I medfør af § 11 i lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken, fastsættes:
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på anmodninger om anerkendelse som trossamfund eller menighed tilknyttet et anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken, som indgives til By-, Land- og Kirkeministeriet.
Anmodninger om anerkendelse som trossamfund eller som menighed tilknyttet et anerkendt trossamfund skal indgives til By-, Land- og Kirkeministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som By-, Land- og Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Stk. 2. Kravet om brug af den digitale selvbetjeningsløsning gælder kun ved indgivelse af anmodningen om anerkendelse og ikke den efterfølgende korrespondance med By-, Land- og Kirkeministeriet.
Stk. 3. Den digitale selvbetjeningsløsning tilgås via By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside.
Anmodninger om anerkendelse skal indgives af en kontaktperson, der er berettiget til på vegne af henholdsvis trossamfundet eller menigheden at indgive anmodningen om anerkendelse.
Stk. 2. Kontaktpersonen skal indgive anmodningen om anerkendelse ved brug af MitID.
En digital anmodning om anerkendelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for By-, Land- og Kirkeministeriet.
Anmodninger om anerkendelse, jf. § 2, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af By-, Land- og Kirkeministeriet.
For trossamfund, der ønsker at blive anerkendt, skal via den digitale selvbetjeningsløsning angives eller vedhæftes følgende:
Navn og hjemsted for trossamfundet.
Hvorvidt trossamfundet er offentligt anerkendt, godkendt eller registreret i et andet nordisk land, og i givet fald skal der vedlægges dokumentation herfor.
Hvorvidt trossamfundet har forbindelse til internationale organisationer eller en moderorganisation, og i givet fald skal forbindelsen beskrives nærmere.
Evt. hjemmesideadresse for trossamfundet.
Trossamfundets vedtægter.
En tekst, der udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller læretraditionen i trossamfundets religion.
Dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritualer.
Trossamfundets seneste årsregnskab, som er revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor. Ved et nystartet trossamfund, hvor der ikke foreligger et årsregnskab, er det tilstrækkeligt med et halvårsregnskab, som er revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor.
Antal myndige medlemmer af trossamfundet, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret.
Telefonnummer og e-mail på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til anmodningen om anerkendelse som trossamfund. Den pågældende, som på vegne af trossamfundet og ved brug af MitID indgiver anmodningen om anerkendelse, registreres til brug for By-, Land- og Kirkeministeriets sagsbehandling som kontaktperson, jf. § 3, stk. 2.
Tro- og loveerklæring fra kontaktpersonen om, at den pågældende er berettiget til at indgive anmodningen om anerkendelse, at de afgivne oplysninger og vedhæftede dokumenter er korrekte, samt at den pågældende er opmærksom på, at afgivelse af urigtige oplysninger kan få betydning for sagen om anerkendelse samt opretholdelse af eventuel fremtidig anerkendelse.
For menigheder, der ønsker at blive omfattet af et trossamfunds anerkendelse, skal via den digitale selvbetjeningsløsning angives eller vedhæftes følgende:
Navn og hjemsted for menigheden.
Navn på det trossamfund, som menigheden er tilknyttet.
Hvorvidt menigheden har forbindelse til internationale organisationer eller en moderorganisation, og i givet fald skal forbindelsen beskrives nærmere.
Evt. hjemmesideadresse for menigheden.
Menighedens vedtægter.
Dokumentation for at trossamfundet ønsker menigheden omfattet af trossamfundets anerkendelse.
Dokumentation for at menigheden ønsker at være omfattet af trossamfundets anerkendelse.
Menighedens seneste årsregnskab, som er revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor. Ved en nystartet menighed, hvor der ikke foreligger et årsregnskab, er det tilstrækkeligt med et halvårsregnskab, som er revideret eller reviewet af en registreret eller statsautoriseret revisor.
Antal myndige medlemmer af menigheden, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret.
Telefonnummer og e-mail på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til anmodningen om anerkendelse som menighed. Den pågældende, som på vegne af menigheden og ved brug af MitID indgiver anmodningen om anerkendelse, registreres til brug for By-, Land- og Kirkeministeriets sagsbehandling som kontaktperson, jf. § 3, stk. 2.
Tro- og loveerklæring fra kontaktpersonen om, at den pågældende er berettiget til at indgive anmodningen om anerkendelse, at de afgivne oplysninger og vedhæftede dokumenter er korrekte, samt at den pågældende er opmærksom på, at afgivelse af urigtige oplysninger kan få betydning for sagen om anerkendelse samt opretholdelse af eventuel fremtidig anerkendelse.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på anmodninger om anerkendelse, som indgives inden bekendtgørelsens ikrafttræden.
/ Jens-Christian Hedegaard Holm