I medfør af § 10, § 11, stk. 4, og § 13, stk. 3, i færdselslov nr. 153 af 24. maj 1955 fastsættes herved følgende bestemmelser om motorkøretøjer, der erhvervsmæssigt benyttes til befordring af personer:
A. Godkendelse af eftersyn.
Intet mortokøretøj må benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, forinden det efter anmeldelse til politiet og fremstilling for vedkommende motorsagkyndige er godkendt til sådan brug.
_Stk. 2. Motorcykler, herunder også 3-hjulede motorcykler, må ikke benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer. _
_Stk. 3. Ethvert motorkøretøj, der er godkendt til erhvervsmæssig personbefordring, skal på et for passagererne let synligt sted inde i vognen efter politiets bestemmelse bære enten en emaljeplade eller et under glas eller lignende anbragt kort med vognens resistreringsnummer i 25 mm høje bogstaver og tal og derunder i mindst 5 mm høje bogstaver: »Godkendt til erhvervsmæssig personbefordring og undergivet politiets tilsyn«, samt - om fornødent på særlig plade eller kort - en angivelse af det antal passagerer, hvortil vognen er godkendt, pladsen ved siden af føreren indbefattet. Såfremt kort under glasplade anvendes, skal kortet være forsynet med politiets stempel. _
_Stk. 4. De i stk. 3 nævnte plader eller kort leveres ved politiets foranstaltning for ejerens regning. Prisen for plader er indtil videre 5 kr. for pladen med registreringsnummeret og 1 kr. og 50 øre for pladen med angivelse af passagerantallet. Pladerne eller kortene skal tilbageleveres politiet ved køretøjets afmeldelse af registret samt ved køretøjets omregistrering til anden benyttelse. _
Politiet drager omsorg for, at sådanne motorkøretøjer to gange om året fremstilles til eftersyn af, om de vedblivende fyldestgør lovens fordringer.
_Stk. 2. Såfremt køretøjet ved eftersynet er behæftet med mangler, finder reglerne i § 21, stk. 3, i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 42 af 26. februar 1958 om registrering af motorkøretøjer m.v. tilsvarende anvendelse, dog at skriftlig meddelelse om de ved eftersynet forefundne mangler kun gives på forlangende. _
_Stk. 3. For hvert syn erlægges et gebyr af 7 kr., der betales ved, at tilsigelsen forsynes med stempelmærker for beløbet og afleveres til den motorsagkyndige ved fremstillingen til syn. B. Personantal. _
I nærværende bekendtgørelse betegnes personmotorvogne, der godkendes til erhvervsmæssig personbefordring, med følgende benævnelser:
Hyrevogne - køretøjer, der godkendes til indtil 9 personer, incl. føreren.
Minibusser - køretøjer, der godkendes til 10-19 personer, incl. føreren.
Busser - køretøjer, der godkendes til 20 eller flere personer, incl. føreren.
Omnibusser - køretøjer, der - uanset det antal personer de godkendes til - anvendes til den i lovgivningen om omnibuskørsel (for tiden lov nr. 257 af 27. maj 1950) omhandlede omnibuskørsel.
Bybusser - omnibusser, der udelukkende benyttes på ruter i det storkøbenhavnske område, købstæderne eller i disses forstadsbebyggelser.
_Stk. 2. Justitsministeriets motorsagkyndige bestemmer efter nærmere af justitsministeriet fastsatte retningslinier, til hvilket personantal en hyrevogn kan godkendes. Hvis førersædet er beregnet til mere end 2 personer, skal der, f.eks. ved anbringelse af et sidelæn, være sikret føreren den fornødne plads til betjening af vognen. _
_Stk. 3. For minibusser og busser fastsættes det godkendte personantal af den motorsagkyndige efter følgende retningslinier: _
a. Siddepladser.
På enkeltsæder en bredde af 425 mm.
På sæder til 2 personer en bredde af 435 mm.
