Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, Teknisk forskrift om fiskeskibes bygning og udstyr m.v.

I bilag 1 er danske regler, som udfylder eller udbygger de internationale bestemmelser, trykt i kursiv skrifttype. I enkelte tilfælde er de internationale bestemmelser overstreget for at tydeliggøre afvigelsen. [Tekst, der stammer fra direktivet, er skrevet i firkantede parenteser.]

Nye regler er markeret med understreget tekst.

Bilag 2 er en gengivelse af Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 m og derover. Direktivet indeholder 5 bilag i form af ændringer og tillæg til 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977. Direktivets bilag er indeholdt i forskriftens bilag 1.

Bilag 3 er en gengivelse af 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, inklusive tillæg 2 og 3.

1. Protokollens tillæg 2 indeholder konferencens resolutioner, der henvender sig til regeringer.

2. Protokollens tillæg 3 indeholder en række væsentlige anbefalinger af teknisk karakter, hvoraf nogle gøres obligatoriske i forskriftens bilag 1.

Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe er i Danmark gennemført ved teknisk forskrift om udstyr i skibe. Direktivet og dermed forskriften gælder for udstyr krævet i

1. Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS),

2. Den internationale lasteliniekonvention, 1966 (LL66),

3. De internationale søvejsregler 1972 (COLREG),

4. Den internationale konvention om forebyggelse mod forurening til søs 1973 (MARPOL).

Konventionerne finder kun i begrænset omfang anvendelse på fiskeskibe. Disse er omfattet af 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen 1977, som indeholder selvstændige standarder for udstyr til fiskeskibe. Hvor det er relevant, kan udstyr til fiskeskibe imidlertid erstattes af udstyr, som er EU-overensstemmelsesmærket.

Ændrede kapitler

Teknisk forskrift

Der er i § 4 indført krav om, at virksomheder og personer i Danmark, der ombygger danske fiskeskibe skal anmelde dette til Søfartsstyrelsen.

Kapitel III. Stabilitet og sødygtighed

Der er indført bestemmelser om at fiskeskibe skal udstyres med en mærke, der viser den dybeste tilladelige dybgang under drift.

Kapitel XXI. Forebyggelse mod olieforurening fra skibe

I afsnittet er der gennemført redaktionelle ændringer som følge af en ændring i definitionen af olierestprodukter (slam).

Kapitel XXIV. Forebyggelse mod forurening med kloakspildevand fra skibe

I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændring, der præciserer, at kloakspildevandet fra dyr også er omfattet af disse bestemmelser.

Kapitel XXV. Forebyggelse mod forurening med affald fra skibe

Der er foretaget redaktionelle ændringer i dette kapitel.

Kapitel XXVI. Forebyggelse mod luftforurening fra skibe

De væsentligste ændringer til kapitlet er skærpede krav til udledninger af SOx og NOx. Disse krav er trinvise skærpelser. De første nye krav til skærpede SOx udledninger træder i kraft 1. juli 2010 i de særlige emissionskontrolområder, mens de første skærpede krav til NOx udledninger træder i kraft 1. januar 2011. IAPP certifikatet er tilsvarende også ændret.

Derudover er der indført lempede krav til udpegning af de særlige emissionskontrolområder, hvilket betyder, at der i fremtiden forventes at komme flere af disse områder.

Yderligere skal det tilføjes, at den tekniske NOx kode (som ikke er en del af Meddelelser B) ligeledes er revideret. EIAPP certifikatet er tilsvarende ændret.

1. Kapitelhæfte angivet som E XX

2. Kapitelhæfte angivet som E XXIV

3. Fælleshæfte, Meddelelser D og E

4. Fælleshæfte, Meddelelser B, D og E

Kapitel I

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Regel 1 Anvendelsesområde

(1) I den enkelte regel er det angivet, i hvilket omfang reglen finder anvendelse på såvel nye som eksisterende fiskeskibe. Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder forskrifterne anvendelse på nye skibe, jf. regel 2, nr. (1).

Regel 1a Anvendelse af anerkendte organisationer (klassifikationsselskaber)

(1) Hvor Administrationen ikke i dette regelværk har fastsat nationale standarder for et område, skal nye fiskeskibe være konstruerede, byggede og vedligeholdte i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation med hensyn til skrogkonstruktion, styrke, materialedimensioner, ankre, kæder, ankerspil og slæbetrosser, maskineri, kedelanlæg, alle andre tekniske installationer og elektriske installationer.

(2) [For eksisterende fiskeskibe gælder, at standarderne for konstruktion, bygning og vedligehold af skrog, hoved- og hjælpemaskineri samt elektriske og automatiske anlæg skal være de regler, som gjaldt på tidspunktet for deres bygning. Disse regler skal være specificeret for klassifikation af en anerkendt organisation eller anvendes af en administration, der kan sidestilles med en EU administration.]

(3) Hvor det i dette regelværk er foreskrevet, at fiskeskibe skal opfylde krav til Administrationens tilfredshed, skal fiskeskibet i hvert enkelt tilfælde opfylde Administrationens nationale standard eller fortolkning af den pågældende bestemmelse. Såfremt der ikke i dette regelværk findes nationale standarder for det pågældende område, eller Administrationen ikke har fastlagt nogen fortolkning af den pågældende regel, skal reglerne fra en anerkendt organisation anvendes, hvor sådanne findes.

(4) Såfremt et fiskeskib i sin udformning eller anvendelse afviger fra de principper, der er lagt til grund for udarbejdelsen af dette regelværk, eller såfremt antallet af personer, som arbejder om bord på skibet, overstiger den besætning, som forestår skibets normale navigation, løbende vedligehold, drift af maskineri, indfangning af fisk og kostforplejning mv. med mere end 12 personer, skal der ved skibets bygning, udstyr og drift tages højde herfor, således at det sikres at skibet lever op til bestemmelserne i § 2 i lov om sikkerhed til søs. Søfartsstyrelsen kan i forbindelse hermed betinge udstedelsen af en fartstilladelse af, at skibet helt eller delvis lever op til de regler, som gælder for passagerskibe.

Regel 2 Definitioner

»Fiskeskib« betyder et skib, der anvendes til erhvervsmæssig fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser, skaldyr eller andre levende ressourcer fra havet, heri indbefattet skibe, der er udstyret som fiskeskibe og kan forarbejde fangst, eller hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.

(1) »Nyt [fiske]skib« betyder et skib, for hvilket:

(1)(a) kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået den 1. januar 1999 eller senere;

(1)(b) kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået før den1. januar 1999, og som leveres tre år eller mere efter denne dato; eller

(1)(c) hvis der ikke foreligger en byggekontrakt;

kølen er lagt; eller

byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller

samling er påbegyndt omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede vægt, hvis sidstnævnte er mindre

den 1. februar 1999 eller senere.

(1a) »Skib bygget« betyder et fiskeskib, for hvilket

(1a)(a) kontrakten om nybygning eller større ombygning er indgået før, på eller efter det angivne tidspunkt,

(1a)(b) hvis der ikke foreligger en byggekontrakt,

kølen er lagt; eller

byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller

samling er påbegyndt omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede vægt, hvis sidstnævnte er mindre på det angivne tidspunkt.

(2) »Eksisterende skib« betyder et fiskeskib, som ikke er et nyt skib.

(2a) »Alle fiskeskibe« betyder, at såvel nye som eksisterende fiskeskibe uanset byggetidspunkt er omfattet af den pågældende bestemmelse.

(3) »Godkendt« betyder godkendt af Administrationen.

**(4) **»Besætning« betyder skibsføreren og alle personer, der er ansat eller beskæftiget i nogen egenskab om bord på et skib i forbindelse med skibets virksomhed.

(5) »Længden (L)« skal beregnes som 96% af den totale længde på en vandlinie ved 85% af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinien eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie, hvis denne længde er den største. I skibe med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med konstruktionsvandlinien.

(6) »De forreste og agterste perpendikulærer« skal gå gennem de forreste og agterste yderpunkter af længden (L). Den forreste perpendikulær skal gå gennem skæringspunktet mellem forkanten af stævnen og den vandlinie, på hvilken længden er taget.

(7) »Bredden (B)« er skibets største bredde målt midtskibs til yderkant af spant i et skib med klædning af metal og til yderkant af klædning i et skib med yderklædning af andet materiale.

(8)(a) »Dybden moulded« er den lodrette afstand målt midtskibs fra køllinien til overkant af dæksbjælker på arbejdsdæk i borde.

**(8)(b) **I skibe, hvor forbindelsen mellem skibssiden og dæk er afrundet, skal dybden moulded måles til skæringspunktet mellem dækkets og klædningens forlængelse, idet linierne forlænges, som om dæk og klædning var udført i rette linier.

(8)(c) Såfremt arbejdsdækket er indrettet med trin, og den løftede del af dækket strækker sig hen over det punkt, hvor dybden moulded skal bestemmes, skal dybden moulded måles til en linie, der forlænges fra den laveste del af dækket parallelt med den løftede del.

(9) »Dybden« (D) er dybden moulded målt midtskibs.

**(10) **»Dybeste nedlastningsvandlinie« er den vandlinie, der svarer til den største tilladelige dybgang under anvendelsen.

(11) »Midtskibs« er midtpunktet af længden L.

(12) »Middelspant« er det tværsnit i skroget, der går gennem midtskibs og bestemmes af skæringslinien mellem skrogets konstruktionslinie og et lodret plan vinkelret på vandlinie- og centerlinieplanerne.

(13) »Køllinie« er linien parallelt med kølens hældning, som midtskibs løber gennem:

(13)(a) overkant af kølen eller skæringslinien mellem indersiden af yderklædningen og kølen, hvis en skinnekøl træder frem over denne linie i et skib med yderklædning af metal; eller

(13)(b) yderkant af spundingen ved kølen af et skib med yderklædning af træ eller kompositskrog; eller

(13)(c) skæringen mellem en jævn fortsættelse af yderklædningens udvendige overflade ved bunden og centerlinien i et skib med en yderklædning af andet materiale end træ og metal.

(14) »Basislinie« er en vandret linie, der midtskibs skærer køllinien.

(15) »Arbejdsdæk« er normalt det laveste fuldstændige dæk over den dybeste nedlastningsvandlinie, fra hvilket fiskeriet foregår. I skibe med to eller flere fuldstændige dæk kan Administrationen godkende et lavere dæk som arbejdsdæk, forudsat at dækket er beliggende over den dybeste nedlastningsvandlinie.

(16) »Overbygning« er den overdækkede opbygning på arbejdsdækket, som strækker sig fra side til side af skibet, eller hvis sider ikke befinder sig mere end 0,04B inden for yderklædningen.

**(17) **»Lukket overbygning« er en overbygning, der opfylder følgende:

(17)(a) De aflukkende begrænsningsskotter skal være af forsvarlig konstruktion.

(17)(b) Eventuelle adgangsåbninger i sådanne skotter skal være udstyret med permanent anbragte vejrtætte døre af en styrke svarende til den ikke-gennembrudte del af konstruktionen; dørene skal kunne betjenes fra begge sider; og

(17)(c) Andre åbninger i overbygningens sider eller ender skal være udstyret med effektive, vejrtætte lukkemidler.

En bro eller poop skal ikke anses som lukket, medmindre den giver adgang for besætningen til at nå frem til maskineri og andre arbejdspladser inden for sådanne overbygninger ad alternative veje, som er tilgængelige til enhver tid, når skotåbningerne er lukkede.

(18) »Overbygningsdæk« er det fuldstændige eller delvise dæk, der udgør overdelen af en overbygning, et dækshus eller anden opbygning, der er anbragt i en højde af mindst 1,8 meter over arbejdsdækket. Såfremt denne højde er under 1,8 meter, skal overdelen af sådanne dækshuse eller andre opbygninger behandles på samme måde som arbejdsdækket.

(19) »Højden af en overbygning eller anden opbygning« er den mindste lodrette afstand, målt i borde fra overkanten af en overbygnings eller en opbygnings dæksbjælker til det øverste af arbejdsdækkets bjælker.

(20) »Vejrtæt« betyder, at vand ikke under nogen sø- og vejrforhold må kunne trænge ind i skibet.

(21) »Vandtæt« betyder at være i stand til at forhindre, at vand trænger igennem strukturen i nogen retning under et vandtryk svarende til det, den omgivende struktur er beregnet til.

(22) »Kollisionsskot« er et vandtæt skot, der går op til arbejdsdækket i den forreste del af skibet, og som opfylder følgende betingelser:

(22)(a) Skottet skal være anbragt i en afstand fra den forreste perpendikulær:

(22)(a)(i) af ikke under 0,05L og ikke over 0,08L på skibe med en længde på 45 meter og derover;

(22)(a)(ii) af ikke under 0,05L og ikke over 0,05L plus 1,35 meter på skibe under 45 meters længde, medmindre andet tillades af Administrationen. [I skibe over 24 meter i længde, men under 45, bygget efter den 1. januar 2003 skal skottet være anbragt i en afstand fra den forreste perpendikulær på ikke under 0,05L og ikke over 0,05 L plus 1,35 meter.]

(22)(a)(iii) i intet tilfælde under 2,0 meter; på skibe under 24 meters længde dog ikke under 1,0 meter.

(22)(b) Såfremt nogen del af undervandsskroget strækker sig ud over den forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal den i punkt (a) fastsatte afstand måles fra et punkt halvvejs af den længde, der strækker sig ud over den forreste perpendikulær, eller fra et punkt 0,05 L foran den forreste perpendikulær, alt efter hvad der måtte være mindst..

(22)(c) Skottet kan have forskydninger og recesser, forudsat at disse findes inden for de i punkt (a) foreskrevne grænser.

(23) »Organisationen« betyder Den internationale Søfartsorganisation (IMO).

(24) »Administrationen« betyder regeringen i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre. For danske skibe betyder Administrationen Søfartsstyrelsen, medmindre andet er bestemt.

(25) »Anerkendt organisation« er et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets Direktiv nr. 94/57/EF som ændret ved Kommissionens Direktiv nr. 97/58/EF, som udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed på Søfartsstyrelsens vegne.

(26) »ISO« betyder den Internationale Standard Organisation 1).

Regel 3 Dispensationer

(1) Administrationen kan undtage et skib, som er udstyret med helt nye indretninger, fra bestemmelserne i kapitlerne II, III, IV, V, VI og VII, når anvendelsen af disse bestemmelser kan være en alvorlig hindring for forskningsarbejdet med hensyn til udviklingen af disse indretninger og deres installation i skibe. Ethvert sådant skib skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter Administrationens skøn er tilstrækkelige for den fart, skibet er bestemt for, og som kan garantere skibets almindelige sikkerhed.

**(2) **Dispensationer fra bestemmelserne i kapitel IX behandles i regel IX/3, og dispensationer fra kapitel X behandles i regel X/2.

**(3) **Administrationen kan undtage et skib, som udelukkende er beskæftiget med fiskeri nær ved dets hjemlands kyst, fra bestemmelserne i dette bilag, såfremt den anser anvendelsen heraf for urimelig og upraktisk under hensyn til afstanden mellem skibets arbejdsområde og dets basishavn i dets eget land, skibstypen, vejrforholdene og de navigationsmæssige risici, alt under forudsætning af, at skibet opfylder de sikkerhedsmæssige krav, som efter Administrationens opfattelse er passende for den tjeneste, hvortil skibet er beregnet, og som er af en sådan art, at skibets almindelige sikkerhed er tilgodeset.

**(4) **En Administration, som meddeler en dispensation i medfør af denne regel [for et fiskeskib omfattet af Rådets Direktiv nr. 97/70/EF], skal sende [Kommissionen] nærmere oplysninger om denne i den udstrækning, det er nødvendigt for at begrunde, at sikkerhedsniveauet er opretholdt på passende måde, og [Kommissionen skal herefter forholde sig i overensstemmelse med proceduren i artikel 4 i Rådets Direktiv 97/70/EF.]

Regel 4 Ækvivalens

**(1) **Dersom disse forskrifter kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, eller der stilles bestemte krav til bygning og konstruktion, kan Administrationen tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, eller at skibet er bygget eller konstrueret på anden måde, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning eller bygning og konstruktion er mindst lige så effektiv som det, der kræves efter forskrifterne.

**(2) **Enhver Administration, der således som erstatning tillader et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat eller type heraf eller foranstaltning [for et fiskeskib omfattet af Rådets Direktiv nr. 97/70/EC], skal sende [Kommissionen] nærmere oplysninger herom, ledsaget af en rapport om enhver foretaget afprøvning, [og Kommissionen skal herefter forholde sig i overensstemmelse med proceduren i artikel 4 i Rådets Direktiv nr. 97/70/EF.]

Regel 5 Reparationer, ændringer og forandringer

**(1) **Et skib, der er genstand for reparationer, ændringer eller forandringer og udrustning i forbindelse dermed, skal vedblive med at opfylde mindst de krav, der i forvejen var gældende for skibet.

(2) Reparationer, ændringer og forandringer af større omfang og udrustning i forbindelse dermed skal kun opfylde kravene til nye skibe, for så vidt angår det af reparationen, ændringerne og forandringerne omfattede, og i det omfang, Administrationen anser det for rimeligt og praktisk.

(3) Et skib, der har fået udskiftet hovedmotoren eller gennemgået større reparationer, ændringer eller forandringer, såsom forandringer, der medfører ændringer i de i skibets målebrev anførte kendingsmål eller væsentlige ændringer af skibets tyngdepunkt eller af skibets indretning, skal, forinden skibet går i fart, have udarbejdet nye stabilitetsoplysninger og underkastes syn. Et skib, der gennemgår en ændring eller ombygning, der medfører, at skibet ikke længere er omfattet af de hidtil gældende længdegrænser, skal for den nye del af skibet og de operative og udstyrsmæssige krav opfylde kravene til et nyt skib. I det omfang, Søfartsstyrelsen anser det for rimeligt og praktisk, skal den eksisterende del af skibet opfylde de bestemmelser, som skibet skulle have opfyldt, hvis det oprindeligt havde haft dets ny størrelse, da det blev bygget.

Regel 6 Syn2)

**(1) **Ethvert skib skal underkastes syn som nedenfor angivet:

(1)(a) Et første syn, før skibet sættes i fart, eller før det i regel 7 foreskrevne certifikat udstedes første gang. Synet skal omfatte en fuldstændig undersøgelse af skibets konstruktion, stabilitet, maskineri, arrangementer og materialer, herunder ydersiden af skibsskroget og inder- og ydersiden af kedler og udstyr, for så vidt skibet er omfattet af dette bilag. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at konstruktion, materiale og materialedimensioner af skrog, kedler og andre trykbeholdere med tilbehør, hoved- og hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg inklusive de, der anvendes i redningsmidlerne, brandsikring, brandvisnings- og brandslukningsanlæg, redningsmidler og -arrangementer, skibets navigationsudstyr, nautiske publikationer og andet udstyr fuldt ud opfylder kravene i dette bilag. Synet skal endvidere give sikkerhed for, at den håndværksmæssige udførelse af alle dele af skibet og dets udrustning er tilfredsstillende i enhver henseende, og at skibet er udstyret med de lanterner, midler til afgivelse af lydsignaler og nødsignaler, som kræves ifølge dette bilag og de gældende Internationale Søvejsregler. Såfremt arrangementer til overførsel af lods forefindes, skal disse ligeledes synes for at sikre, at de er i sikker, brugbar stand og opfylder vedkommende bestemmelser i den gældende Internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen.

**(1)(b) **Periodiske syn med mellemrum som angivet nedenfor:

(1)(b)(i) fire år med hensyn til skibets konstruktion, inklusive det udvendige af skibets skrog, og maskineri som angivet i kapitlerne II, III, IV, V og VI. I skibe med en længde under 24 meter omfatter dette syn endvidere skibets radioinstallationer, inklusive de der anvendes i redningsmidlerne som omhandlet i kapitlerne VII og IX. Som nævnt i regel 11(1) kan perioden dog forlænges med et år, forudsat at skibet synes udvendigt og indvendigt, for så vidt det er rimeligt og praktisk muligt;

(1)(b)(ii) to år med hensyn til skibets udstyr, som omhandlet i kapitlerne II, III, IV, V, VI, VII og X; og

(1)(b)(iii) et år med hensyn til skibets radioinstallationer i skibe med en længde på 24 meter og derover, inklusive de der anvendes i redningsmidlerne som omhandlet i kapitlerne VII og IX.

Periodiske syn skal udføres sådan, at det sikres, at de emner, der omhandles i punkt (a), fuldt ud opfylder vedkommende bestemmelser i dette bilag, at nævnte udstyr er i god og brugbar stand, og at stabilitetsoplysningerne er let tilgængelige om bord.

Såfremt gyldigheden af det i medfør af regel 7 eller 8 udstedte certifikat forlænges som angivet i regel 11(2) eller (4), kan intervallet mellem de periodiske syn forlænges tilsvarende.

(1)(c) Foruden de periodiske syn, der kræves i punkt (b)(i), skal skibe, [der er bygget af andet materiale end træ], underkastes mellemliggende syn med hensyn til skibets konstruktion og maskineri med mellemrum [på to år plus/minus tre måneder. For skibe af træ fastsætter Administrationen mellemrum for mellemliggende syn.] Synet skal udføres sådan, at det sikres, at der ikke er foretaget ændringer, som ville have forringet sikkerheden for skibet eller mandskabet.

(1)(d) Periodiske syn som foreskrevet i punkt (b)(ii) og (iii) og mellemliggende syn som foreskrevet i punkt (c) skal påtegnes de certifikater, der foreskrives i regel 7 eller 8.

(1)(e) Syn foreskrevet i (b)(i) kan afholdes indtil tre måneder før den i overensstemmelsescertifikatet angivne synsdato. Syn foreskrevet i (b)(ii) og (b)(iii) kan afholdes inden for en periode på tre måneder før eller efter den i overensstemmelsescertifikatet angivne synsdato.

(1)(f) For et oplagt fiskeskib kan Søfartsstyrelsen tillade, at et foreskrevet syn helt eller delvis undlades, så længe fiskeskibet forbliver oplagt.

(2)(a) Inspektion og syn af skibe skal, for så vidt angår håndhævelsen af bestemmelserne i disse forskrifter samt meddelelse af undtagelser herfra, foretages af Administrationens embedsmænd. Dog kan Administrationen overdrage inspektion og syn til dertil udpegede tilsynsførende eller til anerkendte organisationer.

(2)(b) En Administration, der udpeger tilsynsførende eller anerkendte organisationer til at foretage inspektioner og syn som anført i litra (a), skal som minimum bemyndige enhver udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation til:

(2)(b)(i) at kræve foretaget reparationer af et skib; og

(2)(b)(ii) at foretage syn og inspektion efter anmodning fra vedkommende myndigheder i en havnestat.

Administrationen skal underrette [Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets direktiv 94/57/EF, som ændret senest ved Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/105/EF], om udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisationer.

(2)(c) Når en udpeget tilsynsførende eller anerkendt organisation fastslår, at skibet eller dets udrustning ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet, eller at skibet er i en sådan stand, at det ikke er egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal den pågældende tilsynsførende eller organisation øjeblikkeligt drage omsorg for, at der tages skridt til en udbedring af forholdene, og underrette Administrationen i rette tid. Hvis der ikke tages sådanne skridt til en udbedring af forholdene, bør det pågældende certifikat inddrages, og Administrationen skal underrettes øjeblikkeligt; befinder skibet sig i en havn tilhørende en anden part, skal vedkommende myndigheder i havnestaten ligeledes underrettes øjeblikkeligt. Når en embedsmand i Administrationen eller en udpeget tilsynsførende eller en anerkendt organisation har underrettet vedkommende myndigheder i havnestaten, skal vedkommende havnestats regering yde den pågældende embedsmand, tilsynsførende eller organisation al fornøden bistand til udførelse af deres pligter i henhold til denne forskrift. Den pågældende havnestats regering skal i givet fald sørge for, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs eller forlade havnen for at sejle til det dertil egnede reparationsværft uden fare for skibet eller de ombordværende personer.

(2)(d) Administrationen skal i alle tilfælde fuldt ud garantere, at inspektionen og synet er udført effektivt og omhyggeligt, og skal sørge for, at der træffes de fornødne foranstaltninger til opfyldelse af denne pligt.

(3)(a) For at sikre, at skibet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs uden fare for skibet eller de ombordværende personer, skal skibet og dets udrustning vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i disse forskrifter.

(3)(b) Efter afslutningen af et syn i henhold til disse regler må der ikke uden Administrationens tilladelse foretages nogen ændring i konstruktionsmæssige forhold, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet.

(3)(c) Når skibet rammes af et ulykkestilfælde, eller der opdages en defekt, og ulykkestilfældet eller defekten berører skibets sikkerhed eller dets redningsmidlers eller anden udrustnings effektivitet eller komplette tilstand, skal skibets fører eller ejer snarest muligt foretage indberetning til Administrationen, den udpegede tilsynsførende eller den anerkendte organisation, der har ansvaret for udstedelsen af det pågældende certifikat, som skal sørge for, at der iværksættes undersøgelser for at konstatere, om det er nødvendigt at afholde et syn som krævet i disse regler. Hvis skibet befinder sig i en anden kontraherende regerings havn, skal føreren eller ejeren ligeledes straks indberette forholdet til vedkommende myndigheder i havnestaten, og den udpegede tilsynsførende eller anerkendte organisation skal forvisse sig om, at en sådan indberetning er sket.

Regel 7 Udstedelse af eller påtegning på certifikater for skibe med en længde på 24 m og derover

(1)(a) Et certifikat benævnt et [Overensstemmelsescertifikat] for Fiskeskibe skal efter foretaget syn udstedes til et skib, der opfylder de relevante krav i dette bilag. [Certifikatet skal suppleres af en udstyrsfortegnelse]. Efter foretaget syn udstedes endvidere en fartstilladelse.

**(1)(b) **Når der er meddelt et skib dispensation i henhold til og i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag, skal der – foruden det i punkt (a) omhandlede certifikat og udstyrsfortegnelse – udstedes et certifikat kaldet et Undtagelsescertifikat for Fiskeskibe.

(2) De i punkt (1) omhandlede certifikater skal udstedes eller påtegnes enten af Administrationen eller af en person eller organisation behørigt bemyndiget hertil af Administrationen. I alle tilfælde påtager Administrationen sig det fulde ansvar for certifikatets udstedelse.

(3) Skibe omfattet af disse bestemmelser skal efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen være forsynet med skilte, opslag, mærkning og afmærkning i et omfang, der er tilpasset det enkelte skibs størrelse og fartsområde.

Regel 7 a Udstedelse af eller påtegning på certifikater for skibe med en længde under 24 m

(1) Til fiskeskibe med en længde under 24 m, der opfylder de relevante krav i dette bilag, udstedes efter foretaget syn en fartstilladelse med rubrikker til påtegning om periodiske syn m.v.

Regel 7 b Tilsynsbog

(1) Fiskeskibe omfattet af disse bestemmelser skal have en Tilsynsbog med tillæg. Tilsynsbogen, der udgives af Søfartsstyrelsen, skal føres i overensstemmelse med den i bogen trykte vejledning og opbevares om bord.

(2) Dispensationer og ækvivalenser meddelt fra kravene i dette regelværk skal indføres i skibets tilsynsbog eller opbevares i tillægget til denne.

Regel 8 Udstedelse af og påtegning på certifikater ved en anden regering

(1) En part kan efter anmodning fra en anden part lade et skib syne og skal, hvis den finder det godtgjort, at kravene i medfør af dette bilag er opfyldt, udstede eller lade udstede certifikater til skibet og om nødvendigt påtegne eller autorisere påtegningen på skibets certifikater i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag.

(2) En genpart af certifikatet og af synsrapporten skal snarest muligt sendes til den Administration, der har fremsat anmodningen.

(3) Ethvert således udstedt certifikat skal indeholde en erklæring om, at det er udstedt efter anmodning fra den anden Administration, og det skal have samme gyldighed og anerkendes på samme måde som certifikater udstedt i medfør af regel 7.

Regel 9 Certifikaternes og udstyrsfortegnelsens form

Overensstemmelsescertifikaterne og udstyrsfortegnelserne skal udfærdiges i en form, der svarer til de i tillægget til dette bilag indeholdte modeller. Hvis det sprog, der anvendes, hverken er engelsk eller fransk, skal ordlyden indeholde en oversættelse til et af disse sprog, medmindre Administrationen anser det for unødvendigt under hensyntagen til skibets fartsområde. Fartstilladelsen til skibe med en længde under 24 m er ikke medtaget i tillægget.

Regel 10 Certifikaternes tilgængelighed

Certifikater, der udstedes i henhold til regel 7 eller 8, skal til enhver tid være umiddelbart tilgængelige for gennemsyn om bord.

Regel 11 Certifikaters og farttilladelsers gyldighed

**(1) **Et [Overensstemmelsescertifikat] for Fiskeskibe med en længde på 24 m og derover og en Fartstilladelse for skibe med en længde under 24 m skal udstedes for et tidsrum af højst fire år og skal ikke kunne forlænges med mere end et år afhængigt af de periodiske og mellemliggende syn, som kræves afholdt i henhold til regel 6(1)(b) og (c) med undtagelse af, hvad der foreskrives i punkt (2), (3) og (4). Et Undtagelsescertifikat for Fiskeskibe skal ikke være gyldigt længere end gyldighedsperioden for Overensstemmelsescertifikatet for Fiskeskibe. Hvor et syn er foretaget inden for den i regel 6(2)(e) nævnte periode, kan nyt certifikat og ny fartstilladelse udstedes med en gyldighed fra udstedelsesdato til fire år efter udløbstidspunktet for det certifikat eller den fartstilladelse, som det nye certifikat eller den nye fartstilladelse erstatter. Hvor et syn som foreskrevet i regel 6(b)(1) er foretaget efter Overensstemmelsescertifikatets eller Fartstilladelsens udløb, kan et nyt Overensstemmelsescertifikat eller en ny Fartsstilladelse kun under ganske særlige forhold udstedes med en længde på mere end fire år fra udløbsdatoen for det Overensstemmelsescertifikat eller den Fartstilladelse, som det erstatter.

**(2) **Såfremt et skib på det tidspunkt, hvor dets certifikat udløber eller ophører, ikke befinder sig i en havn i det land, hvis flag skibet har ret til at føre, kan den pågældende flagstat forlænge certifikatets gyldighed, men en sådan forlængelse meddeles kun for at gøre det muligt for skibet at fuldføre sin rejse til en af flagstatens havne eller til en havn, hvor det skal synes, og da kun i tilfælde, hvor det forekommer ret og rimeligt.

(3) Intet certifikat skal kunne forlænges af denne grund med et længere tidsrum end fem måneder, og et skib, for hvilket certifikatet har fået en sådan forlængelse, er ikke ved ankomsten til en havn i det land, hvis flag skibet har ret til at føre, eller til den havn, hvor det skal synes, berettiget til i kraft af denne forlængelse at forlade den pågældende havn uden at have opnået et nyt certifikat.

**(4) **Et certifikat, hvis gyldighed ikke er blevet forlænget i henhold til bestemmelserne i punkt (2), kan forlænges af Administrationen for en respitperiode på indtil en måned fra den i certifikatet anførte udløbsdato.

(5) Gyldigheden af et certifikat udstedt i henhold til regel 7 eller 8 skal ophøre i et hvilket som helst af følgende tilfælde:

(5)(a) hvis foreskrevne syn ikke er blevet gennemført inden for de i regel 6 angivne tidsfrister;

(5)(b) hvis certifikater ikke er påtegnet i overensstemmelse med disse regler;

(5)(c) ved skibets overførsel til en anden stats flag. Et nyt certifikat udstedes kun, når den regering, der skal udstede det nye certifikat, har forvisset sig om, at skibet opfylder kravene i regel 6(3)(a) og (b). I tilfælde af overførsel mellem kontraherende regeringer skal regeringen i den stat, hvis flag skibet tidligere havde ret til at føre, dersom der er fremsat anmodning herom inden tre måneder efter, at overførslen har fundet sted, snarest muligt sende Administrationen genparter af de certifikater, som skibet havde før overførslen, samt genpart af de relevante synsrapporter, hvis de foreligger.

Kapitel II

KAPITEL II

KONSTRUKTION, VANDTÆTHED OG UDSTYR

Regel 1 Konstruktion

(1) Styrken og konstruktionen af skrog, overbygninger, dækshuse, maskinrumscasing, nedgange og alle andre opbygninger og skibsudstyr skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under skibets planlagte anvendelse og [skal være i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation,] jf. kapitel I, regel 1A.

Dybgangen 1) for dimensionering af skrogstyrken m.v. skal fastsættes lig med »Dybden moulded«, som defineret i I/2(8). For skibe med flere dæk kan Administrationen godkende et lavere liggende dæk som basis for dimensionerende maksimal dybgang. Hvor et lavere liggende arbejdsdæk ikke strækker sig over hele skibets længde, fastsættes dimensioneringsdybgangen dog til det øverste gennemgående dæk.

(2) Skroget af skibe, der er beregnet til anvendelse under isforhold, skal være forstærket i overensstemmelse med de forventede sejladsvilkår og arbejdsområdet i henhold til følgende retningslinier:

(2)(a) Alle nye fiskeskibe med fart på Grønland skal være isforstærket.

(2)(b) For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal dette være i overensstemmelse med en anerkendt organisations isklasse, som mindst svarer til Det Norske Veritas’ isklasse Ice-1B eller en tilsvarende isklasse alt efter anvendelsen. En højere isklasse bør overvejes, hvis skibet skal sejle, hvor svær is forekommer, eller fiske i isområder. Sværhedsgraden af isklassen og forstærkninger fastsættes i hvert enkelt tilfælde i samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og den anerkendte organisation, hvor skibet er klasset, samt rederiet.

(2)(c) Fiskeskibe, bygget den 1. august 1990 eller senere, men før 1. januar 2003, med fart på Grønland skal være isforstærket i forhold til skibets anvendelse. Fiskeskibe bygget af stål eller tilsvarende skal som et minimum have skrogkonstruktionen, ror, skrue m.v. forstærket i overensstemmelse med en anerkendt organisations isklasse, som svarer til Det Norske Veritas’ isklasse ICE-C eller en tilsvarende isklasse hos en anerkendt organisation. Der kan ved fastsættelse af sværhedsgraden af isklassen og forstærkningerne i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til lokale geografiske begrænsninger og isforhold samt eventuelle årstidsbegrænsninger.

(2)(d) Eksisterende fiskeskibe, der oprindeligt ikke er bygget til fart på Grønland, men senere flyttes (skifter fartsområde) til Grønland fra et andet sted i Rigsfællesskabet, skal isforstærkes i forhold til skibets fremtidige anvendelse som angivet ovenfor i litra (c).

**(3) **Skotter, lukkeanordninger og lukkemidler til åbninger i sådanne skotter såvel som metoder til afprøvning heraf skal være i overensstemmelse med Administrationens krav. Alle tanke, vandtætte skotter, vand- og vejrtætte døre samt ror og skruedyser m.v. skal tryk- eller tæthedsprøves i henhold til gældende normer og praksis hos en anerkendt organisation. Skibe bygget af andet materiale end træ skal have et kollisionsskot og som et minimum have vandtætte skotter, der afgrænser hovedmaskinrummet. Sådanne skotter skal være ført op til arbejdsdækket. I skibe, der er bygget af træ, skal der også indbygges sådanne skotter, der, så vidt det er praktisk gennemførligt, skal være vandtætte.

(4) Rør, der føres igennem kollisionsskottet, skal være forsynet med passende ventiler, der kan betjenes fra et sted over arbejdsdækket, og ventilhuset skal være anbragt på kollisionsskottet inde i forpeaken. Der må ikke indrettes døre, mandehuller, ventilationsåbninger eller andre åbninger i kollisionsskottet under arbejdsdækket. Hvor rør, spygatter, elektriske kabler osv. føres igennem vandtætte inddelingsskotter, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at skotternes vandtæthed opretholdes. Ventiler, der ikke hører til et rørsystem, må ikke findes i vandtætte inddelingsskotter.

**(5) **Såfremt der er anbragt en lang overbygning forude, skal kollisionsskottet føres vejrtæt igennem op til dækket nærmest over arbejdsdækket. Forlængelsen af skottet behøver ikke at være anbragt direkte over skottet nedenunder, forudsat det er anbragt inden for de i regel I/2(22) fastsatte grænser, og den del af dækket, der udgør forskydningen, er gjort effektivt vejrtæt.

**(6) **Antallet af åbninger i kollisionsskottet over arbejdsdækket skal begrænses til det mindst mulige, der er foreneligt med skibets formål og normale brug. Sådanne åbninger skal kunne lukkes vejrtæt og skal på fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere være hængslet på forkant, så de åbner mod for.

**(7) **I skibe på 75 m længde og derover skal så vidt muligt indbygges en vandtæt dobbeltbund imellem kollisionsskottet og agterpeakskottet.

Regel 2 Vandtætte døre

(1) Antallet af åbninger i vandtætte skotter, som krævet i regel 1(3), skal begrænses til det mindst mulige, der er foreneligt med skibets almindelige indretning og driftsmæssige behov; åbningerne skal udstyres med vandtætte lukkeanordninger, der opfylder [kravene fra en anerkendt organisation.] Vandtætte døre skal have tilsvarende styrke som den tilstødende ikke-gennembrudte struktur.

(2) I skibe med en længde under 45 m kan sådanne døre være af den hængslede type, som skal kunne betjenes fra begge sider af døren, og skal normalt holdes lukket til søs. Et opslag om, at døren skal holdes lukket til søs, skal anbringes på hver side af døren.

(3) I skibe med en længde på 45 m og derover skal vandtætte døre være skydedøre:

(3)(a) i rum, hvor det er hensigten at kunne åbne dem til søs, og hvis de er anbragt med tærskelen under den dybeste nedlastningsvandlinie, medmindre Administrationen anser det for at være upraktisk eller unødvendigt under hensyn til skibets type og brug. [Undtagelser fra denne regel, som tillades af en medlemsstat, skal godkendes i henhold til de procedurer, som findes i artikel 4 i dette direktiv; og]

(3)(b) i den lavere del af et maskinrum, hvorfra der er adgang til en akselgang. I andre tilfælde kan vandtætte døre være af den hængslede type.

(4) Vandtætte skydedøre skal kunne betjenes ved en krængning af skibet på 15 grader til hver side.

(5) Vandtætte skydedøre skal, hvad enten de betjenes ved håndkraft eller på anden måde, kunne betjenes fra hver side af døren; i skibe med en længde på 45 meter og derover skal sådanne døre også kunne betjenes ved fjernkontrol fra en tilgængelig position over arbejdsdækket, dog med undtagelse af døre anbragt i mandskabsrum.

(6) Der skal ved alle fjernkontrolpladser være anbragt indikatorer, der viser, om en skydedør er åben eller lukket.

