I medfør af § 56, stk. 2, i ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023, fastsættes:
I bekendtgørelsen fastsættes bestemmelser om oplysninger, som offentlige myndigheder og institutioner skal meddele Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet, jf. ejendomsvurderingslovens § 56, stk. 1.
Indberetning efter denne bekendtgørelse skal indeholde oplysninger om forholdene ved udgangen af den 1. januar i vurderingsåret, jf. dog § 21, stk. 3-6.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet samt statslige myndigheder og andre offentlige institutioner skal indberette oplysninger om offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v., der udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om den enkelte ejendoms Bestemt Fast Ejendom-nummer (BFE-nummer).
Stk. 3. Omfatter den erhvervsmæssige udnyttelse alene en del af en ejendom, skal der desuden for denne del oplyses om:
Matrikelnummer og ejerlavskode.
Størrelsen af grundarealet for den del, som udnyttes erhvervsmæssigt.
Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om, hvilke ejendomme der helt eller delvist er fritaget for grundskyld i medfør af § 7 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 5.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:
Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
Hvilket litra i § 7, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller nummer i ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, som fritagelsen er omfattet af.
Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.
Stk. 3. Omfatter fritagelsen for grundskyld alene en del af en ejendom, skal der desuden meddeles de oplysninger, der er nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan identificere den fritagne del af ejendommen.
Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om ejendomme, for hvilke der er meddelt hel eller delvis fritagelse for grundskyld på en grund ramt af kystnedbrydning i medfør af § 7 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 6.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:
Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.
Stk. 3. Omfatter fritagelsen for grundskyld alene en del af en ejendom, skal der desuden for denne del oplyses om:
Matrikelnummer og ejerlavskode.
Størrelsen af grundarealet for den fritagne del.
Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om ejendomme, for hvilke der er meddelt hel eller delvis fritagelse for grundskyld i medfør af § 8 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 7.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:
Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
Hvilket litra i § 8, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller nummer i ejendomsskattelovens § 7, stk. 1, som fritagelsen er omfattet af.
Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.
Stk. 3. Omfatter fritagelsen for grundskyld alene en del af en ejendom, skal der desuden for denne del oplyses om
matrikelnummer og ejerlavskode, eller
størrelsen af grundarealet for den fritagne del.
Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om ejendomme, for hvilke der er meddelt hel eller delvis fritagelse for grundskyld i medfør af § 9 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 8.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:
Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
Fra hvilken vurderingstermin fritagelsen skal gælde.
Stk. 3. Omfatter fritagelsen for grundskyld alene en del af en ejendom, skal der desuden for denne del oplyses om:
Matrikelnummer og ejerlavskode.
Størrelsen af grundarealet for den fritagne del.
Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysning om datoen for den kommunale vejmyndigheds godkendelse af et vejprojekt, som sker som led i en byggemodning. Indberetningen skal omfatte de ejendomme, som er omfattet af det godkendte vejprojekt, og for hvilke der påtænkes foretaget byggemodning i form af etablering af veje, kloak- og vandledninger og forsyningsledninger til el.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:
Datoen for vejmyndighedens godkendelse af vejprojekter, der er givet i det andet kalenderår forud for vurderingsåret.
Matrikelnummer, ejerlavskode og BFE-nummer, som var gældende for den eller de omfattede ejendomme på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af vejprojektet.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig med indberetning efter § 4 indberette oplysninger om ejendomme, for hvilke der skal opkræves dækningsafgift i medfør af § 23 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 11.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:
Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
Hvilket litra i § 7, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller nummer i ejendomsskattelovens § 5, stk. 1, som fritagelsen er omfattet af.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig med indberetning efter § 9 indberette oplysninger om, hvilke ejendomme der helt eller delvist er fritaget for dækningsafgift i medfør af § 23, stk. 2, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 11, stk. 3.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om den enkelte ejendoms BFE-nummer.
Stk. 3. Omfatter fritagelsen for dækningsafgift alene en del af en ejendom, skal der desuden for denne del oplyses om:
Matrikelnummer og ejerlavskode.
Størrelsen af grundarealet for den fritagne del.
Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om ejendomme, for hvilke der helt eller delvist skal opkræves dækningsafgift i medfør af § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 12.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:
Den enkelte ejendoms BFE-nummer.
Fra hvilken vurderingstermin dækningsafgiften skal gælde.
Stk. 3. Omfatter dækningsafgiftspligten alene en del af en ejendom, skal der desuden for denne del oplyses om:
Bygningsnummer som registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
Størrelse af bygningsarealer registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR) for den dækningsafgiftspligtige del af ejendommen.
Udbetaling Danmark skal indberette oplysninger om jordrentepligtige ejendomme.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om den enkelte ejendoms BFE-nummer. Desuden skal indberetningen på BFE-niveau indeholde oplysninger om:
Ejendommens samlede areal.
Det eller de jordstykker, som er omfattet af jordrentepligt, ved angivelse af matrikelnummer og ejerlavskode.
