I medfør af § 13, § 14, stk. 2, § 15, § 16, stk. 2, § 19, § 24, stk. 6, og § 25, stk. 6, i lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 20. juli 2010, § 3, stk. 1, nr. 6, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, fastsættes:
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for offshoredykkeroperationer på dansk territorium og dansk kontinentalsokkel og fra danske skibe.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for personer under Forsvaret, der udfører dykkerarbejde i tjenesten.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse medfører ingen begrænsning i anvendelsen af de regler i medfør af lovgivningen vedrørende sikkerhed til søs, der i forbindelse med dykning fra skib finder anvendelse i forbindelse med offshoredykning.
Følgende definitioner finder anvendelse i denne bekendtgørelse, for så vidt andet ikke er fastsat særskilt:
Anlæg: Ved anlæg forstås offshoreanlæg som defineret i den til enhver tid gældende lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedsloven) samt øvrige enheder, der befinder sig inden for de omgivende sikkerheds-, beskyttelses- og arbejdszoner.
Anerkendt klassifikationsselskab: Klassifikationsselskab anerkendt af Søfartsstyrelsen, jf. teknisk forskrift om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe.
Ejer: Ejer af det anlæg, der dykkes på.
Havvindmølleparker: En eller flere havvindmøller placeret til søs uden for havnes søområder samt tilhørende transformerstationer og kabelforbindelser, inkl. kabelforbindelse til land m.v. Andre anlæg til produktion af vedvarende energi til søs, som f.eks. bølgeenergianlæg og lignende, betragtes i denne bekendtgørelse også som havvindmølleparker.
Koden: Den til enhver tid gældende IMO Code of Safety for Diving Systems.
Offshoredykkeroperation: Ved offshoredykkeroperationer forstås dykkerarbejde
a) ved anlæg, jf. nr. 1, i denne paragraf,
b) ved rørledninger uden for havnes søområder, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter,
c) på dybder over 50 meter,
d) fra dynamisk positionerede skibe,
e) ved havvindmølleparker,
f) hvor en risikoanalyse viser, at det er nødvendigt at stille tilsvarende skærpede krav, eller
g) hvor det af hensyn til dykkeropgavens art, omfang og de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold er nødvendigt at stille tilsvarende, skærpede krav.
Operatør: I forbindelse med dykkerarbejde, jf. denne paragrafs nr. 6, litra a og b, er operatøren den, der på ejers vegne er ansvarlig for opbygning, drift og/eller vedligehold af det anlæg, der dykkes på. I forbindelse med dykkerarbejder, jf. denne paragrafs nr. 6, litra c-g, er operatøren den, dykkerarbejdet udføres for.
Undervandsentreprenør: Firma eller selvstændig, der på ejers/operatørs vegne udfører undervandsarbejde.
Værnemiddeldirektivet: Forkortelse for Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler med senere ændringer, jf. Rådets direktiver nr. 93/95 af 29. oktober 1993 og 93/68 af 22. juli 1993, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 96/58 af 3. september 1996.
Dykkerarbejdet skal af undervandsentreprenøren i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med gældende danske bestemmelser, og/eller internationale bestemmelser accepteret af Søfartsstyrelsen. Der må ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerheden og sundheden ved arbejdets udførelse. Dykkerarbejdet skal tilrettelægges og udføres under størst mulig hensyntagen til, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kortere eller længere sigt ikke forringer arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed.
Stk. 2. Undervandsentreprenøren skal forud for operationens igangsættelse sikre, at de § 3, stk. 3-9, og § 5 omhandlede forhold omkring en dykkeroperation er betryggende tilrettelagt og i overensstemmelse med gældende danske bestemmelser, og/eller internationale bestemmelser accepteret af Søfartsstyrelsen.
Stk. 3. Undervandsentreprenøren skal sikre, at alt personel, der er involveret i dykkeropgaven, altid er informeret om procedurer og andet, der er nødvendigt for at udføre den pålagte opgave under størst mulig hensyntagen til helbreds-, sundheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal undervandsentreprenøren udarbejde en risikovurdering, inden arbejdet påbegyndes.
Stk. 4. Undervandsentreprenøren skal sikre, at der er etableret et sikkerhedsberedskab.
Stk. 5. Undervandsentreprenøren skal dokumentere alle faser i en dykkeroperation. Dette omfatter monitorering og registrering af bl.a. trykændringer og sammensætningen af åndemiddel i vand og kammer. Omfanget af monitorering og registrering fastsættes af Søfartsstyrelsen.
Stk. 6. Undervandsentreprenøren skal sikre, at sammensætning, uddannelse og kompetence af personel involveret i dykkeropgaven står i forhold til dykkeroperationens art og omfang.
Stk. 7. Undervandsentreprenøren skal sikre sig, at dykkerpersonellet har gennemgået foreskrevne lægeundersøgelser, kurser m.v. med tilfredsstillende resultat.
