Bekendtgørelse om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

I medfør af § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, § 15, stk. 5, § 30, stk. 1, og § 34, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 1159 af 8. juni 2021, og efter forhandling med finansministeren og efter indstilling fra, samråd og forhandling med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsættes:

Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal ved indberetning og indbetaling af bidrag angive deres CVR/SE-nummer.

Årsbidrag

Det almindelige årsbidrag udgør 3.564 kr. (A-satsen), jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. For visse offentlige ansatte udgør årsbidraget, jf. § 15, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension:

1. 1.166,40 kr. og er grundlaget for beregning af B-satsen i bilag 2.

2. 2.397,60 kr. og er grundlaget for beregning af C-satsen i bilag 3.

3. 2.052,00 kr. og er grundlaget for beregning af D-satsen i bilag 4.

4. 2.786,40 kr. og er grundlaget for beregning af E-satsen i bilag 5.

5. 3.175,20 kr. og er grundlaget for beregning af F-satsen i bilag 6.

Beregning af bidrag

Arbejdsgiver beregner ATP-bidraget på grundlag lønmodtagerens samlede antal timer i den enkelte lønperiode. Det fremgår af § 4 hvilke timer, arbejdsgiveren skal medregne.

Stk. 2. Arbejdsgiver beregner ATP-bidraget med A-satsen. For visse offentligt ansatte beregnes ATP-bidraget med B-, C-, D-, E- eller F-sats, jf. bilag 2 - 6. Satserne er beregnet på grundlag af et årsbidrag, der er det ATP-bidrag, som årligt skal betales for en lønmodtager, der er fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst svarer til timegrænserne for fuldt bidrag, jf. bilag 1-6.

Stk. 3. I den enkelte lønperiode kan der ikke betales mere end et fuldt ATP-bidrag for lønmodtagerens beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

Stk. 4. Årligt er en arbejdsgiver ikke forpligtet til for den enkelte lønmodtager at indbetale mere, end hvad der svarer til et årsbidrag for månedslønnede beregnet med A-satsen.

Stk. 5. For løsarbejdere betales for hver time det bidrag, der er anført i bilag 1-6, uanset antallet af arbejdstimer. Ved løsarbejdere forstås personer med korte afsluttede ansættelsesforhold hos én eller flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge, og som typisk aflønnes fra dag til dag.

Stk. 6. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag, afhængig af beskæftigelsens omfang, jf. bilag 1-6.

Stk. 7. Hvis en lønmodtagers arbejdstimer ikke kan opgøres, beregnes det timetal, der skal betales ATP-bidrag for, jf. stk. 1, ved at dividere indtægten i lønperioden hos samme arbejdsgiver med en timeløn for henholdsvis mænd og kvinder. Timelønnen udgør i 2024 henholdsvis 236,89 kr. for mænd og 213,93 kr. for kvinder. Timelønnen reguleres hvert år med en procentsats svarende til stigningen i den gennemsnitlige fortjeneste pr. time ekskl. genetillæg, som senest offentliggjort i Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik, Strukturstatistik. Arbejdsmarkedets Tillægspension offentliggør hvert år senest i december måned på virk.dk de timelønninger, der skal anvendes i det følgende år.

Opgørelse af lønperiodens timetal

Arbejdsgiver skal beregne lønmodtagerens samlede antal timer i lønperioden. I beregningen indgår både arbejdstimer og de timer under ansættelsesforholdet, der kan sidestilles med arbejdstimer, uanset at der ikke præsteres nogen arbejdsydelse, jf. stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal medregne timer, som sidestilles med arbejdstimer, når arbejdsgiveren udbetaler løn eller yder anden betaling, herunder:

1. afspadseringstimer og fritimer til opvejning af ubekvem arbejdstid,

2. barselsfravær,

3. fravær på grund af barns sygdom,

4. fravær på grund af omsorgsdage, feriefridage, børnefamiliefridage og seniorfridage,

5. fravær på grund af orlov,

6. genindkaldelse til aftjening af værnepligt,

7. skole- eller kursusophold,

8. rådighedsvagt eller lignende,

9. perioder, hvor lønmodtageren modtager rådighedsløn eller ventepenge ifølge lov om tjenestemænd eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer, jf. § 2, stk. 1, litra b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opsigelsesperioder, hvor lønmodtageren er opsagt, jf. § 2, stk. 1, litra c, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, uanset om den pågældende er fritstillet, og

10. perioder, hvor arbejdsgiveren ikke kan eller vil benytte medlemmets arbejdskraft, men har pligt til at betale lønnen.

Stk. 3. Arbejdsgiver skal medregne sygdomsperioder og fraværstimer på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, uanset om arbejdsgiveren udbetaler løn eller dagpenge.

Stk. 4. Når lønnen udbetales månedsvis, og ATP-bidrag beregnes efter reglerne for månedslønnede, jf. bilag 1-6, medregnes timer, hvor lønmodtageren holder ferie med løn eller feriegodtgørelse. Timer med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver medregnes dog ikke.

Stk. 5. Arbejdsgiver skal ikke medregne ferietimer og søgnehelligdage, når ATP-bidrag beregnes efter reglerne for 14-dages lønnede eller ugelønnede, jf. bilag 1-6.

Fordeling af timer i forhold til lønperioder

Det samlede antal timer, jf. § 4, stk. 1, medregnes i de lønperioder, hvori de optjenes.

Stk. 2. Overarbejdstimer, der ikke afspadseres, eller som ikke kan afspadseres for eksempel på grund af fratræden, medregnes i de lønperioder, hvori der overarbejdes.