Regel 3 Skrogets vandtæthed (integritet)

(1) Udvendige åbninger skal kunne lukkes, således at vand forhindres i at trænge ind i skibet. Dæksåbninger, som må være åbne under fiskeri, skal normalt være anbragt nær ved skibets centerlinie. Dog kan Administrationen godkende andre arrangementer, hvis den finder, at skibets sikkerhed ikke derved forringes.

(2) Fiskelemme på hæktrawlere skal betjenes maskinelt og kunne kontrolleres (styres/åbnes/lukkes) fra en position, der giver uhindret udsyn over lemmenes funktion.

Regel 4 Vejrtætte døre

(1) Alle adgangsåbninger i skotter i lukkede overbygninger og andre udvendige opbygninger, gennem hvilke vand vil kunne trænge ind og bringe skibet i fare, skal forsynes med døre, der er permanent forbundet med skottet, indrammet og afstivet, således at hele strukturen har samme styrke som den ikke-gennembrudte struktur og er vejrtæt, når den er lukket. Midlerne til at sikre, at disse lukkemidler er vejrtætte, skal bestå af pakninger og forstærkningsanordninger eller andre tilsvarende midler og skal være permanent anbragt på skottet eller dørene og skal anbringes sådan, at de kan betjenes fra hver side af skottet. Administrationen kan, når dette sker uden derved at forringe besætningens sikkerhed, tillade, at døre til fryserum kun kan åbnes fra én side, forudsat at et passende alarmsystem er monteret for at forhindre, at personer bliver lukket inde i disse rum.

(2) Højden over dækket af tærsklerne i sådanne døre, i nedgange, opbygninger og maskinrumscasinger, som giver direkte adgang til dele af det for vejr og sø udsatte dæk, skal være mindst 600 mm på arbejdsdækket og mindst 300 mm på overbygningsdækket. Såfremt praktisk erfaring har vist, at det er berettiget, og Administrationen godkender det, kan disse højder, bortset fra i døråbninger, der giver direkte adgang til maskinrum, nedsættes til henholdsvis mindst 380 mm og 150 mm.

Regel 5 Lugeåbninger dækket med trædæksler

(1) Højden over dækket af lugekarmen skal være mindst 600 mm på udsatte dele af arbejdsdækket og mindst 300 mm på overbygningsdækket.

(2) Trælugedækslers tykkelse skal have en margin for slid på grund af hård behandling. Under alle omstændigheder skal tykkelsen af disse dæksler være mindst 4 mm for hver 100 mm understøttet spændvidde, dog mindst 40 mm, og bredden af den bærende overflade skal være mindst 65 mm.

(3) Foranstaltninger til at sikre trælugedækslers vejrtæthed skal træffes efter [de bestemmelser, der er angivet i annex I, regel 14 og 15, i den internationale lasteliniekonvention, 1966.2) ]

Regel 6 Lugeåbninger dækket med dæksler af andet end træ

(1) Højden over dækket af lugekarme skal være som bestemt i regel 5(1). Såfremt praktisk erfaring har vist, at det er berettiget, og hvis Administrationen godkender det, kan disse karmes højde nedsættes, eller karme kan helt udelades, såfremt skibets sikkerhed ikke derved forringes. I dette tilfælde skal lugeåbningerne holdes så små som praktisk muligt og dækslerne anbringes permanent fastgjort ved hjælp af hængsler eller lignende og hurtigt kunne lukkes og skalkes ved lige så effektive arrangementer til Administrationens tilfredshed.

**(2) **Ved beregninger af styrke skal lægges til grund, at lugedæksler udsættes for vægten af den ladning, det er beregnet at transportere på dem, eller følgende statiske belastning, hvad der end måtte være størst:

(2)(a) 10,0 kN pr. m2 i skibe med en længde på 24 m og derunder,

(2)(b) 17,0 kN pr. m2 i skibe med en længde på 100 m længde og derover.

For mellemliggende længder skal belastningerne bestemmes ved lineær interpolation. Administrationen kan nedsætte de beregnede byrder til ikke under 75% af de ovennævnte tal for dæksler til lugeåbninger beliggende på overbygningsdækket på et sted, der ligger agten for et punkt placeret 0,25L fra den forreste perpendikulær.

(3) Såfremt dækslerne er fremstillet af blødt stål, må den maksimale belastning beregnet efter stk. (2) multipliceret med 4,25 ikke overstige materialets mindste brudstyrke. Ved denne belastning må nedbøjningen ikke være mere end 0,0028 gange spændvidden.

(4) Dæksler fremstillet af andet materiale end blødt stål skal mindst have en tilsvarende styrke som dæksler fremstillet af blødt stål, og deres konstruktion skal være tilstrækkelig stiv til at sikre vejrtæthed ved de i punkt (2) angivne belastninger.

(5) Dæksler skal være forsynet med tilspændinger og pakninger, der er tilstrækkelige til at sikre vejrtæthed, eller med andre tilsvarende ordninger, der opfylder Administrationens krav.

Regel 7 Maskinrumsåbninger

**(1) **Maskinrumsåbninger skal være indskottet og lukket af casinger af en styrke, der svarer til den omgivende overbygnings. Udvendige adgangsåbninger deri skal have døre, der opfylder kravene i regel 4.

(2) Andre åbninger end adgangsåbninger skal have dæksler af en styrke, der svarer til den ikke-gennembrudte strukturs, som er anbragt permanent derpå med mulighed for at kunne lukkes vejrtæt.

Regel 8 Andre dæksåbninger

(1) Hvor det er af væsentlig betydning for skibets drift, kan der anbringes luger glat med dækket af skrue-, bajonet- eller lignende type samt mandehuller, forudsat at de kan lukkes vandtæt, og sådanne indretninger er anbragt permanent på det pågældende sted. Under hensyn til størrelsen og fordelingen af åbningerne og lukkeanordningernes art kan metal mod metallukninger anvendes, såfremt Administrationen kan godkende, at de er effektivt vandtætte.

(2) Andre åbninger end lugeåbninger, maskinrumsåbninger, mandehuller og glatdæksåbninger i arbejds- eller overbygningsdækket skal være beskyttet af lukkede overbygninger forsynet med vejrtætte døre, eller hvad der svarer hertil. Nedgange skal være anbragt så tæt ved skibets centerlinie som praktisk muligt.

Gennembrydes fribords- og/eller overbygningsdæk af en fiske- og/eller iselevator, skal disse elevatorer gennem en dæksgennemføring føres op i en højde på mindst 900 mm over arbejdsdækket og overbygningsdækket samt afsluttes med en tilfredsstillende tætning omkring elevatoren. Gennemføringen skal være afstivet og dimensioneret som en lugekarm. Iselevatorer skal i toppen forsynes med en rimelig tæt hængslet klap, hvis underkant skal anbringes mindst 1200 mm over dækket.

Regel 9 Ventilatorer

(1) I skibe med en længde på 45 m og derover skal højden over dæk af ventilatorkarme, bortset fra maskinrumsventilatorkarme, være mindst 900 mm på arbejdsdækket og mindst 760 mm på overbygningsdækket. I skibe med en længde på under 45 m skal disse karmes højde være henholdsvis 760 mm og 450 mm. Højden over dæk af maskinrums ventilatoråbninger, [der er nødvendige for konstant lufttilførsel til maskinrummet og ved behov øjeblikkelig forsyning af generatorrummet, skal generelt være i overensstemmelse med regel II/9(3). Når dette på grund af skibets størrelse og indretning ikke kan lade sig gøre, kan mindre karmhøjder dog godtages, men i alle tilfælde dog mindst 900 mm over arbejdsdæk og overbygningsdæk, forudsat at uafbrudt lufttilførsel til de pågældende rum er sikret ved vejrtætte lukkemidler, som er i overensstemmelse med regel II/9(2), og er kombineret med anden hensigtsmæssig indretning til at sikre en uafbrudt passende tilførsel af luft til rummene.]

(2) Ventilatorkarme skal være af en styrke svarende til den tilstødende struktur og skal kunne lukkes vejrtæt med lukkeanordninger, der er fast anbragt på ventilatoren eller den tilstødende struktur. Såfremt en ventilatorkarm er mere end 900 mm høj, skal den være selvstændigt afstivet.

(3) I skibe med en længde på 45 m og derover er lukkeanordninger ikke nødvendige for ventilatorer, hvis karme er højere end 4,5 m over arbejdsdækket eller 2,3 m over overbygningsdækket, medmindre det udtrykkeligt kræves af Administrationen. I skibe med en længde på under 45 m er lukkeanordninger ikke nødvendige for ventilatorer, hvis karme er højere end 3,4 m over arbejdsdækket eller mere end 1,7 m over overbygningsdækket. Hvis Administrationen anser det for usandsynligt, at vand vil kunne trænge ind i skibet gennem maskinrumsventilatorerne, kan lukkeanordninger for sådanne ventilatorer undlades.

Regel 10 Luftrør

(1) Hvor luftrør til tanke og tomme rum strækker sig op over arbejdsdækket eller overbygningsdækket, skal de udsatte dele af rørene være af en styrke, der svarer til den tilstødende struktur, og være forsynet med passende beskyttelse. Luftrør skal være forsynet med lukkemidler, der er permanent anbragt på røret eller på den tilstødende struktur.

(2) Luftrørs højde fra dækket op til det punkt, hvorfra vand kan trænge ned, skal være mindst 760 mm på arbejdsdækket og mindst 450 mm på overbygningsdækket. Administrationen kan tillade en nedsættelse af et luftrørs højde for at undgå vanskeliggørelse af fiskerioperationen.

Regel 11 Pejleanordninger

(1) Pejleanordninger, der opfylder Administrationens krav, skal forefindes til:

(1)(a) lænsebrønde/rendesten i rum, der ikke er let tilgængelige til enhver tid under rejsen; og

(1)(b) til alle tanke og kofferdamme.

(2) Hvor pejlerør findes, skal deres øverste ender være ført op til et let tilgængeligt sted, der, såfremt det er praktisk muligt, er beliggende over arbejdsdækket. Rørenes åbninger skal være forsynet med permanent anbragte lukkemidler. Pejlerør, som ikke er ført op over arbejdsdækket, skal udstyres med automatisk virkende selvlukkende anordninger.

Regel 12 Koøjer og vinduer

(1) Koøjer til rum under arbejdsdækket og til rum i de lukkede opbygninger på dette dæk skal være forsynet med hængslede stormklapper, der kan lukkes vejrtæt. Der skal endvidere til frontvinduer i de øvrige etager af opbygningen findes mindst to blændplader af tilstrækkelig styrke, dog mindst 5,0 mm stålplade eller 7,5 mm aluminiumsplade, pr. vinduestype. Dog maksimalt et styk pr. vindue. Blændpladerne skal nemt og sikkert kunne anbringes for skadede vinduer.

(2) Ingen koøjer må anbringes således, at deres underkant er mindre end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie.

(3) Koøjer anbragt mindre end 1000 mm over den dybeste nedlastningsvandline skal være af en type, der ikke kan åbnes.

(4) Koøjer, deres glas og stormklapper skal være af godkendt konstruktion.3) Koøjer, der er udsat for beskadigelse fra fiskeredskaber, skal være passende beskyttet.

(5) Hærdet sikkerhedsglas, eller hvad der svarer hertil, skal anvendes til styrehusvinduer.

**(6) **Administrationen kan godkende koøjer og vinduer uden stormklapper4) i side- og agterskotter i dækshuse, der er placeret på eller over arbejdsdækket, hvis den finder, at skibets sikkerhed ikke derved forringes, [idet der tages hensyn til regler, som er fastsat af anerkendte organisationer og bygger på de relevante ISO standarder.]

Regel 13 Tilgangs- og afgangsåbninger samt affaldsskakte

(1) Afgangsåbninger, der er ført gennem yderklædningen enten fra rum under arbejdsdækket eller fra lukkede overbygninger eller dækshuse på arbejdsdækket med døre, der opfylder bestemmelserne i regel 4, skal være forsynet med tilgængelige anordninger til at forhindre indtrængen af vand i skibet. Normalt skal hver enkelt afgangsåbning have en automatisk virkende kontraventil udstyret med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra en tilgængelig position. Sådanne ventiler kræves dog ikke, såfremt Administrationen finder det usandsynligt, at indtrængen af vand gennem åbningen vil føre til farlig fyldning, og at rørsystemets tykkelse er tilstrækkelig. Betjeningen af ventilen skal være udstyret med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket. Dette finder også anvendelse på affaldsskakte, som er ført gennem yderklædningen. Skaktens indvendige åbninger i rum på arbejdsdækket skal placeres så højt som muligt under hensyntagen til trim og dybeste nedlastningsvandlinie, dog minimum 800 mm over den dybeste nedlastningsvandlinie. Den indvendige åbning skal forsynes med en vejrtæt påfyldningslem med pakning og tilspændinger. Skakten og lemmen skal have mindst samme godstykkelse som den klædning eller skanseklædning, hvori den sidder, dog minimum 10 mm. Enhver skakt og lem skal godkendes af Administrationen, som kan stille yderligere krav på grundlag af den konkrete konstruktion.

(2) I bemandede maskinrum kan det accepteres, at ventiler til hoved- og hjælpesøforbindelser og afgangsåbninger, der er af væsentlig betydning for driften af maskineriet, betjenes lokalt. Betjeningen skal være tilgængelig og forsynet med indikatorer, der viser, om ventilen er åben eller lukket.

(3) Udstyr anbragt på yderklædningen og de i denne regel krævede ventiler skal være af stål, bronze eller af andet godkendt sejt materiale. Alle rør mellem yderklædning og ventiler skal være af stål bortset fra, at Administrationen for andre rum end maskinrum i skibe konstrueret af andet materiale end stål kan godkende brugen af andre materialer.

Regel 14 Lænseporte

(1) Såfremt skanseklædningen på udsatte dele af arbejdsdækket danner brønde, skal lænseportes mindste areal (A) beregnet i kvadratmeter på hver side af skibet for hver brønd på arbejdsdækket fastsættes i forhold til længden (1) og højden af skanseklædningen i brønden, som følger:

(1)(a) A = 0,07 x l

(l behøver ikke regnes som større end 0,7 L)

(1)(b)(i) Hvis skanseklædningen er mere end 1200 mm i gennemsnitshøjde, skal det krævede areal forøges med 0,004 m2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde.

(1)(b)(ii) Hvor skanseklædningen er mindre end 900 mm i gennemsnitshøjde, kan det krævede areal nedsættes med 0,004 m2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde.

(2) Lænseportsarealet som beregnet i overensstemmelse med stk. (1) skal forøges, såfremt Administrationen finder, at skibets spring ikke er tilstrækkelig til at sikre, at dækket hurtigt og effektivt tømmes for vand.

**(3) **Medmindre Administrationen godkender det, må mindste lænseportsareal for hver brønd på overbygningsdækket ikke være mindre end halvdelen af areal (A) som anført i stk. (1).

(4) Lænseporte skal anbringes således langs skanseklædningen, at det sikres, at dækket tømmes for vand så hurtigt og effektivt som muligt. Lænseportenes laveste kanter skal være så nær ved dækket som praktisk muligt.

(5) Paunbrædder og indretninger til stuvning af fiskeredskaber skal anbringes sådan, at lænseportenes effektivitet ikke bringes i fare. Paunbrædder skal være sådan konstrueret, at de kan låses fast i stilling, når de er i brug, og de må ikke hindre udløbet af indtaget vand.

(6) Lænseporte, der er over 300 mm dybe, skal være forsynet med tremmer, der er anbragt med en afstand på højst 230 og mindst 150 mm fra hinanden, eller med andre passende beskyttelsesforanstaltninger. Lænseportlemme skal, hvis de anbringes, være af godkendt konstruktion. Såfremt det anses for nødvendigt at have indretninger til fastlåsning af lænseportlemme under fiskeriet, skal de opfylde Administrationens krav og let kunne betjenes fra en let tilgængelig position.

(7) I skibe bestemt til anvendelse i områder, hvor der er mulighed for overisning, skal lemme og andre beskyttelsesarrangementer for lænseporte let kunne fjernes for at begrænse overisning. Størrelsen af åbninger og midler til at fjerne de nævnte beskyttelsesforanstaltninger skal opfylde Administrationens krav.

Regel 15 Anker- og fortøjningsudstyr

(1) Ankerudstyr beregnet til hurtig og sikker anvendelse skal forefindes og skal bestå af ankerudstyr, ankerkæder eller ståltrosser, stoppere og et spil eller andre indretninger til at udlægge eller ophale ankeret og til at holde skibet forankret under alle forudseelige driftsforhold. Skibe skal også være forsynet med passende fortøjningsudstyr til sikker fortøjning under alle forhold. Anker og fortøjningsudstyr skal opfylde Administrationens krav.5) [På fiskeskibe] med en længde på 24 m og derover [bygget den 1. januar 2003 eller senere skal anker og fortøjningsudstyr opfylde regler fastsat af en anerkendt organisation.] Jf. dog punkt 8 for fiskeskibe, der har fartsområde »fart ved Grønland«.

(2) Ankerudrustning m.v. i uklassede fiskeskibe med en længde overalt på 15 m og derover, men under 24 m, skal opfylde de efterfølgende bestemmelser, idet skibets længde overalt anvendes som parameter. Klassede skibe kan følge samme regler, såfremt skibets klassifikationsselskab accepterer dette.

(3) Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med kurve 1 i efterfølgende tabel eller kurveblad, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper. Den samlede ankervægt skal opdeles på to eller flere ankre; det største skal mindst have en vægt som angivet i tabel/kurve 2. Der skal desuden forefindes mulighed for sammenkobling af to eller flere ankre. Såfremt der anvendes specialankre (»High Holding Power Anchors«), der er godkendt og forsynet med certifikat fra en anerkendt organisation, kan ankervægten reduceres med op til 25%.

(4) Såfremt overbygninger, dækshuse, hvalbak eller overdækning (shelter) i helt eller delvis lukket udførelse med en bredde større end B/4 strækker sig i hele fiskeskibets længde, skal ankervægten, som den er angivet i tabel eller kurve 1 og 2, i begge tilfælde forøges med 20% pr. etage ud over, hvad der er angivet ifølge stk. (3). Er overbygninger osv. kortere end skibets længde overalt, skal ankervægten forøges forholdsmæssigt hertil. Såfremt fiskeskibet får tildelt »fart ved Grønland«, skal ankervægten, som den er angivet i tabel eller kurve 1 og 2, i begge tilfælde forøges med 20% ud over, hvad der er angivet i stk. (3) og (4).

(5) Ankre med en vægt på 150 kg og derover skal anbringes i klys, sliske eller i tilsvarende arrangement, som gør det muligt at kaste ankeret umiddelbart. Såfremt vægten af hvert af de to største ankre er under 300 kg, kan det accepteres, at kun det ene anker er anbragt i klys eller tilsvarende arrangement. Ankeret skal ligeledes sikres i sin stuvede position ved et låsearrangement.

(6) Såfremt et skib har mistet sine ankre, og det ikke umiddelbart er muligt at genanskaffe disse, kan Administrationen efter en vurdering af forholdene for det konkrete skib for en periode tillade, at trawlskovle med mindst samme vægt ækvivalerer et eller flere ankre med tilhørende kæde. Det er dog en forudsætning, at skibets varpanker altid forefindes om bord og er klar til udsætning. Tilladelsen og dennes varighed skal indføres i tilsynsbogen.

(7) Som udgangspunkt skal fiskeskibe udrustes med to ankerkæder, idet længde og dimension af hver ankerkæde fastsættes i overensstemmelse med tabel eller kurve 3 i efterfølgende kurveblad. Såfremt overbygninger, dækshuse, hvalbak eller shelter i helt eller delvis lukket udførelse med en bredde større end B/4 strækker sig i hele skibets længde, skal længden af hver ankerkæde forøges med 20% pr. etage ud over, hvad der er angivet i tabel eller kurve 3 i kurvebladet. Er overbygningen osv. kortere end skibets længde overalt, skal længden af ankerkæden forøges forholdsmæssigt. Såfremt skibet får tildelt »fart ved Grønland«, skal kædelængden forøges med 100% ud over, hvad der er angivet i tabel eller kurve 3 i kurvebladet.

(8) Begge ankerkæder kan dog, med undtagelse af ankerkæder på skibe, der får tildelt »fart ved Grønland«, erstattes med ankerwirer med en brudstyrke i overensstemmelse med tabel/kurve 4 i efterfølgende tabel/kurveblad. I skibe, der får tildelt »fart ved Grønland«, kan den ene ankerkæde erstattes af wire med en brudstyrke i overensstemmelse med tabel eller kurve 4 i efterfølgende kurveblad.

(9) Trawlwire kan benyttes som ankerwire, dersom denne wire mindst har en tilsvarende brudstyrke som angivet i tabel eller kurve 4. Det kan accepteres, at trawlwiren føres igennem galgeblok. Såfremt ankerkæderne erstattes med wire, skal længden af denne være mindst 2,5 gange den krævede kædelængde. Der skal mellem anker og wire findes et kædeforfang med en diameter som ankerkædens og med en længde på mindst 12,5 m.

(10) Fiskeskibe, der udrustes med ankerkæde/wire som angivet eller med ankre på 150 kg eller derover, skal være forsynet med ankerspil. Dette skal være udstyret med en kabelarskive eller tromle for hvert anker, der er anbragt i klys eller tilsvarende arrangement, og en kobling til udløsning af hver kabelarskive eller tromle. Kæderne/wirerne må ikke kunne føres frem til klysset eller det tilsvarende arrangement uden om spillets kabelarskiver eller tromler.

(11) Ankerspillet, dets understøtning og dets spilbremse skal kunne optage et statisk træk på mindst 45% af ankerkædens/wirens brudstyrke, uden at der opstår varige deformationer, og uden at bremsen slipper. Hvis der ikke er monteret en kædestopper/wirekniber, jf. stk. (10), skal ovennævnte faktor være mindst 80%. Herudover skal der for hver ankerkæde/wire anbringes en kædestopper/wirekniber mellem ankerspil og klys eller lign., som kan holde skibet, medens det ligger for anker. Kædestopper/wirekniber og dens understøtning skal kunne optage et statisk træk på mindst 80% af ankerkædens/wirens brudstyrke uden varige deformationer, og uden at stopper/kniber slipper. Hvis trawlspillet er udstyret med kabelarskive osv. som angivet i stk. (10), kan dette spil benyttes som ankerspil.

(12) Fiskeskibe, der ifølge stk. (9) anvender deres trawlwire som ankerwire, kan benytte deres trawlspil som ankerspil, såfremt trawlwiren er oprullet på en spiltromle med bremseanordning. Ved dette arrangement vil der ikke blive krævet kabelarskive på spillet til kædeforfanget.

(13) Skibet skal udrustes med mindst fire fortøjninger, hver med en længde og brudstyrke i overensstemmelse med tabel eller kurve 5 og 6 i efterfølgende kurveblad.

(14) Skibet skal udrustes med mindst en slæbetrosse med en længde og brudstyrke i overensstemmelse med tabel eller kurve 7 og 8 i efterfølgende kurveblad. Denne skal være hensigtsmæssigt placeret, så det er muligt at gøre den klar til brug til søs. Trossen kan erstattes af en af fiskeskibets trawlwirer, såfremt denne mindst har en tilsvarende længde og brudstyrke. Såfremt wire anvendes, skal der derudover forefindes et tovværksforfang på mindst 12,5 m med en brudstyrke som angivet for slæbewiren.

(15) Skibet skal have monteret egnede klamper eller pullerter samt klys for at kunne opankre og fortøje skibet forsvarligt. Antallet af pullerter m.v. fastsættes i hvert enkelt tilfælde afhængig af skibets størrelse og dæksarrangement. Der skal monteres et antal, så det i hver side for og agter er muligt at fastgøre både fortøjning og spring på hver sin pullert. Der skal mindst anbringes tre pullerter for og to agter. Klamper og pullerter skal have en sådan størrelse, at det er muligt at lægge mindst fire tørner af skibets fortøjning eller slæbetrosse under tværpinden på klampen eller den øverste udspringende kant på pullerten. Der skal udføres en forsvarlig forstærkning af det område, hvor klamper og pullerter skal fastgøres.

(16) Skibet skal være forsynet med klys af passende størrelse og antal for at sikre, at ankertov, fortøjninger og slæbetrosse m.v. ikke skamfiles.

[Regel 16 Arbejdsdæk under en lukket overbygning

(1) Sådanne dæk skal være udstyret med et effektivt afdræningssystem med en passende afdræningskapacitet til at bortlede vaskevand og fiskeaffald.] Følgende anses for passende afdræningskapacitet:

(1)(a) Afdræningssystem (lænsearrangement)

(1)(a)(1) Et effektivt afdræningssystem til lænsning fra arbejdsdæk skal benyttes i de tilfælde, hvor der kan forekomme vand fra spuling, fiskebehandling eller fra søen gennem åbninger, som må være åbne under fiskeri.

(1)(a)(2) Lænsearrangementet skal bestå af lænsebrønde, pumper, lænseledninger, alarmer samt nødlænsesystem.

(1)(a)(3) Arrangementet skal udføres som et separat system med en eller flere pumper i hver lænsebrønd.

(1)(a)(4) Lænsebrønde skal placeres i borde eller på steder, hvortil vandet på dækket har fri adgang, således at dækket under alle forhold holdes fri for vand.

(1)(a)(5) Lænsebrønde udføres af stål og skal have samme styrke som det dæk eller den tilstødende klædning, hvori den er monteret, med et tillæg for korrosion på mindst 1 mm. Minimumstykkelse 10 mm.

(1)(a)(6) Der skal forefindes mindst en lænsebrønd i hver side på agterkant af dækket, placeret i overensstemmelse med retningslinierne i stk. 4.

(1)(a)(7) På skibe, hvor det omtalte dæk er længere end 9 m, skal der i tillæg forefindes en lænsebrønd i hver side i den forreste del af dækket, idet der ved placeringen tages hensyn til skibets spring. Lænsebrøndene skal placeres som angivet under stk. 4.

(1)(a)(8) På skibe, hvor dækket er længere end 18 m, vil antallet af lænsebrønde blive vurderet i hvert enkelt tilfælde, men der skal mindst være tre lænsebrønde i hver side.

(1)(a)(9) Hver lænsebrønd skal have et volumen på mindst 0,15 m 3 . På skibe med en længde mindre end 24 m kan dette volumen efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde reduceres, dog ikke til mindre end 0,06 m3. Dybden af lænsebrønde skal være mindst 350 mm.

(1)(a)(10) Over hver lænsebrønd skal der monteres en 300 mm høj aftagelig rist. Ristens effektive areal skal være mindst ti gange lænseledningens indvendige tværsnitsareal. Afstanden imellem lodrette ribber må maksimalt være 50 mm, og hvor der forefindes såvel lodrette som vandrette ribber, må afstanden maksimalt være 70 x 70 mm.

(1)(a)(11) Hvor arbejdsdækket kan inddeles med pauner i mindre rum uden permanente åbninger, vil Administrationen i hvert enkelt tilfælde vurdere, om antallet af lænsebrønde skal forøges, eller om der skal monteres riste i inddelingerne for tilløb til de krævede lænsebrønde.

(1)(b) Pumper og kapacitet.

(1)(b)(1) Der skal monteres mindst en pumpe pr. lænsebrønd. Lænsepumpekapaciteten Q i m3/h i hver lænsebrønd skal ikke være mindre end:

Pumperne i agterste lænsebrønde styrbord og bagbord:

Q 1 = 1,5 gange den samlede kapacitet af spulepumper plus den samlede vandkapacitet af fiskeforarbejdningsprocessen på dækket; (m 3 /h); eller

Q 2 = 3*B*As (m 3 /h)

hvor B = skibets bredde i m; og As = samlet areal i m 2 af porte og luger, der må stå åbne under fiskeri, eller indtagning af fangst eller fiskeredskaber.

Den største værdi af Q skal anvendes.

Hvor der på grund af arbejdsdækkets længde kræves to eller tre lænsebrønde i hver side, kan kapaciteten af pumperne i disse beregnes som henholdsvis Q/2 og Q/3, hvis det er sandsynligt, at der under driften ikke vil forekomme trim forover. Dog skal kapaciteten i de agterste lænsebrønde mindst være lig med den fastsatte Q.

(2) Hver enkelt pumpe skal være af en type, der er i stand til at køre i »tør« tilstand, de skal være selvansugende, og de kan være dykpumper. Pumperne skal hver for sig kunne opstartes/igangsættes manuelt samt automatisk.

(3) Der skal installeres en niveau-alarm i hver side i de agterste og forreste lænsebrønde. Alarmen skal træde i funktion, når der er vand på dækket. Alarmen skal indgå i skibets alarmsystem i styrehuset, og der skal være såvel akustisk som visuel alarm på arbejdsdækket samt i eventuelt maskinkontrolrum, hvor det klart skal fremgå, hvad der alarmeres for.

(4) Betjeningsskab for hver enkelt pumpe skal forefindes på arbejdsdækket midtskibs med underkanten placeret 1,50 m over dækket. Administrationen kan efter en konkret vurdering acceptere, at underkanten er lavere placeret.

(5) Ejektorer kan anvendes, forudsat at der er monteret en separat pumpe med en tilstrækkelig kontinuerlig kapacitet til drift af samtlige tilsluttede ejektorer eller mindst alle ejektorer, som er tilsluttet i den ene side. Der skal monteres en afspærrelig kontraventil på sugesiden af hver enkelt ejektor.

(6) Ved anvendelsen af dykpumper skal disse være egnet til formålet og forsynet med knive, kværne eller tilsvarende arrangement som f.eks. sneglhjul, hvor affald af en hvis størrelse kan passere ud. Pumpen skal sikres mod, at personer utilsigtet kan komme i berøring med rotoren. Ved pumpen skal opsættes et skilt med følgende tekst:

»Reparation, adskillelse eller lignende af pumpen må først påbegyndes, når der er afbrudt for energitilførslen og sikret mod utilsigtet genindkobling«.

(1)(c) Lænseledninger

(1)(c)(1) Rørdimensionen af lænseledninger fastsættes i overensstemmelse med pumpefabrikantens anvisninger.

(1)(c)(2) Ledningerne skal udføres af sømløse, svære damprør. Samlingerne udføres som svejste eller flangesamlinger. Anvendelse af godkendte rørkoblinger kan tillades uden for maskinrum og på rør, der ikke fører gennem tanke.

(3) Pumpens afgangsledning skal udmunde mindst 1300 mm over arbejdsdækket og som minimum 800 mm over den dybeste nedlastningsvandlinie i henhold til skibets stabilitetsoplysninger. Der skal direkte på klædningen anbringes en afspærrelig kontraventil.

(1)(d) Nødlænsning

(1)(d)(1) Nødlænsesystemet skal kunne erstatte den/de primære pumpe/pumper. Der stilles ikke krav om reserve for kraftforsyningen til pumpen/pumperne.

(1)(d)(2) Nødlænsesystemet kan forbindes til skibets hovedlænsesystem i maskinrummet, såfremt der findes et filter samt en ventil, der adskiller de to systemer. Denne ventil skal kunne betjenes fra dækket.

(1)(d)(3) Såfremt tilstrømningsforholdene fra en pumpe, der svigter, til de øvrige brønde er tilfredsstillende, kan nødlænsesystemet i dette tilfælde være en transportabel pumpe, forudsat at denne har en passende kapacitet og er egnet til formålet (knive eller filter).

(1)(d)(4) Nødlænsesystemets rørdimensioner må ikke være mindre end hovedlænsesystemet, rørføringen skal foregå så retlinet som muligt, og det må ikke forsynes med afspærringsventiler, der ikke kan betjenes fra frit dæk.

[(2) Alle de åbninger, der er nødvendige for fiskeoperationer, skal være forsynet med lukkeanordninger, som hurtigt og effektivt kan betjenes af en person.]

(2)(a) Luger direkte til lastrum eller lasttanke skal være placeret så højt og så nær skibets centerlinie, som skibets drift tillader (jf. regel 3). Lugen skal være vejrtæt og med karmhøjde i henhold til regel 6. Placeringen af lugen skal opfylde regel III/3 om, at der ikke må ske fortsat fyldning under 20º krængning, medmindre det kan beregnes, at stabiliteten er tilstrækkelig til, at lastrummet kan fyldes med vand. Der skal tages hensyn til fri overflade. Ved indtagning af industrifisk til såkaldt miljøanlæg skal forbindelsen til lugen være vandtæt.

(2)(b) Porte i skibssiden til et lukket arbejdsdæk forudsætter, at rummet er forsynet med et afdræningssystem/lænsearrangement som angivet i regel 16, stk. (1). Lænsekapaciteten skal mindst stå i forhold til portenes/lugernes areal. Placeringen skal opfylde bestemmelserne i regel III/3 om, at der ikke må ske fortsat fyldning under 20° krængning, medmindre det kan beregnes, at stabiliteten er tilstrækkelig til, at arbejdsdækket kan fyldes med vand. (Dette er sjældent muligt uden et begrænsende skot inden for porten). Porte i skibssiden og i hækken (se tillige regel 3) skal begrænses i størrelse og antal til det mindst mulige, og tærskelhøjden skal normalt ikke være under 1000 mm. Portene skal være vejrtætte, og de skal sammen med deres skalke- og lukkemidler have samme styrke som den klædning eller skanseklædning, hvori de er indbygget. De skal kunne fastholdes i åben position. Lugen eller porten skal kunne lukkes vejrtæt af en mand på 20 sekunder uden brug af værktøj. Nødlukning til brug ved svigt i energiforsyningen skal etableres. Hvis luger eller porte er forsynet med fjernbetjening fra f.eks. styrehuset, skal der findes et advarselslys samt en akustisk alarm, der automatisk advarer under åbning og lukning. Ved fjernbetjening af porte eller luger skal disse kunne ses fra betjeningsstedet enten direkte eller ved TV overvågning. Porten skal forsynes med et skilt med følgende tekst:

PORTEN SKAL VÆRE LUKKET, NÅR DEN IKKE ANVENDES UNDER FISKERI. NÅR PORTEN ER ÅBEN, SKAL DEN VÆRE UNDER OPSYN OG KUNNE LUKKES HURTIGT.

[(3) Hvis fangsten bringes til sådanne dæk til håndtering eller forarbejdning, skal den placeres i en paune. Sådanne pauner skal opfylde regel 11 i kapitel III. De skal være udstyret med et effektivt afdræningssystem. Der skal være tilfredsstillende beskyttelse mod utilsigtet vandtilstrømning til arbejdsdækket.]

(3)(a) Hvor der er luger til modtagepaune/binge forudsættes det, at paunen er begrænset i størrelsen med vandtætte begrænsninger (skotter) mod arbejdsdækket og således, at stabilitetskriterierne er opfyldt med paunen fyldt med fangst med en massefylde på 1. Luger i dækket til arbejdsdæk under en lukket overbygning skal opfylde samme krav som en port i siden. Indtaklingslugen skal placeres så højt og så nær skibets centerlinie, som skibets drift tillader (jf. regel 3). Indtaklingslugen på det udsatte dæk og udtagningslugen til det lukkede arbejdsdæk skal være vejrtætte. Indtaklingslugen skal være forsynet med holder for fastholdelse i åben position. Indtaklingslugen skal forsynes med en stenrist til frasortering af sten i fangsten. Hvor lugen er hydraulisk opereret, skal systemet være forsynet med rørbrudsventil. Hvis lugen er flush, skal der være rist for at forhindre personer i at falde ned. Udtagningslugen skal kunne lukkes rimeligt hurtigt og forsynes med et skilt med teksten:

LUGEN MÅ KUN ÅBNES, NÅR LUGE FOR INDTAKLING ER LUKKET.

[(4) Der skal være mindst to udgange fra sådanne dæk.] Se tillige bestemmelserne i kapitel VI, regel 2.

[(5) Den frie højde ved arbejdspladser skal over alt være mindst 2 m.

**(6) **Der skal være et fast anbragt ventilationssystem med mindst seks luftskift i timen.

Regel 17 Dybgangsmærker

(1) Alle skibe skal være forsynet med dybgangsmærker i decimeter ved for- og agterstævn på begge sider.

**(2) **Sådanne mærker skal placeres så tæt ved perpendikulærerne som muligt.

Regel 18 Tanke til fisk i nedkølet (RSW) eller kølet (CSW) havvand

(1) Hvis der bruges RSW tanke eller CSW tanke med kølet havvand eller lignende tanksystemer, skal sådanne tanke være udstyret med et separat, fast anbragt arrangement til påfyldning og udtømning af havvand.

(2) Hvis sådanne tanke også bruges til tørlasttransport, skal de være udstyret med et lænsesystem og med passende midler til at hindre, at der trænger vand fra lænsesystemet ind i tanken.]

Kapitel III

KAPITEL III

STABILITET OG SØDYGTIGHED

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på nye skibe, som defineret i kapitel I, regel 2(1).

Regel 1 Almindelige bestemmelser

Skibe skal konstrueres og bygges således, at forskrifterne i dette kapitel kan opfyldes i de i regel 7 beskrevne driftskonditioner. Beregninger af kurverne for den oprettende arm skal udføres [i overensstemmelse med »Code on Intact Stability«, IMO Resolution A.749(18), som ændret ved Resolution MSC.75(69).] Desuden henvises til Søfartsstyrelsens seneste vejledning om godkendelse af stabilitet.

Regel 2 Stabilitetskriterier

**(1) **Følgende minimumsstabilitetskriterier skal være opfyldt, medmindre Administrationen finder, at erfaringer1) fra skibets anvendelse berettiger afvigelser herfra. [For fiskeskibe] med en længde på 24 m eller derover, [bygget 1. januar 2003 eller senere, skal eventuelle undtagelser fra denne regel, som indrømmes af Administrationen, behandles efter proceduren i fiskeskibsdirektivets artikel 4.]

(1)(a) Arealet under kurven for den oprettende arm (GZ kurven) må ikke være mindre end 0,055 radianmeter op til en krængningsvinkel på 30° og ikke mindre end 0,09 radianmeter op til en krængningsvinkel på 40° eller indstrømningsvinklen Θf, hvis denne vinkel er mindre end 40°. Endvidere må arealet under kurven for den oprettende arm (GZ kurven) mellem krængningsvinklerne 30° og 40° eller mellem 30° og Θf, hvis denne vinkel er mindre end 40°, ikke være mindre end 0,030 radianmeter. Θf er den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog, overbygninger eller dækshuse, som ikke hurtigt kan lukkes vejrtæt, begynder at være under vand. Ved anvendelsen af disse kriterier skal små åbninger, gennem hvilke fortsat fyldning ikke kan finde sted, ikke betragtes som åbne.

(1)(b) Den oprettende arm GZ skal være mindst 200 mm ved en krængningsvinkel, der er større end eller lig med 30°. For skibe med en længde mindre end 24 m kan dette krav til GZ reduceres med 2x(24-L)%.

(1)(c) Den maksimale oprettende arm GZmax skal forekomme ved en krængningsvinkel, der helst er større end 30°, men ikke er mindre end 25°.