Størrelsen af det areal, som er omfattet af jordrentepligt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indberette oplysninger om ejendomme, hvor ejeren har fået tilkendt erstatning for skader fra Naturskaderådet på baggrund af hændelser, der er sket i året forud for vurderingsåret.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 skal for den enkelte ejendom indeholde oplysninger om:
BFE-nummer.
Vejnavn, husnummer og postnummer.
Hændelsesdato.
Størrelsen af det eller de beløb, der er udbetalt for skade på bygning, og størrelsen af det eller de beløb, der er hensat af den tilkendte erstatning for skade på bygningen.
Indberetning af oplysninger skal foretages hvert år senest den 15. januar i vurderingsåret, jf. dog stk. 2-4 og § 21, stk. 3-6.
Stk. 2. I det omfang en ejendom i løbet af vurderingsåret fritages for grundskyld efter § 7 i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, eller ejendomsskattelovens § 5, jf. denne bekendtgørelses § 4, eller hvis fritagelsen ophæves, skal indberetning ske inden 10 dage efter, at fritagelsen eller ophævelsen er sket.
Stk. 3. I det omfang, der på baggrund af hændelser, der er sket i året forud for vurderingsåret, er tilkendt erstatning fra Naturskaderådet, jf. § 13, fra og med den 2. januar i vurderingsåret, skal indberetning ske inden 10 dage efter, at erstatningen er tilkendt.
Stk. 4. Hvis den indberetningspligtige konstaterer fejl i de indberettede oplysninger, skal den indberetningspligtige berigtige oplysningen inden 10 dage efter, at fejlen er konstateret. Berigtigelsen skal indberettes via den løsning, der benyttes til indberetning af oplysninger, jf. §§ 15-20.
Regionsrådet samt offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner skal indberette oplysninger om offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v., der udnyttes erhvervsmæssigt, jf. § 3, i en sikker mail vedhæftet et regneark på følgende mailadresse: Offentligvej@vurdst.dk.
Kommunalbestyrelsens oplysninger om offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v., der udlejes til erhvervsmæssige formål, jf. § 3, skal indberette oplysninger om offentligt ejede gader, veje, pladser og parkanlæg m.v., der udnyttes erhvervsmæssigt, jf. § 3, i en sikker mail vedhæftet et regneark på følgende mailadresse: Offentligvej@vurdst.dk
Kommunalbestyrelsens oplysninger om fritagelse for grundskyld, jf. §§ 4-7 og opkrævning af dækningsafgift efter §§ 9 og 11, samt fritagelse for dækningsafgift efter § 10, skal leveres via et dataudtræk fra ”Systemet til understøttelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme” (VUR). Dataudtræk skal leveres af kommunalbestyrelsens dataleverandør til Skatteforvaltningen og til den enkelte kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal herefter indberette eventuelle ændringer i forhold til de ejendomme, som er omfattet af dataudtrækket, og oplysninger om ejendomme, der ikke tidligere har været fritaget for grundskyld og dækningsafgift, via et varslingssystem i ”Systemet til understøttelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme” (VUR).
Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om datoen for den kommunale vejmyndigheds godkendelse til et vejprojekt som led i en byggemodning, jf. § 8, i en sikker mail vedhæftet et regneark på følgende mailadresse: Vejprojekt@vurdst.dk.
Udbetaling Danmark skal indberette oplysninger om jordrentepligtige ejendomme, jf. § 12, i en sikker mail vedhæftet et regneark på følgende mailadresse: Jordrentepligt@vurdst.dk.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indberette oplysninger om ejendomme, hvor ejeren, der i året forud for vurderingsterminen, har fået tilkendt erstatning fra Naturskaderådet, jf. § 13, i en sikker mail vedhæftet et regneark på følgende mailadresse: Stormskade@vurdst.dk.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1704 af 26. november 2020 om offentlige myndigheder og institutioners pligt til at meddele oplysninger til Skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet ophæves.
Stk. 3. Indberetning af oplysninger til brug for vurderingen af ejendomme, der vurderes pr. 1. marts 2021, skal indeholde oplysninger om forholdene ved udgangen af den 1. marts 2021.
Stk. 4. Indberetning af oplysninger til brug for vurderingen af ejendomme, der vurderes pr. 1. marts 2021 eller 1. januar 2022, skal foretages senest den 1. maj 2024.
Stk. 5. Indberetning til brug for vurderingen af ejendomme, der vurderes pr. 1. januar 2023 eller 1. januar 2024, skal foretages senest den 1. januar 2025.
Stk. 6. Indberetning af oplysninger om datoen for vejmyndighedens godkendelse af et vejprojekt, jf. § 8, til brug for vurderingen af ejendomme skal alene omfatte godkendelser, der er givet i kalenderåret før vurderingsterminen. Indberetning af oplysninger om datoen for vejmyndighedens godkendelse af et vejprojekt, jf. § 8, til brug for vurderingen af ejendomme, der vurderes pr. 1. marts 2021, skal alene omfatte godkendelser, der er givet fra og med den 1. januar 2019 til og med den 1. marts 2020.
/ Rikke Kure Wendel