I medfør af §§ 4, 5 og 6, stk. 1, i lov nr. 461 af 30. juni 1993 om
midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på børnepasnings- og
ældreområdet, fastsættes:
Indhold
Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om opgørelse af midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på børnepasnings- og ældreområdet samt til beboerrådgivning for regnskabsåret 1995.
Opgørelse af refusionsbeløb
En kommunes refusion efter lov om midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på børnepasnings- og ældreområdet opgøres af Indenrigsministeriet som summen af følgende beløb:
_Stk. 2. Ved opgørelsen af stigningen i lønudgifterne, jf. stk. 1, opregnes de budgetterede lønudgifter for 1993 til 1995 lønniveau, med en af Indenrigsministeriet fastsat procent for stigningen i de kommunale lønninger. Kommunernes bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) indregnes i den fastsatte procent for stigningen i de kommunale lønninger. _
_Stk. 3. Der kan ikke ydes refusion efter denne bekendtgørelse for lønudgifter, der er gjort til genstand for refusion efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 282 af 2. maj 1995 om refusion af kommunernes lønudgifter ved udvidelse af antallet af ansatte inden for kommunernes ældreservice. _
_Stk. 4. Refusionsbeløb opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes til et med 12 deleligt beløb. _
En kommunes refusion efter § 2 kan maksimalt udgøre 0,08 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for 1993, jf. dog stk. 2.
_Stk. 2. I kommuner, der er omfattet af § 4, kan refusion efter § 2 maksimalt udgøre 0,20 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for 1993. _
_Stk. 3. Den i stk. 1-2 anførte grænse for en kommunes refusion reguleres for regnskabsåret 1995 med en af Indenrigsministeriet fastsat procent for stigningen i de kommunale lønninger. _
_Stk. 4. Beskatningsgrundlag opgøres af Indenrigsministeriet i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud. _
Den i § 3, stk. 2, anførte grænse for kommunernes maksimale refusion omfatter de kommuner, der har et budgetteret udgiftsniveau på børnepasningsområdet på under 65 pct. af landsgennemsnit eller et budgetteret udgiftsniveau på ældreområdet på under 75 pct. af landsgennemsnit (excl. Københavns og Frederiksberg kommuner).
_Stk. 2. Ved Indenrigsministeriets opgørelse af hvilke kommuner, der er omfattet af stk. 1, foretages beregningen for regnskabsåret 1995 ud fra kommunens budgetterede udgifter i 1994. Der anvendes de budgetoplysninger, der er indberettet til Danmarks Statistik. _
_Stk. 3. Ved Indenrigsministeriets opgørelse af udgiftsniveauet på børneområdet, jf. stk. 1, indgår de budgetterede bruttodriftsudgifter til dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger (funktioner 5.11-16, 5.19 og 3.05 i det kommunale budget- og regnskabssystem) pr. indbygger i aldersgruppen 0-10 år, opgjort pr. 1. januar 1994. Udgifterne korrigeres for regionale lønforskelle. _
_Stk. 4. Ved opgørelsen af udgiftsniveauet på ældreområdet, jf. stk. 1, indgår de budgetterede nettodriftsudgifter på de i bilag 3 anførte funktioner. Udgifterne opgøres som udgift pr. vægtet antal ældre i kommunen pr. 1. januar 1994, i aldersgruppen 65 år og derover. Udgifterne korrigeres for regionale lønforskelle. Det vægtede antal ældre opgøres af Indenrigsministeriet som summen af: _
_Stk. 5. Ved opgørelsen efter stk. 3-4 henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen efter lov om social bistand § 11, stk. 1 afholder udgifter til bistand efter bistandslovens bestemmelser. _
Administration og udbetaling
Indenrigsministeriet foretager en foreløbig opgørelse af kommunernes refusion for 1995, på baggrund af de af kommunerne til Danmarks Statistik, indberettede budgetoplysninger for 1995.