(1)(d) Metacenterhøjden GM må ikke være mindre end 350 mm.

(2) Såfremt andre midler end slingrekøle er til rådighed for at begrænse rulningsvinklerne, skal det godtgøres over for Administrationen, at de i regel 2(1) krævede stabilitetskriterier stadig er opfyldt i alle driftskonditioner.

(3) Hvor ballast er anvendt for at opfylde stabilitetskriterierne i regel 2(1), skal ballastens art og anbringelse være til Administrationens tilfredshed. [I skibe, bygget 1. januar 2003 eller senere, med en længde mindre end 45 m skal denne ballast være fast. Fast ballast skal være af faststof og forsvarligt fastgjort i skibet. Administrationen kan godkende vandballast, hvis den medføres enten i tanke specielt beregnet til dette formål eller i helt fyldte tanke, der ikke er tilsluttet noget pumpesystem på skibet. Anvendes vandballast som fast ballast for at sikre overholdelse af regel 2(1), skal enkeltheder herom være anført i overensstemmelsescertifikatet og i stabilitetsoplysningerne. Fast ballast må ikke fjernes fra skibet eller flyttes uden Administrationens godkendelse.]

Regel 3 Fyldning af fiskelastrum

Den krængningsvinkel, ved hvilken en fortsat fyldning af fiskelastrum kan indtræffe gennem lugeåbninger, der står åbne under fiskeriet og ikke hurtigt kan lukkes, skal mindst være 20°, medmindre stabilitetskriterierne i regel 2(1) kan opfyldes med de pågældende fiskelastrum delvis eller helt fyldte.

Regel 4 Særlige fiskerimetoder

(1) Skibe, der anvender særlige fiskerimetoder, hvorunder skibet udsættes for forøgede ydre påvirkninger under fiskeriet, skal opfylde stabilitetskriterierne i regel 2(1) til Administrationens tilfredshed, om fornødent med forøgede krav.

[(2) Skibe, der fisker med bomtrawl, skal opfylde følgende forøgede krav:

(2)(a) Metacenterhøjden skal være mindst 500 mm.]

(2)(b) For nye skibe, der fisker med bomtrawl, bygget før 1. januar 2003, som har et maksimalt pæletræk på L2 x 0,015 tons eller derover, hvor pæletrækket måles direkte ved fysisk prøve ved hovedmotorens fulde effekt, skal kravene til arealet under kurven for den oprettende arm GZ og til den oprettende arm GZ i regel 2(1)(a) og 2(1)(b) multipliceres med 1,2.

[(2)(c) For nye skibe, der fisker med bomtrawl, bygget 1. januar 2003 eller senere, skal kravene til arealet under kurven for den oprettende arm GZ og til den oprettende arm GZ i regel 2(1)(a) og 2(1)(b) multipliceres med:

(2)d) De ovennævnte forøgede stabilitetskriterier for bomtrawlere skal være opfyldt i de driftskonditioner, der nævnes i dette kapitels regel 7(1). Bommene skal i den forbindelse antages at befinde sig i en vinkel på 45º i forhold til vandret.]

(3) Nye og eksisterende skibe, som fisker med et arrangement, som i et drej automatisk flytter redskabernes trækpunkt over i den side, hvortil skibet drejer, eller indebærer en risiko herfor, hvis redskaberne får bundhold (tyskertræk), skal opfylde følgende krav:

(3)(a) Redskaberne skal fra styrepladsen hurtigt kunne frigøres.

(3)(b) Redskabernes trækpunkt skal være placeret så lavt som muligt og aldrig højere end lønningen.

(3)(c) Skibe bygget før 1. juni 2002 skal opfylde regel 3(a) senest 1. december 2002 og regel 3(b) senest 1. juni 2003.

Regel 5 Hård vind og rulning

Skibe med en længde på 24 m eller derover skal være i stand til at modstå virkningen af hård vind og rulning i den dertil svarende søtilstand, idet der tages hensyn til årstidens vejrforhold, de søtilstande, som skibet vil arbejde i, skibstypen og dens anvendelse. [De pågældende beregninger skal udføres i overensstemmelse med »Code on Intact Stability«, IMO Resolution A.749(18) som ændret ved Resolution MSC.75(69).]

Regel 6 Vand på dækket

Skibe med en længde på 24 m eller derover skal i overensstemmelse med Administrationens krav2) være i stand til at modstå virkningen af vand på dækket, idet der tages hensyn til årstidens vejrforhold, de søtilstande, som skibet vil arbejde i, skibstypen og dens anvendelse.

Regel 7 Driftskonditioner

(1) Antallet og typen af de driftskonditioner, der skal tages i betragtning, skal opfylde Administrationens krav og skal, såfremt det er relevant, omfatte følgende:3)

(1)(a) Afgang mod fiskeplads med 100% bunkers, stores, is, fiskeredskaber etc.

(1)(b) Afgang fra fiskeplads med fuld fangst.

**(1)(c) **Ankomst til havn med fuld fangst og 10% stores, bunkers etc.

(1)(d) Ankomst til havn med 10% stores, bunkers etc. uden fangst.

(2) I tillæg til de i regel 7(1) angivne særlige driftskonditioner skal Administrationen være overbevist om, at de stabilitetskriterier, der er foreskrevet i regel 2, også er opfyldt i alle andre i praksis forekommende driftskonditioner, inklusive dem, som giver de laveste værdier af de stabilitetsparametre, der indgår i kriterierne, herunder letskibs kondition. Administrationen skal også være overbevist om, at specielle forhold, som skyldes en ændring af skibets anvendelse eller fartsområde, og som berører de i dette kapitel omhandlede stabilitetskrav, er taget i betragtning.

(3) Med hensyn til de i regel 7(1) omhandlede driftskonditioner skal beregningerne omfatte følgende:

(3)(a) Tillæg for vægten af våde fiskenet, redskaber og lignende på dækket.

(3)(b) Tillæg for overisning, hvis dette er forudsat i henhold til bestemmelserne i regel 8.

(3)(c) Ensartet fordeling af fangsten, medmindre dette ikke svarer til praksis.

(3)(d) Fangst på dækket, hvis dette er forudsat i driftskonditionerne i punkt (1)(b) og (c) og i punkt (2).

(3)(e) Vandballast, hvis den medføres enten i tanke specielt beregnet til dette formål eller i andre tanke, der ligeledes er indrettet til transport af vandballast.

(3)(f) Korrektion for frie væskeoverflader samt, hvis det er relevant, for frie overflader af fangsten.

Regel 8 Overisning

(1) For skibe, der har fartstilladelse i områder4), hvor overisning ofte forekommer, skal der i stabilitetsberegningerne medtages følgende tillæg for is. [Ved anvendelsen af denne regel tillades ingen ændring af tillægget for overisning, således som det kan ske efter Administrationens skøn ifølge rekommandation 2 i fodnoten:]

(1)(a) 30 kg pr. m2 på udsatte vejrdæk og løbebroer.

(1)(b) 7,5 kg pr. m2 på det projicerede lateralareal over vandlinien i begge sider af skibet.

(1)(c) De projicerede lateralarealer af diskontinuerte overflader af gelændere, rundholter (undtagen master) og rigning på skibe, der ikke fører sejl, og det projicerede lateralareal af andre mindre genstande skal indregnes ved at forøge det samlede projicerede lateralareal af kontinuerte overflader med 5% og dette areals statiske moment med 10%.

(2) Skibe, der har fartstilladelse i områder, hvor overisning kan forekomme, skal være:

(2)(a) Konstrueret således, at overisning minimeres.

(2)(b) Udstyret med sådanne midler til fjernelse af is, som Administrationen måtte kræve.5)

Regel 9 Krængningsprøve

(1) Ethvert skib skal, når det er færdigbygget, underkastes en krængningsprøve,6) og det faktiske deplacement og beliggenheden af tyngdepunktet bestemmes for letskibs kondition.

(2) Hvis der i et skib foretages forandringer, der påvirker dets letskibs kondition eller beliggenheden af tyngdepunktet, skal skibet, hvis Administrationen [under hensyn til dets stabilitetsmargener] anser det for nødvendigt, underkastes en ny krængningsprøve, og stabilitetsoplysningerne revideres. [Såfremt letvægten afviger mere end 2% fra den oprindelige letvægt, og det ikke ved beregning kan vises, at skibet fortsat opfylder stabilitetskriterierne, skal det dog under alle omstændigheder underkastes en ny krængningsprøve.]

(3) Administrationen kan tillade, at krængningsprøve for et bestemt skib undlades, når der foreligger stabilitetsoplysninger fra en krængningsprøve foretaget med et søsterskib, og det godtgøres over for Administrationen, at pålidelige stabilitetsoplysninger for det undtagne skib kan udledes af disse oplysninger.

[(4) Krængningsprøven og fastlæggelsen af den kondition, der kræves i henhold til regel 9(1), skal foretages mindst hvert tiende år.]

Regel 10 Stabilitetsoplysninger

(1) Passende stabilitetsoplysninger skal udarbejdes for at sætte skibsføreren i stand til let og sikkert at bedømme skibets stabilitet i forskellige driftskonditioner.7) Oplysningerne skal omfatte særlige instruktioner til skibsføreren, der advarer om de driftskonditioner, som på uheldig måde kan påvirke skibets stabilitet eller trim. En genpart af stabilitetsoplysningerne skal fremsendes til Administrationen med henblik på godkendelse.8)

(2) For alle fiskeskibe omfattet af regel 15 gælder, at stabilitetsoplysningerne endvidere skal indeholde en skitse, der tydeligt anviser den korrekte placering af mærkerne, der angiver ned-lastningsvandlinien svarende til den største, tilladelige dybgang under drift.

(3) De godkendte stabilitetsoplysninger skal opbevares om bord. De skal til enhver tid være let tilgængelige, og de skal inspiceres ved de periodiske syn af skibet for at sikre, at de er godkendt for den faktiske anvendelse af skibet.

(4) Såfremt der foretages ændringer ved et skib, der påvirker dets stabilitet, skal reviderede stabilitetsberegninger foretages og fremsendes til Administrationen med henblik på godkendelse.9) Hvis Administrationen finder, at stabilitetsoplysningerne skal revideres, skal de nye oplysninger udleveres til skibsføreren, og de tidligere oplysninger fjernes.

Regel 11 Transportable fiskelastrumsopdelinger

Fangsten skal omhyggeligt sikres mod forskydning, som kan give skibet et farligt trim eller krængning. Eventuelle transportable fiskelastrumsopdelingers materialedimensioner skal opfylde Administrationens krav.10)

Regel 12 Bovhøjde

(1) Bovhøjden skal være tilstrækkelig til at hindre, at skibet tager urimeligt meget vand over.

(1) (a) For skibe med en længde under 24 m [samt for skibe med en længde på 24 m eller derover, hvis fartsområde ikke strækker sig mere end 10 sømil fra kysten, skal minimumsbovhøjden beregnes i overensstemmelse med] metoden i rekommandation 4 i tillæg 3 til Torremolinos protokollen.

[(1)(b) For skibe med en længde på 24 m eller derover, hvis fartsområde strækker sig mere end 10 sømil fra kysten, og hvor fangsten under fiskeriet må stuves i lastrummene via luger i et udsat arbejdsdæk foran dækshuse eller overbygninger, skal minimumsbovhøjden beregnes i overensstemmelse med metoden i rekommandation 4 i tillæg 3 til Torremolinos protokollen.

(1)(c) For skibe med en længde på 24 m eller derover, hvis fartsområde strækker sig mere end 10 sømil fra kysten, og hvor fangsten må stuves i lastrummene via luger i et udsat arbejdsdæk, der er beskyttet af dækshuse eller overbygninger, skal minimumsbovhøjden beregnes i overensstemmelse med regel 39 i bilag I til den internationale lastelinjekonvention, 1966, men den skal dog ikke være mindre end 2000 mm. I den forbindelse skal den største tilladelige dybgang under drift anvendes i stedet for et eventuelt sommerfribord.]

Regel 13 Største tilladelige dybgang under drift

Den største tilladelige dybgang under drift skal godkendes af Administrationen, og den tilsvarende driftskondition skal opfylde stabilitetskriterierne i dette kapitel samt kravene i kapitlerne II og VI.

Regel 14 Inddeling og lækstabilitet

Skibe med en længde på 100 m eller derover, hvor antallet af personer om bord er 100 eller mere, skal kunne holde sig flydende med positiv stabilitet efter fyldning af et hvilket som helst rum, der antages at være beskadiget, alt under hensyn til skibstypen, den planlagte anvendelse og fartsområdet. Beregningerne skal udføres i overensstemmelse med vejledningen i rekommandation 5 i tillæg 3 til konferencens slutprotokol.

Regel 15 Mærkning af største tilladelige dybgang under drift

(1) Denne regel gælder alle fiskeskibe, der gennemgår første syn den 1.marts 2011 eller senere samt fiskeskibe, hvis hoveddimensioner ændres eller dets bruttonnage eller letvægt øges med mere end 10%. Regelen gælder ikke for grønlandske skibe

(2) På hver skibsside skal der anbringes et mærke, der angiver nedlastningsvandlinien svarende til den største , tilladelige dybgang under drift .

(3) Hvert mærke skal udgøres af en vandret line, 300 mm lang og 25 mm bred, der afsættes midtskibs sådan, at nederste kant flugter med dybeste nedlastningsvandlinie.

(4) Mærkerne skal være tydeligt synlige og males med hvid eller gul farve på mørk grund eller med sort på lys grund. De skal være svejset, ridset eller på anden måde være fastgjort varigt på skibets sider.

(5) Skibet skal altid lastes i overensstemmelse med de godkendte lastekonditioner i henhold til stabilitetsbogen.

Kapitel IV

KAPITEL IV

MASKINERI, ELEKTRISKE INSTALLATIONER OG PERIODISK UBEMANDEDE MASKINRUM

Afsnit A Almindelige bestemmelser

Regel 1 Anvendelse

[Dette kapitel finder anvendelse på nye fiskeskibe med en længde på 15 m og derover, medmindre andet er anført.]

Regel 2 Definitioner

(1) »Hovedstyreanlæg« er maskineriet, kraftenhederne i systemet, hvis sådanne findes, hjælpeudstyret og midlerne til at overføre det fornødne drejningsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant), som er nødvendige for effektiv bevægelse af roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold.

(2) »Reservestyreanlæg« er det udstyr, der er nødvendigt for effektiv bevægelse af roret med henblik på at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte.

(3) »Drivanordning til styreanlæg« er:

(3)(a) hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr;

(3)(b) hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe;

(3)(c) hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe.

**(4) **»Største fart fremover« er den fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående.

(5) »Største fart bak« er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til.

(6) »Brændselsolieenhed« er det udstyr, som benyttes til forberedelse af brændselsolie til levering til en oliefyret kedel, eller udstyr, som benyttes til forberedelse af olie til levering til en forbrændingsmotor, og inkluderer enhver brændselsoliepumpe, filtre og opvarmningsudstyr, som har med olie at gøre ved et tryk større end 0,18 N/mm2.

(7) »Normale drifts- og opholdsforhold« er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendig og udvendig kommunikation og signaler, udgangsveje og spil til redningsbåde samt indretningen af komfortable opholdsrum, er i orden og fungerer normalt.

(8) »Dødt skib« er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft.

**(9) **»Hovedstrømtavle« er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg.

(10) »Periodisk ubemandet maskinrum« betyder de rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri og tilhørende maskineri og alle kilder til hovedstrømforsyning, som ikke er bemandet hele tiden under alle operationelle forhold, inklusive manøvrering.

Regel 3 Almindelige bestemmelser

Maskinanlæg

(1) Hovedfremdrivningsmaskineri, kontrol, damprør, brændselsolie, komprimeret luft, elektriske og kølesystemer; hjælpemaskineri; kedler og andre trykbeholdere; rør- og pumpeanlæg; styreanlæg og gear, aksler og koblinger til kraftoverførsel skal være planlagt, konstrueret, afprøvet, installeret og betjent således, at det [opfylder regler fastsat af en anerkendt organisation.] Dette maskineri og denne udrustning såvel som løftegrej, spil, udstyr til håndtering og behandling af fisk skal være beskyttet, således at enhver fare for ombordværende personer reduceres til det mindst mulige. Der bør udvises særlig opmærksomhed over for bevægelige dele, varme overflader og andre farer.

**(2) **Maskinrum skal planlægges således, at der tilvejebringes sikker og fri adgang til alt maskineri og tilhørende kontrolapparater såvel som til alle andre dele, der måtte kræve betjening. Sådanne rum skal være tilstrækkeligt ventilerede.

(3)(a) Der skal forefindes midler, hvormed fremdrivningsmaskineriets funktionsduelighed kan opretholdes eller genoprettes, selv om et af de væsentlige hjælpemidler bliver uanvendeligt. Der skal især lægges vægt på følgende funktioner:

(3)(a)(i) de anordninger, der sikrer opretholdelsen af brændselsolietrykket til hovedfremdrivningsmaskineriet;

(3)(a)(ii) de normale kilder, der sikrer smøringsolietrykket;

(3)(a)(iii) de hydrauliske, pneumatiske og elektriske midler til kontrol af hovedfremdrivningsmaskineriet, herunder kontrollerbare propeller;

(3)(a)(iv) kilderne for vandtrykket til hovedkølesystemer; og

(3)(a)(v) luftkompressorer og luftmodtagere til start- eller kontrolformål;

forudsat at Administrationen under hensyn til generelle sikkerhedssynspunkter kan godkende en delvis nedsættelse af kravene i stedet for fuldstændig normal funktion.

(3)(b) Der skal forefindes midler, hvormed maskineriet kan sættes i gang fra stillestående tilstand uden hjælp udefra.

(4) Hovedfremdrivningsmaskineriet og alt hjælpemaskineri af betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed skal, således som det er installeret, være i stand til at fungere, hvad enten skibet er i opret tilstand eller har en krængning på op til 15º til den ene eller anden side under statiske vilkår og op til 22½° under dynamiske vilkår, dvs. når det ruller til begge sider og samtidig kaster sig (dynamisk krængning) op til 7½° ved boven eller agterskibet. Administrationen kan tillade afvigelser fra disse vinkler under hensyntagen til skibets type, størrelse og anvendelsesbetingelser.

(5) Der skal ved tegning, konstruktion og installation af fremdrivningsmaskinerisystemer tages særligt hensyn til, at enhver art vibrationer ikke forårsager unødige belastninger af sådanne maskinsystemer under normal funktion.

Elektriske installationer

(6) Konstruktion og udførelse af elektriske anlæg skal være sådan, at følgende sikres:

(6)(a) driften af anlæg, der er nødvendige for at holde skibet i normal funktionsdygtig og beboelig stand uden at tage nødenergikilder i anvendelse;

(6)(b) driften af anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden, såfremt den elektriske hovedenergikilde svigter; og

(6)(c) beskyttelse af mandskab og skib mod elektriske risici.

(7) Det skal godtgøres for Administrationen, at bestemmelserne i regel 16 til 18 er gennemført og anvendt på ensartet måde [i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.1) ]

Periodisk ubemandede maskinrum

(8) Foruden regel 3 til 18 skal regel 19 til 24 og V/1 til V/44 finde anvendelse på skibe med periodisk ubemandede maskinrum.

(9) Der skal efter Administrationens krav være truffet foranstaltning til at sikre, at alt udstyr fungerer på pålidelig måde under alle arbejdsvilkår, herunder manøvrering, og at der i overensstemmelse med [reglerne fra en anerkendt organisation] træffes foranstaltninger til at afholde regelmæssige syn og funktionsprøver for at sikre vedvarende pålidelig funktion.

(10) Skibe skal i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation være forsynet med dokumentation for, at de er i stand til at fungere med periodisk ubemandede maskinrum.

Afsnit B Maskinanlæg

(Se også regel 3)

Regel 4 Maskineri

(1) Hoved- og hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal være forsynet med effektive kontrolmidler.

(2) Forbrændingsmotorer med en cylinderdiameter på mere end 200 mm eller et krumtaphus med et volumen over 0,6 m3 skal være forsynet med udblæsningsventiler af godkendt type med tilstrækkeligt udslipsareal.

**(3) **Hvor hoved- eller hjælpemaskineri, herunder trykkamre eller andre dele af sådant maskineri, er udsat for indre tryk og kan blive genstand for farligt overtryk, skal der tilvejebringes midler, såfremt det er muligt, som kan beskytte mod sådant overtryk.

(4) Alle gear, skakter og koblinger, der bruges til overførsel af kraft til maskineri af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed eller for ombordværende personers sikkerhed, skal være konstrueret og udført således, at de kan modstå de højeste arbejdsmæssige belastninger, som de måtte blive udsat for under alle arbejdsvilkår. Der skal herved tages behørigt hensyn til den maskintype, af hvilken det drives eller udgør en del.

**(5) **Hovedfremdrivningsmaskineri og efter omstændighederne hjælpemaskineri skal være udstyret med automatiske stopanordninger, der kan fungere ved fejl som f.eks. svigtende smøreolietilførsel, der hurtigt kunne føre til skader, fuldstændigt sammenbrud eller eksplosion. En forhåndsalarm skal også forefindes, således at advarsel gives før den automatiske afbrydelse, men Administrationen kan tillade installation af overordnede automatiske afbrydningsanordninger. Administrationen kan også undtage skibe fra bestemmelserne i dette punkt under hensyntagen til skibets type eller dets specielle anvendelse.

Regel 5 Bakevne

(1) Skibe skal have tilstrækkelig bakevne til at sikre fornøden manøvredygtighed under alle normale forhold.

(2) Maskineriets evne til at omskifte skruens virkeretning på tilstrækkelig kort tid og således bringe skibet over en rimelig distance til at ligge stille efter største fart fremover skal demonstreres til søs.

Regel 6 Dampkedler, fødevandssystemer og damprørsanlæg

(1) Enhver dampkedel og enhver ikke-opfyret dampgenerator skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler af passende størrelse. Administrationen kan dog under hensyntagen til udstrømningen eller andre forhold i forbindelse med en dampkedel eller ikke-opfyret generator tillade, at der kun findes én sikkerhedsventil, såfremt det godtgøres, at der dermed er sikret fornøden beskyttelse mod overtryk[ i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.]

(2) Enhver oliefyret dampkedel, som er beregnet til at fungere uden manuel overvågning, skal have sikkerhedsudstyr, som afbryder brændselstilførslen og udsender alarm i tilfælde af lav vandstand, svigtende lufttilførsel eller svigtende flamme.

(3) Administrationen skal med hensyn til dampkedelanlæg specielt overvåge, om det er sikret, at fødevandssystemer, kontrolanordninger og sikkerhedsbestemmelser i alle henseender er tilstrækkelige til at sikre, at kedler, damptrykkamre og damprørsanlæg er sikre.

Regel 7 Kommunikation mellem styrehus og maskinrum

Der skal findes to separate kommunikationsmidler mellem styrehuset og fremdrivningsmaskineriets kontrolsted, hvoraf det ene skal være en maskintelegraf; [dog kan Administrationen acceptere andre kommunikationsmidler end maskintelegraf i skibe med en længde på under 45 m, hvor fremdrivningsmaskineriet styres direkte fra styrehuset.]

I skibe med en længde under 24 m, men over 15 m skal der være et kommunikationsmiddel til Søfartsstyrelsens tilfredshed.

Regel 8 Kontrol af fremdrivningsmaskineri fra styrehus

(1) Såfremt der findes fjernkontrol af fremdrivningsmaskineri fra styrehuset, skal følgende gælde:

(1)(a) under alle arbejdsvilkår, herunder manøvrering, skal skruens hastighed, virkeretning og eventuel stigning fuldt ud kunne kontrolleres fra styrehuset;

(1)(b) den i underpunkt (a) nævnte fjernkontrol skal udføres ved hjælp af en kontrolanordning, der opfylder [eglerne fra en anerkendt organisation,] med, om nødvendigt, midler til at forhindre overbelastning af fremdrivningsmaskineriet;

(1)(c) hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødafbryder i styrehuset, uafhængig af det i underpunkt (a) omhandlede styrehuskontrolsystem;

(1)(d) fjernkontrol af fremdrivningsmaskineriet skal kun være muligt fra en station ad gangen: ved hver kontrolstation kan sammenkædede kontrolenheder dog tillades. Der skal på hver station være en indikator, der viser, hvilken station der har kontrollen over fremdrivningsmaskineriet. Overførsel af kontrol mellem styrehus og maskinrum skal kun være mulig i maskinrummet eller i kontrolrummet. [I skibe med en længde under 45 m kan Administrationen tillade, at kontrolstedet i maskinrummet kun er et nødkontrolsted, forudsat at der er tilstrækkelig overvågning og kontrol i styrehuset;]

(1)(e) indikatorer skal installeres i styrehuset for:

(1)(e)(i) skruens hastighed og retning, for så vidt angår faste skruer;

(1)(e)(ii) skruens hastighed og stigning, for så vidt angår skruer, hvorpå der kan ændres stigning; og

**(1)(e)(iii) **forhåndsalarm, som foreskrevet i regel 4(5);

**(1)(f) **det skal være muligt at kontrollere fremdrivningsmaskineriet lokalt, selv om nogen del af fjernkontrolsystemet svigter;

(1)(g) medmindre Administrationen anser det for upraktisk, skal fjernkontrolsystemet være indrettet således, at der, hvis det svigter, gives en alarm, og at den forudsatte hastighed og virkeretning opretholdes, indtil den lokale kontrol træder i funktion;

(1)(h) der skal forefindes særlige anordninger for at sikre, at automatisk start ikke kan udtømme startmulighederne. Der skal findes en alarm, der angiver lavt startlufttryk, og den skal indstilles på et niveau, som stadig tillader hovedmaskineriets startfunktioner

(2) Såfremt hovedfremdrivningsmaskineri og dertil knyttet maskineri, herunder elektriske hovedenergikilder, er udstyret med forskellige grader af automatik eller fjernkontrol og er under vedvarende bemandet overvågning fra et kontrolrum, skal kontrolrummet være således indrettet, udstyret og forsynet med installationer, at maskineriets funktioner er lige så sikre og effektive, som hvis de var under direkte overvågning.

(3) I almindelighed skal automatiske start-, drift- og kontrolsystemer indbefatte midler til manuelt indgreb i de automatiske midler, selv i tilfælde hvor nogen del af det automatiske og fjernkontrolsystemet svigter.

Regel 9 Trykluftssystemer

(1) Der skal forefindes midler til at forhindre overtryk i nogen del af trykluftsystemer og overalt, hvor vandkapper eller luftkompressorers og køleres casings kan blive udsat for farligt overtryk på grund af, at luft lækker ind i dem fra dele under lufttryk. Der skal findes passende anordninger til mindskelse af trykket.

(2) Hovedtrykluftanlægget til igangsætning af forbrændingsmotorer til hovedfremdrivning skal være passende beskyttet mod virkningerne af tilbageslag og indre eksplosioner i startluftrørene.

(3) Alle afgangsrør fra startluftkompressorer skal føre direkte til startluftbeholderne, og alle startrør fra startluftbeholderne til hoved- eller hjælpemaskinerne skal være fuldstændig adskilt fra kompressorens afgangsrørsystem.

(4) Der skal træffes foranstaltninger til at begrænse indtrængen af olie i trykluftsystemerne til et minimum samt til at tømme disse systemer.

Regel 10 Foranstaltninger vedrørende brændselsolie, smøreolie samt andre brændbare olier

(1) Brændselsolie, som har et flammepunkt lavere end 60°C (prøve i lukket beholder) som fastsat i et godkendt flammepunktapparat, må ikke anvendes som brændstof, bortset fra nødgeneratorer, i hvilket tilfælde flammepunktet ikke må være under 43°C. Administrationen kan dog tillade brug af brændselsolie med et flammepunkt, der ikke er lavere end 43°C, under forudsætning af, at sådanne yderligere forsigtighedsregler, som den anser for nødvendige, iagttages, og på betingelse af, at temperaturen i det rum, hvor sådan brændselsolie opbevares eller anvendes, ikke stiger til mere end 10°C under oliens flammepunkt.

(2) Der skal tilvejebringes sikre og effektive midler til at konstatere oliemængden i enhver olietank. Hvis der installeres pejlerør, skal den øverste ende af røret slutte på et sikkert sted og være forsynet med et passende lukkemiddel. Niveaumålere af glas af væsentlig tykkelse samt med metalkappe kan benyttes, forudsat at de er forsynet med selvlukkende ventiler. Andre midler til konstatering af oliemængden i en olietank kan tillades anvendt under forudsætning af, at der ikke vil slippe brændselsolie ud, hvis pejleudstyret skulle svigte, eller hvis tanken skulle blive overfyldt.

(3) Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre overtryk i enhver olietank eller i nogen del af brændselsoliesystemet, herunder fylderørene. Sikkerhedsventiler og luft- eller overløbsrør skal have afløb på et sted og på en måde, som er sikker.

(4) Brændselsolieledninger, som i beskadiget tilstand kan forårsage, at der slipper olie ud fra en højtank, forbrugstank eller settlingtank, der er anbragt over dobbeltbunden, skal være forsynet med en hane eller ventil på tanken, som kan lukkes fra et sikkert sted uden for det pågældende rum i tilfælde af, at der opstår brand i det rum, hvor sådanne tanke befinder sig. I det særlige tilfælde, hvor højtanke er beliggende i en aksel- eller rørtunnel eller lignende sted, skal tankene være forsynet med afspærringsventiler, men betjeningen skal i tilfælde af brand kunne ske ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller rørledningerne uden for tunnelen eller lignende rum. Hvis en sådan ekstra ventil er anbragt i maskinrummet, skal den kunne betjenes uden for dette rum.

(5) Pumper, der udgør en del af brændselsoliesystemet, skal være adskilt fra ethvert andet system, og forbindelserne til sådanne pumper skal være forsynet med en effektiv sikkerhedsventil, som skal være i lukket omløb. Såfremt brændselsolietanke skiftevis bruges som ballasttanke, skal der forefindes hensigtsmæssige midler til at adskille brændselsolien fra ballastsystemerne.

(6) En olietank må aldrig være anbragt på et sted, hvor udstrømning fra tanken eller utætheder i denne kan udgøre en brandfare, hvis brændstof kommer i berøring med en varm overflade. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at olie, der spildes under tryk fra enhver pumpe, filter eller forvarmer, kommer i berøring med ophedede overflader.

(7)(a) Brændselsolierør og deres ventiler og tilbehør skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, idet dog fleksible slangeforbindelser kan tillades anvendt [i mindst mulig grad, hvis det kan forenes med skibets funktion.] Fleksible slangeforbindelser med fittings skal være af passende styrke og skal være konstrueret af brandsikkert materiale eller have brandsikkert overtræk i overensstemmelse med [reglerne fra en anerkendt organisation. Sådanne fleksible slangeforbindelser skal installeres i overensstemmelse med IMO MSC.Circ. 647, »Guidelines to minimise leakages from flammable liquid systems«.]

(7)(b) Hvor det skønnes nødvendigt, skal rørledninger til brændselsolie og smøreolie være afskærmet eller på anden måde passende beskyttet for at undgå olieudsprøjtning eller udlækning på ophedede overflader eller i maskineriets luftindtag. Antallet af samlinger i rørsystemerne skal holdes på et minimum.

(8) Brændselsolietanke skal så vidt muligt være en del af skroget og skal være anbragt uden for maskinrum af kategori A. Hvor det er nødvendigt at placere brændselsolietanke, bortset fra dobbeltbundstanke, ved siden af eller i maskinrum af kategori A, skal mindst en af deres lodrette sider støde op til maskinrummets afgrænsninger og fortrinsvis have fælles afgrænsning med dobbeltbundstankene, hvis sådanne findes, og den del af deres afgrænsning, der er fælles med maskinrummet, skal være så lille som mulig. Når sådanne tanke er anbragt inden for afgrænsningen af maskinrum af kategori A, må de ikke indeholde brændselsolie med et flammepunkt lavere end 60°C (prøve i lukket beholder). I almindelighed skal man undgå brug af fritstående brændselsolietanke i brandfarlige områder og i særdeleshed i maskinrum af kategori A. Såfremt fritstående brændselsolietanke tillades, skal de anbringes i en olietæt spildebakke af rigelig størrelse med et passende drænrør, der fører til en spildolietank af passende dimensioner.

(9) Ventilationen af maskinrum skal være tilstrækkelig til under alle normale forhold at forhindre ansamling af oliedampe.

(10) Foranstaltninger, der er truffet med henblik på opbevaring, fordeling og brug af olie, der anvendes i tryksmøreanlæg, skal opfylde [reglerne fra en anerkendt organisation.] Sådanne foranstaltninger i maskinrum af kategori A og, hvor det er muligt, i andre maskinrum skal som minimum opfylde bestemmelserne i punkterne (1), (3), (6) og (7) og, hvis det anses for nødvendigt, punkterne (2) og (4) [i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.] Dette udelukker ikke brugen af oliestandsglas i smøresystemer, forudsat at det ved prøver er påvist, at de har en passende grad af brandsikkerhed.

(11) Foranstaltninger, der er truffet med henblik på opbevaring, fordeling og brug af brændbare olier, som anvendes under tryk i kraftoverføringsanlæg af anden art end omhandlet i punkt (10), i betjeningskontrol og styresystemer samt i opvarmningsanlæg, skal opfylde reglerne fra en anerkendt organisation. På steder, hvor der er mulighed for antændelse, skal disse installationer som minimum opfylde bestemmelserne i punkt (2) og (6) samt bestemmelserne i punkt (3) og (7), for så vidt angår styrke og konstruktion.

(12) Brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier må ikke føres i forpeaktanke.

Regel 11 Lænseanordninger

(1) Der skal forefindes et effektivt lænseanlæg, som i alle tænkelige tilfælde skal være i stand til at pumpe fra og lænse ethvert vandtæt rum med undtagelse af sådanne, som udelukkende er bestemt til opbevaring af olie eller vand, uanset om skibet ligger på ret køl eller har slagside. Der skal findes sugerør i borde, hvis dette er nødvendigt. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at vandet let kan løbe til sugerørene. Såfremt Administrationen finder, at skibets sikkerhed ikke derved forringes, kan lænseanordninger undlades i særlige rum.

(2)(a) Der skal findes mindst to uafhængigt af hinanden maskindrevne lænsepumper, af hvilke den ene kan drives af hovedmaskinen. En ballastpumpe eller anden almindelig servicepumpe med tilstrækkelig kapacitet kan bruges som maskindreven lænsepumpe.

**(2)(b) **Maskindrevne lænsepumper skal være i stand til at give vandet en hastighed af mindst 2 m pr. sekund gennem hovedlænserøret, der skal have en indvendig diameter på mindst

d = 25 + 1,68 √ L(B + D)

hvor: d er den indvendige diameter i mm, og L, B og D er i m.

Den faktiske indvendige diameter for hovedlænserøret kan dog afrundes til nærmeste standardstørrelse, der er acceptabel for Administrationen.

(2)(c) Enhver lænsepumpe, som er foreskrevet i denne regel, skal være forsynet med direkte sugeledninger, af hvilke en virker fra maskinrummets bagbordsside og den anden fra styrbordsside, dog således, at der i skibe med en længde under 75 m kun behøver at være installeret en direkte sugeledning.

(2)(d) Ingen sugeledning må have en indvendig diameter på mindre end 50 mm. Lænseanlæggets indretning og dimensionering skal være således, at den fulde beregnede kapacitet af den ovenfor beskrevne pumpe kan anvendes i hvert af de vandtætte rum mellem kollisions- og agterpeakskotterne.

(3) En lænseejektor i forbindelse med en uafhængigt drevet højtrykssøvandspumpe kan installeres i stedet for en uafhængigt drevet lænsepumpe, som foreskrevet i punkt (2)(a), såfremt et sådant arrangement opfylder Administrationens krav.

(4) I skibe, hvor behandling og forarbejdning af fisk kan forårsage, at mængder af vand opsamles i afgrænsede rum, skal fornødne afløb etableres.

(5) Lænserør må ikke føres igennem brændsels-, olie-, ballast- eller dobbeltbundstanke, medmindre sådanne rør er af svært dimensioneret stålkonstruktion.

(6) Lænse- og ballastpumpesystemer skal være installeret således, at vand forhindres i at passere fra søen eller fra vandballastrummene ind i lastrum eller maskinrum eller fra et vandtæt rum til et andet. Lænseforbindelsen til pumper, som suger fra søen eller fra vandballastrummene skal være forsynet med enten en kontraventil eller en hane, som ikke samtidig kan åbnes enten til lænsesystemet og til søen eller til lænsesystemet og vandballastrummene. Ventiler i fordelingskasser til lænsesystemer skal være af kontraventiltypen.

(7) Ethvert lænserør, der føres igennem et kollisionsskot, skal være udstyret med et effektivt lukkemiddel ved skottet med fjernkontrol fra arbejdsdækket og med en indikator, der viser ventilens stilling, idet der dog kan undlades installation af fjernkontrol, såfremt ventilen er anbragt på agtersiden af skottet og er let tilgængelig under alle arbejdsmæssige forhold.

Regel 12 Beskyttelse mod støj

Der skal træffes foranstaltninger til at reducere virkningerne af støj for personale i maskinrummet til det niveau, der [foreskrives i IMO resolution A.468(XII)].

Regel 13 Styreanlæg

(1) Ethvert skib skal være forsynet med et hovedstyreanlæg og et reservestyreanlæg, der opfylder [reglerne fra en anerkendt organisation.] Hovedstyreanlægget og reservestyreanlægget skal være indrettet således, at en enkelt fejl i et af dem, så vidt det er praktisk og rimeligt, ikke skal kunne bringe det andet ud af funktion.

(2) Såfremt hovedstyreanlægget omfatter to eller flere identiske kraftenheder, er det ikke nødvendigt at installere et reservestyreanlæg, hvis hovedstyreanlægget er i stand til at manøvrere roret, som krævet i punkt (10), når en af enhederne er ude af funktion. Hver af kraftenhederne skal kunne betjenes fra en særskilt strømkreds.

(3) Rorets stilling, hvis det er maskindrevet, skal angives i styrehuset. Rorvinkelangivelsen for maskindrevne styreanlæg skal være uafhængig af styreanlæggets kontrolsystem.

(4) I tilfælde af, at en af styreanlægsenhederne svigter, skal en alarm afgives i styrehuset.

(5) Indikatorer for løbende driftskontrol af elektriske og elektrohydrauliske styreanlægs motorer skal installeres i styrehuset. Beskyttelse mod kortslutning, en overbelastningsalarm og en nulspændingsalarm skal forefindes for disse kredsløb og motorer. Beskyttelse mod for høj spænding skal, hvis den installeres, være for mindst det dobbelte af den derved beskyttede motors eller kredsløbs fulde spændingsbelastning og skal være indrettet til at tillade passage af den nødvendige startstrøm.