Stk. 8. Undervandsentreprenøren skal sikre, at omfanget og kvaliteten af materiellet på ethvert dykkested er tilstrækkeligt til at løse den planlagte opgave sikkert og forsvarligt.
Stk. 9. Undervandsentreprenøren skal sikre, at materiellet, herunder den nødvendige energiforsyning, er dubleret således, at et funktionssvigt ikke forhindrer en forsvarlig og sikker afslutning af opgaven. Herudover skal der forefindes den nødvendige mængde reservedele for almindelig vedligeholdelse.
Operatøren skal påse og føre tilsyn med, at dykkerarbejdet af undervandsentreprenøren i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med gældende danske bestemmelser, og/eller internationale bestemmelser accepteret af Søfartsstyrelsen, herunder også at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerheden og sundheden ved arbejdets udførelse. Operatøren skal endvidere påse og føre tilsyn med, at dykkerarbejdet af undervandsentreprenøren tilrettelægges og udføres under størst mulig hensyntagen til, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kortere eller længere sigt ikke forringer arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed, jf. § 3, stk. 1.
Stk. 2. Operatøren skal påse og føre tilsyn med, at alt personel, der er involveret i dykkeropgaven, altid er informeret om procedurer og andet, der er nødvendigt for at udføre den pålagte opgave under størst mulig hensyntagen til helbreds-, sundheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal operatøren påse, at undervandsentreprenøren udarbejder en risikovurdering, inden arbejdet påbegyndes, jf. § 3, stk. 3.
Stk. 3. Operatøren er ansvarlig for, at der er etableret et sikkerhedsberedskab, jf. § 3, stk. 4.
Stk. 4. Operatøren skal påse og føre tilsyn med, at undervandsentreprenøren dokumenterer alle faser i en dykkeroperation, jf. § 3, stk. 5.
Stk. 5. Operatøren skal påse og føre tilsyn med, at undervandsentreprenøren sikrer, at sammensætning, uddannelse og kompetence af personel involveret i dykkeropgaven står i forhold til dykkeroperationens art og omfang, jf. § 3, stk. 6.
Stk. 6. Operatøren skal påse og føre tilsyn med, at undervandsentreprenøren sikrer, at dykkerpersonellet har gennemgået de nødvendige lægeundersøgelser og førstehjælpskurser m.v. med tilfredsstillende resultat, jf. § 3, stk. 7.
Dykkersystemer skal være opbygget, indrettet og placeret således, at dykkerne og hjælpepersonellet kan evakueres sikkert i tilfælde af ulykke, brand, forlis m.v.
Stk. 2. Ethvert mætningsdykkersystem skal opfylde bestemmelserne i koden og være forsynet med certifikat udstedt af flaglandet, jf. kravene i koden. Det skal påvises, at evakueringssystemet fungerer til Søfartsstyrelsens tilfredshed.
Stk. 3. Ethvert dykkersystem skal opfylde et anerkendt klassifikationsselskabs regler.
For alt dykkerpersonel, herunder personel der deltager i dykkeroperationen, som ikke er under tryk, skal arbejdet tilrettelægges, så det sikres, at der under hensyntagen til arbejdsperiodens varighed gives den ansatte rimelige muligheder for hvile- og friperioder, der er afpasset efter arbejdspladsens og mandskabets særlige forhold med henblik på, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 2. I forbindelse med dykkerarbejde fra et skib gælder bestemmelserne om hvile- og arbejdstid i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Stk. 3. I forbindelse med dykkerarbejde fra et offshoreanlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven gælder bestemmelserne for hvile- og arbejdstid fastsat i offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør heraf.
Stk. 4. I forbindelse med dykning fra andre installationer, der ikke er omfattet af offshoresikkerhedsloven, gælder arbejdstilsynets regler om hvile- og arbejdstid.
Undervandsentreprenøren skal etablere et kvalitetssikringssystem, der sikrer, at mætningsperioden for den enkelte dykker tilrettelægges under hensyntagen til de arbejdsmiljømæssige forhold, herunder den planlagte mætningsdybde, dykkerteknikken, dykkersystemets beskaffenhed og arbejdsopgavens art.
Stk. 2. Mætningsperioden må maksimalt være 28 døgn, inkl. kompression og dekompression. Perioden mellem 2 mætningsperioder skal normalt være mindst lige så lang som den seneste mætningsperiode.
Stk. 3. Operatøren skal påse og føre tilsyn med, at undervandsoperatøren har etableret et kvalitetssikringssystem, der sikrer, at mætningsperioden for den enkelte dykker tilrettelægges under hensyntagen til de arbejdsmiljømæssige forhold, herunder den planlagte mætningsdybde, dykkerteknikken, dykkersystemets beskaffenhed og arbejdsopgavens art.
Arbejdsulykker eller forgiftningstilfælde, som må antages at medføre uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes til Søfartsstyrelsen. Det skal i videst muligt omfang sikres, at Søfartsstyrelsen kan få adgang til de involverede personer, det involverede materiel og eventuelle vidner samt i videst mulige omfang sikre det involverede materiel med henblik på en nærmere undersøgelse.