På sæder til 3 eller flere personer en bredde af 450 mm.
Sædets dybde fra forkant til ryglæn skal være mindst 400 mm.
b. Ståpladser.
I personmotorvogne, der anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, skal forruden og alle vinduer være forsynet med splintsikkert glas eller lignende materiale.
_Stk. 2. Er vognen forsynet med tværgående adskillelser, hvoraf nogen del er af glas, skal dette være splintsikkert. _
For personmotorvogne, der anvendes til droskekørsel, jfr. § 73 i færdselslov nr. 153 af 24. maj 1955, gælder endvidere reglerne i det pågældende droskereglement.
_Stk. 2. For omnibusser gælder endvidere de om omnibuskørsel fastsatte særlige bestemmelser, navnlig ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse om regulativ for omnibuskørsel med motorkøretøjer. _
Antallet af udgange.
Udgange kan være udstigningsdør (d.v.s. dør, der benyttes til passagerernes normale ind- og udstigning), nødudgangsdør, nødudgangsvindue eller taglem. Vognen skal være forsynet med følgende udgange, hvortil enhver passager skal have adgang: Minibusser: en udgang i hver side og udgang i bagsiden.
Busser: i hver side et antal udgange, tilstrækkeligt til det antal personer, hvortil køretøjet er godkendt. Det forudsættes herved, at en dør er tilstrækkelig til 30 personer og et nødudgangsvindue til 20 personer. Der skal dog mindst være 2 udgange i hver side, anbragt henholdsvis fortil og bagtil. Desuden skal der forefindes udgang i bagsiden.
_Stk. 2. Udgangen i bagsiden kan erstattes af en taglem på betingelse af, at der findes udgang i begge vognens sider så tæt ved bagsiden som muligt. _
_Stk. 3. Uanset de i stk. 1 nævnte bestemmelser vil diseldrevne bybusser med mindst 2 udstigningsdøre i højre side kunne godkendes med een udgang, f.eks. et nødudgangsvindue, i venstre side, foruden udgangen i bagsiden (eller taglem, jfr. stk. 2). _
Indretning af udgange:
_Stk. 4. Udstigningsdør skal have en fri gennemgangsbredde af mindst 550 mm. Indvendigt håndtag skal være således indrettet, at døren ikke uforvarende kan åbnes.Håndtag, der drejer om en vandret akse, må kun kunne åbne ved drejning opad eller bagud. Ved automatiske døre, hvis betjening sker fra førersædet ved trykluft eller på anden måde, skal der umiddelbart ved døren i en højde af mindst 1500 mm fra gulvet findes en anordning, der sætter automatikken ud af funktion, således at døren kan åbnes af publikum. Anordningen skal afmærkes på iøjenfaldende måde med anvisning på, hvorledes den betjenes. Anordningen kan om fornødent afskærmes og plomberes for at hindre misbrug. _
_Stk. 5. Nødudgangsdør skal have en fri gennemgangsbredde af mindst 550 mm. Døren, der ikke må være indrettet som skydedør, sammenklappelig dør eller være automatisk virkende, skal åbne udad og være forsynet med såvel udvendigt som indvendigt håndtag. Det udvendige håndtag må ikke anbringes højere end 1,8 m fra jorden. Det indvendige håndtag skal være beskyttet af en over håndtaget anbragt bøjle. Der skal være anbragt en iøjenfaldende afmærkning af, at døren er en nødudgang, samt om fornødent anvisning på, hvorledes døren åbnes. _
