendt beliggenheden, jf. § 8:
Underboring.
Nedgravning, hvis der sker en udvidelse af eksisterende ledninger.
Udvidelse af eksisterende vejanlæg i henhold til en anlægslov.
Drikkevandsindvinding.
Hvis anvendelsen af et anlæg eller en bygning omfattet af § 6 ophører eller ændres, skal anlægget eller bygningen fjernes, og arealet skal reetableres til skov eller natur i overensstemmelse med skovlovens §§ 8-10.
En bygning, anlæg eller terrænændring, jf. §§ 2 og 6, må først opføres i henhold til skovloven, når beliggenheden er godkendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvor styrelsen forholder sig til de internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter efter habitatbekendtgørelsens § 6.
Stk. 2. En ansøgning om godkendelse af beliggenhed, jf. stk. 1, skal indgives til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Stk. 3. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 864 af 27. juni 2016 om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov ophæves.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om godkendelse af spejderhytter og skovbørnehaver eller ansøgninger efter skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1, der er indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 864 af 27. juni 2016 om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov anvendelse og lov om skove nr. 690 af 26. maj 2023.
/ Katrine Nissen
Bilag 1
I dette afsnit er oplistet de generelle og specielle krav, der gælder for de bygninger, anlæg og terrænændringer til det offentlige friluftsliv, jf. § 2, som opføres efter skovlovens § 11, stk. 2, nr. 2.
1.1. Generelle krav til bygninger omfattet af § 2, nr. 1-5
Bygningen skal være opført i træ.
Bygningens tag skal være beklædt med tagpap eller naturmaterialer.
Hvis bygningen males, må der kun anvendes mørke jordfarver.
I bygningen må der ikke etableres vand, varme, kloakering, elektricitet, køkken eller pejs.
Ingen del af bygningen må kunne aflåses.
1.2. Specielle krav til bygninger, anlæg og terrænændringer omfattet af § 2
a) Bygningen må være maksimalt 5 m2.
b) Bygningen må være maksimalt 2,5 meter høj.
a) Bygningen må maksimalt være 4 meter høj og have en grundflade i jordniveau på maksimalt 3 x 3 meter.
b) Bygningen må udstyres med trappe eller stige.
c) Bygningen skal have åbne sider.
a) Bygningen må være på maksimalt 50 m2 og maksimalt 3,5 meter høj.
b) Bygningen skal have mindst én åben side.
c) Underlag må kun være i naturmaterialer, f.eks. grus.
a) Bygningen skal have en grundflade på maksimalt 4 m2 og være maksimalt 3 meter højt.
a) Der må maksimalt opføres tre 6-personers sheltere.
b) Der må maksimalt være 10 meter mellem hvert shelter.
c) Hvert shelter må maksimalt være på 12 m2 og må ikke være højere end 2 meter.
d) Hvert shelter skal være åbent i den ene side, som ikke skal kunne lukkes.
a) Anlægget skal opføres i træ.
b) Der må være hønsenet banket på.
c) Hvis boardwalken males, må der kun anvendes mørke jordfarver.
d) Anlægget må maksimalt være 2,5 meter bred, 0,5 meter over terræn og 15 meter lang.
e) Anlægget skal være uden rækværk.
a) Anlæg må have plads til maksimalt 10 biler.
b) Ved belægning på parkeringspladsen må der kun anvendes grus.
a) Bygningen må maksimalt være 80 m2. Der må desuden være en ikke overdækket træterrasse på højst 20 pct. af bygningens grundareal.
b) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag må være højere end 3,5 meter over gulvplan.
c) Bygningen skal opføres i træ.
d) Taget skal beklædes med pap eller naturmaterialer.
e) Hvis bygningen males, må der kun anvendes mørke jordfarver.
f) Bygningen må indrettes med toilet uden kloakering, bad, vand, varme, elektricitet, køkken og pejs.
a) Anlægget til discgolf må maksimalt etableres med 9 kurve.
b) Kurvene må ikke være større end 1 meter i diameter og maksimalt 2 meter høje.
c) Kurvene skal etableres i naturmaterialer eller stål. Dog må en mindre del af kurvene farves med klare farver (f.eks. gul).
d) Maksimalt 18 teesteder må markeres med enkelte sten eller mindre træpæle.
e) Der kan opsættes op til 2 tee-skilte pr. bane samt vejviserskilte, hvoraf ét af tee-skiltene skal opsættes ved starten af hver bane, der skal markere hver enkelt banes start og banens forløb af hensyn til skovens øvrige publikum.
f) Tee- og vejviserskilte skal opsættes på træpæle.
g) Hvis skiltene males, må de kun males i mørke jordfarver.
h) Skiltenes højde må ikke overstige 1 meter og skal være af beskeden størrelse.
a) Anlæg til mountainbikespor skal være i naturmaterialer (f.eks. jord, sten eller træ)
b) Anlæg må maksimalt være 0,5 meter høje.
c) Banen må maksimalt være 1 meter bred og op til 2 meter bred ved evt. hop, opbyggede sving m.v.
d) Der må ikke ske terrænændringer, hvor terrænet ændres til over 0,5 meter eller under 0,5 meter i forhold til terræn.
a) Hop. Maksimalt 3 hop i træk.
b) Trin. Maksimalt 3 trin i træk.
c) Opbyggede sving. Maksimalt 3 opbyggede sving i træk. Disse skal være i terrænet.
d) 1 træstamme eller 3 natursten i træk til balancetræning.
e) Jordpukler. Maksimalt 6 jordpukler i træk, der gør, at man kan pumpe fart i cyklen i stedet for at træde i pedalerne.
Bilag 2
I dette afsnit fremgår de specielle krav, der gælder for bygninger, anlæg og terrænændringer for den offentlige forsyning, jf. § 6, som opføres efter skovlovens § 11, stk. 2, nr. 3.
a) En underboring skal have en minimumsdybde på 1,5 m.
b) Der må ikke være deklarationsbælte med restriktioner for plantning af skovtræer inden for fredskov, og der må kun være mindre arbejdsarealer ved boregruber og boring.
a) Hvis der er tale om elledninger, skal de være på under 100 kV.
b) Der må ikke ske væsentlig påvirkning af eksisterende bevoksning ved evt. arbejdsareal.
a) Synlige anlæg må maksimalt være på 5 m2 og med en højde på 2,5 meter.
b) Synlige anlæg skal holdes i mørke jordfarver eller i grøn.
c) Hvis råvand, der oppumpes i forbindelse prøvepumpningen, ønskes udledt på fredskovspligtigt areal, skal der anvendes siveslanger.
d) Indvinding af grundvand må ikke medføre en sænkning af det terrænnære grundvand, der kan indebære en risiko for skade på bevoksning eller væsentlige naturbeskyttelsesinteresser.