(6) Hovedstyreanlægget skal have fornøden styrke og tilstrækkelig kraft til at styre skibet ved største marchfart. Hovedstyreanlægget og rorstammen skal være således konstrueret, at de ikke beskadiges ved fuld fart agterover eller ved manøvrering under fiskeriet.

(7) Hovedstyreanlægget skal, når skibet går frem med største marchfart og med største tilladte dybgang, kunne lægge roret over fra 35° på den ene side til 35° på den anden side. Roret skal under samme betingelser kunne lægges over fra 35° på den ene side til 30° på den anden side på højst 28 sekunder. Hovedstyreanlægget skal om fornødent drives maskinelt for at opfylde disse krav.

(8) Hovedstyreanlægget skal være indrettet til at starte enten med manuelle midler i styrehuset eller automatisk, når energien kommer tilbage efter en kraftafbrydelse.

(9) Reservestyreanlægget skal have fornøden styrke og være tilstrækkeligt til at styre skibet, når dette gør manøvrefart, og skal være klart til hurtig brug i nødstilfælde.

**(10) **Reservestyreanlægget skal være i stand til at lægge roret over fra 15° på den ene side til 15° på den anden side på højst 60 sekunder, når skibet går frem med det halve af sin maksimumfart eller 7 knob, hvad der end måtte være det højeste. Reservestyreanlægget skal være maskindrevet, såfremt det er nødvendigt for opfyldelse af disse krav. [Hvis denne energikilde er elektrisk, skal den elektriske nødenergikilde kunne drive de hjælpemidler, der holder roret i gang, i et tidsrum på mindst ti minutter.]

(11) Elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg på skibe med en længde på 75 m og derover skal fødes gennem mindst to strømkredse, der udgår fra hovedstrømtavlen, og disse strømkredse skal være anbragt så langt fra hinanden som muligt.

Regel 14 Maskinmesteralarm

I skibe med en længde på 75 m og derover skal der findes en maskinmesteralarm, der kan betjenes fra maskinkontrolrummet eller manøvreplatformen alt efter, hvad der måtte være hensigtsmæssigt, og skal kunne høres tydeligt i maskinmestrenes opholdsrum, spiserum og rygesalon (almindelige tilgængelige rum) og lukkede arbejdsdæk.

Regel 15 Kølesystemer til bevarelse af fangsten

(1) Kølesystemer skal være således konstrueret, udført, afprøvet og installeret, at der tages fornødent hensyn til systemernes sikkerhed og også afgivelsen af chlorofluorocarbons (CFCs) eller andre ozon-nedbrydende substanser fra kølemidlet, som opbevares i mængder eller koncentrationer, som er skadelige for menneskers helbred eller for miljøet, og skal være til Administrationens tilfredshed.

**(2) **Kølemidler, der benyttes i kølesystemer, skal opfylde Administrationens krav. Methylklorid eller CFC, hvis ozon-nedbrydende potentiale er højere end 5% af CFC-11, må ikke benyttes som kølemiddel.

**(3)(a) **Køleanlæg skal være passende beskyttet mod vibrationer, chok, udvidelser, sammentrækninger osv. og skal være forsynet med en automatisk sikkerhedskontrolanordning, der kan forhindre en farlig stigning i temperatur og tryk.

(3)(b) Kølesystemer, i hvilke der anvendes giftige eller brændbare kølemidler, skal være forsynet med afløbsanordninger, der fører til et sted, hvor kølemidlet ikke frembyder nogen fare for skibet eller ombordværende personer.

(4)(a) Ethvert rum, der indeholder kølemaskineri, herunder kondensatorer og receivere, der anvender giftige kølemidler, skal være adskilt fra ethvert tilstødende rum ved gastætte skotter. Ethvert rum, der indeholder kølemaskineriet, herunder kondensatorer og receivere, skal være udstyret med et system til at opdage lækager, der skal have en indikator uden for rummet, tæt ved indgangen, og skal være forsynet med et uafhængigt ventilationssystem og et vandsprinklersystem.

(4)(b) Når sådan anbringelse ikke er praktisk på grund af skibets størrelse, kan kølesystemet installeres i maskinrummet under forudsætning af, at mængden af det anvendte kølemiddel ikke kan frembyde fare for personer i maskinrummet, hvis al kølemidlet undslipper, og forudsat at der installeres en alarm, der kan give advarsel om en farlig ansamling af dampe, såfremt en lækage indtræffer i rummet.

(5) I rum til kølemaskiner og i kølerum skal der findes alarmer til styrehuset eller kontrolstationer eller til evakueringsudgange for at hindre, at personer indespærres. Mindst en af udgangene fra sådanne steder skal kunne åbnes indefra. Såfremt det er praktisk muligt, må udgange fra rum, der indeholder kølemaskineri, som bruger giftigt eller brændbart kølemiddel, ikke føre direkte til noget opholdsrum.

**(6) **Såfremt et kølemiddel, der er skadeligt for mennesker, anvendes i et køleanlæg, skal mindst to sæt indåndingsapparatur forefindes, hvoraf det ene skal anbringes på et sted, der efter al sandsynlighed ikke bliver utilgængeligt i tilfælde af, at kølemidlet lækker ud. Indåndingsapparater, der er anskaffet som del af skibets brandbekæmpningsudstyr, kan betragtes som opfyldende denne eller en del af denne bestemmelse, forudsat at apparaternes placering opfylder begge formål. Bruges der selvvirkende åndedrætsudstyr, skal ekstra beholdere forefindes.

(7) Tilstrækkelig vejledning om sikker drift af samt nødprocedurer for køleanlægget skal gives ved passende opslag om bord på skibet.

(8) Såfremt kølemidlet R 717 (ammoniak), der er skadeligt for mennesker, anvendes i disse anlæg, finder yderligere kravene i reglerne fra et anerkendt klasseselskab og nedennævnte bestemmelser 2) anvendelse fra 1. januar 2003.

(8)(a) Rørledninger, som indeholder kølemidlet, må ikke føres igennem apteringsrum, styrehus og maskinrum.

(8)(b) Hvis køleelementer med direkte ekspansion er installeret i rum, hvor personer almindeligvis færdes, såsom fabriksdæk, lukkede arbejdsdæk, kølerum og lastrum, skal følgende udstyr være placeret umiddelbart uden for alle sædvanlige adgangsveje til sådanne rum:

(8)(b)(i) en vandslange med sprededyse og konstant vandforsyning,

(8)(b)(ii) en nødbruser,

(8)(b)(iii) to stk. gasmasker med egnede forseglede filtre anbragt i skab med gennemsigtig låge, og

(8)(b)(iv) to stk. øjenskylleflasker.

Afsnit C Elektriske installationer

(Se også regel 3)

Regel 16 Elektrisk hovedenergikilde

(1)(a) Såfremt elektrisk energi er det eneste middel til at sikre driften af de hjælpeanlæg, der er væsentlige for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal der findes en elektrisk hovedenergikilde omfattende mindst to generatorsæt, af hvilke et kan drives af hovedmaskinen. Andre indretninger, der har tilsvarende elektrisk ydeevne, [og som er i overensstemmelse med regler fastsat af en anerkendt organisation, kan tillades.]

**(1)(b) **Ydelserne fra disse sæt skal være tilstrækkelige til at sikre driften af de i regel 3(6)(a) nævnte anlæg med undtagelse af den energi, der udkræves til fiskerivirksomheden og bearbejdelse og bevaring af fangsten i tilfælde af, at det ene af disse generatorsæt ophører at virke. [I skibe med en længde under 45 m er det dog tilstrækkeligt, at driften af anlæg, der er væsentlige for skibets fremdrivning og sikkerhed, er sikret ved udfald af et generatorsæt.]

(1)(c) Indretningen af skibets elektriske hovedenergikilde skal være sådan, at de i regel 3(6)(a) nævnte anlæg kan holdes i gang uanset antallet af hovedfremdrivningsmaskinernes eller akslens omdrejninger.

(1)(d) Hvor omformere udgør en væsentlig del af det i dette punkt foreskrevne forsyningssystem, skal systemet være således indrettet, at det sikrer kontinuitet i forsyningen.

(2)(a) Indretningen af hovedbelysningssystemet skal være således, at brand eller andre ulykker i det eller de rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, herunder eventuelle omformere, ikke kan bevirke, at nødbelysningssystemet ophører at fungere.

(2)(b) Indretningen af nødbelysningssystemet skal være således, at brand eller andre ulykker i det eller de rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, herunder eventuelle omformere, ikke kan bevirke, at hovedbelysningssystemet ophører at fungere.

**[(3) **Navigationslysene skal, hvis de udelukkende er elektriske, forsynes med strøm via deres egen separate strømtavle, og der skal være passende midler til at overvåge sådanne lys.]

Regel 17 Elektrisk nødenergikilde

**(1) **Der skal forefindes en elektrisk nødenergikilde anbragt over dybeste nedlastningsvandlinie uden for maskinrummet og således indrettet, at dens funktioner er sikret i tilfælde af brand, vandfyldning eller andre årsager til det elektriske hovedinstallationssystems svigten. [Uanset stk. 2 gælder det for skibe med en længde på 45 m og derover, at den elektriske nødenergikilde skal kunne drive de installationer, der er nævnt i denne regel, i et tidsrum på mindst otte timer.]

**(2) **Den elektriske nødenergikilde skal, under fornøden hensyntagen til startstrøm og visse belastningers forbigående karakter, være i stand til i en periode på mindst tre timer samtidigt at betjene:

(2)(a) Det VHF-radioanlæg, der er krævet i regel IX/6(1)(a) og (a), og hvis relevant:

**(2)(a)(i) **Det MF-radioanlæg, der er krævet i regel IX/8(1)(a) og (b) og regel IX/9(1)(b) og (c);

(2)(a)(ii) den skib-land station, som er krævet i regel IX/9(1)(a); og

(2)(a)(iii) det MF/HF radioanlæg, der er krævet i regel IX/9(2)(a) og (b) og regel IX/10(1).

(2)(b) det interne kommunikationsudstyr, de brandvisningssystemer og signaler, som er påkrævede i en nødsituation;

(2)(c) skibslysene, hvis disse udelukkende er elektriske samt nødlysene:

(2)(c)(i) ved bådudsætningsstederne på dæk og udenbords;

(2)(c)(ii) i alle gange, trapper og udgange;

(2)(c)(iii) i rum, der indeholder maskineri eller nødenergikilden;

(2)(c)(iv) ved kontrolstationer; samt

(2)(c)(v) i rum til behandling og forarbejdning af fisk; og

(2)(c)(d) driften af en eventuel nødbrandpumpe.

(3) Den elektriske nødenergikilde kan enten være en generator eller et akkumulatorbatteri.

(4)(a) Såfremt den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den være forsynet med både en uafhængig brændstofforsyning og med en effektiv startanordning i overensstemmelse med Administrationens krav. Medmindre der findes et andet uafhængigt middel til start af nødgeneratoren, skal den eneste oplagrede energikilde være beskyttet for at udelukke, at den udtømmes fuldstændigt af det automatiske startsystem.

(4)(b) Såfremt den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal det være i stand til at dække nødbelastningen uden genopladning, medens det opretholder batteriets spænding under hele forbrugsperioden inden for plus eller minus 12% af dets nominelle spænding. I tilfælde af, at hovedenergikilden svigter, skal dette akkumulatorbatteri automatisk forbindes med nødstrømtavlen og øjeblikkeligt betjene i det mindste de i punkt (2)(b) og (c) nævnte anlæg. Nødstrømtavlen skal være forsynet med en hjælpeomstilling, der muliggør, at batteriet tilsluttes manuelt, hvis det automatiske tilslutningssystem svigter.

**(5) **Nødstrømtavlen skal installeres så nær som praktisk muligt ved nødenergikilden og skal være anbragt som foreskrevet i stk. (1). Hvis nødenergikilden er en generator, skal nødstrømtavlen være anbragt sammesteds, medmindre betjeningen af nødstrømtavlen derved ville blive forringet.

(6) Akkumulatorbatterier, der er installeret i medfør af denne regel, [bortset fra batterier til radiosender og -modtager i skibe med en længde på under 45 m], skal være anbragt i et effektivt ventileret rum, der ikke må være samme rum, som indeholder nødstrømtavlen.

En indikator skal være anbragt på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i maskinkontrolrummet for at vise, hvornår det batteri, der udgør nødenergikilden, aflades. Nødstrømtavlen skal under normal drift forsynes fra hovedstrømtavlen gennem en forbindelsesfødeledning, der skal beskyttes ved hovedstrømtavlen mod overbelastning og kortslutning. Nødstrømtavlen skal være således arrangeret, at der i tilfælde af svigt af hovedstrømforsyningen automatisk skal ske tilslutning af nødforsyningen. Hvis systemet er beregnet på tilbagekobling, skal forbindelsesfødeledningen også være beskyttet ved nødstrømtavlen i det mindste mod kortslutning.

**(7) **Nødgeneratoren og dens kraftmaskine samt ethvert akkumulatorbatteri skal anbringes således, at det sikres, at de kan fungere ved fuldt beregnet styrke, når skibet er i opret tilstand, og når det ruller op til en vinkel på 22½° hver vej og samtidig kaster sig op til 10° ved boven eller agterskibet eller befinder sig i nogen kombination af vinkler inden for disse grænser.

(8) Den elektriske nødenergikilde og automatisk startudstyr skal være således konstrueret og indrettet, at det er muligt for besætningen at foretage fyldestgørende afprøvning, medens skibet befinder sig under arbejdsmæssige forhold.

Regel 18 Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art3)

(1)(a) Alle fast anbragte, ubeskyttede metaldele på elektriske maskiner eller udstyr, som ikke skal være spændingsførende, men som let kan blive det på grund af fejl, skal være forbundet til skibsskroget, medmindre:

(1)(a)(i) de er fremført med en spænding på under 50 volt jævnstrøm eller 50 volt beregnet R.M.S. værdi mellem lederne; automatiske omformere må ikke bruges for at opnå denne alternative strømspænding; og

(1)(a)(ii) de er forsynet med en spænding på under 250 volt fra sikkerhedsisolerede omformere, der kun forsyner en forbrugende indretning; eller

(1)(a)(iii) de er konstrueret efter princippet om dobbelt isolering.

(1)(b) Transportabelt elektrisk udstyr skal fungere ved en sikker spænding, og ubeskyttede metaldele på sådant udstyr, som ikke er beregnet til at være spændingsførende, men som kan blive det på grund af fejl, skal være forbundet til skibsskroget. Administrationen kan kræve yderligere forsigtighedsregler iagttaget med hensyn til transportable elektriske lamper, værktøj og lignende apparater, der bruges i aflukkede eller specielt fugtige rum, hvor der er en særlig risiko på grund af faren for elektrisk overgang.

(1)(c) Elektrisk apparatur skal være således konstrueret og installeret, at det ikke kan forårsage skade, når det håndteres eller berøres på normal måde.

(2) Hoved- og nødstrømtavlerne skal være sådan anbragt, at der gives så let adgang, som måtte behøves, til apparater og udstyr uden fare for personalet. Siderne og bagsiden samt, om nødvendigt, forsiden af strømtavlerne skal være passende afskærmet. Ubeskyttede strømførende dele, der har spændinger til skibsskroget, der overstiger en af Administrationen fastsat spænding, må ikke installeres på forsiden af sådanne strømtavler. Der skal, om nødvendigt, forefindes ikke-ledende måtter eller risteværk ved for- og bagsiden.

(3) Et fordelingssystem med skibsskroget som tilbageledning må ikke installeres.

(4)(a) Såfremt der anvendes et fordelingssystem, primært eller sekundært, for kraft, opvarmning eller belysning uden jordforbindelse, skal der forefindes en anordning, der er i stand til at overvåge isoleringsniveauet til jord.

(4)(b) Såfremt fordelingssystemet er i overensstemmelse med underafsnit (a), og spændingen overstiger 50 volt jævnstrøm eller 50 volt RMS mellem lederne, skal der være en anordning, som er i stand til kontinuerligt at overvåge isoleringsniveauet til jord og give en hørlig eller visuel indikation ved abnormt lave isoleringsværdier.

(4)(c) Fordelingssystemer, som er forsynet ved en spænding, som ikke overstiger 250 volt jævnstrøm eller 250 volt RMS mellem lederne, og som er begrænset i sin udstrækning, kan opfylde underafsnit (a) under forudsætning af, at Administrationen tillader dette.

(5)(a) Medmindre Administrationen i undtagelsestilfælde tillader andet, skal ledningers metalafskærmning og armering være kontinuerlig i elektrisk forstand og forbundet til skibsskroget.

**(5)(b) **Alle elektriske ledninger skal i det mindste være af en brandhæmmende type og skal være installeret på en sådan måde, at deres oprindelige brandhæmmende egenskaber ikke nedsættes. Administrationen kan tillade brugen af særlige ledningstyper, der ikke opfylder foranstående krav, når det er nødvendigt til særlige formål, som f.eks. radiofrekvensledninger.

**(5)(c) **Kabler og ledninger, der betjener hoved- eller nødsystemer for energi, belysning, intern kommunikation eller signaler, skal, så vidt det er praktisk, trækkes uden om kabysser, maskinrum af kategori A og andre rum, der frembyder stor brandfare, såvel som vaskerier, rum til behandling og bearbejdning af fisk og andre rum, hvor der er høj fugtighed. Ledninger, der forbinder brandpumper med nødstrømtavlen, skal være af en type, der modstår brand, hvor de passerer gennem rum, der frembyder stor brandfare. Hvor det er praktisk, skal alle sådanne ledninger trækkes på en sådan måde, at det udelukkes, at de sættes ud af drift ved ophedning af skotter, forårsaget af brand i et tilstødende rum.

**(5)(d) **Hvor ledninger er installeret i rum, hvor der er fare for brand eller eksplosion i tilfælde af en elektrisk fejl, skal særlige forholdsregler tages mod sådanne risici i overensstemmelse med Administrationens krav.

**(5)(e) **Ledninger skal oplægges på en sådan måde, at skamfiling eller anden beskadigelse undgås.

(5)(f) Ender og samlinger i alle ledere skal være udført således, at de bevarer ledningens oprindelige elektriske, mekaniske, brandhæmmende og om nødvendigt brandmodstandsegenskaber.

(5)(g) Ledninger, der er installeret i kølerum, skal være egnede til lave temperaturer og høj fugtighedsgrad.

(6)(a) Strømkredse skal være beskyttet mod kortslutning. Strømkredse skal også være beskyttet mod overbelastning, undtagen hvor det drejer sig om anvendelsen af bestemmelserne i regel 13, eller såfremt Administrationen undtagelsesvis tillader andet.

(6)(b) Normalværdien eller indstillingen af anordningen til beskyttelse mod overbelastning for hver enkelt strømkreds skal være permanent angivet der, hvor beskyttelsesanordningen er anbragt.

**(7) **Belysningsarmaturer skal være således indrettet, at man undgår temperaturstigninger, der ville være skadelige for ledningerne, samt for stærk opvarmning af omgivende materiale.

(8) Belysnings- og strømkredsløb, der afsluttes i et rum, hvor der er fare for brand eller eksplosion, skal være forsynet med topolede afbrydere uden for rummet.

(9)(a) Et akkumulatorbatterirum skal være konstrueret og ventileret i overensstemmelse med Administrationens krav.

(9)(b) Elektrisk og andet udstyr, som frembyder en fare for antændelse af brændbare dampe, skal ikke være tilladt i disse rum bortset fra, hvad der måtte være tilladt efter stk. (10).

(9)(c) Et akkumulatorbatteri må ikke anbringes i opholdsrum, medmindre det er installeret i en hermetisk forseglet beholder.

(10) I rum, hvor der kan samle sig let antændelige blandinger, og i rum, som fortrinsvis er beregnet til at indeholde et akkumulatorbatteri, må der ikke installeres elektrisk udstyr, medmindre Administrationen finder, at det er:

(10)(a) væsentligt for driftsmæssige formål;

(10)(b) af en type, som ikke kan antænde den pågældende blanding;

(10)(c) passende for det pågældende rum; og

(10)(d) behørigt godkendt til sikker brug under de forhold med hensyn til støv, dampe og gasarter, som med sandsynlighed kan forekomme.

(11) Lynafledere skal være anbragt på alle træmaster eller mærsestænger. I skibe bygget af ikke-ledende materialer skal lynaflederen være forbundet med passende ledere til en kobberplade, der er anbragt på skibets skrog godt under vandlinien.

Afsnit D Periodisk ubemandede maskinrum

(Se også regel 3)

Regel 19 Forebyggelse af brand

(1) Der skal tages særligt hensyn til højtryks-brændselsolierør. Hvor det er praktisk muligt, skal lækager fra sådanne rørsystemer opsamles i en passende dræntank, som skal være udstyret med en alarmanordning for højt niveau.

(2) Såfremt brændselsolietanke til det daglige forbrug fyldes automatisk eller ved fjernkontrol, skal der forefindes midler til at forhindre spild på grund af overløb. Tilsvarende skal iagttages med hensyn til andet udstyr, som behandler antændelige væsker automatisk, f.eks. brændselsoliecentrifuge, som, hvor det er praktisk muligt, skal installeres i et særskilt rum forbeholdt centrifuger og tilhørende opvarmere.

(3) Såfremt brændselsolietanke til dagligt forbrug eller rensetanke er udstyret med anordninger til opvarmning, skal der findes en alarm for høj temperatur, hvis brændselsoliens flammepunkt kan blive overskredet.

Brandvisning

(4) Et godkendt brandvisningsanlæg, der er baseret på det selvalarmerende princip og har mulighed for periodisk afprøvning, skal installeres i maskinrummet.

(5) Brandvisningssystemet skal igangsætte både hørlig og synlig alarm i styrehuset og på tilstrækkeligt mange andre passende steder således, at det kan høres og bemærkes af personer om bord, når skibet er i havn.

(6) Brandvisningssystemet skal automatisk fødes fra en nødenergikilde, hvis hovedenergikilden svigter.

**(7) **Forbrændingsmotorer på 2.500 kilowatt og derover skal være forsynet med olietågedetektorer for krumtaphuset eller lejetemperaturdetektorer eller lignende indretninger.

Brandbekæmpelse

(8) Der skal forefindes et fast brandslukningssystem, der opfylder Administrationens krav og er i overensstemmelse med forskrifterne i regel V/22 og V/40.

**(9) **I skibe med en længde på 75 m og derover skal der være truffet foranstaltning til øjeblikkelig levering af vand fra hovedbrandledningen enten ved:

(9)(a) anordning til fjernstart af en af hovedbrandpumperne i styrehuset og ved den eventuelle brandkontrolstation; eller

**(9)(b) **permanent tryk på hovedbrandledningen under fornøden hensyntagen til muligheden for tilfrysning.4)

(10) Administrationen skal kunne godkende maskinrummets brandsikkerhed, anbringelsen og centraliseringen af kontrollen med brandslukningsanlægget, de i regel 24 omhandlede afbrydningssystemer, f.eks. med hensyn til ventilation, brændselspumper osv., og kan kræve brandslukningsapparater og andet brandbekæmpelsesudstyr samt åndedrætsapparater i tillæg til forskrifterne i kapitel V.

Regel 20 Beskyttelse mod fyldning

(1) Kimminger i maskinrum skal være forsynet med en alarmanordning af høj kvalitet, således at ophobning af væsker opdages ved normale vinkler for trim og krængning. Alarmsystemet skal igangsætte en hørlig og synlig alarm på steder, hvor der holdes kontinuerlig vagt.

(2) Kontrollen til enhver ventil, der betjener en åbning fra søen, et afløb under vandlinien eller et lænse-indsprøjtningssystem, skal være således anbragt, at det giver tilstrækkelig tid til betjening i tilfælde af, at der trænger vand ind i rummet.

Regel 21 Kommunikation

I skibe med en længde på 75 m og derover skal et af de i regel 7 nævnte særskilte kommunikationsmidler være et pålideligt mundtligt system. Et yderligere, pålideligt, mundtligt kommunikationsmiddel skal forefindes mellem styrehuset og maskinmestrenes opholdsrum, spiserum og rygesalon (almindelige tilgængelige rum) og lukkede arbejdsdæk.

Regel 22 Alarmsystemer

(1) Der skal forefindes et alarmsystem, der angiver enhver fejl, som kræver opmærksomhed.

(2)(a) Alarmsystemet skal være i stand til i maskinrummet at afgive hørlig alarm samt visuelt at angive hver enkelt alarmfunktion på et passende sted. [Administrationen kan dog tillade, at anlægget i skibe med en længde under 45 m kun kan angive hver enkelt alarmfunktion akustisk og optisk i styrehuset.]

(2)(b) [I skibe med en længde på 45 m] og derover skal alarmsystemet have en forbindelse til maskinmestrenes kabiner gennem en omstillelig kontakt for at sikre forbindelse til en af disse kabiner og til maskinmestrenes eventuelle fritidsrum. Administrationen kan tillade alternative arrangementer, der frembyder en tilsvarende grad af sikkerhed.

(2)(c) [I skibe med en længde på 45 m] og derover skal en alarm til maskinmestrene og en alarm til styrehuse for vagthavende personer aktiveres, hvis en alarmfunktion ikke er blevet bemærket inden for en begrænset periode, som nærmere foreskrevet af Administrationen.

(2)(d) Hørlige og visuelle alarmer skal aktiveres i styrehuset i enhver situation, der kræver handling af den ansvarlige vagthavende person eller bør bringes til hans kundskab.

(2)(e) Alarmsystemet skal, så vidt det er praktisk muligt, være planlagt efter »fail-safe«-princippet.

(3) Alarmsystemet skal:

(3)(a) være forsynet til stadighed med energi med automatisk omstilling til stand-by energiforsyning i tilfælde af tab af normal energiforsyning; og

**(3)(b) **aktiveres ved den normale energiforsynings svigten.

(4)(a) Alarmsystemet skal på samme tid være i stand til at angive mere end én fejl, og modtagelsen af en alarm må ikke hindre en anden alarm

(4)(b) Modtagelsen på det i punkt (2)(a) nævnte sted af en hvilken som helst alarmmelding skal indikeres på det sted, hvor den blev vist. Alarmer skal opretholdes, indtil de anerkendes, og den visuelle indikation skal blive stående, indtil fejlen er rettet. Alle alarmer skal automatisk tilbagestilles, når fejlen er blevet berigtiget.

Regel 23 Særlige forskrifter vedrørende maskineri, kedler og elektriske installationer

**(1) **I skibe med en længde på 75 m og derover skal den elektriske hovedenergikilde tilvejebringes på følgende måde:

(1)(a) Såfremt elektrisk energi normalt frembringes af en generator, skal der findes passende beskyttelsesarrangementer mod overbelastning for at sikre strømforsyningen til de funktioner, der kræves til fremdrivning og styring. I tilfælde af, at generatoren svigter under driften, skal der være sørget for automatisk start og tilslutning til hovedstrømtavlen af en stand-by generator af tilstrækkelig kapacitet til at tillade fremdrivning og styring og med automatisk genstart af de væsentlige hjælpemaskinerier, herunder om fornødent flere på hinanden følgende operationer. I overensstemmelse med Administrationens krav kan der tilvejebringes midler til fjernstart (manuel start) og tilslutning af stand-by generatoren til hovedstrømtavlen såvel som midler til gentaget fjernstart af væsentlige hjælpemaskinerier; og

(1)(b) såfremt elektrisk energi normalt frembringes af mere end et generatorsæt samtidigt, skal der være truffet foranstaltninger, f.eks. ved beskyttelse mod overbelastning, for at sikre, at de tilbageværende generatorsæt, hvis et af sættene svigter, kan holdes i funktion uden overbelastning, således at fremdrivning og styring kan finde sted.

(2) Hvor det kræves, skal reservehjælpemaskineri af betydning for fremdrivningen være udstyret med automatiske omskiftningsanordninger, der muliggør omstilling til en stand-by maskine. En alarm skal afgives ved automatisk omskiftning.

(3) Automatiske kontrol- og alarmsystemer skal forefindes efter følgende regler:

**(3)(a) **kontrolsystemet skal være således, at de for driften af hovedfremdrivningsmaskineriet og tilhørende hjælpemaskinerier fornødne tjenester sikres gennem de nødvendige automatiske arrangementer;

(3)(b) der skal findes midler til at holde startlufttrykket på det krævede niveau, når forbrændingsmotorer anvendes som hovedfremdrivningsmiddel;

(3)(c) et alarmsystem, der opfylder regel 22, skal forefindes for alle vigtige tryk, temperaturer, væskestande osv.; og

(3)(d) hvor det er hensigtsmæssigt, skal der indrettes en passende centralplads med de nødvendige alarmpaneler og instrumenter, der angiver enhver alarmeret fejl.

Regel 24 Sikkerhedssystem

Der skal tilrettelægges et sikkerhedssystem, således at alvorlige funktionsfejl i maskineri eller kedelanlæg, som kan frembyde øjeblikkelig fare, skal igangsætte automatisk shut-down af den del af anlægget og afgive en alarm. Shut-down af fremdrivningssystemet skal dog ikke ske automatisk, undtagen i tilfælde, som kunne føre til alvorlig skade, fuldstændigt sammenbrud eller eksplosion. Er der installeret anordninger til at sætte shut-down funktionen ud af drift, skal de være således indrettet, at de udelukker utilsigtet aktivering. Der skal findes visuelle midler til at vise, om den er blevet aktiveret eller ej.

Afsnit E Andre tekniske installationer

Regel 25 Hydraulikanlæg

(1) Hydraulisk drevne anlæg samt de dermed forbundne rørsystemer og tilbehør skal være således udformet og konstrueret, at de er velegnede til den funktion, de er bestemt for. De skal være anbragt og beskyttet på en sådan måde, at de udgør mindst mulig fare for personer om bord, og under fornøden hensyntagen til bevægelige dele, varme overflader og andre faremomenter. Ved komponentvalg og systemudformning skal der tages hensyn til det, anlægget vil blive udsat for. De kortvarige trykvariationer (trykspidser) må ikke overstige komponenternes maksimale nominelle værdi. Hele installationen skal udføres på en sådan måde, at støj og vibrationer fra anlægget ikke overføres til skibskonstruktionen (strukturstøj).

(2) Hvor stålrør anvendes som trykrør, skal disse være udført som sømløse rør. Elektrisk modstandssvejsede rør må kun anvendes i enkelte tilfælde efter særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen. Stålrørene skal opfylde gældende anerkendt rørstandard under hensyntagen til anlæggets maksimale tryk. Hvor fleksible slanger anvendes, skal disse være af en egnet, anerkendt godkendt type, f.eks. SAE/ISO, og monteres uden vrid og knæk. Slangekoblinger skal være udført som koblinger af en egnet og anerkendt godkendt type.

(3) Samlinger af rørlængder eller samling mellem rør og armatur/fittings skal foregå ved hjælp af boltede flangesamlinger, ved svejsning eller ved hjælp af kravefittings eller anden type skæringsfittings med O-ring. Flangesamlinger og fittings skal tilpasses arbejdstrykket. Rør i hydrauliksystemer skal behandles efter D.V.S. nr. 08004 og D.V.S. nr. 08005. Hvis de har været svejste eller varmebukkede, skal de syres ud til metallisk renhed. Rørene på pumpers afgangsside skal beskyttes mod overtryk, der er større end det beregnede arbejdstryk. Når der til denne beskyttelse mod overtryk anvendes sikkerhedsventiler på pumpens afgangsside, skal udformningen være således, at ventilens afgangsside føres tilbage til pumpens sugeside eller et andet formålstjenligt sted, sædvanligvis tanken. Sikkerhedsventilerne skal åbne, såfremt arbejdstrykket stiger med mere end 10%. Rør placeret på lavtrykssiden af en reduktionsventil skal sikres mod overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler eller lignende, når disse rør samt dertil forbundne komponenter ikke er beregnet til trykket på højtrykssiden af reduktionsventilen. Sikkerhedsventilernes flowkapacitet skal være af en sådan størrelse, at trykket i rørene ikke på noget tidspunkt overstiger arbejdstrykket med mere end 10%. Motorer skal være beskyttet ved hjælp af chokventiler så nær motoren som praktisk muligt.

(4) Trykprøvning skal foretages forinden ibrugtagning af et anlæg/en delkomponent og overværes af den godkendende myndighed.

(4)(a) Trykrørledninger samt diverse armaturer skal trykprøves med min. 1,5 x arbejdstrykket.

(4)(b) Cylindre skal være trykprøvet med et tryk Pe som en funktion af arbejdstrykket P.

Pe = 1,5 P, hvor P < 40 bar.

Pe = 1,4 P + 4, hvor P ≥ 40 bar.

Prøvetrykket må ikke være mindre end 4 bar.

(5) Systemtryk for spil, nettromler m.v. må ikke uden særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen overstige 250 bar kontinuerligt ved pumpen.

(6) Under hensyn til de maksimalt tilladte støjgrænser i skibet må strømningshastighederne i hydrauliske anlægs trykledninger ikke overstige 3 m/sek. på fabriksdæk og lukkede arbejdsdæk og 4 m/sek. øvrige steder, dog kan en strømningshastighed på op til 5 m/sek. tillades i anlæg som bovpropeller og fortøjningsspil, der anvendes kortvarigt. Af samme hensyn må strømningshastigheden i sugeledninger ikke overstige 0,8 m/sek.

(7) Der skal indsendes rørdiagrammer og beregninger til den godkendende myndighed, som viser, at ovennævnte bestemmelser er fulgt.

Kapitel V

KAPITEL V

BRANDSIKRING, OPDAGELSE OG SLUKNING AF BRAND

(Se også regel IV/19)

Medmindre andet udtrykkeligt er angivet i den enkelte regel eller stykke, finder dette kapitel anvendelse på nye fiskeskibe, som defineret i kapitel I, regel 2(1).

Afsnit A Brandsikkerhedsbestemmelser

Regel 1 Almindelige bestemmelser

En af følgende beskyttelsesmetoder skal anvendes i apterings- og tjenesterum:

(a) Metode IF – Konstruktionen af alle indvendige inddelingsskotter af ikke-brændbare klasse »B«- eller »C«-inddelinger, i almindelighed uden installation af et brandvisnings- eller sprinklersystem i apterings- og tjenesterum; eller

(b) Metode IIF – Installation af et automatisk sprinkler- og brandalarmsystem med henblik på påvisning og slukning af brand i alle rum, hvor brand kan forventes at opstå, i almindelighed uden nogen begrænsning med hensyn til type af indvendige inddelingsskotter; eller

(c) Metode IIIF – Installation af et automatisk brandalarmerings- og brandvisningssystem i alle rum, hvor en brand kan forventes at opstå, i almindelighed uden nogen begrænsning med hensyn til typen af indvendige inddelingsskotter bortset fra, at arealet af et opholdsafsnit, der er afgrænset af klasse »A«- eller »B«-inddeling, ikke i noget tilfælde må overstige 50 m2. Administrationen kan dog forøge dette areal til [75 m2], for så vidt angår almindeligt tilgængelige rum. Kravene om anvendelse af ikke-brændbare materialer ved konstruktion og isolering af afgrænsende skotter i maskinrum, kontrolrum osv. og beskyttelsen af trapperum og korridorer skal være fælles for alle tre metoder.

Regel 2 Definitioner

(1) »Ikke-brændbart materiale« er et materiale, der hverken kan brænde eller afgive brændbare luftarter i en sådan mængde, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750ºC, hvilket skal [bestemmes i overensstemmelse med IMO’s Fire Test Procedures Code.] Ethvert andet materiale er et brændbart materiale.

(2) [»En standardbrandprøvning« er en prøvning, hvorved prøveemner fra de pågældende skotter eller dæk i en prøveovn udsættes for temperaturer, der svarer til standardkurven for tid og temperaturer i overensstemmelse med prøvemetoder specificeret i IMO’s Fire Test Procedures Code.]

(3) »Klasse »A«-inddelinger« består af skotter og dæk, der opfylder følgende krav:

(3)(a) De skal være bygget af stål eller andet tilsvarende materiale;

(3)(b) de skal være passende afstivet;

(3)(c) de skal være konstrueret således, at de kan forhindre gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en standardbrandprøvning på 1 time;

(3)(d) de skal være isoleret med godkendte ikke-brændbare materialer, således at gennemsnitstemperaturen på den ikke udsatte side ikke stiger mere end 139ºC over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 180ºC over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:

Administrationen [skal] kræve, at der foretages en prøvning af prototypen af et skot eller et dæk for at sikre, at det opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning [i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code.]

(4) »Klasse »B«-inddelinger« består af skotter, dæk, lofter eller garneringer, der opfylder følgende krav:

(4)(a) De skal være konstrueret således, at de forhindrer gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af standardbrandprøvningen;

(4)(b) de skal have en sådan isolationsevne, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 139C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 225C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:

(4)(c) de skal være konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer, og alle materialer, der indgår i konstruktionen og opstillingen af klasse »B«-inddelinger, skal være ikke-brændbare. Anvendelsen af brændbart finér kan dog tillades, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel.

Administrationen skal kræve, at der foretages en prøvning af prototypen på en inddeling for at sikre, at den opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning [i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code.]

(5) »Klasse »C«-inddelinger« er inddelinger, der er konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer. De behøver hverken opfylde krav med hensyn til gennemtrængning af røg og flammer eller begrænsninger af temperaturstigningen. Anvendelsen af brændbart finer er dog tilladt, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel.

(6) »Klasse »F«-inddelinger« er inddelinger, der udgøres af skotter, dæk, lofter eller garneringer, som opfylder følgende:

(6)(a) De skal være konstrueret således, at de er i stand til at forhindre gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af en standard brandprøvning; og

(6)(b) de skal have en sådan isoleringsværdi, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-eksponerede side ikke stiger mere end 139°C over den oprindelige temperatur, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder samlinger, stiger mere end 225°C over den oprindelige temperatur inden udløbet af den første halve time af standard-brandprøvningen.

Administrationen [skal] kræve afprøvning af en prototype af en inddeling for at sikre, at den opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning [i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code.]

**(7) **Gennemgående klasse »B«-lofter eller garneringer er sådanne, som kun afsluttes ved en klasse »A«- eller en klasse »B«-inddeling.

**(8) **»Stål eller andet tilsvarende materiale« er sådant materiale, som i sig selv eller på grund af den anvendte isolering besidder egenskaber, der svarer til stålets egenskaber i henseende til holdbarhed og mekanisk modstandsevne ved afslutningen af den foreskrevne standardbrandprøvning (f.eks. en passende isoleret aluminiumslegering).

(9) »Lav flammespredningsevne« betyder, at den således betegnede overflade (f.eks. finer) på fyldestgørende måde vil begrænse flammespredningen, hvilket skal bestemmes [i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code.]

**(10) **»Aptering« er almindeligt tilgængelige rum, gange, toiletter, kamre, kontorer, hospitaler, biografer, hobbyrum, pantries, der ikke indeholder kogeindretninger, og lignende rum. Aptering omfatter tillige trapperum, proviantrum og baderum.