_Stk. 6. Nødudgangsvindue skal være mindst 0,5 m højt og mindst 0,5 m bredt og have et glasareal på mindst 0,5 kvadratmeter. Er der kun eet nødudgangsvindue i bagsiden, skal dette dog hvet et glasareal på mindst 0,75 kvadratmeter. På minibusser kan glasarealerne reduceres til henholdsvis 0.375 kvadratmeter og 0,5 kvadratmeter, hvorimod kravene med hensyn til mindste højde og bredde ikke kan fraviges. Ved beregningen af glasarealer ses der bort fra den formindskelse, der fremkommer ved eventuelle hjørnerundinger. Nødudgangsvindue skal være indrettet således, at glasset på simpel måde kan fjernes uden brug af værktøj. Glasset skal desuden kunne knuses, og der skal på et synligt sted ved vinduerne eller under loftet være anbragt værktøj til at knuse glasset i såvel nødudgangsvinduer som de øvrige vinduer. Der skal være mindst 1 stk. værktøj for hver påbegyndt 20 passagerpladser, dog mindst 2. stk. Vinduet skal tydeligt afmærkes som »nødudgang« med 20 mm høje bogstaver, præget med rød farve på metalskilt eller på andet tilsvarende holdbart materiale. Der skal endvidere forefindes en tydelig anvisning på, hvorledes rudelukket kan udløses uden brug af værktøj. _
Ingen siddeplads må være anbragt længere fremme end førerens. er nogen af sæderne, f.eks. de forreste, anbragt således, at passagererne vil blive slynget frem gennem vognen ved hård opbremsning eller ved kollision, skal der være anbragt beskyttelsesbøjler eller -stænger foran sæderne.
§8. Forruden og de forreste sideruder skal være forsynet med en anordning, der hindrer dugdannelse.
_Stk. 2. Forruden skal endvirere være forsynet med udvendig vinduesvasker, der kan væde forruden i tilstrækkeligt omfang på både venstre og højre side. Bybusser kan dog godkendes uden vinduesvasker. _
Brændstoftanken må ikke være anbragt inde i vognen.
_Stk. 2. Tankens påfyldningsåbning skal ligge uden for karrosseriet og mindst 50 cm, for minibussens vedkommende dog mindst 20 cm, fra døråbning. _
_Stk. 3. Der skal være draget omsorg for, at eventuelt spild ved påfyldningen af brændstof ikke kan trænge ind i vognen, men føres til vejbanen. _
_Stk. 4. Brændstofledninger må ikke føres gennem vognens karrosseri. _
I nærheden af førerens plads skal være anbragt mindst eet af de af justitsministeriet godkendte brandslukningsapparater.
Der skal umiddelbart ved akkumulatorens ikke stelforbundne pol være indskudt en hovedafbryder for det elektriske ledningsnet. Afbryderen skal, hvis det efter køretøjets kontruktion er praktisk muligt, kunne betjenes fra førerens plads. Er dette ikke muligt, skal der foruden hovedafbrygeren være anbragt en afbryder, og som kan afbryde forbindelsen fra akkumulatoren til alle strømforbrugende dele med undtagelse af selvstarteren og eventuel dørautomatik.
Bagagestige må kun være anbragt på vognens bagside.
Ved alle døre skal i fornødent omfang forefindes trinbrætter, således at ind- og udstigning kan ske hurtigt samt let og bekvemt for passagererne.
Højden fra sæde til loft skal være mindst 950 mm. Højden fra gulv til loft skal være mindst 1 750 mm. For ståpladsarealers vedkommende skal højden fra gulv til loft dog være mindst 1 900 mm.
Køretøjets midtergang skal have en bredde af mindst 650 mm, hvis køretøjet er forsynet med langsæder i begge sider; mindst 500 mm, hvis der er langsæder i den ene og tværsæder i den anden side; og mindst 400 mm, hvis der er tværsæder i begge sider. Sidstnævnte mål kan dog nedsættes til 300 mm, hvis afstanden mellem ryglænene i 850 mms højde er mindst 400 mm, for omnibusser dog 500 mm. Er køretøjet forsynet med sæder, der kan forskydes i vognens tværretning, skal de foreskrevne mål være til stede, når sædet er skudt længst ud mod midten af vognen.