_Stk. 2. Den foreløbigt opgjorte refusion for 1995, afregnes med kommunerne i månederne oktober-december 1995, i forbindelse med de månedlige forskudsbetalinger fra Told- og Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v. _
_Stk. 3. Kommunerne indsender senest 15. august 1996, en revisionspåtegnet opgørelse af kommunens lønudgifter på de refusionsberettigede funktioner i regnskab 1995, jf. bilag 1. _
_Stk. 4. Indenrigsministeriet foretager en endelig opgørelse af kommunens refusion efter §§ 1-3 på baggrund af kommunens indsendte oplysninger, jf. stk. 3. Meddelelse herom udsendes til kommunerne senest 15. september 1996. Evt. forskelsbeløb mellem den foreløbigt opgjorte refusion, jf. stk. 1, og Indenrigsministeriets endelige opgørelse afregnes med kommunerne i månederne oktober-december 1996, i forbindelse med de månedlige forskudsbetalinger fra Told- og Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v. _
_Stk. 5. Ved Indenrigsministeriets opgørelse af stigningen i lønudgifterne anvender Indenrigsministeriet de af kommunerne til Danmarks Statistik indberettede budgetoplysninger for 1993 (det i oktober 1992 vedtagne årsbudget for 1993). _
_Stk. 6. Kommunernes indberetninger, jf. stk. 3, sker efter retningslinier og skemamateriale udarbejdet af Indenrigsministeriet. _
_Stk. 7. Indenrigsministeren kan i ganske særlige tilfælde korrigere beregningsgrundlagene for opgørelsen af en kommunes refusion, hvis der kan påvises ekstraordinære omstændigheder, som gør budgettallene eller regnskaberne usammenlignelige, eller det påvises, at konteringen ikke er sket i overensstemmelse med de af Indenrigsministeriet fastsatte konteringsregler. _
Revision og restafregning
Det påhviler den kommunale revision at give kommunalbestyrelsen oplysninger om, hvorvidt der er afgivet revisionsbemærkninger til regnskaberne, som har betydning for opgørelsen af kommunens refusionsbeløb.
_Stk. 2. Har kommunen, jf. den kommunale revisions revisionsbemærkninger til regnskaberne, fået udbetalt mere i refusion end den er berettiget til efter de foranstående bestemmelser, påhviler det kommunalbestyrelsen at anvise beløbet til Indenrigsministeriet. _
_Stk. 3. Har kommunen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til efter de foranstående bestemmelser, vil efterbetaling fra Indenrigsministeriet alene kunne foretages, såfremt kommunens anmodning herom er fremsendt til Indenrigsministeriet inden den 31. december 1996. _
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995 og har virkning for lønudgifter, der afholdes i regnskabsåret 1995. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 709 af 3. september 1993 om midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på børnepasnings- og ældreområdet vedrørende lønudgifter, der afholdes i regnskabsåret 1995.
Indenrigsministeriet, den 15. juni 1995
Birte Weiss
/ Paul Schuder
Bilag 1
Lønudgifter for budget 1993 omfattet af midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på børnepasnings- og ældreområdet:
1.a. Ældreområdet
Omfatter lønudgifter på følgende funktioner:
5.02 Praktisk bistand i hjemmet
5.03 Hjælpemidler og omsorgsarbejde, gruppering 01-06
5.20 Døgnpleje, gruppering 02
5.31 Servicearealer ved ældreboliger
5.32 Integrerede plejeordninger
5.34 Integrerede institutioner
5.35 Plejehjem
5.36 Daghjem
5.37 Dagcentre
5.38 Beskyttede boliger
5.80 Hjemmesygepleje
5.93 Pensionist boliger (ikke autoriseret fra 1993)
samt samlede nettodriftsudgifter vedrørende
5.09 Beboerrådgivning, jf. afgrænsning i det kommunale budget- og regnskabssystem.
1.b. Børnepasningsområdet
Omfatter lønudgifter på følgende funktioner:
5.10 Fælles formål
5.11 Dagpleje
5.12 Vuggestuer
5.13 Børnehaver
5.14 Integrerede daginstitutioner
5.15 Fritidshjem
5.16 Legesteder
5.17 Klubber
5.18 Andre sociale fritidsforanstaltninger
3.05 Skolefritidsordninger
samt samlede nettodriftsudgifter vedrørende
5.19 Tilskud til private pasningsordninger
Lønudgifter for budget/regnskab 1995 omfattet af midlertidig refusion af kommunernes merudgifter på børnepasnings- og ældreområdet:
2.a. Ældreområdet
Omfatter lønudgifter(* 1) på følgende funktioner:
5.02 Plejeforanstaltninger i hjemmet
5.03 Hjælpemidler og omsorgsarbejde, gruppering 01-05
5.32 Integrerede plejeordninger
5.34 Institutioner for ældre
5.52 Døgnpleje for bofællesskaber for voksne handicappede, gruppering 01
samt samlede nettodriftsudgifter vedrørende
5.09 Beboerrådgivning
2.b. Børnepasningsområdet
Omfatter lønudgifter(* 1) på følgende funktioner:
5.10 Fælles formål
5.11 Dagpleje
5.12 Vuggestuer
5.13 Børnehaver
5.14 Integrerede daginstitutioner
5.15 Fritidshjem
5.16 Legesteder og klubber m.v.
3.05 Skolefritidsordninger
samt samlede nettodriftsudgifter vedrørende
5.19 Tilskud til private pasningsordninger
(* 1) Ved den endelige opgørelse af refusionsbeløbet, jf. § 5, stk. 4, skal lønudgifter for 1995, vedr. de anførte funktioner, opgøres excl. evt. lønrefusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, der er bogført under art 1.0. Lønninger.
Bilag 2
Refusionsbeløbet opgøres af Indenrigsministeriet som:
C. Ældreområdet
c1. Lønudgifter under 1.a budget 1993
c2. c1 opregnet til 1995 lønniveau.......................... -------
c3. Lønudgifter under 2.a for 1995.......................... -------
c4. Udgiftsstigning (c3-c2). Kun positive beløb indgår = ... -------
c5. Refusion (50 % af c4) = ................................ -------
--------------------------------------------------------------------
D: Børnepasning
d1. Lønudgifter under 1.b budget 1993
d2. d1 opregnet til 1995 lønniveau.......................... -------
d3. Lønudgifter under 2.b for 1995.......................... -------
d4. Udgiftsstigning (d3-d2). Kun positive beløb indgår = ... -------
d5. Refusion (30 % af d4) = ................................ -------
--------------------------------------------------------------------
E: Samlet refusion (c5 + d5) = ............................. -------
F: Maksimal refusion, jf. § 3 = ............................ -------
G: Refusion til udbetaling (hele 1.000 kr.) ................ -------
--------------------------------------------------------------------
Bilag 3
Ved opgørelsen af udgiftsniveauet på ældreområdet indgår følgede nettodriftsudgifter pr. 1. januar 1994 (ved beregningen af den maksimale refusion)
Praktisk bistand i hjemmet 5.02
Hjælpemidler og omsorgsarbejde 5.03, gruppering 01-06
Hjælpemidler og omsorgsarbejde 5.03, gruppering 91-92
Døgnpleje 5.20, gruppering 02
Servicearealer, ældreboliger - funktion 5.31
Integrerede plejeordninger 5.32
Integrerede institutioner 5.34
Plejehjem 5.35
Daghjem 5.36
Dagcentre 5.37
Beskyttede boliger 5.38
Særlige plejehjem 5.39
Hjemmesygepleje 5.80
Boligydelse pensionister 5.92
Pensionist boliger 5.93
Driftssikring af boligbyggeri 5.94 gruppering 09
Driftssikring af boligbyggeri 5.94 gruppering 11
Særlige tilskud 8.86 gruppering 07
Officielle noter
Ingen