(11) »Almindeligt tilgængelige rum« er den del af apteringen, der anvendes som halls, spiserum, rygesaloner og lignende fast indskottede rum.

(12) »Tjenesterum« er rum, der anvendes som kabysser, pantries, der indeholder kogeindretninger, skabsrum, post- og boksrum, storesrum, værksteder (bortset fra værksteder i maskinrum) og lignende rum samt trunke til sådanne rum.

(13) »Kontrolrum« er rum, hvor skibets radiostation, hovednavigationsudstyr, nødenergianlæg eller centrale installationer til brandmelding eller -kontrol (brandslukningsanlæg) er anbragt.

(14) »Maskinrum af kategori A« er rum og trunke til sådanne rum, som indeholder forbrændingsmotorer, der benyttes enten:

(14)(a) til hovedfremdrivning, eller

(14)(b) andre formål end hovedfremdrivning, hvor dette maskineri har en samlet ydelse på mindst [375 kW].

(15) »Andre maskinrum« er maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer, større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum.

Afsnit B Brandsikringsforanstaltninger i skibe med en længde på 60 m og derover

Regel 3 Konstruktion

(1) Skrog, overbygninger, bærende skotter, dæk og dækshuse skal være konstrueret af stål eller andet tilsvarende materiale, medmindre andet følger af stk. (4).

(2) Isoleringen af dele af aluminiumslegering i klasse »A«- eller »B«-inddelinger skal, bortset fra dele, som efter Administrationens skøn ikke er belastede, være således, at temperaturen i de bærende konstruktionskerner ikke på noget tidspunkt under den foreskrevne standardbrandprøve stiger mere end 200°C over den omgivende temperatur.

(3) Konstruktionsdele, der er fremstillet af aluminiumslegering i søjler, støtter og andre konstruktionselementer, der tjener til understøttelse af områder til anbringelse, udskibning og udsætning af overlevelsesfartøjer, samt klasse »A«- og »B«-inddelinger skal isoleres særligt omhyggeligt for at sikre:

(3)(a) at den i stk. (2) nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionsdele, der tjener til understøttelse af områderne til overlevelsesfartøjer, samt klasse »A«-inddelinger skal gælde efter udløbet af én time; og

(3)(b) at den i stk. (2) nævnte begrænsning af temperaturstigningen for konstruktionsdele, der skal understøtte klasse »B«-inddelinger, skal gælde efter udløbet af en halv time.

**(4) **Top og casinger til maskinrum af kategori A skal være af stål, som er tilstrækkeligt isoleret, og eventuelle åbninger deri skal være passende anbragt og beskyttet for at hindre, at ilden breder sig.

Regel 4 Skotter i apterings- og tjenesterum

(1) I apterings- og tjenesterum skal alle skotter, der efter kravene skal være klasse »B«-inddelinger, strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre ydergrænser, medmindre der er anbragt gennemgående loftsbeklædninger eller garneringer af klasse »B« eller begge dele på begge sider af skottet, i hvilket tilfælde skottet kan afsluttes ved den gennemgående loftsbeklædning eller garnering.

(2) Metode IF. Alle skotter, der ikke efter denne eller andre regler i nærværende afsnit skal være klasse »A«- eller »B«-inddelinger, skal mindst være klasse »C«-inddelinger.

(3) Metode IIF. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til konstruktionen af skotter, som ikke efter denne eller andre regler i dette afsnit skal være klasse »A«- eller »B«-inddelinger, bortset fra særlige tilfælde, hvor klasse »C«-skotter er foreskrevet i henhold til tabel 1 i regel 7.

**(4) ** Metode IIIF. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til konstruktionen af skotter, som ikke efter denne eller andre regler i dette afsnit skal være klasse »A«- eller »B«-inddelinger. Intet opholdsrumsareal eller arealet af et rum, der er afgrænset af en sammenhængende klasse »A«- eller »B«-inddeling, må i noget tilfælde overstige 50 m2, bortset fra særlige tilfælde, hvor klasse »C«-skotter er foreskrevet i henhold til tabel 1 i regel 7. Administrationen kan dog forøge dette areal til [75 m2], for så vidt angår almindeligt tilgængelige rum.

Regel 5 Beskyttelse af trapper og elevatorskakter i opholds-, tjeneste- og kontrolrum

(1) Trapper, som kun er ført igennem et enkelt dæk, skal på mindst et niveau være beskyttet med mindst klasse »B-0«-inddelinger og selvlukkende døre. Elevatorer, som kun er ført igennem et enkelt dæk, skal være omsluttet af i det mindste klasse »A-0«-inddelinger og beskyttet af ståldøre på begge niveauer. Trapper og elevatorskakte, som er ført igennem mere end et enkelt dæk, skal være omsluttet af i det mindste »A-0«-inddelinger og beskyttet af selvlukkende døre på alle niveauer.

**(2) **Alle trapper skal have stålskelet, medmindre Administrationen tillader brugen af andet tilsvarende materiale.

Regel 6 Døre i brandmodstandsdygtige inddelinger

(1) Døre skal, så vidt det er praktisk muligt, kunne modstå brand alt efter, i hvilken inddeling de måtte være anbragt. Døre og dørkarme i klasse »A«-inddelinger skal være konstrueret af stål. Døre i klasse »B«-inddelinger skal være ikke-brændbare. Døre anbragt i skotter, der afgrænser maskinrum af kategori A, skal være selvlukkende og rimeligt gastætte. Administrationen kan tillade anvendelse af brændbart materiale i døre, der adskiller soverum fra enkelte indvendige sanitære rum, som f.eks. brusebade, hvis de er konstrueret i overensstemmelse med Metode IF.

(2) Døre, der skal være selvlukkende, må ikke være forsynet med kroge til at holde dem åbne. Dog kan det tillades at bruge anordninger til at holde dørene åbne, når de er udstyret med fjernudløsning af en funktionssikker type.

(3) Ventilationsåbninger kan tillades i og under døre i korridorskotter, idet sådanne åbninger ikke bør tillades i og under døre til trapperum. Åbningerne må kun anbringes i den nederste halvdel af en dør. Hvor en sådan åbning er anbragt i eller under en dør, må det samlede nettoareal af en sådan åbning eller åbninger ikke overstige 0,05 m2. Er en sådan åbning skåret ind i en dør, skal den være forsynet med rist af ikke-brændbart materiale.

(4) Vandtætte døre behøver ikke at være isolerede.1)

Regel 7 Skotters og dæks brandsikkerhed

(1) Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandsikkerhed, der er foreskrevet andetsteds i dette afsnit, skal brandsikkerheden for skotter og dæk mindst være som angivet i tabel 1 og tabel 2 i denne regel.

(2) Følgende krav skal gælde for anvendelsen af tabellerne:

(2)(a) Tabel 1 og 2 skal finde anvendelse på henholdsvis skotter og dæk, der adskiller tilstødende rum; og

(2)(b) for at bestemme, hvilke brandsikkerhedsnormer der skal anvendes på adskillelserne mellem sammenstødende rum, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i det følgende:

(2)(b)(i) Kontrolrum (1)

Rum, der indeholder nødenergikilder til kraft og belysning.

Styrehus og bestiklukaf.

Rum, der indeholder skibets radioudstyr.

Brandslukningsrum, brandkontrol- og brandvisningssteder.

Kontrolrum til fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for maskinrummet.

Rum, der indeholder centraliseret brandalarmudstyr.

(2)(b)(ii) Gange (2)

Gange og lobbyrum.

(2)(b)(iii) Opholdsrum (3)

Rum som nærmere angivet i regel 2(10) og (11) bortset fra gange.

(2)(b)(iv) Trapper (4)

Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper bortset fra dem, der i deres helhed ligger inden for maskinrummet samt de rum, der fører ud til dem. I denne forbindelse skal en trappe, der kun er lukket på ét dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra det ikke er adskilt ved en branddør.

**(2)(b)(v) **Tjenesterum, der frembyder lav brandrisiko (5)

Skabe og storesrum med et areal på under 2 m2, tørrerum og vaskerier.

(2)(b)(vi) Maskinrum af kategori A (6)

Rum som defineret i regel 2(14).

(2)(b)(vii) Andre maskinrum (7)

Rum som defineret i regel 2(15), herunder rum til fremstilling af fiskemel, men ikke maskinrum af kategori A.

For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere også rum, som indeholder kogeindretninger til rejer eller tilsvarende, dog maksimalt inden for en afstand af 2 meter, når det er del af et fabriksdæk og lignende.

(2)(b)(viii) Lastrum (8)

Alle rum, der benyttes til last, herunder lastolietanke samt trunke og lugeåbninger til sådanne rum.

**(2)(b)(ix) **Tjenesterum, der frembyder stor brandrisiko (9)

Kabysser, pantries indeholdende kogeindretninger, malerrum, lamperum, skabs- og storesrum, der har et areal på 2 m2 eller mere, samt værksteder, bortset fra sådanne, der udgør en del af maskinrummet.

(2)(b)(x) Åbne dæk (10)

Åbne dæksrum og lukkede promenader, rum til behandling af fisk i rå tilstand, rum til vask af fisk og lignende rum, der ikke frembyder nogen brandfare.

Dæksarealer i fri luft uden for overbygninger og dækshuse.

Betegnelsen af hver kategori tilstræber at være typisk snarere end begrænsende. Tallet i parentes efter hver kategori henviser til vedkommende kolonne eller række i tabellerne.

* Noter, se tabel 2.

* Hvor der i tabellerne vises en * (stjerne), kræves inddelingen at være af stål eller tilsvarende materiale, men behøver ikke at være af klasse »A« standard. [Hvor et dæk imidlertid er gennembrudt for passage af elektriske kabler, rør og ventilationsskakte, skal sådanne gennemføringer være tætte, så flammer og røg ikke kan passere.]

**(a) **Der stilles ingen særlige krav til disse skotter efter brandbeskyttelsesmetoderne IIF og IIIF.

(b) Ved anvendelsen af metode IIIF skal klasse »B«-skotter af klasse »B-0« anvendes mellem rum eller grupper af rum med et areal på 50 m2 og derover.

(c) Til oplysning om, hvad der finder anvendelse, se regel 4 og 5.

(d) Hvor rum er af samme nummerkategori og note d er angivet, kræves et skot eller dæk af den i tabellerne viste klasse kun, når de tilstødende rum er til forskellige formål, f.eks. i kategori (9). En kabys ved siden af en kabys kræver ikke noget skot, men en kabys ved siden af et malerrum kræver et »A-0«-skot.

(e) Skotter, der adskiller styrehus, kortrum og radiorum fra hinanden, kan være af klasse »B-0«.

(f) Brandisolering behøver ikke monteres, hvis maskinrum af kategori (7) efter Administrationens opfattelse frembyder lille eller slet ingen brandrisiko.

(g) Hvor lastrum er isoleret med polyurethan, styrophorskum o.l., skal sådanne skotter og dæk, i fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere, i soleres til klasse »A-60« mod maskinrum af kategori A.

(3) Gennemgående »B«-klasse loftsbeklædninger eller garneringer i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan godkendes som bidragende helt eller delvis til en afdelings isolering og sikkerhed.

(4) Vinduer og skylights til maskinrum skal være, som følger:

(4)(a) Hvor skylights kan åbnes, skal der være mulighed for at lukke dem fra et sted uden for rummet. Skylights, der indeholder glasruder, skal være forsynet med udvendige fast anbragte lemme af stål eller andet tilsvarende materiale;

(4)(b) glas eller lignende materiale må ikke anvendes i maskinrumsafgrænsninger. Dette udelukker ikke brugen af trådforstærket glas til skylights og glas i kontrolrum inden for maskinrum; og

(4)(c) i de i punkt (a) nævnte skylights skal trådforstærket glas anvendes.

(5) Udvendige skotter, som efter kravene i regel 3(1) skal være af stål eller tilsvarende materiale, kan gennembrydes med henblik på anbringelse af vinduer og koøjer, forudsat at der ikke andetsteds i dette afsnit findes forskrifter om, at sådanne afgrænsninger skal have klasse »A«-sikkerhed. Ligeledes kan døre i sådanne afgrænsninger, som ikke kræves at skulle have klasse »A«-sikkerhed, udføres i materialer, der opfylder Administrationens krav.

Regel 8 Konstruktionsdetaljer

(1) Metode IF. I opholds-, tjeneste- og kontrolrum skal alle garneringer, tætninger ved skillevægge (draught stops), lofter og dertil hørende ophængningssystemer være af ikke-brændbart materiale.

(2) Metode IIF og IIIF. I gange og trapperum, der fører til opholds-, tjeneste- og kontrolrum, skal loftsbeklædninger, garneringer, tætninger ved skillevægge (draught stops) og dertil hørende ophængningssystemer være af ikke-brændbart materiale.

**(3) **Metode IF, IIF og IIIF.

(3)(a) Bortset fra lastrum eller køleafdelinger i tjenesterum skal isoleringsmaterialer være ikke-brændbare. Dampspærrer og klæbemidler, der anvendes i forbindelse med isolering, samt isoleringsmateriale til koldtvandsrør behøver ikke at være af ikke-brændbart materiale, men deres anvendelse skal begrænses mest muligt, og deres ubeskyttede overflader skal have [lav flammespredningsevne, hvilket bestemmes i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code]. I rum, hvor indtrængen af olieprodukter er mulig, skal isoleringsoverfladen være uigennemtrængelig for olie eller oliedampe.

**(3)(b) **Såfremt ikke-brændbare skotter, garneringer og loftsbeklædninger anvendes i opholds- og tjenesterum, må de have en brandbar finering med en tykkelse på ikke over 2,0 mm i ethvert sådant rum med undtagelse af gange, trapperum og kontrolrum, hvor tykkelsen ikke må overstige 1,5 mm.

(3)(c) Lukkede rum bag loftsbeklædninger, paneler eller garneringer skal være inddelt ved tætsluttende inddelinger (draught stops), hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 14 m. I lodret retning skal sådanne rum, herunder rum bag garnering ved trapper, trunke osv., være lukket ved hvert dæk.

Regel 9 Ventilationssystemer

(1)(a) Ventilationskanaler skal være udført af ikke-brændbart materiale. Dog behøver korte kanaler, der almindeligvis ikke er længere end 2 m og har et tværsnitsareal på ikke over 0,02 m2, ikke at være ikke-brændbare på følgende betingelser:

(1)(a)(i) Disse kanaler skal være af et materiale, som har en lav flammespredningsevne. [For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal dette bestemmes i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code;]

(1)(a)(ii) de må kun anvendes i enden af en ventilationskanal;

(1)(a)(iii) de må ikke være anbragt mindre end 600 mm, målt langs kanalen, fra en åbning i en klasse »A«- eller »B«-inddeling, herunder gennemgående loftsbeklædninger af klasse »B«.

(1)(b) Såfremt ventilationskanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, passerer igennem klasse »A«-skotter eller dæk, skal åbningen forsynes med en gennemføring af stål, medmindre de kanaler, der passerer gennem skotterne eller dækkene, er af stål i nærheden af det sted, hvor de passerer igennem skottet eller dækket, og de på dette stykke af kanalen opfylder følgende:

(1)(b)(i) I kanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, skal gennemføringerne have en tykkelse på mindst 3 mm og en længde på mindst 900 mm. Når de føres gennem skotterne, skal denne længde så vidt muligt fordeles ligeligt på hver side af skottet. Kanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, skal være isoleret mod brand. Isoleringen skal have mindst samme brandmodstandsevne som det skot eller dæk, kanalen passerer igennem. Tilsvarende beskyttelse af gennemføringen kan kræves til Administrationens tilfredshed; og

(1)(b)(ii) kanaler med et frit tværsnit, hvis areal overstiger 0,085 m2, skal være forsynet med brandspjæld i tillæg til de i punkt (b)(i) stillede krav. Brandspjældet skal fungere automatisk, men skal også kunne lukkes manuelt fra begge sider af skottet eller dækket. Spjældet skal have en indikator, der viser, om spjældet er åbent eller lukket. Brandspjæld kræves dog ikke, hvor kanaler er ført gennem rum, der er omgivet af klasse »A«-inddelinger, uden at betjene disse rum, forudsat at disse kanaler har samme brandmodstandsevne som de skotter, de er ført igennem.

(1)(c) Ventilationskanaler til maskinrum af kategori A eller kabysser må normalt ikke føres igennem opholds-, tjeneste- eller kontrolrum. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således arrangeret, at inddelingernes brandmodstand bevares.

(1)(d) Ventilationskanaler til opholds-, tjeneste- eller kontrolrum må normalt ikke føres gennem maskinrum af kategori A eller gennem kabysser. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således arrangeret, at inddelingernes brandmodstand bevares.

(1)(e) Såfremt ventilationskanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, passerer igennem klasse »B«-skotter, skal åbningerne forsynes med gennemføringer af stål med en længde på mindst 900 mm, medmindre kanalerne er af stål i denne længde gennem skottet. Når den føres gennem klasse »B«-skotter, skal denne længde så vidt muligt fordeles ligeligt på hver side af skottet.

(1)(f) Med hensyn til kontrolrum uden for maskinrum skal der tages sådanne forholdsregler, som måtte være praktisk mulige, for at sikre, at ventilation, sigtbarhed og friholdelse for røg opretholdes, således at det maskineri og udstyr, der findes i rummet, i tilfælde af brand kan overvåges og vedblive at fungere effektivt. Der skal findes alternative og særskilte midler til luftforsyning; de to forsyningskilders lufttilgangsåbninger skal være sådan anbragt, at risikoen for, at begge åbninger samtidigt tiltrækker røg, er mindst mulig. Efter Administrationens bestemmelse behøver disse krav ikke at gælde for kontrolrum, der er beliggende på og åbne ud til et frit dæk, eller hvor lokale lukkeanordninger er lige så effektive.

(1)(g) Aftrækskanaler fra kabysområder skal, hvor de er ført igennem opholdsrum eller rum, der indeholder brændbare materialer, være udført af klasse »A«-inddelinger. Hver enkelt aftrækskanal skal være forsynet med:

(1)(g)(i) Et fedtfilter, der let kan tages af for rensning;

(1)(g)(ii) et brandspjæld, der er placeret i den øverste og nederste ende af kanalen (krav om også et brandspjæld i den øverste ende af kanalen gælder for fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere);

(1)(g)(iii) anordninger, der kan betjenes inde fra kabyssen, til at afbryde aftræksventilatoren; og

(1)(g)(iv) fast anbragte midler til slukning af en brand inde i kanalen, undtagen hvor Administrationen anser sådanne indretninger for upraktiske i skibe med en længde under 75 m.

(2) De vigtigste tilgangs- og afgangsåbninger i alle ventilationssystemer skal kunne lukkes fra et sted uden for det rum, der ventileres. Mekanisk ventilation af opholds-, tjeneste-, kontrol- og maskinrum skal kunne standses fra et let tilgængeligt sted uden for det pågældende rum. Dette sted må ikke let kunne afskæres i tilfælde af brand i de betjente rum. Midlerne til at standse den kunstige ventilation af maskinrummet skal være helt adskilt fra midlerne til at standse ventilationen af andre rum.

(3) Der skal forefindes midler til lukning af de ringformede rum omkring skorstene fra et sikkert sted.

**(4) **Ventilationssystemer, der betjener maskinrum, skal være uafhængige af systemer, der betjener andre rum.

**(5) **Oplagsrum (storesrum), der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med ventilationsanlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes foroven og forneden, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder og udstyret med gnistfangere.

Regel 10 Varmeinstallationer

(1) Elektriske radiatorer skal være fast anbragt og være således konstrueret, at brandfaren begrænses til det mindst mulige. Ingen sådan radiator må opsættes med et så udsat varmeelement, at beklædning, gardiner eller andre lignende materialer kan blive svedet eller sat i brand af varme fra elementet.

(2) Opvarmning ved åben ild er ikke tilladt. Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast anbragt, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isolering mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og udført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brændbare stoffer, nedbringes til det mindst mulige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er installeret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændingsluft. Sådanne ventilatorer skal ikke have lukkemidler, og deres placering skal være sådan, at lukkeanordninger ikke kan kræves i medfør af regel II/9.

(3) Apparater med åben gasflamme, bortset fra komfurer og vandvarmere, er ikke tilladt. Rum, der indeholder sådanne ovne eller vandvarmere, skal have passende ventilation til at fjerne dampe og mulige gasudlækninger til et sikkert sted. Alle rør, der leder gas fra beholder til ovn eller vandvarmer, skal være af stål eller andet godkendt materiale. Der skal være automatiske gasafbrydningsanordninger, der fungerer ved fald i gastrykket i gashovedledningen eller svigten af flammen i noget apparat.

(4) Såfremt gasholdigt brændsel benyttes til husholdningsformål, skal indretningen, oplagringen, fordelingen og brugen af brændslet opfylde Administrationens krav i overensstemmelse med regel 12.

Regel 11 Forskelligt2)

(1) Alle udsatte overflader i gange og trapperum samt overflader, herunder opspantningsmaterialer, i tildækkede og utilgængelige rum i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal have lav flammespredningsevne, hvilket for fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal bestemmes i overensstemmelse med IMO’s Fire Test Procedures Code3). Udsatte overflader i loftsbeklædninger i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal have lav flammespredningsevne, hvilket for fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal bestemmes i overensstemmelse med IMO’s Fire Test Procedures Code.

(2) Maling, lak og andre materialer, der bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle væsentlige mængder røg eller giftig gas eller dampe, [hvilket skal bestemmes i overensstemmelse med IMO’s Fire Test Procedures Code.]

(3) Nederste lag dæksbelægning i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal være af godkendt materiale, som ikke let kan antændes eller give anledning til forgiftnings- eller eksplosionsfare ved forhøjede temperaturer. For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal dette bestemmes i overensstemmelse med IMO’s Fire Test Procedures Code.4)

(4) Hvor der gennem klasse »A«- eller »B«-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler osv., eller hvor sådanne inddelinger er gennembrudt med henblik på anbringelse af ventilationsrør, lysarmaturer og lignende anordninger, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at inddelingens brandsikkerhed ikke forringes.

(5)(a) I opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal rør, der føres igennem klasse »A«- eller »B«-inddelinger, være af godkendt materiale under hensyntagen til de temperaturer, sådanne inddelinger skal kunne modstå. Såfremt Administrationen tillader, at olie og brændbare væsker føres igennem opholds- og tjenesterum, skal de rør, der fører olien eller de brændbare væsker, være af godkendt materiale under hensyntagen til brandfaren.

(5)(b) Materialer, der let nedbrydes på grund af varme, må ikke anvendes til overbord spygatter, sanitære afløb og andre afløb, som er tæt ved vandlinien, hvor materialets svigten i tilfælde af brand kunne fremkalde fare for vandfyldning.

(6) Cellulosenitratholdige film må ikke anvendes i filmfremvisningsinstallationer.

**(7) **Alle affaldsbeholdere bortset fra dem, der bruges i forbindelse med behandling af fisk, skal være udført af ikke-brændbart materiale uden åbninger i siderne eller bunden.

(8) Maskineri, der driver brændselsolietransferpumper, brændselsoliepumper og andre lignende brændstofpumper, skal være fjernbetjent, således at de i tilfælde af brand i det rum, hvor de er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum.

(9) Der skal forefindes spildbakker, hvor det er nødvendigt, for at forhindre, at olie lækker ud i rendestene.

(10) I rum, der bruges til stuvning af fisk, skal brændbar isolering beskyttes med tætsluttende beklædning.

Regel 12 Oplagring af gascylindere og farlige materialer

(1) Beholdere til komprimerede, flydende eller opløste gasarter skal være tydeligt mærkede ved hjælp af foreskrevne identitetsfarver, have en let læselig identifikation af indholdets navn og kemiske formel samt være omhyggeligt sikret.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasarter, samt brugte beholdere skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod beskadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i temperatur, direkte solstråler og ophobning af sne. Administrationen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplagres i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (3) til (5).

(3) Rum, der indeholder let antændelige væsker, såsom flygtige arter maling, paraffin, benzol osv., og såfremt det er tilladt, flydende gas, skal kun have direkte adgang fra åbne dæk. Trykreguleringsanordninger og nødventiler skal udtømmes inden for rummet. Såfremt sådanne rums afgrænsningsskotter støder op til andre lukkede rum, skal de være gastætte.

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Administrationens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. [I fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal disse være af en certificeret sikker type og opfylde de relevante krav i International Standard IEC Publication 79, Electrical apparatus for explosive gas atmospheres.] Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om »Rygning forbudt« og »Åben ild forbudt«.

(5) Der skal findes særlige oplagringsrum til hver enkelt type komprimeret gas. Rum, der bruges til oplagring af sådanne gasarter, må ikke bruges til opbevaring af andre brændbare stoffer eller af redskaber eller genstande, der ikke udgør en del af gasfordelingssystemet. Administrationen kan dog afvige fra disse krav under hensyntagen til karakteren, omfanget og den tilsigtede brug af sådanne komprimerede gasarter.

Regel 13 Evakueringsveje

**(1) **Trapper og lejdere, der fører til og fra alle opholdsrum, og i rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, skal være anbragt således, at de frembyder let adgang til åbent dæk og derfra til redningsfartøjerne. I særdeleshed skal det vedrørende disse rum iagttages:

(1)(a) at der fra alle opholdsrum skal forefindes mindst to adskilte evakueringsveje, som kan indbefatte den normale adgangsvej til hvert afgrænset rum eller gruppe af rum;

(1)(b)(i) at der under vejrdækket som hovedevakueringsvej skal være en trappe, medens den anden udgang kan være en trunk eller en trappe; og

(1)(b)(ii) at evakueringsvejene over vejrdækket skal være trapper eller døre til et åbent dæk eller en kombination heraf;

**(1)(c) **at Administrationen undtagelsesvis kan tillade kun en evakueringsvej under skyldig hensyntagen til arten og beliggenheden af rummene og antallet af personer, der normalt kan underbringes eller beskæftiges i rummene;

(1)(d) at en gang eller del af en gang, fra hvilken der kun er en evakueringsvej, ikke må være mere end 7 m lang; og

(1)(e) at kontinuiteten i evakueringsruten skal opfylde Administrationens krav.

[I fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal trapper og gange, der anvendes som evakueringsveje/flugtveje, have en fri bredde på mindst 700 mm og mindst en håndliste i den ene side. Døre, som giver adgang til en trappe, skal have en fri bredde på mindst 700 mm.]

(2) Fra ethvert maskinrum af kategori A skal tilvejebringes to evakueringsveje/flugtveje på en af følgende måder:

(2)(a) to sæt stållejdere anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet med tilsvarende afstand, hvorfra der er adgang til det åbne dæk. Normalt skal en af disse lejdere yde ubrudt brandbeskyttelse fra den nederste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet. Dog kan Administrationen undlade at kræve sådan beskyttelse, såfremt der findes en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet på grund af maskinrummets særlige indretning eller dimensioner. Denne beskyttelse skal være af stål, isoleret og forsynet med en selvlukkende ståldør i den nederste ende. [I fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal denne beskyttelse være af stål, isoleret til klasse »A-60« standard og forsynet med en klasse »A-60« selvlukkende ståldør i den nederste ende;] eller

(2)(b) en stållejder, der fører op til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til det åbne dæk, og endvidere en ståldør i den nederste del af rummet på et sted, der er godt adskilt fra den ovennævnte lejder, som kan åbnes og lukkes fra begge sider, og som giver adgang til en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet til det åbne dæk.

(3) Fra maskinrum, der ikke tilhører kategori A, skal der være evakueringsveje, der opfylder Administrationens forskrifter under hensyntagen til det pågældende rums art og beliggenheden samt, om der normalt er beskæftiget personer i rummet.

(4) Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de påbudte evakueringsveje.

Regel 14 Automatiske sprinkler-, brandalarmerings- og brandvisningsanlæg (Metode IIF)

(1) I skibe, der anvender metode IIF, skal et automatisk sprinkler- og brandalarmeringssystem af godkendt type, som opfylder forskrifterne i denne regel, være installeret. [Alternativt kan sprinkler og brandalarmeringsanlæg, der ikke opfylder denne regel, accepteres, forudsat at disse anlæg opfylder kravene i IMO’s resolution A.800(19), Revised guidelines for approval of sprinkler systems equivalent to that referred to in SOLAS regulation II-2/12.] Alle anlæg skal være indrettet således, at de beskytter opholds- og tjenesterum bortset fra rum, der ikke frembyder nogen væsentlig brandfare, såsom tomme rum og sanitære rum.

(2)(a) Systemet skal til enhver tid være klart til øjeblikkelig brug, uden at mandskabet behøver at foretage sig noget for at sætte det i gang. Anlægget skal være af den type, hvor rørledningen normalt er fyldt med vand, men mindre udsatte sektioner kan være af typen uden vand, hvis dette efter Administrationens opfattelse er en nødvendig forholdsregel. Dele af anlægget, som under sejladsen kan blive udsat for frosttemperaturer, skal på passende måde beskyttes mod tilfrysning.5) Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og der skal være sikret en stadig tilførsel af vand, som foreskrevet i stk. 6(b).

(2)(b) Hver sektion i sprinkleranlægget skal være forsynet med midler til automatisk afgivelse af synligt og hørligt alarmsignal på et eller flere apparater, når en sprinkler træder i virksomhed. Disse apparater skal vise, i hvilken sektion der er opstået brand, og skal være centraliseret i styrehuset, og herudover skal synlige og hørlige alarmer fra anlægget være anbragt på et sted uden for styrehuset for at sikre, at angivelsen af brand øjeblikkeligt modtages af mandskabet. Alarmanlægget skal være konstrueret således, at det viser enhver fejl, der måtte opstå i anlægget.

(3)(a) Sprinklere skal være samlet i adskilte sektioner, der hver højst må indeholde 200 sprinklere.

(3)(b) Hver sektion af sprinklere skal kunne frakobles ved blot én stopventil. Stopventilen i hver sektion skal være let tilgængelig, og det skal til stadighed være klart angivet, hvor den findes. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at stopventilerne betjenes af uvedkommende personer.

(3)(c) Et manometer, der viser trykket i anlægget, skal være anbragt ved hver stopventil og ved en central station.

(3)(d) Sprinklerne skal være modstandsdygtige mod korrosion. I opholds- og tjenesterum skal sprinklerne træde i virksomhed inden for en temperaturskala mellem 68°C og 79°C. På steder som f.eks. tørrerum, hvor der kan forventes høje temperaturer, kan den temperatur, der udløser sprinklerne, dog forhøjes med højst 30°C over maksimumtemperaturen oppe under dækket.

(3)(e) Ved hvert alarmapparat skal der være opslået en fortegnelse eller plan, der viser de rum, der betjenes af anlægget, og zonens beliggenhed i forhold til hver sektion. Der skal forefindes passende instruktioner om afprøvning og vedligeholdelse.

(4) Sprinklere skal anbringes over hovedhøjde med sådanne mellemrum, at der kan opretholdes en gennemsnitlig vandtilførsel på mindst 5 liter pr. m2 i minuttet over det område, der er omfattet af systemet. Administrationen kan i stedet tillade anvendelse af sprinklere, som giver en passende fordelt anden vandmængde, når det er godtgjort over for Administrationen, at denne ikke er mindre effektiv.

(5)(a) Der skal forefindes en tryktank med et rumfang, der mindst svarer til det dobbelte af den vandpåfyldning, der er nærmere angivet i nærværende stykke. Tanken skal til stadighed indeholde en fyldning af ferskvand, der svarer til den vandmængde, som på ét minut udtømmes af den i stk. (6)(b) omhandlede pumpe. Der skal træffes foranstaltninger til at opretholde et sådant lufttryk i tanken, at trykket, når det ferskvand, som oprindeligt var i tanken, er opbrugt, ikke er mindre end sprinklerens arbejdstryk plus det tryk, som svarer til vandhøjden målt fra tankens bund til den højeste sprinkler i anlægget. Der skal forefindes egnede midler til fornyelse af luften under tryk og fornyelse af ferskvandsbeholdningen i tanken. Der skal være et måleglas, der korrekt viser vandstanden i tanken.

(5)(b) Der skal findes midler til at forhindre, at der strømmer søvand ind i tanken.

(6)(a) Der skal forefindes en selvstændig maskindrevet pumpe, hvis eneste opgave skal være automatisk og kontinuerligt at sikre tilførsel af vand til sprinklerne. Pumpen skal sættes automatisk i gang af trykfaldet i anlægget, før ferskvandsfyldningen i tryktanken er helt udtømt.

(6)(b) Pumpen og rørledningssystemet skal kunne opretholde det nødvendige tryk på niveau med den højeste sprinkler for at sikre en kontinuerlig vandforsyning, der er tilstrækkelig til samtidig at dække det maksimale areal, der er adskilt ved brandmodstandsdygtige skotter af klasse »A«- og »B«-inddelinger, eller et areal på 280 m2, hvad der måtte være det mindste, med den i punkt (4) nævnte leveringshastighed.

(6)(c) På pumpens leveringsside skal der være anbragt en prøveventil med et kort, åbent testrør. Det effektive areal gennem ventilen og røret skal være tilstrækkelig stort til den vandmængde, som pumpen skal kunne levere med opretholdelse af det i stk. (5) (a) nævnte tryk i anlægget.

(6)(d) Indtagelse af søvand til pumpen skal om muligt ske i det rum, hvor pumpen er anbragt, og skal foregå således, at det, når skibet er flydende, ikke vil være nødvendigt at lukke for tilførsel af søvand til pumpen af andre årsager end inspektion eller reparation af pumpen.

**(7) **Pumpen og tanken til sprinkleranlægget skal placeres i rimelig afstand fra maskinrum af kategori A og må ikke placeres i et rum, som skal være beskyttet af sprinkleranlægget.

(8)(a) Der skal være mindst to energikilder til søvandspumpen og det automatiske brandalarmerings- og brandvisningssystem. Hvis pumpen drives elektrisk, skal den være tilsluttet den elektriske hovedenergikilde, der skal kunne forsynes fra mindst to generatorer.

(8)(b) Kablerne skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indelukkede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt for at nå de pågældende strømtavler. En af energikilderne til brandalarmerings- og brandvisningssystemet skal være en nødenergikilde. Hvor en af energikilderne til pumpen er en forbrændingsmotor, skal denne foruden at opfylde bestemmelserne i stk. (7) være således placeret, at en brand, der opstår i et beskyttet rum, ikke vil berøre luftforsyningen til motoren.

(9) Sprinkleranlægget skal være forbundet med skibets hovedbrandledning ved hjælp af en aflåselig, stilbar kontraventil, som vil forhindre en tilbagestrømning fra sprinkleranlægget til hovedbrandledningen.

(10)(a) Der skal forefindes en prøveventil til afprøvning af den automatiske alarm for hver sektion af sprinklere ved udtømning af vand, der svarer til udløsning af én sprinkler. Prøveventilen for hver sektion skal være anbragt i nærheden af stopventilen for den pågældende sektion.

(10)(b) Der skal forefindes midler til at kontrollere pumpens automatiske drift ved reduktion af trykket i systemet.

**(10)(c) **Et af de kontrolsteder, der er nævnt i stk. (2)(b), skal være forsynet med omskiftere, som vil gøre det muligt at afprøve alarmen og indikatorerne for hver sektion af sprinklere.

(11) For hver sektion af sprinklere skal der findes reservesprinklerhoveder.

[Reservesprinklerhoveder skal inkludere alle typer og kapaciteter, som er installeret på skibet, og skal forefindes i følgende antal:

Under 100 sprinklerhoveder: 3 reservesprinklerhoveder

Under 300 sprinklerhoveder: 6 reservesprinklerhoveder

300 til 1000 sprinklerhoveder: 12 reservesprinklerhoveder]

Regel 15 Automatiske brandalarm- og brandvisningsanlæg(Metode IIIF)

(1) I skibe, på hvilke metode IIIF finder anvendelse, skal et automatisk brandalarmerings- og brandvisningssystem af godkendt type, som opfylder forskrifterne i denne regel, være installeret og således indrettet, at forekomsten af brand i alle opholds- og tjenesterum, bortset fra rum, der ikke frembyder nogen væsentlig brandfare, såsom tomme rum og sanitære rum, kan opdages.

(2)(a) Anlægget skal når som helst kunne virke øjeblikkeligt, uden at mandskabet behøver at foretage sig noget for at sætte det i gang.

(2)(b) Hver sektion af detektorer skal være forsynet med midler til automatisk afgivelse af synlige og hørlige alarmsignaler på en eller flere alarmtavler, når en detektor træder i virksomhed. Disse tavler skal angive, i hvilken sektion, der er omfattet af systemet, der er opstået brand, og skal være centraliseret i styrehuset og på sådanne andre steder, som kan sikre, at enhver alarm fra systemet øjeblikkeligt modtages af mandskabet. Yderligere skal der være truffet foranstaltninger til at sikre, at der slås alarm på det dæk, hvor brand er blevet opdaget. Alarmerings- og brandvisningsanlægget skal være konstrueret således, at det viser enhver fejl, der måtte opstå i anlægget.

(3) Detektorerne skal være samlet i opdelte sektioner, der hver omfatter højst 50 rum, som betjenes af et sådant anlæg, og som højst indeholder 100 detektorer. Detektorerne skal inddeles i zoner for at vise, på hvilket dæk en brand er opstået.

(4) Anlægget skal træde i funktion ved en unormal lufttemperatur, en unormal røgkoncentration eller andre faktorer, som er tegn på begyndende brand i et af de rum, der skal beskyttes. Anlæg, som reagerer på lufttemperaturer, skal træde i funktion ved en temperatur på mindst 54°C og højst 78°C, når temperaturstigningen til de nævnte grader ikke overstiger 1°C i minuttet. Administrationen kan bestemme, at den tilladte temperatur for at sætte anlægget i funktion kan forhøjes til 30°C over maksimumstemperaturen oppe under dækket i tørrerum eller lignende steder, hvor den omgivende temperatur normalt er høj. Anlæg, der reagerer på røgkoncentration, skal træde i virksomhed, når intensiteten af en lysstråles gennemgang reduceres i et nærmere bestemt omfang, der fastsættes af Administrationen. [På fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal røgdetektorer være certificerede til at fungere, før røgtætheden overstiger 12,5% lysnedsættelse pr. meter, men ikke før røgtætheden overstiger 2% lysnedsættelse pr. meter.] Administrationen kan godkende andre metoder for systemets igangsætning, såfremt den skønner, at disse er lige så effektive. Detektorsystemet må ikke bruges til andre formål end brandvisning.

(5) Detektorerne kan indrettes til at sætte alarmen i gang ved åbning eller lukning af kontakter eller ved andre egnede metoder. De skal anbringes over hovedhøjde og være passende beskyttet mod stød og beskadigelse. De skal være egnet til brug til søs. De skal være placeret på et åbent sted, klar af bjælker og andre genstande, der kan vanskeliggøre strømmen af varme luftarter eller røg til det følsomme element. Detektorer, som virker ved slutning af kontakter, skal være af typen med beskyttede kontakter, og der skal føres stadigt tilsyn med strømkredsen, så eventuelle fejl kan blive opdaget.