Udstigningsdøre må ikke kunne spærres af klapsæde og lignende. Der skal til døren være en fri adgang af mindst 400 mms bredde, målt i højde med sæderne i bussen, og mindst 500 mm, målt i 850 mms højde. Sker adgangen til døren langs forkanten af et sæde, skal den fri bredde, målt i sædehøjde, forøges med 125 mm. Sker adgangen mellem to tværsæder med front mod hinanden, skal den fri bredde, målt i sædehøjde, forøges med 250 mm.
_Stk. 2. For nødudgangsdør kræves ikke de anførte tillæg for passage mellem tværsæder, men mindstemålene skal være til stede, når et eventuelt klapsæde er bortklappet. _
Hvis vognens totalvægt overstiger 8 000 kg, skal driftsbremsen være således indrettet, at den, uanset svigten et hvilket som helst sted, dog er i stand til at afbremse hjulene på mindst 1 aksel.
Højden fra sæde til loft skal være mindst 950 mm. Højden fra gulv til loft skal være mindst 1 325 mm. For ståpladsarealers vedkommende skal højden fra gulv til loft dog være mindst 1 900 mm.
_Stk. 2. Sæderne skal være således indrettet og anbragt, at passagererne uden vanskelighed kan komme ind og ud af køretøjet. _
D. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Nærværende bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1962. Samtidig ophæves afsnit I i bekendtgørelse nr. 316 af 17. november 1958.
_Stk. 2. For vogne, der er registreret til erhvervsmæssig personbefordring før nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, finder reglerne i § 3, stk. 5, § 4, stk. 1, samt §§ 6, 7, 8, 11, 12, 16 og 17 dog først anvendelse efter udløbet af en 5-årig periode, regnet fra nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, således at disse vogne indtil dette tidspunkt fortsat vil kunne anvendes i deres nuværende skikkelse på de omhandlede punkter. _
_Stk. 3. Statens biltilsyn kan meddele tilladelse til, at de i stk. 2 omhandlede vogne fortsat anvendes udover den i stk. 2 nævnte 5-årige periode, uanset de ikke opfylder kravene i de i stk. 2 nævnte regler, på betingelse af, at der træffes de for det enkelte køretøj rimelige foranstaltninger for at bringe indretningen i så nær overensstemmelse som muligt med kravene i nærværende bekendtgørelse. Statens biltilsyn kan også i øvrigt dispensere fra bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse, når det i det enkelte tilfælde skønnes rimeligt og forsvarligt, og der ikke herved sker afvigelse fra de i færdselsloven fastsatte bestemmelser. _
Justitsministeriet, den 21. maj 1962.
Hans Hækkerup
/Robert Dam.
_Stk. 4. Ingen hyrevogn, minibus eller bus må anvendes til transport af flere personer, end den er godkendt til; herved ses der dog bort fra børn på 4 år eller derunder, ligesom 2 børn på 12 år og derunder regnes som 1 voksen. _
_Stk. 5. Minibusser og busser skal på hver side ud for førerpladsen være forsynet med påskrift eller skilt, som tydeligt viser tilladt totalvægt, tilladt belastning, tilladt passagerantal, fordelt på sidde- og ståpladser, og tilladt bagagevægt. Påskriften skal være udført med ramme, bogstaver og tal svarende til det i § 49 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 42 af 26. februar 1958 om registrering af motorkøretøjer m.v. foreskrevne. _
C. Indretning og udstyr.
_Stk. 7. Taglem skal have en fri gennemgangsåbning på mindst 50 cm x 70 cm. Den skal på simpel måde og uden brug af værktøj kunne åbnes indefra. _
_Stk. 8. Nødudgange må ikke spærres af bagage eller andet. For nødudgangsvindue må ikke være anbragt stænger eller lignende. Såfremt adgangen til en nødudgangsdør er spærret af et sæde, skal dette være indrettet således, at det kan vippes til side og blive stående i denne stilling. Der må ikke anbringes bagage over taglem. _
