I medfør af § 15, stk. 1, og § 22, stk. 4, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 3:
Målere, der anvendes til måling af forbruget af køleenergi, og som er omfattet af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme og køling, skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat i denne bekendtgørelse og i de regler, hvortil denne bekendtgørelse henviser.
Stk. 2. Anvendelse af denne bekendtgørelse er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Køleenergimåler: Måler, der anvendes til måling af forbrug af køleenergi i fjernkøleanlæg og centralkøleanlæg.
Kombineret måler: Måler, der kan anvendes til måling af forbrug af både varmeenergi og kølenergi.
Fjernkøleanlæg: Køleforsyningsanlæg, der forsyner 2 eller flere køleenergiforbrugere med køleenergi fra et fjernkølenet, og som benytter væske, herunder vand, som varmebærende medium i et lukket anlæg.
Centralkøleanlæg: Køleforsyningsanlæg, der forsyner 2 eller flere køleenergiforbrugere med køleenergi fra en central kilde, og som benytter væske, herunder vand, som varmebærende medium i et lukket anlæg.
Udstyrsleverandører: Producenter, importører og forhandlere af køleenergimålere.
Køleenergileverandører: Virksomheder, der leverer køleenergi til køleenergiforbrugere mod betaling.
Køleenergiforbrugere: Virksomheder, boligejere eller beboere, der som aftagere af køleenergi udgør den part i transaktionen, som ikke har rådighed over måleudstyret.
Stk. 2. For klimatisk, mekanisk og elektromagnetisk miljø samt for påvirkende størrelser gælder definitionerne i punkt 1.3 i bilag I i bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer.
For køleenergimålere, der ikke er taget i anvendelse, gælder følgende definitioner:
Ved typegodkendelse forstås den afgørelse, som medfører anerkendelse af, at konstruktionen af køleenergimåleren opfylder de forskriftsmæssige krav, som stilles til denne.
Ved typegodkendelsesattest forstås et dokument, som attesterer, at en typegodkendelse er blevet givet.
Ved verifikation forstås de operationer, som omfatter en identifikation, undersøgelse, kalibrering og mærkning samt plombering, og som konstaterer og bekræfter, at køleenergimåleren opfylder forskriftsmæssige krav specielt angående målenøjagtighed.
Ved førstegangsverifikation forstås verifikation af en køleenergimåler, som ikke har været verificeret før.
For køleenergimålere, der er taget i anvendelse, gælder følgende definitioner:
Ved reverifikation forstås en verifikation, som følger efter en førstegangsverifikation.
Ved turnusudskiftning eller periodisk totalkontrol forstås periodisk udskiftning af alle køleenergimålere i et givet parti med statistisk stikprøvekontrol af de udskiftede køleenergimålere og variering af turnusperiode afhængigt af resultatet af kontrollen.
Ved kalibrering af en køleenergimåler forstås den fremgangsmåde, der under fastlagte betingelser kan vise, hvilken forskel der er mellem værdierne på instrumentet og de tilsvarende kendte, korrekte værdier.
Ved akkrediteret kalibrering forstås kalibrering udført af et akkrediteret kalibreringslaboratorium i henhold til laboratoriets akkreditering efter DS/EN ISO/IEC 17025, og hvor laboratoriet er akkrediteret af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA eller ILAC’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Køleenergimålere skal inden de markedsføres og tages i anvendelse opfylde relevante krav i DS/EN 1434 eller en anden teknisk standard eller forskrift, der opfylder samme krav til sikkerhed og brugbarhed.
Stk. 2. Følgende krav om bestemte nøjagtighedsklasser stilles til køleenergimålerne afhængigt af, til hvilket anvendelsesområde, de skal bruges:
Til måling af køleenergiforbrug i erhvervsmiljøer og i lette industrimiljøer skal anvendes køleenergimålere af nøjagtighedsklasse 2 eller bedre.
Til måling af køleenergiforbrug i husholdninger skal anvendes køleenergimålere af nøjagtighedsklasse 3 eller bedre.
Stk. 3. Køleenergimålere skal være udstyret med en metrologisk kontrolleret visningsindretning, som kan aflæses af forbrugeren uden værktøj.