**(6) **Mindst én detektor skal være installeret i hvert rum, hvor detektorer er påbudt, og der skal være mindst én detektor for hver 37 m2 dæksareal. I større rum skal detektorerne være anbragt således, at der aldrig er mere end 9 m mellem to detektorer, og således at ingen detektor er mere end 4,5 m fra et skot.

(7) Der skal forefindes mindst to energikilder til det elektriske udstyr, der benyttes til drift af brandalarmerings- og brandvisningsanlægget, og den ene skal være en nødkilde. Tilførslen skal ske gennem særskilte kabler, der udelukkende anvendes til dette formål. Sådanne kabler skal være tilsluttet en omskifter, der er placeret i kontrolrummet for brandvisningssystemet. Ledningssystemet skal være således indrettet, at ledningerne ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indelukkede rum med en høj brandrisiko, medmindre dette er nødvendigt for at sikre brandvisning i disse rum eller for at nå den pågældende strømtavle.

(8)(a) Ved hver kontroltavle skal der være opslået en fortegnelse eller plan, der viser, hvilke rum der betjenes af anlægget, og zonens beliggenhed i forhold til hvert system. Der skal forefindes passende instruktioner om afprøvning og vedligeholdelse.

(8)(b) Der skal træffes foranstaltninger til afprøvning af, om detektorerne og kontroltavlerne virker, som de skal, ved at tilvejebringe midler for tilførsel af varm luft eller røg på detektorstederne.

**(9) **For hver sektion af detektorer skal der findes reservedetektorhoveder i et antal, som opfylder Administrationens krav.

Regel 15a Røgmeldeanlæg

I skibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal der være installeret et automatisk brandalarmerings- og brandvisningsanlæg med røgdetektorer i gange, trapperum og evakueringsveje, som opfylder bestemmelserne i regel 15.

Regel 16 Fast anbragte brandslukningsmidler i lastrum med høj brandrisiko

(1) Lastrum med høj brandrisiko skal beskyttes med et fast anbragt anlæg til brandslukkende luftarter eller med et brandslukningssystem, som yder tilsvarende beskyttelse i overensstemmelse med Administrationens krav.

(2) Lastrum, samt andre rum, som midlertidigt anvendes til opbevaring af større mængder brandbar emballage o.l. skal som minimum være forsynet med et åbent sprinkleranlæg.(Denne regel gælder for nye og eksisterende skibe. For eksisterende skibe skal dette krav være opfyldt senest den 15. december 2010)

Regel 17 Brandpumper

(1) Der skal forefindes mindst to brandpumper.

(2) Såfremt en brand i et rum kan sætte alle brandpumper ud af funktion, skal der forefindes en alternativ måde, hvorpå der kan fremskaffes vand til brandbekæmpelse. I skibe med en længde på 75 m og derover skal en sådan alternativ måde bestå af en fast anbragt uafhængigt drevet nødbrandpumpe. Denne nødbrandpumpe skal være i stand til at yde to vandstråler [med et minimumstryk på 0,25 N/mm2.]

(3)(a) Når bortses fra nødpumpen, skal brandpumperne kunne yde en vandmængde til bekæmpelse af brand, der ved et mindste tryk på 0,25 N/mm2 giver et samlet kvantum (Q) på mindst:

[Q = (0,15√L(B +D) + 2,25)2m3/time]

hvor L, B og D er i meter.

Dog behøver brandpumpernes foreskrevne kapacitet ikke at overstige 180 m3/time.

(3)(b) Hver af de krævede brandpumper, bortset fra en eventuel nødpumpe, skal have en kapacitet på mindst 40% af den i punkt (a) krævede samlede kapacitet af brandpumperne og skal i hvert fald være i stand til mindst at yde de i regel 19 (2)(a) krævede vandstråler. Disse brandpumper skal kunne forsyne hovedbrandsystemet under de foreskrevne forhold. Såfremt der er installeret mere end to pumper, skal kapaciteten af sådanne ekstrapumper opfylde Administrationens krav.

(4)(a) Brandpumper skal være uafhængigt maskindrevne pumper. Sanitære, ballast-, lænse- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af brændselsolie, forefindes egnede omskifteranordninger.

**(4)(b) **Der skal forefindes sikkerhedsventiler i forbindelse med alle brandpumper, hvis pumperne kan udvikle et tryk, der overstiger det tryk, som rørledninger, brandstudse og brandslanger er konstrueret til. Disse ventiler skal være således anbragt og indstillet, at de forhindrer skadeligt overtryk i nogen af hovedbrandledningerne.

(4)(c) Maskindrevne nødbrandpumper skal være uafhængigt drevne, selvstændige pumper enten med deres egen dieseldrevne kraftmaskine og brændstofforsyning anbragt på et tilgængeligt sted uden for det rum, som indeholder hovedbrandpumperne, eller skal drives af en selvstændig generator, som kan være den i regel IV/17 nævnte nødgenerator, hvis den har tilstrækkelig kapacitet, og hvis den er placeret på et sikkert sted uden for maskinrummet og så vidt muligt over arbejdsdækket. Nødbrandpumpen skal være i stand til at fungere i en periode på mindst 3 timer.

**(4)(d) **Nødbrandpumper, søventiler og andre nødvendige ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for de rum, der indeholder hovedbrandpumperne, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i disse rum.

Regel 18 Hovedbrandledninger

(1)(a) Hvor der kræves mere end én brandstuds for at skaffe det i regel 19(2)(a) angivne antal vandstråler, skal der forefindes en hovedbrandledning.

(1)(b) Hovedbrandledninger må ikke have andre forbindelser end de for brandbekæmpelsen nødvendige, undtagen for at kunne spule dæk og ankerkæder eller betjene lænseejektorer, under forudsætning af at effektiviteten af brandslukningssystemet opretholdes.

(1)(c) Såfremt hovedbrandledninger ikke er selvudtømmende, skal der anbringes passende aftapningshaner, hvor frostskade kunne forventes.6)

(2)(a) Hovedbrandledningens og afgreningsledningernes diameter skal være tilstrækkelig til at sikre en effektiv fordeling af den maksimale vandmængde, som er foreskrevet for to brandpumper, der er i drift samtidig, eller af 140 m3/time, hvad der end måtte være det mindste.

(2)(b) Når de to pumper samtidig gennem de i regel 19 (5) omhandlede strålespidser yder den i punkt (a) i nærværende paragraf anførte vandmængde fra sammenstødende brandstudse, skal mindstetrykket på 0,25 N opretholdes ved alle brandstudse.

Regel 19 Brandstudse, brandslanger og strålespidser

(1)(a) Antallet af brandslanger skal svare til antallet af brandstudse, der er installeret efter reglerne i stk. (2), plus en ekstra slange. I dette antal er ikke medregnet brandslanger, der er krævet til maskin- eller kedelrum. Administrationen kan forhøje det krævede antal brandslanger for at sikre, at slanger i tilstrækkeligt antal til enhver tid er til rådighed og tilgængelige under hensyntagen til skibets størrelse.

(1)(b) Brandslanger skal være af godkendt materiale og tilstrækkeligt lange til, at der kan rettes en vandstråle mod ethvert sted, hvor brandslanger kan kræves anvendt. Deres maksimumslængde skal være 20 m. Hver brandslange skal være forsynet med en strålespids og de fornødne koblinger. Brandslanger skal tillige med eventuelt nødvendigt tilbehør og værktøj være anbragt klar til brug på iøjnefaldende steder i nærheden af brandstudse eller tilslutningssteder.

(2)(a) Antal og fordeling af brandstudse skal være således, at mindst to vandstråler, der ikke hidrører fra samme brandstuds, og hvoraf den ene skal være fra en enkelt slangelængde, kan nå et hvilket som helst sted i skibet, der normalt er tilgængeligt for besætningen, mens skibet er til søs.

(2)(b) Alle krævede brandstudse skal være forsynet med brandslanger med kombineret strålerør, som foreskrevet i stk. (5).

En brandstuds skal være anbragt nær ved indgangen til det rum, der skal beskyttes.

(3) Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke benyttes til hovedbrandledninger og brandstudse, medmindre de er tilstrækkeligt beskyttet. Brandledninger og brandstudse skal være således anbragt, at brandslanger let kan tilkobles. I skibe, der er indrettet til at medføre dækslast, skal brandstudsene være anbragt på en sådan måde, at de altid er let tilgængelige, og brandledningerne skal så vidt muligt være således anbragt, at der ikke er risiko for beskadigelse fra sådan last. Hvis der ikke forefindes en brandslange og strålespids for hver brandstuds om bord, skal alle slangekoblinger og strålespidser være indbyrdes ombyttelige.

(4) Der skal forefindes en hane eller ventil for hver brandslange, således at enhver brandslange kan fjernes, mens brandpumperne er i gang.

(5)(a) Standardstørrelserne for strålespidsernes diameter skal være 12 mm, 16 mm og 19 mm eller så nær herved som muligt. Der kan efter Administrationens skøn tillades en større diameter.

(5)(b) I opholds- og tjenesterum er det ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 12 mm.

(5)(c) I maskinrum og udvendige lokaliteter skal strålespidser have en sådan diameter, at der ved det i regel 18(2)(b) nævnte tryk fra den mindste pumpe opnås den størst mulige vandmængde fra to strålerør. Det er dog ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 19 mm.

Regel 20 Transportable ildslukkere

(1) Transportable ildslukkere skal være af godkendt type. Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere må ikke være vanskeligere at transportere end en væskeildslukker med en kapacitet på 14 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en væskeildslukker med en kapacitet på 9 liter. Administrationen skal fastsætte ækvivalensregler for transportable ildslukkere.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

[For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder følgende:

(2)1. Til hver type ildslukker, som medføres og kan genoplades om bord, skal der forefindes 100% reserveladninger til de første ti ildslukkere og 50% til de resterende ildslukkere, dog ikke flere end 60.

(2)2. Til ildslukkere, der ikke kan genoplades om bord, skal der forefindes yderligere mindst 50% ildslukkere af samme type og kapacitet i stedet for reserveladninger.

(2)3. Instruktioner om genopladning skal forefindes om bord. Kun reserveladninger, som er godkendt til de pågældende ildslukkere, må anvendes til genopladning.]

(3) Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Administrationens skøn enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder fare for de ombordværende personer, er ikke tilladt.

**(4) [**Ildslukkere skal årligt efterses af en kompetent person, som er godkendt af Administrationen. Hver ildslukker skal være forsynet med et skilt, som angiver, at den er blevet efterset. Alle beholdere til ildslukkere med permanent tryk og drivmiddelflasker til ildslukkere, der ikke står under tryk, skal underkastes hydraulisk trykprøvning hvert 10. år.]

(5) Normalt skal en af de transportable ildslukkere, som er beregnet til brug i et bestemt rum, anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum.

Regel 21 Transportable ildslukkere i kontrol-, opholds- og tjenesterum

(1) I kontrol-, opholds- og tjenesterum skal der forefindes mindst fem godkendte transportable ildslukkere, der opfylder Administrationens krav.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

[For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder følgende:

(2)1. Til ildslukkere, som kan genoplades om bord, skal der forefindes 100% reserveladninger til de første ti ildslukkere og 50% til de resterende ildslukkere, dog ikke flere end 60.

(2)2. Til ildslukkere, der ikke kan genoplades om bord, skal der forefindes yderligere mindst 50% ildslukkere af samme type og kapacitet i stedet for reserveladninger.

(3)3. Instruktioner om genopladning skal forefindes om bord. Kun reserveladninger, som er godkendt til de pågældende ildslukkere, må anvendes til genopladning.]

Regel 22 Ildslukningsinstallationer i maskinrum

(1)(a) Rum, der indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolieenheder, samt maskinrum af kategori A skal være forsynet med et af følgende fast anbragte ildslukkende systemer, der opfylder Administrationens krav:

(1)(a)(i) Et finfordråbningsanlæg;

(1)(a)(ii) et anlæg til ildslukning med luftarter;

(1)(a)(iii) et anlæg til ildslukning med dampe fra fordampende væsker med lav giftighed; og

(1)(a)(iv) et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum. Såfremt maskin- og kedelrum ikke er fuldstændigt adskilte, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet ind i maskinrummet, skal det samlede maskin- og kedelrum betragtes som ét rum.

(1)(b) Nye installationer med halogenerede kulbrinter, der er anvendt som ildslukningsmedie, er forbudt på nye og eksisterende skibe

(1)(c) Ethvert kedelrum skal være forsynet med mindst et sæt transportabelt luftskumsudstyr, der opfylder Administrationens krav.

(1)(d) Hver fyrplads i ethvert kedelrum og ethvert rum, hvori en del af brændselsolieinstallationen er beliggende, skal være forsynet med mindst to godkendte, transportable ildslukkere, der udsender skum eller tilsvarende slukningsmidler. Mindst en godkendt skumslukker med en kapacitet på mindst 135 liter, eller hvad der svarer dertil, skal findes i hvert kedelrum. Disse ildslukkere skal være forsynet med slanger på ruller, der kan nå enhver del af kedelrummet. Administrationen kan dispensere fra kravene i nærværende punkt under hensyn til størrelsen og arten af det rum, der skal beskyttes.

(1)(e) På hver fyrplads skal der være en beholder med sand, savsmuld imprægneret med soda eller andet godkendt tørt materiale i en sådan mængde, som måtte blive krævet af Administrationen. Alternativt kan rummet være forsynet med en godkendt transportabel ildslukker.

(2) Rum, der indeholder forbrændingsmotorer, der anvendes enten som hovedfremdrivningsmaskineri eller til andre formål, og som har en total energi på ikke under 750 kilowatt, skal være forsynet med følgende anordninger:

(2)(a) Et af de brandslukningssystemer, der kræves efter stk. (1)(a);

(2)(b) mindst et sæt transportabelt luftskumsudstyr, der opfylder Administrationens krav; og

**(2)(c) **i ethvert sådant rum godkendte skumbrandslukkere, hver med en kapacitet på mindst 45 liter, eller hvad der svarer dertil, tilstrækkelige i antal til, at skummet eller dets ækvivalent kan rettes mod enhver del af brændsels- og smøreolietryksystemerne, gearsystemet og andre brandfarlige steder. Endvidere skal der findes et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere eller tilsvarende, der skal være anbragt således, at en skumslukker ikke er mere end 10 meters gang fra noget punkt i rummet; det er endvidere en forudsætning, at der skal være mindst to sådanne skumslukkere i ethvert sådant rum. For så vidt angår mindre rum, kan Administrationen dispensere fra disse krav.

(3) Rum, der indeholder dampturbiner eller lukkede dampmaskiner, som bruges enten som fremdrivningsmaskineri eller til andre formål, skal, hvis maskineriet har en total energi på ikke under 750 kilowatt, være forsynet med følgende anordninger:

(3)(a) skumslukkere, hver med en kapacitet på mindst 45 liter, eller hvad der svarer dertil, tilstrækkelige i antal til, at skummet eller dets ækvivalent kan rettes mod enhver del af smøreolietryksystemet, mod enhver del af de casings, der omslutter tryksmurte dele af turbinerne, maskinerne og tilhørende gearsystemer, samt mod alle andre brandfarlige steder. Sådanne ildslukkere kræves dog ikke, hvis beskyttelse mindst svarende til, hvad der er foreskrevet i nærværende punkt, er tilvejebragt i sådanne rum ved et fast brandslukningssystem, der er installeret i overensstemmelse med stk. (1)(a); og

**(3)(b) **et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere, eller hvad der svarer hertil, der skal være således anbragt, at en skumslukker ikke er mere end 10 meters gang fra noget punkt i rummet; det er endvidere en forudsætning, at der skal være mindst to sådanne skumslukkere i hvert sådant rum, og at sådanne skumslukkere ikke skal kunne kræves ud over de i stk. (2)(c) foreskrevne.

(4) Såfremt der efter Administrationens skøn består brandfare i et maskinrum, for hvilket der ikke er foreskrevet specielle regler om brandslukningsudstyr i stk. (1), (2) og (3), skal der i det pågældende rum eller i et, der støder op til det, forefindes et antal godkendte transportable ildslukkere eller andre brandslukningsmidler, der opfylder Administrationens krav.

**(5) **Hvis der er installeret faste brandslukningssystemer, som ikke er foreskrevet i dette afsnit, skal sådanne systemer opfylde Administrationens krav.

**(6) **I ethvert maskinrum af kategori A, til hvilket der er adgang på lavt niveau fra en tilstødende tunnelskakt, skal der foruden en vandtæt dør og på den side, der er længst borte fra maskineriet, forefindes en let brandskærmdør af stål, som skal kunne betjenes fra begge sider af døren.

Regel 23 International landtilslutning

(1) Der skal findes mindst en international landtilslutning, der opfylder bestemmelserne i stk. (2).

(2) Standarddimensionerne for flanger til international landtilslutning skal være i overensstemmelse med følgende tabel:

(3) Tilslutningen skal være konstrueret af materiale, der er beregnet til et arbejdstryk på 1,0 N/mm.

(4) Flangen skal have en plan overflade på den ene side og skal på den anden side have en fast anbragt kobling, som passer til skibets brandstuds og slange. Tilslutningen skal opbevares om bord i skibet tillige med en pakning af et materiale, der er beregnet til et arbejdstryk på 1,0 N/mm2, samt fire bolte med en diameter på 16 mm og en længde på 50 mm og otte underlagsskiver.

(5) Der skal være truffet foranstaltninger til at muliggøre, at en sådan tilslutning kan anvendes på begge sider af skibet.

Regel 24 Brandmandsudrustning

(1) Der skal om bord forefindes mindst to brandmandsudrustninger, der opfylder Administrationens krav. [På fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal brandmandsudrustningerne være i overensstemmelse med IMO’s Fire Safety Systems Code, kapitel III, regel 2.1, 2.1.1 og 2.1.2. Til hvert krævet luftforsynet åndedrætsapparat skal der forefindes to reserveladninger.]

(2) Brandmandsudrustningerne skal opbevares således, at de er let tilgængelige og klar til brug, og de skal være anbragt på steder, der ligger langt fra hinanden.

Regel 25 Brandkontrolplan

Der skal forefindes en til stadighed opslået brandkontrolplan, der opfylder Administrationens krav. [På fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal indholdet af planen være i overensstemmelse med IMO’s resolution A.654(16) – Graphical symbols for fire control plans – og IMO’s resolution A.756(18) – Guidelines on the information to be provided with fire control plans.]

Regel 26 Mulighed for hurtig anvendelse af brandslukningsudstyr

Brandslukningsudstyr skal holdes i god stand og når som helst være klar til øjeblikkelig brug.

Regel 27 Ækvivalens

Hvor der i dette afsnit er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at Administrationen finder, at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

Afsnit C Brandsikring i skibe med en længde på [24 m] og derover, men med en længde under 60 m

Regel 28 Konstruktiv brandsikring

**(1) **Skrog, overbygninger, bærende skotter, dæk og dækshuse skal være konstrueret af ikke-brændbart materiale. Administrationen kan dog tillade anvendelse af brændbare konstruktioner under forudsætning af, at forskrifterne i denne regel og de yderligere brandslukningsforskrifter i regel 40(3) opfyldes.

(2)(a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal dæk og skotter, der adskiller maskinrum af kategori A fra opholds-, tjeneste- eller kontrolrum, være konstrueret til klasse »A-60«-standard, såfremt maskinrum af kategori A ikke er udstyret med et fast brandslukningssystem, og til klasse »A-30«-standard, såfremt et sådant system er installeret. Dæk og skotter, der adskiller andre maskinrum fra opholds-, tjeneste- og kontrolrum, skal være konstrueret til klasse »A-0«-standard.

Dæk og skotter, der adskiller kontrolrum fra opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret til klasse »A«-standard [i overensstemmelse med tabel 1 og 2 i regel 7 i dette kapitel]. En Administration kan dog tillade brugen af klasse »B-15«-inddelinger til adskillelse af rum såsom skibsførerens sove- og opholdsrum fra styrehuset, [når disse rum anses for at være en del af styrehuset].

(2)(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal dæk og skotter, der adskiller maskinrum fra opholds-, tjeneste- eller kontrolrum, være konstrueret til klasse »F«- eller »B-15«-standard. Herudover skal maskinrumsafgrænsninger så vidt praktisk muligt forhindre, at røg trænger igennem. Dæk og skotter, der adskiller kontrolrum fra opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret til klasse »F«-standard.

(3)(a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal skotter i gange, der fører til opholds-, tjeneste- og kontrolrum, være af klasse »B-l5«-inddelinger.

(3)(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal skotter i gange, der fører til opholds-, tjeneste- og kontrolrum, være af klasse »F«-inddelinger.

(3)(c) Ethvert af de i punkt (a) eller (b) foreskrevne skotter skal strække sig fra dæk til dæk, medmindre et gennemgående loft af samme klasse som skottet er indbygget på begge sider af skottet, i hvilket tilfælde skottet må slutte ved det gennemgående loft.

(4) Indvendige trapper, der fører til opholds-, tjeneste- eller kontrolrum, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale. Sådanne trapper skal være i lukkede rum, der er konstrueret af klasse »F«-inddelinger i skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, eller af klasse »B-l5«-inddelinger i skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, dog således, at en trappe, der kun er ført igennem et dæk, ikke behøver at være lukket på mere end et niveau.

(5) Døre og andre lukkemidler til åbninger i de i stk. (2) og (3) nævnte skotter og dæk, døre til de i stk. (4) nævnte trapperum samt døre til maskin- og kedelcasinger skal, så vidt det er praktisk muligt, have tilsvarende modstandsevne over for brand som de inddelinger, hvori de er anbragt. Døre til maskinrum af kategori A skal være selvlukkende.

(6) Elevatorskakter, som passerer igennem opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret af stål eller tilsvarende materiale og skal være forsynet med lukkemidler, der tillader kontrol med træk og røg.

(7)(a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal de omsluttende skotter og dæk i rum, der indeholder en nødenergikilde, samt skotter og dæk mellem kabysser, lamperum, malerrum eller storesrum, der indeholder betydelige mængder af meget brandfarlige materialer, samt endvidere opholds-, tjeneste- eller kontrolrum være konstrueret af klasse »F«- eller klasse »B-15«-inddelinger.

(7)(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal de i punkt (a) nævnte dæk og skotter være af klasse »A«-inddelinger, der er isoleret efter Administrationens krav under hensyn til brandrisikoen. Administrationen kan dog tillade brugen af klasse »B-15«-inddelinger mellem en kabys og opholds-, tjeneste- og kontrolrum, når kabyssen kun indeholder elektrisk opvarmede ovne, elektrisk opvarmede vandvarmere eller andre elektrisk opvarmede apparater.

(7)(c) Letantændelige stoffer skal opbevares i passende forseglede beholdere.

(8) Såfremt skotter eller dæk, som i henhold til punkt (2), (3), (5) eller (7) skal være af klasse »A«-, »B«- eller »F«-inddelinger, gennembrydes for at tillade passage af elektriske ledninger, rør, trunke, kanaler osv., skal der være truffet foranstaltninger for at sikre, at inddelingens brandmodstand ikke forringes.

(9) Indelukkede luftrum bag loftsbeklædninger, paneler eller garneringer i opholds-, tjeneste- og kontrolrum skal være opdelt ved tætsluttende skillevægge (draught stops), hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 7 m.

(10) Vinduer og skylights til maskinrum skal være, som følger:

(10)(a) Hvor skylights kan åbnes, skal der være mulighed for at lukke dem fra et sted uden for rummet. Skylights, der indeholder glasruder, skal være forsynet med udvendige, fast anbragte lemme af stål eller andet tilsvarende materiale;

(10)(b) glas eller lignende materiale må ikke anvendes i maskinrumsafgrænsninger. Dette skal dog ikke udelukke brugen af trådforstærket glas til skylights og glas i kontrolrum inden for maskinrummet; og

(10)(c) i de i punkt (a) nævnte skylights skal trådforstærket glas anvendes.

(11) Isoleringsmaterialer i opholdsrum, tjenesterum med undtagelse af indbyggede kølerum, kontrolrum og maskinrum skal være ikke-brændbare. Overfladen af isolering på de indvendige begrænsninger af maskinrum af kategori A skal være uigennemtrængelig for olie eller oliedampe.

(12) I rum, der bruges til oplagring af fisk, skal brændbar isolering være beskyttet af tætsluttende beklædning.

(13) Uanset kravene i denne regel kan Administrationen acceptere klasse »A-0«-inddelinger i stedet for klasse »B-15«- eller »F«-inddelinger under hensyntagen til mængden af brandbare materialer, som er anvendt i tilstødende rum.

Regel 29 Ventilationssystemer

**(1) **Bortset fra, hvad der måtte følge af regel 30(2), skal der forefindes midler til at standse ventilatorerne og lukke hovedåbningerne til ventilationssystemet fra et sted uden for de betjente rum.

**(2) **Der skal findes midler til fra et sikkert sted at kunne lukke de ringformede rum omkring skorstene.

(3) Ventilationsåbninger i og under døre i skotter til gange kan tillades, dog skal sådanne åbninger ikke være tilladt i og under døre til trapperum. Åbningerne må kun være anbragt i en dørs nederste halvdel. Hvor en sådan åbning findes i eller under en dør, må det samlede nettoareal af åbningen eller åbningerne ikke overstige 0,05 m2. Er en sådan åbning skåret ind i en dør, skal den være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale.

(4) Ventilationskanaler til maskinrum af kategori A eller kabysser må normalt ikke føres igennem opholds-, tjeneste- eller kontrolrum. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares.

**(5) **Ventilationskanaler til opholds-, tjeneste- eller kontrolrum må normalt ikke føres gennem maskinrum af kategori A eller gennem kabysser. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares.

(6) Oplagsrum (storesrum), der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med ventilationsanlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes såvel foroven som forneden i rummet, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder. Passende wiretrådnet til at tilbageholde gnister skal monteres over ventilationsåbningers indtag og afgang.

**(7) **Ventilationssystemer, der betjener maskinrum, skal være uafhængige af systemer, der betjener andre rum.

**(8) **Hvor skakter eller kanaler betjener rum på begge sider af klasse »A«-skotter eller -dæk, skal der være anbragt brandspjæld til at forhindre, at ild og røg spredes mellem rummene. Manuelt betjente spjæld skal kunne håndteres fra begge sider af skottet eller dækket. Såfremt skakter eller kanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, passerer igennem klasse »A«-skotter eller -dæk, skal der være anbragt automatisk virkende selvlukkende spjæld. Skakter, der betjener rum, der kun er beliggende på den ene side af sådanne skotter, skal opfylde bestemmelserne i regel 9(1)(b).

Regel 30 Varmeinstallationer

(1) Elektriske radiatorer skal anbringes og være således konstrueret, at brandfaren begrænses til det mindst mulige. Ingen sådan radiator må opsættes med et så udsat varmeelement, at beklædning, gardiner eller andre lignende materialer kan blive svedet eller sat i brand af varmen fra elementet.

(2) Opvarmning med åben ild er ikke tilladt. Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast installerede, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isolering mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og udført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brændbare stoffer, nedbringes til det mindst mulige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er installeret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændingsluft. Sådanne ventilatorer skal ikke have lukkemidler, og deres placering skal være sådan, at lukkeanordninger ikke kan kræves i medfør af regel II/9.

(3) Apparater med åben gasflamme, bortset fra komfurer og vandvarmere, er ikke tilladt. Rum, der indeholder sådanne komfurer eller vandvarmere, skal have passende ventilation til at fjerne dampe og mulige gas-udlækninger til et sikkert sted. Alle rør, der leder gas fra beholder til ovn eller vandvarmer, skal være af stål eller andet godkendt materiale. Der skal være automatiske gasafbrydningsanordninger, der fungerer, hvis gastrykket i gashovedledningen falder, eller hvis flammen i et apparatet svigter.

Regel 31 Forskelligt7)

(1) Ubeskyttede overflader i opholds-, tjeneste- og kontrolrum, gange og trapperum og tildækkede overflader bag skotter, loftsbeklædninger, paneler og garneringer i opholds-, tjeneste- og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne, hvilket skal bestemmes [i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code.]

(2) Alle ubeskyttede overflader af glasfiberarmeret plastkonstruktion i opholds-, tjeneste- og kontrolrum, maskinrum af kategori A og andre maskinrum med tilsvarende brandrisiko skal have et afsluttende lag af godkendt polyester med brandhæmmende egenskaber eller dækkes af en godkendt brandhæmmende maling eller være beskyttet af ikke-brændbare materialer.

(3) Maling, lak og andre materialer, der bruges på ubeskyttede indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle for store mængder røg eller giftige luftarter eller damp. Det skal godtgøres over for Administrationen, at de ikke er af en art, der frembyder urimelig brandfare. [I fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal dette bestemmes i overensstemmelse med IMO’s Fire Test Procedures Code.]

**(4) **Nederste lag dæksbelægning i opholds-, tjeneste- og kontrolrum skal være af godkendt materiale, som ikke let kan antændes eller give anledning til forgiftnings- eller eksplosionsfare ved forhøjede temperaturer.8)

(5)(a) I opholdsrum, tjenesterum samt kontrolrum skal rør, der føres igennem klasse »A«- eller »B«-inddelinger, være af godkendt materiale under hensyntagen til de temperaturer, sådanne inddelinger skal kunne modstå. Såfremt Administrationen tillader, at olie og brændbare væsker føres igennem opholds- og tjenesterum, skal de rør, der fører olien eller de brændbare væsker, være af godkendt materiale under hensyntagen til brandfaren.

(5)(b) Materialer, der let nedbrydes på grund af varme, må ikke anvendes til overbord spygatter, sanitære afløb og andre afløb, som er tæt ved vandlinien, hvor materialets svigten i tilfælde af brand kunne fremkalde fare for vandfyldning.

**(6) **Alle affaldsbeholdere bortset fra dem, der bruges i forbindelse med behandling af fisk, skal være udført af ikke-brændbart materiale uden åbninger i siderne eller bunden.

(7) Maskineri, der driver brændselsolietransferpumper, brændselsoliepumper og andre lignende brændstofpumper, skal være fjernbetjent, således at de i tilfælde af brand i det rum, hvor de er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum.

(8) Der skal forefindes spildebakker, hvor det er nødvendigt, for at forhindre, at olie lækker ud i rendestene.

Regel 32 Oplagring af gascylindere og farlige materialer

**(1) **Beholdere til komprimerede, flydende eller opløste gasarter skal være tydeligt mærkede ved hjælp af foreskrevne identitetsfarver, have en let læselig identifikation af indholdets navn og kemiske formel samt være omhyggeligt sikret.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasarter, samt brugte beholdere skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod beskadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i temperatur, direkte solstråler og ophobning af sne. Administrationen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplagres i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (3) til (5).

(3) Rum, der indeholder let antændelige væsker, såsom flygtige arter maling, paraffin, benzol osv. og, såfremt det er tilladt, flydende gas, skal kun have direkte adgang fra åbne dæk. Trykreguleringsanordninger og sikkerhedsventiler skal udtømmes (udmunde) inden for rummet. Såfremt sådanne rums afgrænsningsskotter støder op til andre lukkede rum, skal de være gastætte.

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Administrationens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. [På fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal disse være af en godkendt certificeret type og opfylde de relevante bestemmelser i International Standard IEC Publication 79 (Electrical apparatus for explosive gas atmospheres).] Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om »Rygning forbudt« og »Åben ild forbudt«.

(5) Der skal findes særlige oplagringsrum (storesrum) til hver enkelt type komprimeret gas. Rum, der bruges til oplagring af sådanne gasarter, må ikke bruges til opbevaring af andre brændbare stoffer eller af redskaber eller genstande, der ikke udgør en del af gasfordelingssystemet. Administrationen kan dog dispensere fra disse krav under hensyntagen til karakteren, omfanget og den tilsigtede brug af sådanne komprimerede gasarter.

Regel 33 Evakueringsveje

(1) Trapper og lejdere, der fører til og fra alle opholdsrum, og i rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, skal være anbragt således, at de frembyder let adgang til åbent dæk og derfra til redningsmidlerne. I særdeleshed skal det vedrørende disse rum iagttages:

(1)(a) at der fra alle opholdsrum skal forefindes mindst to adskilte evakueringsveje, som kan indbefatte den normale adgangsvej til hvert afgrænset rum eller gruppe af rum;

(1)(b)(i) at der under vejrdækket som hovedevakueringsvej skal være en trappe, medens den anden udgang kan være en trunk eller en trappe;

(1)(b)(ii) at evakueringsvejene over vejrdækket skal være trapper eller døre til et åbent dæk eller en kombination heraf. Hvor det ikke er praktisk muligt at anbringe trapper eller døre, kan en af disse evakueringsveje være gennem åbninger i skibssiden eller lugeåbninger af tilstrækkelig størrelse, om fornødent beskyttet mod overisning;

(1)(c) at Administrationen undtagelsesvis kan tillade kun én evakueringsvej under skyldig hensyntagen til arten og beliggenheden af rummene og antallet af personer, der normalt kan underbringes eller beskæftiges i rummene;

(1)(d) at en gang eller del af en gang, fra hvilken der kun er en evakueringsvej, helst ikke må være mere end 2,5 m lang og under ingen omstændigheder må være længere end 5,0 m;

(1)(e) at bredden og sammenhængen i evakueringsruten skal opfylde Administrationens krav.

(2) Der skal tilvejebringes to evakueringsveje fra ethvert maskinrum af kategori A, der er anbragt så langt fra hinanden som muligt. Lodrette udgange skal være i form af stållejdere. Såfremt maskinrummets størrelse gør det upraktisk, kan én af disse evakueringsveje undlades. I sådanne tilfælde skal der udvises særlig omhu med hensyn til indretningen af den tilbageværende udgang.

(3) Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de påbudte evakueringsveje.

Regel 34 Automatiske brandalarmerings- og brandvisningsanlæg

Hvor Administrationen i medfør af regel 28(1) har tilladt en brændbar konstruktion, eller hvor der ellers er brugt betragtelige mængder af brændbart materiale til indretning af opholds-, tjeneste- og kontrolrum, skal det nøje overvejes, om der bør installeres et automatisk brandalarmerings- og brandvisningsanlæg i disse rum, idet der tages hensyn til rummenes størrelse, deres arrangement og beliggenhed i forhold til kontrolrum samt, hvor det måtte være relevant, de installerede møblers flammespredende egenskaber.

Regel 34a Røgmeldeanlæg

I skibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal der være installeret et automatisk brandalarmerings- og brandvisningsanlæg med røgdetektorer i gange, trapperum og evakueringsveje, som opfylder bestemmelserne i regel 15.

Regel 34b Fast anbragte brandslukningsmidler i lastrum med høj brandrisiko

(1) Lastrum med høj brandrisiko skal beskyttes med et fast anbragt anlæg til brandslukkende luftarter eller med et brandslukningssystem, som yder tilsvarende beskyttelse i overensstemmelse med Administrationens krav. (Denne regel gælder for nye og eksisterende skibe. For eksisterende skibe skal dette krav være opfyldt senest den 15. december 2010)

(2) Lastrum, samt andre rum, som midlertidigt anvendes til opbevaring af større mængder brandbar emballage o.l. skal som minimum være forsynet med et åbent sprinkleranlæg. (Denne regel gælder for nye og eksisterende skibe. For eksisterende skibe skal dette krav være opfyldt senest den 15. december 2010)

Regel 35 Brandpumper

**(1) **Det mindste antal og typer af brandpumper, der skal forefindes, er, som følger:

(1)(a) én maskindrevet pumpe, der ikke er afhængig af hovedmaskinen for dens drift; eller

(1)(b) én maskindrevet pumpe, der er tilsluttet hovedmaskineriet, forudsat at skrueakslen let kan frakobles, eller at der findes en kontrollabel stilbar skrue, og

(1)(c) en nødbrandpumpe, som er selvstændig drevet, skal installeres efter bestemmelserne i stk. (5). I skibe med en længde under 45 m kan nødbrandpumpen være en transportabel dieseldrevet pumpe.

(2) Sanitære, lænse-, ballast-, almindelige servicepumper eller alle andre pumper kan bruges som brandpumper, såfremt de opfylder kravene i dette kapitel, og det ikke berører deres mulighed for at kunne bruges som lænsepumper. Brandpumper skal være tilsluttet på en sådan måde, at de ikke kan bruges til at pumpe olie eller andre brændbare væsker.

(3) Centrifugalpumper eller andre til hovedbrandledningen sluttede pumper, gennem hvilke vandet kunne løbe tilbage, skal være forsynet med kontraventiler.

**(4) **Skibe, der ikke er forsynet med en maskindrevet nødbrandpumpe og et fast brandslukningsanlæg i maskinrummene, skal have yderligere brandslukningsmidler, der opfylder Administrationens krav. (Dette stykke finder ikke anvendelse på danske skibe).

(5) Eventuelle maskindrevne nødbrandpumper skal være uafhængigt drevne, selvstændige pumper enten med deres egen kraftmaskine og brændstofforsyning anbragt på et tilgængeligt sted uden for det rum, som indeholder hovedbrandpumperne, eller skal drives af en selvstændig generator, som kan være en nødgenerator af tilstrækkelig kapacitet og placeret på et sikkert sted uden for maskinrummet og så vidt muligt over arbejdsdækket.

(6) En eventuel nødbrandpumpe, dens søventiler og andre nødvendige ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for de rum, der indeholder hovedbrandpumper, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i disse rum.

(7) Maskindrevne hovedbrandpumpers samlede kapacitet (Q) skal mindst være:

[Q = (0,15√L(B +D) + 2,25)2m3/time]

hvor L, B og D er i meter.

(8) Såfremt der findes to uafhængige maskindrevne brandpumper, skal hver pumpes kapacitet mindst være 40% af den i stk. (7) krævede mængde [eller 25 m3/t alt efter, hvad der er højest.]

(9) Når maskindrevne hovedbrandpumper yder den i stk. (7) krævede vandmængde gennem hovedbrandledningen, brandslanger og strålespidser, skal det tryk, der opretholdes ved enhver brandstuds, ikke være under 0,25 N/mm2.

**(10) **Såfremt maskindrevne nødbrandpumper yder den maksimale vandmængde gennem den i regel 37(1) krævede vandstråle, skal det tryk, der opretholdes ved hver brandstuds, opfylde Administrationens krav.

Regel 36 Hovedbrandledninger

(1) Hvor der kræves mere end én brandstuds for at præstere det i regel 37(1) foreskrevne antal vandstråler, skal der forefindes en hovedbrandledning.

(2) Materialer, der hurtigt bliver ineffektive på grund af varme, må ikke anvendes til hovedbrandledninger, medmindre de er tilstrækkeligt beskyttede.

(3) Hvor brandpumpers tryk kan overstige hovedbrandledningens planlagte arbejdstryk, skal der findes sikkerhedsventiler.