Stk. 2. Det påhviler såvel operatør, undervandsentreprenør, skibets reder og fører som enhver, der handler på vegne af disse, at yde Søfartsstyrelsen den nødvendige bistand ved dens undersøgelser og give enhver oplysning i forbindelse hermed.
Stk. 3. Af hensyn til vurderingen af, om de anvendte procedurer i forbindelse med en dykkeroperation eventuelt skal ændres, skal operatøren skriftligt til Søfartsstyrelsen indberette hændelser, der indebærer en væsentlig fare for, at de kunne have forvoldt alvorlig skade på person, miljø, materiel eller udstyr (tæt-på-hændelser).
Stk. 4. Såfremt en person behandles i tryktank, skal operatøren indberette dette skriftligt til Søfartsstyrelsen.
Fastinstallerede offshoredykkersystemer skal være synet og godkendt af Søfartsstyrelsen. På baggrund af denne godkendelse udsteder Søfartsstyrelsen en attest med tilladelse til at operere på dansk territorium og dansk kontinentalsokkel. Tilladelsen udstedes normalt med en gyldighed på 1 år. Personlige værnemidler skal være CE-mærket i henhold til national lovgivning i et EU-medlemsland eller et land, som er omfattet af EØS-aftalen, og som gennemfører værnemiddeldirektivet.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan på basis af en konkret vurdering helt eller delvist acceptere et syn, der er udført af et anerkendt klassifikationsselskab eller anerkendt firma.
Stk. 3. Ikke-fastinstallerede offshoredykkersystemer og sammensætningen af disse skal være synet og godkendt af Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen udsteder en tilladelse til at operere på dansk territorium og dansk kontinentalsokkel. Tilladelsen udstedes for den enkelte dykkeroperation.
Inden en offshoredykkeroperation påbegyndes, skal operatøren indhente Søfartsstyrelsens tilladelse dertil.
Stk. 2. Operatøren skal i god tid fremsende en projektplan med de nødvendige oplysninger om opgavens art, omfang, procedure, materiel, organisation m.v. til Søfartsstyrelsen. Af denne skal det bl.a. klart fremgå, hvem der er ejer, operatør og undervandsentreprenør, samt hvordan det personel, som er involveret i dykkerarbejdets sikre udførelse, herunder alle kategorier af hjælpepersonel, er organiseret.
Stk. 3. Operatøren skal efter besigtigelse og vurdering af egnethed fremsende bekræftelse på, at dykkersystemet, personel, procedurer og eventuelt fartøj opfylder gældende, danske bestemmelser.
Stk. 4. Dykkertilladelsens gyldighedsperiode fastsættes af Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsens udgifter i forbindelse med godkendelse og syn afholdes af den der bestiller synet og omfatter betaling af direkte udgifter til løn samt rejse- og opholdsudgifter.
Et skib, en semisubmersible, pram m.v., der anvendes som udgangspunkt for offshoredykkeroperatoner, skal være i besiddelse af gyldige nationale og internationale certifikater. Faste installationer, der anvendes som udgangspunkt for offshoredykkeroperationer, skal have tilsvarende godkendelser.
Søfartsstyrelsen varetager administrationen af denne bekendtgørelse og fører tilsyn med dens overholdelse
Stk. 2. Søfartsstyrelsens medarbejdere har, hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med deres hverv, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at gå om bord i ethvert skib og anlæg og adgang til ethvert dykkersystem, der er omfattet af bekendtgørelsen, for at udføre deres opgaver.
Stk. 3. Det påhviler såvel operatøren, undervandsoperatøren, skibets reder og fører som enhver, der handler på disses vegne, at yde Søfartsstyrelsen den nødvendige bistand ved dens undersøgelser og give enhver oplysning i forbindelse dermed.
Søfartsstyrelsen kan undtage fra bestemmelserne i §§ 3-10 og 12, når særlige arbejdsformer tilsiger det, herunder anvendelse af alternative standarder, anvendelse af særlige dykkerudrustninger eller dykkersystemer samt andre særlige forhold, der af Søfartsstyrelsen skønnes at tilgodese en mindst lige så sikker udførelse af dykkerarbejdet.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EU-medlemslande samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, som giver passende, tilfredsstillende og uafhængige garantier af teknisk og fagmæssig art.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen accepterer udstyr, der er produceret af andre lande i henhold til EU-regler om sikkerhedsforhold i forbindelse med dykkerarbejde som defineret i § 2, nr. 6.
Overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 3-8, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1-3, § 12 eller § 13, stk. 3, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 685 af 123. juli 2000 om offshoredykkeroperationer og offshoredykkermateriel.
Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland
Stk. 4. Attester udstedt i medfør af nævnte bekendtgørelser bevarer gyldigheden indtil den udløbsdato, som er anført på attesten.
/ Palle Kristensen
Officielle noter