Dokumentation for opfyldelse af de i § 5 nævnte krav skal foreligge i form af en typegodkendelse og førstegangsverifikation.
Køleenergimålere, som har været i anvendelse før denne bekendtgørelses ikrafttræden, kan fortsat anvendes, uanset at de ikke er typegodkendte og verificerede, når de overvåges som beskrevet i § 11.
Stk. 2. Nedtages sådanne køleenergimålere, herunder nedtagning som følge af statistisk stikprøvekontrol eller turnusudskiftning, jf. § 11, stk. 2, må de ikke genanvendes til anvendelse efter § 1, før det ved akkrediteret kalibrering er konstateret, at målerens nøjagtighed overholder kravene til førstegangsverificerede køleenergimålere.
Stk. 3. Målere i henhold til stk. 2 verificeres på grundlag af den akkrediterede rapport for kalibreringen.
Udstyrsleverandører må ikke markedsføre, sælge eller levere køleenergimålere til anvendelse efter § 1, medmindre køleenergimålerne er typegodkendte.
Stk. 2. Køleenergimålerne skal endvidere være førstegangsverificerede inden leveringen, medmindre det klart fremgår af kontrakten vedrørende køleenergimålernes levering, at køberen selv vil lade førstegangsverifikationen udføre.
Køleenergileverandører må ikke installere køleenergimålere eller lade køleenergimålere installere til anvendelse efter § 1, medmindre køleenergimålerne er verificerede.
Stk. 2. Køleenergileverandører skal installere køleenergimålere, som er egnede til nøjagtig måling i den anvendelse, som forventes eller kan forventes. Som grundlag for valget af måler skal køleenergileverandørerne anvende de af fabrikanten deklarerede værdier på områder:
for det klimatiske, mekaniske og elektromagnetiske miljø, som køleenergimåleren er bestemt til anvendelse i, samt for strømforsyning og påvirkende størrelser, som kan påvirke målerens nøjagtighed, og
for væsketemperatur, væsketryk, flowhastighed og termisk effekt.
Stk. 3. Hvis de i stk. 2 nævnte køleenergimålere er sammensat af typegodkendte og verificerede underenheder, skal køleenergileverandøren sikre sig, at de valgte underenheder passer sammen og forsegle underenhederne mod adskillelse.
Stk. 4. De i stk. 2 nævnte køleenergimålere skal opfylde kravene i § 5, stk. 2, vedrørende brug af bestemte nøjagtighedsklasser til bestemte anvendelsesområder.
Køleenergimålere, der anvendes i henhold til § 1, og som er repareret eller på anden måde har været udsat for indgreb, der kan påvirke målerens nøjagtighed, skal reverificeres, før de på ny anvendes. Køleenergimålere skal ligeledes reverificeres, såfremt plomberingen er blevet brudt.
Stk. 2. En reparatør, der ved reparation af en køleenergimåler, har foretaget indgreb, der kræver reverifikation af måleren, jf. stk. 1, skal straks give meddelelse herom til køleenergileverandøren.
Stk. 3. Når reverifikation er påkrævet i henhold til stk. 1, påhviler det køleenergileverandøren, at rekvirere reverifikation hos et bemyndiget laboratorium, jf. § 16.
Køleenergileverandører skal etablere et kontrolsystem til overvågning af samtlige køleenergimåleres nøjagtighed. Kontrolsystemet skal være således opbygget, at der gennem dets drift opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at køleenergimålere i drift ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifikation.
Stk. 2. Kontrolsystemet i henhold til stk. 1 kan baseres på statistisk stikprøvekontrol af givne partier af ensartede køleenergimålere, hvor kontrolperioden varierer afhængigt af resultatet af kontrollen, eller på periodisk udskiftning af alle køleenergimålere i et givet parti med statistisk stikprøvekontrol af de udskiftede køleenergimålere og variering af turnusperiode afhængigt af resultatet af kontrollen. Kontrolmåling skal foregå ved akkrediteret kalibrering. Nedtagne køleenergimålere må ikke genanvendes, før de er reverificerede.
Stk. 3. Kontrolsystemet skal foreligge fuldt dokumenteret i en kontrolmanual.