(4) Hovedbrandledninger må ikke have andre forbindelser end dem, der er krævet til brandbekæmpelsen, undtagen for at kunne spule dæk og ankerkæder eller drive lænseejektorer til kædekassen under forudsætning af, at effektiviteten af brandslukningssystemet opretholdes.

(5) Såfremt hovedbrandledningen ikke er selvudtømmende, skal der anbringes passende aftapningshaner, hvor frostskade kunne forventes.9)

Regel 37 Brandstudse, brandslanger og strålespidser

**(1) **Brandstudse skal være anbragt således, at de tillader let og hurtig tilslutning af brandslanger og sådan, at mindst én vandstråle kan rettes mod enhver del af skibet, som normalt er tilgængelig under sejladsen.

(2) Den i stk. (1) krævede vandstråle skal komme fra en enkelt længde brandslange.

(3) Ud over det i stk. (1) krævede skal maskinrum af kategori A være udstyret med mindst én brandstuds, komplet med brandslange og kombineret strålerør. Denne brandstuds skal være placeret uden for rummet og nær ved indgangen.

**(4) **For hver foreskreven brandstuds skal der være én brandslange. Mindst én ekstra brandslange skal forefindes herudover.

(5) De enkelte længder brandslange må ikke overstige 20 m.

(6) Brandslanger skal være af godkendt materiale. Hver brandslange skal være forsynet med koblinger og et kombineret strålerør.

(7) Bortset fra tilfælde, hvor brandslanger er permanent tilsluttet hovedbrandledingen, skal koblingerne på brandslanger og strålespidser fuldt ud være indbyrdes ombyttelige.

(8) De i stk. (6) foreskrevne strålespidser skal passe til de installerede brandpumpers ydeevne, men må i intet tilfælde have en diameter, der er mindre end 12 mm.

Regel 38 Transportable ildslukkere

**(1) **Transportable ildslukkere skal være af godkendt type. Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere må ikke være vanskeligere at transportere end en væskeildslukker med en kapacitet på 14 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en væskeildslukker med en kapacitet på 9 liter. Administrationen skal fastsætte ækvivalensregler for transportable udslukkere.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

[For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder følgende:

(2)1. Med undtagelse af de under pkt. 2 nedenfor nævnte tilfælde skal der til hver type ildslukker, som medføres og kan genoplades om bord, forefindes 100% reserveladninger til de første ti ildslukkere og 50% til de resterende ildslukkere, dog ikke flere end 60.

(2)2. Til ildslukkere, der ikke kan genoplades om bord, skal forefindes yderligere mindst 50% ildslukkere af samme type og kapacitet i stedet for reserveladninger.

(2)3. Instruktioner om genopladning skal forefindes om bord. Kun reserveladninger, som er godkendt til de pågældende ildslukkere, må anvendes til genopladning.]

**(3) **Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Administrationens skøn enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder fare for de ombordværende personer, er ikke tilladt.

(4) Ildslukkere skal underkastes periodiske eftersyn og sådanne prøver, som Administrationen måtte foreskrive.

[For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder følgende:

Ildslukkere skal årligt efterses af en kompetent person, som er autoriseret af Administrationen. Hver slukker skal forsynes med et skilt, der viser, at den har været efterset. Alle beholdere til ildslukkere, der er under permanent tryk, og flasker med drivmiddel på slukkere, der ikke er under tryk, skal underkastes hydraulisk trykprøvning hvert 10. år.]

(5) Normalt skal en af de transportable ildslukkere, som er beregnet til brug i et bestemt rum, anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum.

Regel 39 Transportable ildslukkere i kontrol-, opholds- og tjenesterum

(1) Et tilstrækkeligt antal godkendte, transportable ildslukkere skal forefindes i kontrol-, opholds- og tjenesterum for at sikre, at mindst én ildslukker af passende type er klar til brug i enhver del af sådanne rum. Det samlede antal ildslukkere i disse rum må ikke være under tre.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

[For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder følgende:

(2)1. Med undtagelse af de under pkt. 2 nedenfor nævnte tilfælde skal der til hver type ildslukker, som medføres og kan genoplades om bord, forefindes 100% reserveladninger til de første ti ildslukkere og 50% til de resterende ildslukkere, dog ikke flere end 60.

(2)2. Til ildslukkere, der ikke kan genoplades om bord, skal der forefindes yderligere mindst 50% ildslukkere af samme type og kapacitet i stedet for reserveladninger.

(2)3. Instruktioner om genopladning skal forefindes om bord. Kun reserveladninger, som er godkendt til de pågældende ildslukkere, må anvendes til genopladning.]

Regel 40 Ildslukningsinstallationer i maskinrum

**(1)(a) **Rum, der indeholder oliefyrede kedler, brændselsolieenheder, fremdrivningsmotorer eller forbrændingsmotorer, som har en total energi på [mindst 375 kilowatt], skal være udstyret med et af følgende faste ildslukningsanlæg, der opfylder Administrationens krav:

(1)(a)(i) en finfordråbningsinstallation;

(1)(a)(ii) et anlæg til ildslukning med luftarter;

(1)(a)(iii) et anlæg til ildslukning med dampe fra fordampede væsker af lav giftighed; eller

(1)(a)(iv) et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum.

(1)(b) Nyinstallation af systemer med halongenerede kulbrinter som ildslukningsmedie er forbudt i nye og eksisterende skibe.

(1)(c) Såfremt maskin- og kedelrum ikke er fuldstændigt adskilte, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet ind i maskinrummet, skal det samlede maskin- og kedelrum betragtes som ét rum.

(2) De i stk. (1)(a) nævnte installationer skal kunne betjenes fra let tilgængelige steder uden for sådanne rum, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i det beskyttede rum. Der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkelig forsyning af energi og vand til drift af anlægget i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

(3) Skibe, som hovedsageligt eller helt er bygget af træ eller fiberarmeret plast og udstyret med oliefyrede kedler eller forbrændingsmotorer, og som i maskinrumsområdet har dæk af sådant materiale, skal være udstyret med et af de i stk. (1) nævnte slukningssystemer.

(4) I alle maskinrum af kategori A skal der forefindes mindst to transportable ildslukkere af en type, der egner sig til slukning af brande, der omfatter brændselsolie. Når sådanne rum indeholder maskineri, som har en total energi på ikke under 250 kilowatt, skal der findes mindst tre sådanne ildslukkere. En af ildslukkerne skal være anbragt nær med indgangen til rummet.

(5) Skibe, i hvilke maskinrummene ikke er beskyttet ved et fast ildslukkende anlæg, skal være udstyret med mindst en 45 liters skumbrandslukker, eller hvad der svarer dertil, som er egnet til bekæmpelse af oliebrande. Hvor maskinrummets størrelse gør det umuligt at anvende denne bestemmelse, kan Administrationen godkende, at der anbringes et større antal transportable ildslukkere.

Regel 41 Brandmandsudrustning

Antallet af brandudrustninger og deres placering skal opfylde Administrationens krav. [For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder, at der om bord på skibe med en længde på 45 m og derover skal medføres mindst to brandmandsudrustninger, som opbevares let tilgængeligt og langt fra hinanden, og som ikke let bliver afskåret i tilfælde af brand. Brandmandsudrustningerne skal opfylde IMO’s Fire Safety Systems Code, kapitel III, regel 2.1, 2.1.1 og 2.1.2. Til hvert påbudt åndedrætsapparat skal der forefindes to reserveladninger.]

Regel 42 Brandkontrolplan

Der skal forefindes en til stadighed opslået brandkontrolplan, der opfylder administrationens krav. [For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder, at indholdet af denne plan skal være i overensstemmelse med IMO resolution A.654(16), Graphical symbols for fire control plans, samt IMO resolution A.756(18), Guidelines on the information to be provided with fire control plans.

I skibe med en længde på under 45 m kan Administrationen gøre undtagelse fra dette krav,] men dette vil kun kunne ske under ekstraordinære omstændigheder.

Regel 43 Mulighed for hurtig anvendelse af brandslukningsudstyr

Brandslukningsudstyr skal holdes i god stand og når som helst være klar til øjeblikkelig brug.

Regel 44 Ækvivalens

Hvor der i dette afsnit er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at Administrationen finder at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

Afsnit D Brandsikring i skibe med en længde under 24 m

Regel 45 Konstruktiv brandsikring

(1) Hvis ståldæk eller stålskotter i opholdsrum danner top eller side i en brændselsolietank, skal disse belægges med et ikke-brændbart materiale med en tykkelse på mindst 40 mm. I opholdsrum må der ikke anbringes mandehuller eller andre åbninger til brændselsolietanke.

(2) Udvendige skotter, dæk og skibssider, der afgrænser opholdsrum, skal være isoleret med mindst 100 mm godkendt, ikke-brændbart isoleringsmateriale. Skotter mellem opholdsrum og maskinrum eller lastrum skal i stålskibe være af stål eller tilsvarende. I træskibe kan de være bygget af to lag træ med to lag filt eller lignende imellem eller af 60 mm træ med beklædning af isoleringsplader. Overfladen af isolering på de indvendige begrænsninger af maskinrum af kategori A og i rum, hvor indtrængning af olieprodukter er mulig, skal være uigennemtrængelig for olie eller oliedampe.

(3) Alle isoleringsmaterialer i apteringsrum samt styrehus skal være ikke-brændbare. I rum, der bruges til oplagring eller forarbejdning af fisk, skal brændbar isolering være beskyttet af tætsluttende ikke-brændbar beklædning

(4) Alle ubeskyttede overflader i gange eller trapperum samt overflader af skotter og loftsgarneringer i alle apterings-, tjeneste- og kontrolrum og udsatte overflader i aflukkede eller utilgængelige rum (bagved skotter, loftsbeklædninger, paneler og garneringer) i opholds-, tjeneste- og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne, hvilket skal bestemmes i overensstemmelse med IMO’s Fire Test Procedures Code.

(5) Alle ubeskyttede overflader af glasfiberarmeret plastkonstruktion i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, maskinrum af kategori A og andre maskinrum med tilsvarende brandrisiko skal have et afsluttende lag af godkendt polyester med brandhæmmende egenskaber eller dækkes af en godkendt brandhæmmende maling eller være beskyttet af ikke-brændbare materialer.

(6) Hvor der findes en dør mellem opholdsrum og maskinrum, skal denne være en selvlukkende ståldør.

(7) En dør mellem kabysrum og spiserum kan tillades under forudsætning af, at den udføres af brandhæmmende materiale; det samme gælder for en serveringslem.

(8) Nederste lag dæksbelægning i opholds-, tjeneste- samt kontrolrum skal være af godkendt materiale, som ikke let kan antændes eller give anledning til forgiftnings- eller eksplosionsfare ved forhøjede temperaturer. På fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal dette bestemmes i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code.

(9) I opholds-, tjeneste- og kontrolrum skal rør, der føres igennem klasse »A«- eller »B«-inddelinger, være af godkendt materiale under hensyntagen til de temperaturer, sådanne inddelinger skal kunne modstå. Såfremt Søfartsstyrelsen tillader, at olie og brændbare væsker føres igennem opholds- og tjenesterum, skal de rør, der fører olien eller de brændbare væsker, være af godkendt materiale under hensyntagen til brandfaren.

(10) Materialer, f.eks. plast og lignende, der let nedbrydes på grund af varme, må ikke anvendes til overbord spygatter, sanitære afløb og andre afløb, som er tæt ved vandlinien, hvor materialets svigten i tilfælde af brand kunne fremkalde fare for vandfyldning.

Regel 46 Ventilationssystemer

(1) Bortset fra, hvad der måtte følge af regel 47, skal der forefindes midler til at standse ventilatorerne og lukke hovedåbningerne til ventilationssystemet fra et sted uden for de betjente rum.

(2) Ventilationsåbninger i og under døre i skotter til gange kan tillades; dog skal sådanne åbninger ikke være tilladt i og under døre til trapperum. Åbningerne må kun være anbragt i en dørs nederste halvdel. Hvor en sådan åbning findes i eller under en dør, må det samlede nettoareal af åbningen eller åbningerne ikke overstige 0,05 m2. Er en sådan åbning skåret ind i en dør, skal den være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale.

(3) Ventilationskanaler til maskinrum af kategori A eller kabysser må normalt ikke føres igennem opholds-, tjeneste- eller kontrolrum. Søfartsstyrelsen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares.

(4) Ventilationskanaler til opholds-, tjeneste- eller kontrolrum må normalt ikke føres gennem maskinrum af kategori A eller gennem kabysser. Søfartsstyrelsen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares.

(5) Oplagsrum (storesrum), der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med ventilationsanlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes såvel foroven som forneden i rummet, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder. Passende wiretrådnet til at tilbageholde gnister skal monteres over ventilationsåbningers indtag og afgang.

(6) Ventilationssystemer, der betjener maskinrum, skal være uafhængige af systemer, der betjener andre rum.

Regel 47 Varmeinstallationer

(1) Elektriske radiatorer skal anbringes og være således konstrueret, at brandfaren begrænses til det mindst mulige. Ingen sådan radiator må udstyres med så udsatte elementer, at beklædning, gardiner eller andre lignende materialer kan blive svedet eller sat i brand af hede fra elementet.

(2) Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast installerede, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isolering mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og udført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brændbare stoffer, nedbringes til det mindst mulige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er installeret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændingsluft.

(3) Apparater med åben gasflamme, bortset fra komfurer og vandvarmere, er ikke tilladt. Rum, der indeholder sådanne komfurer eller vandvarmere, skal have passende ventilation til at fjerne dampe og mulige gaslækager til et sikkert sted. Alle rør, der leder gas fra beholder til ovn eller vandvarmer, skal være af stål eller andet godkendt materiale. Der skal være automatiske gasafbrydningsanordninger, der fungerer, hvis gastrykket i gashovedledningen falder, eller hvis flammen i et apparat svigter.

Regel 48 Forskelligt

(1) Maling, lak og andre materialer, der bruges på ubeskyttede indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle for store mængder røg eller giftige luftarter eller damp, hvilket skal bestemmes i henhold til IMO’s Fire Test Procedures Code.

(2) Alle affaldsbeholdere bortset fra dem, der bruges i forbindelse med behandling af fisk, skal være udført af ikke-brændbart materiale uden åbninger i siderne eller bunden.

(3) Maskineri, der driver brændselsolietransferpumper, brændselsoliepumper og andre lignende brændstofpumper, skal være fjernbetjent, således at de i tilfælde af brand i det rum, hvor de er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum.

(4) Der skal forefindes spildebakker, hvor det er nødvendigt, for at forhindre, at olie lækker ud i rendestene.

Regel 49 Oplagring af gascylindre og farlige materialer

**(1) **Beholdere til komprimerede, flydende eller opløste gasarter skal være tydeligt mærkede ved hjælp af foreskrevne identitetsfarver, skal have en let læselig identifikation af indholdets navn og kemiske formel samt være omhyggeligt sikret.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasarter, samt brugte beholdere skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod beskadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i temperatur, direkte solstråler og ophobning af sne. Søfartsstyrelsen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplagres i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. (3) til (5).

(3) Rum, der indeholder let antændelige væsker, såsom flygtige arter maling, paraffin, benzol osv. og, såfremt det er tilladt, flydende gas, skal kun have direkte adgang fra åbne dæk. Trykreguleringsanordninger og nødventiler skal udtømmes inden for rummet. Såfremt sådanne rums afgrænsningsskotter støder op til andre lukkede rum, skal de være gastætte.

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Søfartsstyrelsens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. På fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal disse være af en godkendt certificeret type og opfylde de relevante bestemmelser i International Standard IEC Publication 79 (Electrical apparatus for explosive gas atmospheres). Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om »Rygning forbudt« og »Åben ild forbudt«.

(5) Der skal findes særlige oplagringsrum (storesrum) til hver enkelt type komprimeret gas. Rum, der bruges til oplagring af sådanne gasarter, må ikke bruges til opbevaring af andre brændbare stoffer eller af redskaber eller genstande, der ikke udgør en del af gasfordelingssystemet. Søfartsstyrelsen kan dog dispensere fra disse krav under hensyntagen til karakteren, omfanget og den tilsigtede brug af sådanne komprimerede gasarter.

Regel 50 Evakueringsveje

(1) Fra alle mandskabsrum samt rum, hvori mandskab normalt er beskæftiget, skal trapper og lejdere være således anbragt, at der skabes bekvem adgang til udskibningsdækket.

(2) Der skal tilvejebringes to evakueringsveje fra ethvert maskinrum af kategori A anbragt så langt fra hinanden som muligt. Lodrette udgange skal være i form af stållejdere. Såfremt maskinrummets størrelse gør dette umuligt, kan én af disse evakueringsveje undlades. I sådanne tilfælde skal der udvises særlig omhu med hensyn til indretningen af den tilbageværende udgang.

(3) Fra alle etager i apteringen skal der fra hvert større rum eller gruppe af rum være mindst to udgangsmuligheder, placeret så langt fra hinanden som muligt.

(4) Under vejrdækket skal hovedudgangen være en trappe, og den anden udgang kan udføres som nødudgang. Over vejrdæk skal udgangene være trapper eller døre til frit dæk eller kombination heraf.

(5) I særlige tilfælde kan Søfartsstyrelsen dispensere for den ene udgang under hensyn til beliggenheden og længden af rummet samt det antal personer, som normalt vil befinde sig heri. Udgangenes bredde og forløb skal være godkendt.

(6) Elevatorer kan ikke godkendes som evakueringsvej.

Regel 51 Automatiske brandalarmanlæg

I fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere, som udføres i en brændbar konstruktion, eller hvor der er brugt betragtelige mængder af brændbart materiale til indretning af opholds-, tjeneste- og kontrolrum, skal der installeres et automatisk brandalarmeringsanlæg i disse rum, idet der tages hensyn til rummenes størrelse, deres arrangement og beliggenhed i forhold til kontrolrum samt, hvor det måtte være relevant, de installerede møblers flammespredende egenskaber.

Regel 51a Fast anbragte brandslukningsmidler i lastrum med høj brandrisiko

(1) Lastrum med høj brandrisiko skal beskyttes med et fast anbragt anlæg til brandslukkende luftarter eller med et brandslukningssystem, som yder tilsvarende beskyttelse i overensstemmelse med Administrationens krav. (Denne regel gælder for nye og eksisterende skibe. For eksisterende skibe skal dette krav være opfyldt senest den 15. december 2010)

(2) Lastrum, samt andre rum, som midlertidigt anvendes til opbevaring af større mængder brandbar emballage o.l. skal som minimum være forsynet med et åbent sprinkleranlæg. (Denne regel gælder for nye og eksisterende skibe. For eksisterende skibe skal dette krav være opfyldt senest den 15. december 2010)

Regel 52 Brandpumper – antal, kapacitet og anbringelse

(1) Fiskeskibe skal være forsynet med mindst en maskindreven brandpumpe. Afhængig af fartsområde kan Søfartsstyrelsen dog kræve en nødbrandpumpe.10)

(2) Hvor krav til maksimum tilladelig sugehøjde kan opfyldes, kan nødpumpen udgøres af en transportabel dieseldrevet pumpe med selvstændig brændselsolieforsyning til tre timers drift. Det nødvendige værktøj for start, ansugning, sammenkobling af slanger m.v. skal anbringes i pumpens nærhed. Pumper, som kræver spædning, skal forsynes med tragt og afspærringsventil.

(3) Sanitære, ballast- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af olie, forefindes egnede omskifteanordninger, således at pumperne selv ved uagtsomhed ikke kan sættes i stand til at suge fra tanke, der kan anvendes til andet end ballastvand, og/eller fra skibets lænsesystem og samtidig trykke til skibets brandledning. Sikringsanordninger baseret på afblænding af visse rørledninger ved anvendelse af blindflanger kan ikke godkendes.

(4) Når pumperne anvendes som brandpumper, må de kun kunne forsyne brandledningen.

(5) De foreskrevne brandpumper kan udgøres af flere pumper, forudsat at de kan fungere tilfredsstillende ved paralleldrift og opretholde den angivne kapacitet under de i (6) nævnte forhold.

(6) Den foreskrevne brandpumpe skal med de to brandstudse i drift, der er fjernest fra pumpen, hver monteret med en enkelt slangelængde med en 12 mm strålespids, kunne opretholde et tryk på mindst 0,25 N/mm 2 ved brandstudsene.

(7) Transportable pumper skal ved den i stk. (8) angivne kapacitet kunne opretholde et tryk ved pumpestuds på mindst 0,25 N/mm 2 .

(8) Kapaciteten Q af hver af de foreskrevne brandpumper skal mindst være i overensstemmelse med nedenstående beregningsmetode, dog ikke på mindre end 16 m 3 /time.

hvor L, B og D er i meter.

Den totale kapacitet for hver brandpumpe behøver dog ikke at overstige 30 m 3 /time.

(9) Brandpumper, herunder transportable nødbrandpumper, må ikke placeres eller opbevares foran for forpeakskottet.

(10) Brandpumpernes søventiler og andre nødvendige ventiler skal være placeret således, at en brand andre steder end i det rum, hvor pumpen er placeret, ikke vil hindre anvendelse af pumpen.

(11 ) En pumpes totale sugehøjde må ikke overstige 4,5 m (sugehøjde + rørmodstand) under alle krængnings- og trimforhold, som skibet må antages at komme ud for under sejlads.

(12) Alle fast anbragte brandpumper skal på afgangssiden være forsynet med en kontraventil.

(13) Hvis brandpumperne kan udvikle et tryk, der overstiger rørledningernes, brandstudsenes og brandslangernes maksimalt tilladelige arbejdstryk, skal pumperne være forsynet med sikkerhedsventiler til forhindring af skadeligt overtryk.

Regel 53 Brandledninger

(1) Skibet skal være forsynet med brandledninger, således at der kan sikres en effektiv fordeling af den foreskrevne vandmængde.

(2) Det maksimale tryk ved en brandstuds må ikke overstige det tryk, hvorved den effektive håndtering af en brandslange kan påvises.

(3) Brandledninger skal være udført af stål eller andet materiale, der ikke let nedbrydes ved varmepåvirkning.

(4) Brandledningerne skal oplægges, således at der er mindst mulig risiko for mekanisk beskadigelse af rørene.

(5) Hvor der er risiko for beskadigelse på grund af frost, skal der være truffet forholdsregler til at undgå sådan beskadigelse.

Regel 54 Brandstudse, brandslanger og strålespidser

(1) Brandstudse skal være anbragt således, at de tillader let og hurtig tilslutning af brandslanger og sådan, at mindst én vandstråle kan rettes mod enhver del af skibet, som normalt er tilgængelig under sejladsen.

(2) Den i stk. (1) krævede vandstråle skal komme fra en enkelt længde brandslange.

(3) Ud over den i stk. (1) krævede brandstuds skal der til maskinrum af kategori A være anbragt en brandstuds uden for rummet og nær ved indgangen.

(4) For hver foreskrevet brandstuds skal der være én brandslange. Mindst én ekstra brandslange skal forefindes herudover.

(5) De enkelte længder brandslange må ikke overstige 20 m.

(6) Brandslanger skal være af godkendt materiale. Hver brandslange skal være forsynet med koblinger og et kombineret strålerør.

(7) Bortset fra tilfælde, hvor brandslanger er permanent tilsluttet hovedbrandledningen, skal koblingerne på brandslanger og strålespidser fuldt ud være indbyrdes ombyttelige.

(8) De i stk. (6) foreskrevne strålespidser skal passe til de installerede brandpumpers ydeevne, men må i intet tilfælde have en diameter, der er mindre end 12 mm.

Regel 55 Ildslukningsinstallationer

(1) Skibet skal være forsynet med passende installationer og udstyr til opdagelse og slukning af brand.

(2) Rum, der indeholder hovedfremdrivningsmaskineri, forbrændingsmotorer med en effekt på 375 kW og derover, oliefyrede kedler, herunder centralvarmekedler, forbrændingsovne og brændselsolieaggregater, skal være forsynet med et af følgende faste ildslukningsanlæg, der opfylder Søfartsstyrelsens krav:

(2)(i) en finfordråbningsinstallation;

(2)(ii) et anlæg til ildslukning med luftarter;

(2)(iii) et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum.

Nyinstallation af systemer med halogenerede kulbrinter som ildslukningsmedie er forbudt på nye og eksisterende skibe.

Såfremt maskin- og kedelrum ikke er fuldstændigt adskilte, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet ind i maskinrummet, skal det samlede maskin- og kedelrum betragtes som ét rum.

(3) De i stk. (1) nævnte installationer skal kunne betjenes fra let tilgængelige steder uden for sådanne rum, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i det beskyttede rum. Der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkelig forsyning af energi og vand til drift af anlægget i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

(4) Lastrum med høj brandrisiko skal beskyttes med et fast anbragt CO2-slukningsanlæg samt være forsynet med et fast installeret brandmeldeanlæg.

(5) Transport af farligt gods, som er omfattet af IMO’s International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden), er i almindelighed ikke tilladt. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på skibets stores og udrustning.

Regel 56 Transportable ildslukkere

(1) Alle ildslukkere skal være af godkendt type og konstruktion. Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Søfartsstyrelsens mening enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder en fare for de ombordværende personer, må ikke anvendes. Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere skal være mindst lige så lette at transportere som væskeildslukkeren med en kapacitet på 13,5 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en ildslukker med en kapacitet på 9 liter. De nævnte væskeslukkere kan erstattes af andre godkendte slukketyper, og følgende ækvivalenser kan anvendes:

Vand-skum i forhold 1/1, liter/liter.

Skum-multipulver i forhold 2/1, liter/kg.

CO 2 -multipulver i forhold 1/1, kg/kg.

(2) Der skal på hensigtsmæssige steder i og/eller ved kontrol-, opholds- og tjenesterum forefindes godkendte transportable ildslukkere. Der skal mindst forefindes tre sådanne slukkere; heri indgår ikke slukkere krævet til maskinrum. I skibe med højst to rum kan antallet evt. reduceres.

(3) I alle maskinrum af kategori A skal der forefindes mindst to transportable ildslukkere (1 stk. på 12 kg og 1 stk. på 5 kg) af en type, der egner sig til slukning af brande, der omfatter brændselsolie. Når sådanne rum indeholder maskineri, som har en total energi på ikke under 250 kilowatt, skal der findes mindst tre sådanne ildslukkere. Den største af ildslukkerne skal være anbragt nær ved indgangen til rummet.

(4) For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder følgende:

(4)(a) Bortset fra i de under (b) nævnte tilfælde skal der for hver type ildslukker, der medføres, og som kan genoplades om bord, være 50% reserveladninger.

(4)(b) Til ildslukkere, som ikke kan genoplades om bord, skal der være mindst 50% ekstra ildslukkere af samme type og kapacitet i stedet for reserveladninger.

(4)(c) Instruktioner om genopladning skal medføres om bord. Kun ladninger, der er godkendt til den aktuelle ildslukker, må anvendes til genopladning.

(5) Ildslukkere skal underkastes periodiske eftersyn og sådanne prøver, som Administrationen måtte foreskrive.

(6) For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere gælder følgende: Ildslukkere skal årligt efterses af en kompetent person, som er autoriseret af Administrationen. Hver slukker skal forsynes med et skilt, der viser, at den har været efterset. Alle beholdere til ildslukkere, der er under permanent tryk, og flasker med drivmiddel på slukkere, der ikke er under tryk, skal underkastes hydraulisk trykprøvning hvert 10. år.

Regel 57 Brandmandsudrustning

(1) Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve brandmandsudrustninger, som opfylder bestemmelserne i regel 41.

Regel 58 Mulighed for hurtig anvendelse af brandslukningsudstyr

Udstyr til opdagelse og slukning af brand skal holdes i god og funktionsdygtig stand og være i kontinuerlig drift eller klar til øjeblikkelig brug, når skibet er i service. Brandpumper, herunder en eventuel nødbrandpumpe, skal afprøves hver måned.

Regel 59 Ækvivalens

Hvor der i dette afsnit er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at Søfartsstyrelsen finder, at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

Kapitel VI

KAPITEL VI A, B OG C

BESKYTTELSE AF BESTNINGEN (ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED M.V.)

Reglerne i dette kapitel gælder både for nye og eksisterende skibe, medmindre andet er anført.

Afsnit A Generelt

På alle fiskeskibe skal ethvert arbejdssted samt områder, hvor personer om bord færdes, indrettes, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal herunder sikres, at bestemmelserne i dette kapitel overholdes. Dette kapitel indeholder supplerende bestemmelser til de til enhver tid gældende regler i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om arbejdsmiljø i skibe.

Regel 1 Almindelige beskyttelsesforanstaltninger

(1) Der skal forefindes et stræktovssystem, der effektivt dækker alle behov. De nødvendige wirer, reb, sjækler, øjebolte og klamper skal være til stede.

(2) Dæksåbninger med karme eller tærskler med en højde på under 600 mm skal være forsynet med beskyttelsesforanstaltninger, såsom hængslede eller transportable rækværk eller netværk med en højde på mindst 1 meter. Administrationen kan undtage mindre åbninger som f.eks. fiskeåbninger (isdæksler) fra at opfylde disse forskrifter.

(3) Skylights eller andre lignende åbninger skal være forsynet med beskyttelsestremmer med en indbyrdes afstand på ikke mere end 350 millimeter fra hinanden. Administrationen kan undtage mindre åbninger fra at opfylde denne bestemmelse.

(4) Alle dæksoverflader skal være således indrettet og behandlet, at risikoen for, at personer glider, nedbringes til det mindst mulige. I særdeleshed skal dæk i arbejdsområder, såsom i maskinrum og kabysser, ved spil, ved vod- og nettromler, ved selvhalere, og hvor fisk behandles, ligesom ved foden og toppen af lejdere og foran døre være forsynet med særlige skridsikre overflader, der modvirker glidning.1)

( 5) Hvor besætningen arbejder eller færdes på steder, hvor der er en forøget risiko for overbordfald, skal der tages passende sikkerhedsforanstaltninger ved brug af livline, arbejdsvest, redningsvest eller andet egnet udstyr. Arbejdet må ikke udføres, uden der er etableret fuldt tilstrækkeligt opsyn.

(6) Hvor arbejdet ikke på anden måde kan planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdet kun udføres, hvis der anvendes personlige værnemidler, jf. den til enhver tid gældende Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om arbejdsmiljø om bord i skibe.

Regel 2 Dæksåbninger

(1) Hængslede lugedæksler, mandehuller og andre åbninger skal ved brug af en selvlåsende anordning være beskyttet mod tilfældig lukning. Tunge dæksler på evakueringsåbninger skal være forsynet med kontravægte eller lignende og være således konstrueret, at de kan åbnes fra begge sider af lugen.

(2) Adgangslugers dimensioner må ikke være mindre end 600 gange 600 mm eller have en diameter på mindre end 600 mm. Om adgangsforhold til lastrum se endvidere bestemmelserne i regel 6.

(3) Hvor det er praktisk muligt, skal der findes håndtag over niveauet for dækket over evakueringsåbninger.

Regel 3 Skanseklædning, rækværk og beskyttelsesforanstaltninger

(1) Effektiv skanseklædning, ræling eller rækværk skal anbringes på alle udsatte dele af arbejdsdækket og på overbygningsdækkene, hvis de er arbejdsplatforme. Skanseklædningens eller rækværkets højde over dækket skal være mindst 1 meter. Såfremt denne højde ville gribe forstyrrende ind i skibets normale funktioner, kan Administrationen godkende en lavere højde. På eksisterende skibe kan en højde på mindst 750 mm dog accepteres, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

(2) Den mindste lodrette afstand fra den dybeste nedlastningsvandlinie til det laveste punkt på skanseklædningens overkant eller til kanten af arbejdsdækket, hvis et rækværk er brugt, skal yde besætningen tilstrækkelig beskyttelse mod vand, der skylles over dækket, under hensyntagen til de farvande og vejrforhold, i hvilket skibet vil udøve virksomhed, samt arbejdsområder, skibstypen og fiskerimetoden og skal i det hele opfylde Administrationens krav. [I skibe med en længde på mere end 24 meter bygget efter den 1. januar 2003 skal fribordet målt midtskibs fra kanten af det arbejdsdæk, hvorfra der fiskes, være mindst 300 mm eller ikke mindre end det fribord, der svarer til den tilladte maksimale dybgang] i henhold til skibets godkendte stabilitetsoplysninger. [I alle skibe med beskyttede arbejdsdæk, som er således indrettet, at vand ikke kan komme ind på de beskyttede arbejdspladser, kræves intet andet fribord end det, der er i overensstemmelse med den største tilladte dybgang.]

**(3) **Åbningen under den nederste stang i rækværk må ikke overstige 230 mm. Den indbyrdes afstand mellem de øvrige stænger må ikke overstige 380 mm, og afstanden mellem rækværksstøtterne må ikke være mere end 1,5 meter. I et skib med afrundet skanseklædning skal rækværksstøtter anbringes på den flade del af dækket. Rækværker skal være uden skarpe punkter, kanter og hjørner og skal være af tilstrækkelig styrke.

(4) I overensstemmelse med Administrationens krav skal der findes midler, såsom rækværk, stræktov, gangbroer eller underdækspassager, til beskyttelse af besætningen under færdsel mellem opholdsrum, maskineri og andre arbejdssteder. Der skal i nødvendigt omfang være anbragt håndfang på ydersiden af alle dækshuse og casinger for at tilvejebringe sikkerhed for besætningens passage eller arbejde.

**(5) **Hæktrawlere, hvor der arbejdes fra agterenden, skal være forsynet med passende beskyttelse, såsom døre, låger eller net på toppen af agterrampen i samme højde som den tilstødende skanseklædning eller rækværk. Når sådan beskyttelse ikke er på plads, skal der findes en kæde eller andre beskyttelsesmidler tværs over rampen.

(6) For andre fiskeskibe, der sætter og bjærger trawl over agterenden kan det tillades, at der ikke er skanseklædning agter, forudsat at den lodrette afstand fra den dybeste nedlastningsvandlinie til kanten af arbejdsdækket er mindst 1800 mm og giver tilstrækkelig beskyttelse for besætninger mod vand, der skylles over dækket, og at der er en ubrudt lønning fra styrbord til bagbord side i en maksimumshøjde på 1000 mm, og at øvrige sikkerhedsforanstaltninger i hvert enkelt tilfælde er til Administrationens tilfredshed. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger er ikke begrænset til, men kan f.eks. være, at afstanden fra nettromlen til lønningen er minimum 1000 mm. Bredden af hullet i skanseklædningen minimeres mest muligt ved, at der isættes styrestænger med en indbyrdes afstand på maksimalt 400 mm eller paunebrædder af tilstrækkelig styrke til at modstå søen. Ved at der er en kant på mindst 50 mm i højden i hullet ud mod skibssiden eller tilsvarende, og at der påsvejses sildeben, der dækker mindst 500 mm fra skibssiden agter ind mod nettromlerne. Ved at dækket mellem tromler og lønning er skidsikret ekstra. Når der ikke sættes eller bjærges grejer gennem hullet, skal der placeres tre kæder eller wirer fra bagbord til styrbord side med solide fæstninger i borde samt, hvor der er fast skanseklædning, midtskibs. Åbningen under den nederste kæde eller wire må ikke overstige 230 mm, og afstanden mellem de øvrige kæder eller wirer må ikke overstige 380 mm. Der skal anvendes godkendt arbejdsvest eller arbejdsdragt med godkendt opdriftsmiddel, når der arbejdes i området. Arrangementet skal forhåndsgodkendes af Administrationen. Forhåndsgodkendelsen, der er skriftlig, skal opbevares i tillæg til skibets tilsynsbog.

(7) Hvor der bruges ristværker ved lønningen, skal afstanden imellem ristværkets overflade og top af lønning være mindst 600 mm.

Regel 4 Trapper og lejdere

(1) Til sikring af besætningen skal der i overensstemmelse med Administrationens krav findes trapper og lejdere af tilstrækkelig størrelse og styrke med rækværk og skridsikre trin. [I fiskeskibe bygget efter den 1. januar 2003 skal sådanne trapper og lejdere opfylde de pågældende ISO-standarder.]

Regel 5 Oversigtsforhold

(1) Der skal fra styrehuset være mulighed for direkte udsyn til alle arbejdspladser på vejrdækket. Styrehuset skal, hvor det er nødvendigt for at sikre sådant udsyn, være forsynet med vinduer til dørken. Styrehuset skal placeres så højt, at udsynet ikke forhindres eller begrænses af udstyr m.v., der er monteret på dækket. På eksisterende skibe skal det fra skibets manøvreplads være muligt at overvåge de steder på skibet, hvor mandskabet er beskæftiget med udsætning og indhivning af fiskeredskaber og ombordtagning af fangst.

(2) Hvor det ikke er teknisk muligt at sikre direkte udsyn fra skibets manøvreplads til alle arbejdspladser på vejrdækket, jf. regel 5.1, skal der monteres videoovervågning med et system, der er egnet til maritimt brug, og hvor placeringen af kameraet og monitoren er godkendt af Administrationen.

(3) Hvor det ikke er muligt at etablere en forsvarlig synlig og hørlig kommunikation mellem arbejdsstedet og broen, skal der etableres et egnet og pålideligt kommunikationssystem.

(4) Betjeningsgreb til spil og andet maskineri, f.eks. nettromler, skal være således anbragt, at den, der betjener spillene, har tilstrækkelig plads. Operatøren skal fra manøvrepladsen (betjeningsstedet) have fuldt udsyn over arbejdsområdet for det pågældende spil og maskineri.

(5) Hvor det ikke er muligt at have direkte udsyn over disse arbejdsområder, kan det i visse tilfælde accepteres, at der benyttes indirekte udsyn ved hjælp af et videoovervågningssystem, der er egnet til maritimt brug, og hvor placeringen af kamera og monitor er godkendt af Administrationen.

Regel 6 Adgang til lastrum

(1) Adgang mellem dæk skal ske ad faste lejdere. Hvis lejderne skal kunne demonteres, skal de være udført med beslag, så de sidder sikkert og stabilt, når de er monteret.

(2) Luger – hvor den kraft, der skal bruges for at åbne lugedækslerne er 160 N eller mere – skal forsynes med en anordning, der kan medvirke til at åbne lugen. Alle luger skal kunne sikres i åben stilling.

(3) I lastrum skal der være en lejder eller faste trin hele vejen ned til bunden af lasten. Der skal være monteret gribehåndtag, hvor det er hensigtsmæssigt. Lejdere skal være sikret mod at skride og vælte med bøjler.

(4) Trinene på lejdere eller de faste trin skal være udformet således, at risikoen for fald minimeres mest muligt. De skal således være mindst 250 mm i bredden, og fodfæstet skal i alle skibe bygget efter den 1. januar 2003 være mindst 150 mm i dybden. Foden må ikke kunne glide til siden uden for trinet. Rundjern kan kun efter en konkret vurdering accepteres som trin.

