Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 926 af 25/06/2025

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer § 1

Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer, jf. § 21 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Private færger kan, jf. lovens § 21 b, stk. 1, 2. pkt., modtage tilskud gennem en kommune. Kommunernes andel af tilskuddet fastlægges på baggrund af fordelingen mellem kommuner af tilskuddet for 2020.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren yder i perioden 2024-2027 et ekstra tilskud til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet. Tilskuddet udgør en forhøjelse af tilskuddet efter § 21 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Kommunens andel af tilskuddet følger fordelingen af det ekstra tilskud som fastsat med finansloven for 2024.

Stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelsen meddelelse om det samlede tilskudsbeløb til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Tilskudsbeløbet efter stk. 3 anvendes til nedsættelse af færgetaksten på de færgeruter i kommunen, der fremgår af bilag 1.

Stk. 5. Beregnede tilskud opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes til et med 12 deleligt beløb.

Detaljer

Relateret indhold