Stk. 4. Køleenergileverandører er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til fjernkøleværket tilsluttede køleenergiforbrugere, ligesom køleenergiforbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer af kontrolsystemet.
Køleenergileverandører eller andre, der udskifter verificerede underenheder, eller lader udskiftning foretage, er ansvarlig for, at den samlede køleenergimåler fortsat opfylder denne bekendtgørelses krav og specifikationer i typegodkendelsen vedrørende sammenkobling af underenheder.
Køleenergiforbrugere må ikke uretmæssigt foretage indgreb i køleenergimålere eller på anden måde påvirke måleres korrekte funktion.
Typegodkendelse af køleenergimålere, jf. § 6, søges hos og meddeles af Sikkerhedsstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at køleenergimåleren overholder lovmæssige krav i form af en typeprøvningsrapport samt udkast til en typeprøvningsattest fra et laboratorium, som er akkrediteret af DANAK Den Danske Akkrediteringsfond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskiver af EA eller ILAC’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Stk. 2. Hvor der ikke findes laboratorier med fornøden akkreditering til de prøvninger, der kræves for en given måler, godkender Sikkerhedsstyrelsen andre egnede laboratorier.
Førstegangsverifikation af køleenergimålere, som er typegodkendt i henhold til § 14, udføres af laboratorier, som er særligt bemyndiget hertil af Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af, at de har den fornødne akkreditering fra DANAK Den Danske Akkrediteringsfond eller fra et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA eller ILAC’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Stk. 2. Verifikation rekvireres direkte hos et bemyndiget laboratorium, der opkræver betaling herfor.
Stk. 3. Verificerede målere skal mærkes med verifikationsmærke og årsmærke som vist i bilag 1.
Reverifikation af køleenergimålere udføres af laboratorier, som er særligt bemyndiget hertil af Sikkerhedsstyrelsen på baggrund af, at de har den fornødne akkreditering fra DANAK Den Danske Akkrediteringsfond eller fra et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA eller ILAC’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Stk. 2. Reverifikation rekvireres direkte hos et bemyndiget laboratorium, der opkræver betaling herfor.
Stk. 3. Reverificerede målere skal mærkes med verifikationsmærke og årsmærke som vist i bilag 1.
Kombinerede køle- og varmeenergimålere kan lovligt markedsføres og tages i anvendelse, hvis
køleenergimålerfunktionen opfylder samme krav som målere, der udelukkende anvendes som køleenergimåler, jf. § 5, og
varmeenergimålerfunktionen er overensstemmelseserklæret i henhold til bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer.
Stk. 2. Kombinerede køle- og varmeenergimålere, som er overensstemmelseserklæret af et notificeret organ efter DS/EN 1434 i hele det relevante temperaturområde, skal påføres CE mærkning, den supplerende metrologiske mærkning efter bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpegning af notificerede organer samt verifikationsmærke og årsmærke som vist i bilag 1.
Stk. 3. §§ 3-4 finder tilsvarende anvendelse for køleenergimålerfunktionen af kombinerede køle- og varmeenergimålere.
Stk. 4. §§ 6-16 finder tilsvarende anvendelse for kombinerede køle- og varmeenergimålere.
Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at denne bekendtgørelse overholdes.
Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for udøvelse af opgaver i henhold til denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Efter § 15, stk. 3, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling har Sikkerhedsstyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol.
Efter § 17, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling kan Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Med bøde straffes den, der:
anvender køleenergimålere i strid med § 7, stk. 2,
overtræder § 8, § 9, § 10, stk. 2 og 3, § 11, § 12, § 13 eller § 17,
markedsfører køleenergimålere, der ikke er typegodkendte i henhold til § 14 og førstegangsverificerede i henhold til § 15,
tager køleenergimålere, der ikke er typegodkendte i henhold til § 14 og førstegangsverificerede i henhold til § 15, i anvendelse, eller
tilsidesætter oplysningspligten i § 18, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. november 2014.
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland og Færøerne.
/ Mathilde Horsman Jensen
Bilag 1
1. Verifikationsmærke
- hvor XXX angiver kendingsnummeret for det bemyndigede laboratorium, der har foretaget verifikationen.
2. Årsmærke
- hvor ZZ angiver de 2 sidste cifre i verifikationsåret.
Officielle noter