Stk. 3. I en forud fastlagt arbejdsturnus, hvor der indgår lønperioder med et forskelligt antal arbejdstimer, opgøres timerne samlet for hele turnusperioden og fordeles herefter ligeligt mellem de lønperioder, der indgår.

Stk. 4. Har lønmodtageren i øvrigt et vekslende antal arbejdstimer, beregnes timerne i § 4, stk. 2-4, som et gennemsnit af det samlede antal timer i de sidste 4 uger. Hvis det samlede antal arbejdstimer ikke har været sædvanligt i disse 4 uger, benyttes det samlede antal timer inden for de sidste 13 uger.

Udenlandske lønmodtageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension

Medmindre andet følger af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om Social Sikring af 12. juni 2012 eller af en konvention om social sikring, som Danmark har indgået med et andet land, er udenlandske lønmodtagere under beskæftigelse her i landet eller på danske skibe i indenrigsfart omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dog er de pågældende lønmodtagere ikke omfattet, hvis deres beskæftigelse er kortvarig. Ved kortvarig beskæftigelse forstås beskæftigelse af højst 6 måneders varighed eller, hvis beskæftigelsen sker i uddannelsesøjemed af højst 18 måneders varighed.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde undtage lønmodtageren fra at være omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension uanset, at beskæftigelsen, der sker i uddannelsesøjemed, jf. stk. 1, overstiger 18 måneders varighed.

Medmindre andet følger af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, Nordisk Konvention om Social Sikring af 12. juni 2012 eller af en konvention om social sikring, som Danmark har indgået med et andet land, er udenlandske lønmodtagere, der udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner, eller som beskæftiges på danske skibe i anden fart end indenrigsfart, omfattet af Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt de ved udsendelsen eller forhyringen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Indberetning

Arbejdsgiver indberetter én gang om måneden til indkomstregistret det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt lønmodtager. Ved indberetning til indkomstregisteret skal arbejdsgiveren oplyse det samme CVR/SE-nummer, som anvendes ved indbetaling af ATP-bidrag, jf. § 1.

Stk. 2. Pligt til at indberette ATP-bidrag, jf. stk. 1 påhviler enhver arbejdsgiver, som er indberetningspligtig efter lov om et indkomstregister, og som beskæftiger lønmodtagere omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Offentlige arbejdsgivere, der har beskæftiget lønmodtagere omfattet af B-, C-, D-, E- eller F-satsen, skal oplyse til indkomstregistret, at bidraget er opgjort efter B-, C-, D-, E- eller F-satsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister. Har en lønmodtager været omfattet af flere forskellige satser (A-, B-, C-, D-, E- eller F-satsen, jf. bilag 1-6), skal bidragene oplyses hver for sig.

Stk. 4. I forbindelse med ophør af en virksomhed eller ejerskifte oplyses ATP-bidrag for tiden, indtil ophøret eller ejerskiftet efter reglerne i stk. 1-3.

En arbejdsgiver, der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. § 8, stk. 2, oplyser efter hvert kvartals udløb, henholdsvis 10. april, 10. juli, 10. oktober og 17. januar, det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt lønmodtager. Indberetningen sker på virk.dk eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i særlige tilfælde fastsætte en længere tidsfrist for indberetning.

Stk. 2. Indberetning skal indeholde oplysning om følgende:

1. Arbejdsgiverens navn og adresse.

2. Arbejdsgiverens CVR/SE-nummer.

3. Beskæftigelseskvartal og år.

4. Lønmodtagerens navn og CPR-nummer.

5. Lønmodtagere, der ikke er omfattet af lov om et arbejdsmarkedsbidrag.

6. Det samlede bidrag, dvs. summen af lønmodtagerens og arbejdsgiverens andele af bidraget.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i kontroløjemed pålægge en arbejdsgiver at oplyse bidrag ved anvendelse af de i § 9 omhandlede indberetninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for ét eller flere kalenderår eller dele af et år. De af § 8 omfattede arbejdsgivere fritages for pligten til at indberette ATP-bidrag til SKAT via indkomstregisteret i det omfang, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage indberetningen hertil efter de af skatteministeren fastsatte regler herom i medfør af lov om et indkomstregister.

Opkrævning og indbetaling

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ATP-bidrag på baggrund af arbejdsgivers indberetninger, jf. §§ 8 og 9.

Stk. 2. Bidrag opkræves i henhold til de regler, der gælder for Samlet Betaling, som er den tekniske fællesopkrævningsløsning, Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender til at opkræve en række bidrag, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Klageadgang

Afgørelser kan påklages efter reglerne om klageadgang i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2. Bidragssatserne i § 2, stk. 1 og § 2, stk. 2, nr. 2-5, finder anvendelse for indberettede ATP-bidrag for første hele lønperiode, der er optjent fra 1. januar 2024. Bidrag indbetales første gang pr. 1. juli 2024.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension ophæves.

Stk. 4. Bidrag med forfald til betaling den 1. februar 2024 opkræves efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspensions. Opkrævningen omfatter indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der slutter før 1. januar 2024, hvor indberetningen sker frem til og med den 14. februar 2024.

Beskæftigelsesministeriet, den 12. december 2023

Ane Halsboe-Jørgensen

/ Simon Gravers Jacobsen

---

Bilag 1

Bidrag efter § 2, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør (afrundede beløb):

ATP-bidrag (A-satsen): årlig sats 3.564,00 kr.