(5) Hvor skibets besætning er beskæftiget i lastrummet til søs, skal lastrum være forsynet med mindst én evakueringsmulighed. Denne evakueringsmulighed kan være lastlugen. En sådan luge skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider. Er lastrummets længde 20 m eller derover, skal der etableres to evakueringsmuligheder, der er placeret så langt fra hinanden som muligt. Disse luger skal opfylde bestemmelserne i kapitel II, regel 5 eller 6, og adgangen til dem skal opfylde bestemmelserne i disse regler. Kravet om to luger gælder ikke for skibe, der er bygget før 1. august 1990. Såfremt lastrummet er et køle- eller frostrum, skal lugen eller døren til dette rum kunne åbnes fra begge sider, og der skal være mulighed for afgivelse af alarm fra rummet til styrehuset.

(6) Adgangsforholdene til lastrummet skal være således indrettet, at det er muligt for en person at komme ned i rummene iført røgdykkerudrustning. Bestemmelsen gælder ikke for skibe under 45 m, der er bygget før den 1. august 1990.

(7) Fiskeskibe, der anvendes til fangst eller transport af industrifisk, skal mindst have følgende luger i hvert lastrum og lasttanke:

(7)(a) En losseluge med en fri adgangsåbning på minimum 1200 × 1200 mm. På skibe under 24 meter i længde kan lugeåbninger på minimum 1000 × 1000 mm accepteres ud fra en konkret vurdering af forholdene. På skibe under 24 meter kan der som et alternativ til lugeåbninger på minimum 1000 × 1000 mm accepteres en lugeåbning på minimum 750 × 750 mm under forudsætning af, at der etableres en ekstra adkomst til lastrummet på minimum 600 × 600 mm; denne adkomstmulighed skal opfylde bestemmelserne i denne regels stk. 5, ligesom det skal dokumenteres, at en båre kan komme op fra lastrummet. Lugedækslet til denne adkomstmulighed kan være en flushluge, der i så fald skal mærkes »må ikke åbnes i søen«. På eksisterende skibe kan accepteres en lugestørrelse på minimum 800 × 1000 mm, når der er to sådanne luger i hvert lastrum. På eksisterende træskibe med en bruttotonnage under 50 kan den traditionelle ene luge accepteres, når lysningen er minimum 800 × 1000 mm.

(7)(b) Et isdæksel med en fri lysningsdiameter på 290 mm. Isdækslet skal placeres så langt som muligt fra losselugen og anvendes under losningen til at placere friskluftventilator direkte oven på. Isdækslet skal være af en type med lås, og, hvor Administrationen skønner det nødvendigt, skal friskluftventilatoren placeres på en karm af samme højde som losselugen.

(8) I skibe med RSW/CSW tanke skal der i sådanne tanke være en fast lejder, der opfylder bestemmelserne i stk. 4 i hele tankens dybde. Ved nedgangen til tanken skal der være et fastgørelsesbeslag til en faldtalje. Der skal være mindst to godkendte faldtaljer samt to godkendte H-seler om bord. Faldtalje og H-sele skal anvendes ved enhver adgang til lasttankene uanset årsagen.

(9) I skibe bygget efter den 1. januar 2003 skal der i lastrum være en fast trappe i hele lastrummets dybde. Trappen skal være forsynet med håndtag på begge sider. Er lastrumshøjden mindre end 3 meter, kan trappen ud fra en konkret vurdering erstattes af en fast lejder, der opfylder bestemmelserne i stk. 4. Hvor lastrumshøjden er mindre end 2,2 meter, kan en flytbar lejder med fastholdelsesbeslag accepteres ud fra en konkret vurdering.

Regel 7 Landgangsforhold

(1) Landgangsforholdene skal sikres på en sådan måde, at adgang til og fra skibet kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

(2) Føreren af et skib, der skal passeres henover, skal sørge for, at passage kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I skibe med helt eller delvist overbyggede fribordsdæk skal der være truffet sådanne arrangementer, at der kan etableres en forsvarlig adgangsvej til skibet eller til andre skibe, der er fortøjet ved siden af hinanden i havn.

(3) Der skal være de nødvendige skridsikrings- og fastholdelsesarrangementer, såsom håndlister, gelændere og trin, og der skal etableres den nødvendige belysning af arrangementet.

(4) Fiskeskibe med en længde L mellem 45 m og 85 m skal mindst være udrustet med en landgang med anvendelsesområder i vinkler med det horisontale plan på mellem 0° og 45°.

(5) Fiskeskibe med en længde L på mere end 85 m skal mindst være udrustet med:

(5)(a) et faldereb med justerbare trin til anvendelse i vinkler med det horisontale plan på mellem 0° og 55°, eller

(5)(b) en landgang til anvendelse i vinkler på mellem 0° og 55° og et faldereb med faste trin til anvendelse i vinkler med det horisontale plan på mellem 20° og 50°.

(6) Hvis det under pkt. (5)(a) nævnte faldereb ikke kan skiftes fra side til side af skibets besætning, skal der forefindes et faldereb i hver side.

(7) Nye skibe med en længde L på eller over 24 m, men under 45 m, skal have indfældede trin i skibssiden eller trin påsvejset skibssiden. Trinene skal placeres på den lodrette del af skibssiden og gå fra lønningens overkant til skibets letteste vandlinie. Skibe hjemmehørende på Grønland er fritaget for kravet om trin på skibssiden, når fartøjet er udrustet med MOB-båd. I nye skibe bygget efter den 1. januar 2003 skal bredden af trinene være mindst 250 mm og trædedybden mindst 125 mm.

(8) I skibe, hvor der ikke kræves MOB-båd, eller hvor der er givet fritagelse for kravet om MOB-båd, skal der etableres et arrangement, der sikrer, at overbordfaldne besætningsmedlemmer kan reddes om bord både i havn og til søs. Med henblik på at få finde det bedst egnede opsamlingsmiddel for det konkrete skib anbefales det, at rederen tager udgangspunkt i ”Rapport om opsamling af overbordfaldne fra fiskefartøjer”. Rapporten kan findes på WWW.F-A.DK.

Regel 8 Arbejde i højden

(1) Master, hvorpå hejsemidler, antenner, lanterner eller andet, der kan kræve tilsyn eller reparation, er monteret, skal forsynes med forsvarlige lejdere og evt. arbejdsplatforme. Lejderens udstrækning skal være fra dæk til øverste lanterne eller andet udstyr, der kan kræve tilsyn. Dette krav finder ikke anvendelse på eksisterende skibe med træmaster. På fiskeskibe bygget efter den 1. januar 2003 må lejdertrin ikke være udført af rundjern.

(2) Alle lejdere, der har en større vinkel med det horisontale plan end 70 grader og større højde over dækket end 5 m, skal fra en højde af 2,20 m over dækket være forsynet med godkendte faldsikringsordninger. Faldsikring kan erstattet af godkendte rygbøjler.

(3) På toppen af A-master, ovenpå styrehuse og andre steder, hvor der udføres arbejde, eller hvor det kan blive nødvendigt at udføre reparationsarbejder, tilsyn og lignende, skal der etableres egnet rækværk eller gelænder.

(4) Fiskeelevatorer skal være forsynet med lejdere og rygbøjler fra en højde af 2,20 m over dæk. Endvidere skal der på eller nær toppen af tårnet placeres en formålstjenlig platform, hvorfra smøring, vedligeholdelse og eventuel reparation kan foregå. Platformen skal være forsynet med forsvarligt rækværk samt fodliste eller lignende til forebyggelse af nedstyrtning. De enkelte fremføringsrør fra is- eller fiskeelevatoren skal sikres indbyrdes, så nedstyrtning af de enkelte rørstykker forhindres. Hvor rørenes længde overstiger 2 m, skal rørene have fast understøtning eller ophængning. Flytning af fremføringsrør må aldrig foregå som enkeltmandsarbejde.

(5) Det skal være muligt at efterse og vedligeholde blok og ophæng til takkelwiren på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarligt måde.

(6) Godkendt faldsikringsudstyr (H-sele) skal forefindes om bord.

Regel 9 Arbejds- og passageforhold

(1) Der skal sikres fri passage i færdselsveje (minimum 600 mm) og god plads ved arbejdspladser (minimum 600 × 600 mm), f.eks. foran nettromler, ved spil og ved miljøanlæg. På eksisterende skibe skal fri passage sikres, hvis det er teknisk muligt. Hvis det efter en konkret vurdering ikke er muligt at sikre fri passage, skal der søges foretaget andre tekniske foranstaltninger med henblik på at reducere eller minimere risikoen.

(2) På fartøjer med en længde på 24 m og derover skal det sikres, at manuel håndtering af fisk på fartøjet kan foregå under dæk eller bak. Der skal være fuld ståhøjde (mindst 2 m) og dagslysadgang i form af f.eks. koøjer. På eksisterende skibe skal kravet om fuld ståhøjde og dagslysadgang så vidt muligt opfyldes. På fartøjer med en længde på mindre end 24 m skal det sikres, at håndtering af fisk på fartøjet kan ske under beskyttede forhold.

(3) I maskinrummet skal der være fri passage til alle væsentlige dele og komponenter med henblik på vedligeholdelse og reparation. Der skal ligeledes være fri passage til og fra opgang eller nødudgang.

(4) Hvor udstyr til forarbejdning eller slidskning af fangsten hindrer fri passage, skal udstyret være flytbart eller på anden måde fleksibelt, så der kan skabes fri passage i de perioder, hvor der ikke sker forarbejdning af fangsten.

(5) I lukkede og delvis lukkede arbejdsområder, der anvendes til indtakling og fiskebehandling, skal der være ventilation til Administrationens tilfredshed. Hvor der foregår egentlig forarbejdning af fisk (filetering, kogning eller lignende), opbevaring af fisk samt brug af kemikalier, skal der monteres et fast installeret mekanisk ventilationsanlæg, der skal sikre et luftskifte på mindst seks gange pr. time. Administrationen kan fritage delvis lukkede arbejdsområder fra ovennævnte krav, såfremt det ud fra en konkret vurdering skønnes, at der er tilstrækkelig naturlig ventilation.

(6) Der skal forefindes sikkerhedshjelm eller anden tilsvarende hovedbeskyttelse til alle om bord, der er udsat for at blive ramt af nedstyrtende genstande.

Regel 10 Belysning

(1) Ved alle passageveje, i alle arbejdsrum og i alle arbejdsområder på skibet skal der være gode lysforhold. Lysforholdene skal have en styrke og kvalitet, der kan sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt2).

(2) Lysmængden skal være tilstrækkelig til, at man kan skelne detaljer. Lyset skal skabe passende kontrastforhold og må ikke blænde.

(3 ) I lastrummene skal der være en stationær belysning, som sikrer tilstrækkelig belysning under alle forhold – både til orientering og under arbejde i lastrummet. På eksisterende skibe, der anvendes til fangst af industrifisk, samt i skibe med lasttanke kan det efter Administrationens konkrete vurdering tillades, at belysning af lastrum etableres på en anden, men lige så forsvarlig måde som med et stationært anlæg. Sådan belysning skal være af lavspændingstypen (24 volt) og eksplosionssikret.

(4) Belysningen på dækket må ikke genere udsynet fra styrehuset.

Regel 11 Dæksmaskineri generelt

(1) Spil, nettromler, trawlskovlarrangement og andet dæksmaskineri skal med hensyn til konstruktion, udførelse, udrustning, sikkerhedsudstyr og stabilitet være således indrettet, at de under de forudsatte driftsforhold kan opstilles, anvendes, vedligeholdes og repareres uden risiko for sikkerhed og sundhed.

(2) Brug af spil, nettromler, trawlskovlarrangement og andet dæksmaskineri skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde og i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

(3) Spil, nettromler og andet dæksmaskineri skal, hvis det er teknisk muligt, være således konstrueret, at drivkraften stopper, når beskyttelsesanordninger fjernes.

(4) Mekanisk betjente galger, der udgør en klemningsfare for personer, skal være udstyret med en lydgiver, der advarer personer i området, når galgen bevæges.

(5) Mekanisk betjente luger, der udgør en klemningsfare for personer, skal være udstyret med en lydgiver, der advarer personer i området.

Regel 12 Spil

(1) Spil skal så vidt muligt være konstrueret og afskærmet, så bevægelige dele ikke kan volde personskade. Alle beskyttelsesanordninger skal have fornøden styrke.

(2) Vejviserblokke skal være forsynet med sikkerhedsbøjle og afskærmning eller andre lige så effektive godkendte sikkerhedsforanstaltninger, der kan yde beskyttelse mod personskade.

(3) Hvis det er teknisk muligt, skal wirer langs dækket lægges i rør eller på anden måde afdækkes lige så sikkert. Placeringen skal være på en sådan måde, at passage på dækket kan foretages sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

(4) Spil skal kunne reverseres. Betjeningshåndtag skal automatisk returnere til neutral stilling, når de slippes, og være forsynet med låseudstyr eller afskærmning, der forhindrer ukontrolleret igangsætning. Betjeningshåndtag til garnhalere, langlinespil og vodtromler kan fritages for kravet om at skulle gå i neutral stilling ud fra en konkret vurdering i overensstemmelse med Administrationens til enhver tid gældende anvisninger og vejledninger.

(5) Spiltromler skal være forsynet med godkendte foranstaltninger til fastlåsning af tampen.

(6) Hvis et spil kan betjenes fra mere end et sted, skal det ved hvert betjeningssted kunne ses, hvorfra spillet betjenes. Spillet må kun kunne betjenes fra et sted ad gangen.

(7) Spil skal udføres således, at den kraft, der er nødvendig for at betjene håndhjul, håndtag, omskifter, stænger og lignende, ikke overstiger 160 N og i de tilfælde, hvor fodtryk anvendes, ikke overstiger 320 N. Reglen gælder ikke for eksisterende skibe bygget før 1. august 1990.

(8) Enhver del af fiskegrejet, herunder wirer, kæder, blokke og lignende, skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå de belastninger, de kan udsættes for. Administrationens til enhver tid gældende anvisninger og vejledninger for godkendelse og eftersyn af dette udstyr finder anvendelse.

(9) Alle dele, der indgår i hejsemidler og lignende udstyr, hvad enten disse er faststående eller bevægelige, samt grej, der anvendes i forbindelse hermed, skal være af solid konstruktion, fremstillet af egnede materialer med tilstrækkelig styrke og uden fejl. De skal være forsvarligt og passende fastgjort, understøttet eller ophængt under hensyntagen til de formål, hvortil de skal anvendes. Administrationens til enhver tid gældende anvisninger og vejledninger for godkendelse og eftersyn af dette udstyr finder anvendelse.

(10) Reparation eller udskiftning af nogen del af det ovennævnte udstyr må ikke medføre forringelse af den oprindelige styrke.

(11) Spil skal være udstyret med mekaniske bremser, der effektivt er i stand til at fastholde byrden. Bremser skal være forsynet med enkle og lettilgængelige justeringsordninger. Enhver spiltromle, der kan frakobles spillets drivaksel, skal være forsynet med en bremse, der er uafhængig af drivakslen.

(12) Spil skal være forsynet med midler til at forhindre overbelastning. Svigt i kraftforsyningen må ikke medføre ukontrolleret affiring af byrden.

(13) Ved alle spilkopper skal der monteres afskærmning. Administrationen kan efter en konkret vurdering fritage spilkopper for at opfylde dette krav.

(14) Hvis et spil kan betjenes fra manøvrepladsen (styrehuset, broen), skal der på passende steder (f.eks. ved spillet og ved de øvrige faste arbejdssteder på dæk og i styrehus) forefindes nødstop. Nødstoppet skal kunne stoppe spillets bevægelse, og spillet skal fastholdes, så der ikke sker ukontrolleret udløb af wiren.

(15) Takkelspil må ikke kunne hive med større kraft end den mindst tilladte arbejdsbelastning i nogen del af indtaklingssystemet.

(16) Trawlspil skal være forsynet med mekanisk spolesystem. Administrationen kan efter en konkret vurdering i overensstemmelse med Administrationens til enhver tid gældende anvisninger og vejledninger fritage selvstuvende spil for at opfylde dette krav.

(17) Ophængte blokke skal være forsynet med sikringskæder eller wiresikring med mindst den dobbelt brudstyrke af blokkenes ophængningspunkt.

(18) Betjeningspaneler skal designes, så der ikke kan ske utilsigtet igangsætning af spillene, som følge af eksempelvis forkert indstillede omskifterkontakter til betjeningshåndtagene.

Regel 13 Lasthåndtering

(1) Modtagebinger, hvor der tackles ind med frit hængende løft, skal være forsynet med et solidt rørgelænder rundt om bingen. På gelænderet skal om nødvendigt etableres en platform i hensigtsmæssig højde, så binding af posen kan foregå i en god arbejdsstilling.

(2) Fiskebehandling skal foregå i god arbejdshøjde. Hjælpemidler og inventar skal i fornødent omfang være let indstillelige.

(3) For at reducere risikoen for glatte dæksoverflader skal fiskeaffald ledes over bord ved hjælp af slisker, bånd eller lignende arrangement.

(4) Der skal etableres tekniske foranstaltninger, der sikrer, at håndtering af fisk på dæk, fra dæk til lastrum og i selve lastrummet kan foregå således, at unødige, fysiske belastninger undgås eller reduceres mest muligt.

Regel 14 Ishåndtering

(1) Transportbånd til transport af is til blanding med fisk må ikke forefindes om bord i nye skibe, der helt eller delvist anvendes til transport og fangst af industrifisk. På andre fiskeskibe skal eventuelle istransportarrangementer forelægges Administrationen til godkendelse på planlægningsstadiet. Der skal vedlægges særskilt risikovurdering for alle arbejdsfunktioner i forbindelse med brugen af transportbåndet; der skal endvidere udarbejdes en skriftlig instruks for arbejde i forbindelse med reparation af transportbåndet og isblandesystemet.

(2) For eksisterende istransportsystemer skal der ligeledes udarbejdes en særskilt risikovurdering for alle arbejdsfunktioner i forbindelse med brugen af transportbåndet. Der skal endvidere udarbejdes en skriftlig instruks for arbejde i forbindelse med reparation af transportbåndet og isblandesystemet. Til eksisterende istransportsystemer er der desuden følgende krav:

(2)(a) Istransportsystemer med snegle-, bånd- eller kædetransportører skal konstrueres og afskærmes således, at det er umuligt at få arme, ben osv. i klemme i transportører. Der skal forefindes en hovedafbryder, der afbryder for kraftforsyningen, når istransportsystemet er under reparation. Hovedafbryderen skal kunne aflåses med hængelås eller anden lås, og nøglen skal udleveres til reparatøren. Der skal i lastrum, som istransportørsystemet passerer, findes et passende antal nødstop, således at det fra ethvert sted nær istransportøren er muligt øjeblikkeligt at stoppe denne.

(2)(b) Den del af istransportsystemet, der anvendes til »fødning«, skal beskyttes af et ristværk (elefantrist) opbygget af minimum 5 mm fladjern med en kvadratisk åbning på maksimum 120 × 120 mm og en dybde på minimum 70 mm. Afstanden mellem underkant af ristværk og den øverste del af den isfrembærende konstruktion eller roterende dele skal være minimum 200 mm.

(2)(c) Hvor fødning af iselevatoren i lastrummet sker direkte gennem en enkelt åbning til transportbånd eller snegl, skal denne åbning forsynes med et ristværk opbygget af minimum 5 mm fladjern med en kvadratisk åbning på maksimum 120 × 120 mm og en dybde på minimum 70 mm. Installationen skal synes og godkendes af Administrationen inden ibrugtagning.

(2)(d) I de tilfælde, hvor forsyning af is til transportbåndet foregår via et korrugeret skot, skal der være påsvejset vandrette stænger eller rør med højst 300 mm lodret afstand. Forneden, hvor skottet munder ud over selve isbåndet, skal ovennævnte stænger være erstattet af en plade, der forneden slutter tæt til båndet, og som ikke er under 1200 mm i højden.

(2)(e) Skærmplader og ristværk skal være sikret ved påsvejsning.

(2)(f) Ristværk må ikke aftages, når iselevatorer med snegle eller kædetransportører er i drift.

(2)(g) Såfremt skærmplader eller ristværk har været afmonteret, skal der med angivelse af tid og sted af skibets fører indføres en begrundelse herfor i skibets tilsynsbog. Skibet må ikke tage på nyt togt, før det forskriftsmæssige arrangement er reetableret og synet personligt af skibets fører.

(2)(h) Enhver, der opholder sig eller arbejder i lastrum med iselevatorer med snegle eller kædetransportører, skal benytte særligt egnet værnefodtøj.

(2)(1) Ishåndtering skal foregå uden unødig belastning. I konsumskibe kan dette f.eks. ske ved, at der installeres en ismaskine med tilstrækkelig kapacitet, issilo med hævbar bund eller andre tekniske hjælpemidler til håndtering af isen for at undgå tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved håndtering af is.

Regel 15 Styrestangsarrangement

(1) Styrestangsarrangementet skal være mekanisk betjent på skibe, der helt eller delvis anvendes til fangst af industrifisk. På skibe over 24 m i længde med langskibs nettromle skal styrestangsarrangementet være mekanisk betjent. For samme gruppe af skibe med tværskibs nettromler skal det af Administrationen i hvert enkelt tilfælde vurderes, om mekanisk styrestangsarrangement er nødvendigt. Holdere eller vogne til styrestænger, der kan betjenes mekanisk, skal være sikret på en sådan måde, at mandskabet ikke kan komme i klemme. Administrationen kan på nærmere angivne vilkår efter en konkret vurdering i eksisterende skibe tillade, at en langskibstromle anvendes som reservetromle og i forbindelse med konsumfiskeri, uden at der er etableret mekanisk styrestangsarrangement, hvis dårlige pladsforhold eller andre uhensigtsmæssige konsekvenser af kravet gør sig gældende.

(2) Styrestangsarrangementet skal være udformet således, at trawlet eller liner ikke kan hoppe over styrestængerne, og styrestængerne ikke kan »skrue sig op« af holderne.

Regel 16 Nettromler

(1) Nettromler skal placeres på en sådan måde, at der ikke kan opstå klemskader.

(2) Passagevej mellem skot, dækshus eller lignende og fuldt oprullet tromle med net skal som minimum være 600 mm. På eksisterende fartøjer kan Administrationen, hvis det skønnes forsvarligt, dog tillade en mindre passage.

(3) Betjenes tromlen lokalt ved spillet, skal betjeningshåndtaget placeres således, at fare for klemningsulykke for den person, der betjener spillet, elimineres. 3) Betjeningshåndtag skal automatisk returnere til neutral stilling, når de slippes, og være forsynet med låseudstyr eller afskærmning, der forhindrer utilsigtet igangsætning.

(4) Betjeningspaneler skal designes, så der ikke kan ske utilsigtet igangsætning af tromlerne, som følge af eksempelvis forkert indstillede omskifterkontakter til betjeningshåndtagene.

Regel 17 Trawlskovle og klump

(1) Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at trawlskovle, rulleklump og kædeklump utilsigtet kan svinge indenbords, f.eks. ved opsætning af en eller flere flytbare beskyttelsesstænger, rørbøjler eller lignende ved galgerne. Det skal sikres, at klumpen ikke kan hives ind over hækken, med mindre der er etableret et slidskearrangement, som fastholder den på betryggende vis.

(2) Der skal forefindes effektive midler til at fastholde trawlskovle, rulleklump og kædeklump under til- og frakobling af agtertræk/indhalere m.v. 4)

(3) Der skal forefindes formålstjenlige platforme eller lignende arrangementer, således at skiftning/sikring af wirer, sjækler, sensorer og alt andet arbejde i forbindelse med trawlskovlene, rulleklumpen og kædeklumpen kan foregå sikkert.

(4) På eksisterende fiskefartøjer, hvor føreren ikke har fuld oversigt over trawlskovlene ved skiftning/sikring, skal der enten benyttes et elektronisk kommunikationssystem mellem broen og arbejdsdækket eller etableres videoovervågning med et system, der er egnet til maritimt brug, og hvor placeringen af kameraet er godkendt af Administrationen.

Regel 18 Dæksmaskineri i bomtrawlere

(1) På bomtrawlere skal spilarrangementet uanset pæletrækkets størrelse være indrettet således, at spiltromlerne til trawlwirerne med et enkelt håndgreb i styrehuset kan kobles fri under belastning uafhængig af hydraulikpumpe og bremser. Der skal dog opretholdes tilstrækkelig friktionsbremsning for at undgå ukontrolleret friløb. I bomtrawlere med en længde over 24 m skal der desuden på dækket findes en tilsvarende let tilgængelig frikob-lingsmulighed.

(2) Ved spil med klokobling må denne ikke være indkoblet under slæbning.

(3) Alle spil skal kunne affires under alle forhold.

Regel 19 Fiskebehandlingsanlæg

(1) Ved fiskebehandlingsanlæg forstås anlæg, der maskinelt sorterer, renser, fileterer, koger, konserverer, pakker, transporterer eller på anden måde behandler fangsten.

(2) Fiskebehandlingsanlæg skal være således konstrueret, at personer, der arbejder eller opholder sig ved anlægget, ikke kommer til skade. Anlægget skal være sikret i alle situationer, f.eks. ved normal drift, under reparation, vedligeholdelse og ved rengøring.

(3) Beskyttelsesskærme må ikke kunne fjernes uden brug af værktøj, medmindre der er truffet en af følgende særlige foranstaltninger:

(3)(a) Beskyttelsesskærmen må ikke kunne åbnes, før drivkraften er slået fra, og anlægget er standset. Anlægget må herefter ikke kunne startes, før beskyttelsesskærme atter er anbragt på plads.

(3)(b) Når afskærmningen åbnes, skal drivkraften automatisk slås fra, og anlægget skal stoppe på kortere tid, end det tager at føre en legemsdel ind i farezonen. Anlægget må ikke starte, før afskærmningen er på plads, og må ikke automatisk kunne genstarte.

(3)(c) På eksisterende fiskeskibe bygget før den 1. august 1990 kan Administrationen godkende anlæg, der ikke opfylder bestemmelsen, forudsat at anlægget vurderes at være lige så sikkert.

(4) Fiskebehandlingsanlæg skal let, hurtigt og sikkert kunne stoppes med nødstop, hvis farlige situationer opstår i forbindelse med drift af anlægget. Nødstop skal fungere ved alle driftsområder, også når en del af anlægget er frakoblet.

(5) Anlæg, som af arbejdstekniske grunde ikke kan indrettes eller afskærmes, så risiko for personskade er udelukket, skal have nødstop ved farestederne. Ved farligt efterløb skal nødstoppet kombineres med en bremse. Genstart af anlægget må kun kunne ske med de normale startanordninger, og først når nødstoppet manuelt er stillet i »klarstilling«. Nødstop skal være fast monterede. Hvor Administrationen skønner, at der er en forøget fare for, at et anlæg utilsigtet kan startes med risiko for, at der sker personskade, kan Administrationen kræve, at det pågældende anlæg skal have nøglebetjent afbrydning af krafttilslutningen.

(6) Reparation og rengøring af et anlæg skal, så vidt det er muligt, kunne foretages med en effektiv afskærmning monteret. Er dette ikke muligt, skal der efter fjernelse af afskærmningen foretages en nøglebetjent omstilling for at få anlægget til at køre. Anlægget må herefter kun kunne køre under betjening af dødmandsbetjent kontakt.

(7) Anlæg må, efter der er trykket på stop, ikke stå med et akkumuleret tryk, der ved reparation eller indgreb kan skabe farlig maskinbevægelse.

(8) Fiskebehandlingsanlæg, transportbånd m.v. skal opfylde følgende:

(8)(a) Nødstop skal placeres på passende steder.

(8)(b) Anlæggene skal ud over de i litra a nævnte nødstop være forsynet med nødstop, der automatisk træder i funktion, såfremt man griber ind i anlæggene ved et ulykkestilfælde eller ved rengøring, inspektion eller lignende.

(9) Hvor flere transportbånd arbejder i forlængelse af hinanden, skal nødstop være placeret med mellemrum af ikke over 10 m. Hvert nødstop skal stoppe alle transportbånd i linien. Hvis transportbåndenes længde er 15 m eller mere, skal der findes lyd- eller lyssignaler til at advare med, når transportbåndet startes.

(10) Der skal være sikker og fri adgang for inspektion, betjening og rengøring af fiskebehandlingsanlægget. Arbejdsområder ved sådanne anlæg må ikke have mindre bredde end 750 mm. Efter en konkret vurdering kan Administrationen dog tillade mindre bredder, hvis det skønnes forsvarligt.

(11) Materialer, der benyttes til at isolere fiskebehandlingsanlæg, inkl. rørforbindelser, skal være ubrandbare, holdbare og stabile i et vibrerende miljø og må ikke have udvendige overfladetemperaturer, der er skadelige eller ubehagelige for mandskabet ved berøring. Isoleringsmaterialerne skal være sikkert fastgjort. I skibe bygget før den 1. august 1990 skal førnævnte krav så vidt muligt være opfyldt. Materialerne skal ligeledes være godkendt til brug i levnedsmiddelindustrien.

(12) Maskineri og installationer, der arbejder under tryk, skal opfylde kravene til trykbeholdere i kapitel IV.

(13) Maskineri og andre installationer, hvorfra der udvikles damp, gas, støv, skadelige eller generende stoffer, skal være forsynet med udsugningsanlæg. Udsugningsanlægs sugeåbninger skal anbringes så nær som muligt ved kilden til dampen, gassen, støvet eller udledningen af de skadelige eller generende stoffer. Rørføringen skal arrangeres således, at de bortventilerede produkter ikke er til skade for besætningen. Damp eller dunstudledning fra udstyr, såsom hummer-, krabbe-, reje- og leverkogere og udstyr, hvor der anvendes opvarmet vand, skal placeres så højt som muligt. Udledningsrør skal være mindst 50 mm i diameter og være ført til fri luft. Damp og vandtåge fra udledningen må ikke dække udsynet fra broen.

(14) Spjæld, ventiler og andre spærre- eller stoppeanordninger skal anbringes således, at de er let tilgængelige og sikre at betjene.

(15) Maskineri og udstyr i arbejdsområder skal være monteret på stærke, faste fundamenter og sikkert forbundet til skibets konstruktion.

(16) Bevægelige dele på maskineri og andre installationer samt grej, der kan frembyde fare, skal være effektivt afskærmet.

(17) Fiskebehandlingsanlæg, der benytter vand, skal være forsynet med effektive drænsystemer, der tager hensyn til disses særlige modtagelighed over for blokering.

(18) Maskineri og installationer, som kræver rutinemæssige eftersyn i en højde af mere end 2 m, skal, hvis det er teknisk muligt, forsynes med 600 mm brede platforme med gelændere, der ikke er mindre end 1 m høje.

(19) Pålægning og aftagning af fisk til anlægget skal foregå i en sikker og bekvem arbejdshøjde.

(20) Fyldeåbninger til maskineri og andre installationer (f.eks. lever- eller fiskeoliekogere) skal være inden for besætningens bekvemme rækkevidde. Dæksler på fyldeåbninger skal have passende lukkemidler, således at damp, varmt vand eller dunst forhindres i at undslippe rummet. Dækslet skal forsynes med kontravægt eller et andet sikkert arrangement til at fastholde det i åben stilling, når krævet.

Regel 20 Foranstaltninger til imødegåelse af den med industrifiskelaster forbundne sundhedsfare

(1) I denne regel finder følgende definitioner anvendelse:

(1)(a) »Formalin«: Væsken formaldehyd HCHO opløst i vand.

(1)(b) »Åndedrætsværn«: Beskyttelsesmiddel, der sikrer, at en person kan forsynes med friskluft fra et stationært trykluftsbatteri, kompressoranlæg med tryktank eller personbårne trykflasker.

(1)(c) »Industrifisk«: Fisk, der fanges udelukkende til anvendelse i fiskemels- og fiskeolieindustrier.

(1)(d) »Svovlbrinte«: Gasarten H2S (hydrogensulfid).

(2) Skibe, der anvendes til fangst og/eller transport af industrifisk, skal opfylde de i denne regel fastsatte bestemmelser.

(3) For imødegåelse af forrådnelse i fiskelaster og dermed udvikling af giftige gasarter gælder de af Fødevareministeriet fastsatte bestemmelser. Giver Fødevareministeriet tilladelse til anvendelse af nye, ikke tidligere anvendte konserveringsmidler, skal rederen anmelde dette til Administrationen, før de pågældende konserveringsmidler tages i brug. Midlerne må ikke anvendes, før Administrationens regler for anvendelsen af de pågældende konserveringsmidler forefindes.

(4) For imødegåelse af sundhedsfarer i forbindelse med losning af industrifisk gælder de af Arbejdstilsynet til enhver tid fastsatte bestemmelser: »At-anvisning om arbejde med industrifisk i skibe i havn«(nuværende AT Meddelelse nr. 4.04.12).

(5) Formalin skal opbevares på frit dæk i godkendte beholdere.

(6) Til kontrol af luften i skibets rum skal der om bord findes typegodkendt måleapparatur, der skal kunne måle indholdet af ilt, kuldioxid og svovlbrinte samt af formalin, for så vidt dette findes om bord.

(7) Der skal om bord findes typegodkendt sikkerhedsudstyr bestående af mindst to sikkerhedsseler med tilhørende livline samt mindst et åndedrætsværn. I eksisterende skibe kan eksisterende udstyr, der allerede er godkendt, fortsat accepteres.

(8) Ved arbejde med formalin skal der anvendes gummi- eller plastichandsker samt beskyttelsesbriller eller ansigtsskærm.

(9) Adgang til lastrum, storesrum eller lignende rum under dæk er ikke tilladt, før det ved målinger er konstateret, at luften i rummet ikke er giftig eller sundhedsfarlig.

(10) Efter at det ved måling er konstateret, at luften i rummet ikke er giftig eller sundhedsfarlig, samt at luften har tilstrækkeligt iltindhold (minimum 21%), skal den person, der skal i lastrummet, iføres sikkerhedssele med tilhørende livline. En lineholder skal til stadighed være ved lugen som vagt.

(11) Skibets fører skal under rejsen med passende mellemrum holde lastrum med industrifisk under observation med henblik på aflastning af skadeligt overtryk.

(12) På undersiden af hvert lugedæksel (bortset fra isdæksler), der fører ned til lastrum til opbevaring af industrifisk, skal der være anbragt et advarselsskilt fremstillet af holdbart, søvandsbestandigt materiale. Alternativt kan der opsættes skilt på styrehuset ud for det sted, hvor man normalt border skibet.

| | Teksten på skiltet skal være: | | | | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | | | | FARE GIFTIGE OG KVÆLENDE LUFTARTER Det er forbudt at gå ned, før målinger er foretaget. Sikkerhedssele og livline skal benyttes. Der skal være vagt ved lugen. | |

(13) Der skal om bord findes et eksemplar af den i pkt. (4) nævnte At-anvisning samt af Arbejdstilsynets og Administrationens publikation: »Arbejde med industrifisk, anvisninger om faremomenter og sikkerhedsregler«.

(14) Skibets fører skal drage omsorg for, at alle af ham eller rederen ansatte personer, som er beskæftiget med lastning, stuvning og losning af industrifisk, har kendskab til sikkerhedsbestemmelserne og de i denne regel nævnte publikationer.

(15) Personer som er beskæftiget med lastning, stuvning og losning af industrifisk skal instrueres i brugen af det i denne regel nævnte måle- og sikkerhedsudstyr. Der skal afholdes øvelser med udstyret hver gang der påmønstrer et nyt besætningsmedlem om bord, som skal beskæftiges med lastning, stuvning og losning af industrifisk, dog mindst én gang hver tredje måned. Skibets fører skal i tilsynsbogen indføre tid og sted for øvelsernes afholdelse.

Regel 21 Sikker adgang til tanke og lukkede rum

(1) Der skal på broen og i kontrolrummet opsættes et skilt, der advarer om faren ved at gå ind før man har sikret sig, at rummet er tilstrækkeligt udluftet.

(2) Skiltets størrelse skal være mindst A5.

Afsnit B Centralanlæg til svejsning med acetylen og oxygen

Regel 1 Almindelige bestemmelser

(1) Acetylen (C 2 H 2 ) skal opbevares i specialbeholdere (1,5-1,8 N/mm 2 ved 15˚C).

(2) Oxygen (O 2 ) skal opbevares i gasformig tilstand på specialbeholdere (15-20 N/mm 2 ved 15˚C).

(3) Centralanlægget skal indrettes i et separat beholderrum eller i et separat beholderskab, jf. regel 3, med fast installeret central for hver gasart – herunder højtrykssamlerør med afspærrelig højtrykskontraventil for hver tilsluttet beholder, eventuelle højtryksslanger, centralregulator med manometre for høj- og lavtrykskammer, sikkerhedsventiler, fastgørelsesarrangement for beholder samt betjeningsvejledning.

(4) En udtagspost skal bestå af afspærringsventiler med tilslutninger til lavtryksledningerne, acetylentilbageslagssikring afsluttet med 3/8” venstre gevind, oxygenreduktionsventil med manometer, oxygentilbageslagssikring afsluttet med 3/8” højre gevind samt for hver gasart en med omløber monteret slangestuds.

(5) Brændere, afspærringsventiler, regulatorer og reguleringsventiler, tilbageslagssikringer og slanger skal være af en anerkendt accepteret type. Brændere skal være af ligetrykstypen.

(6) Der skal forefindes betjenings- og vedligeholdelsesvejledning til udstyret.

Regel 2 Beholdere

(1) Beholdere skal være godkendt af en anerkendt myndighed/institution eller af et anerkendt klassifikationsselskab.

(2) Der må kun anvendes beholdere med et rumfang på 50 liter eller derunder.

(3) Beholdere skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk.

(4) Beholderne, herunder reservebeholderne, skal være anbragt i opretstående stilling, og de skal være fastgjort på forsvarlig måde. Fastgørelsesarrangementet skal være udført således, at hurtig afmontering af beholderne kan foretages.

Regel 3 Placering af beholdere

(1) Beholderne skal uanset antal være placeret over skotdæk uden for maskinrum og eksplosionsfarlige områder, dvs. uden for områder, hvor andre letantændelige og/eller eksplosive gasarter eller dampe vil kunne forventes at være til stede.

(2) Et beholderrum skal være et særskilt rum, som mod skibets indre skal være omgivet af gastætte stålskotter, ståldæk m.v. Der må kun være adgang til rummet fra frit dæk, og døren til rummet skal åbne udad.

(1).1 Rummet skal isoleres, ventileres og arrangeres således, at rumtemperaturen normalt ikke overstiger 40˚C. Hvis temperaturforholdene tillader det, kan naturlig ventilation anvendes.

(3) Et beholderskab skal være udført af stål, og det skal være solidt anbragt på frit dæk. Skabsdøre skal åbne udad.

(3).1 Skabet skal ventileres og arrangeres således, at skabstemperaturen normalt ikke overstiger 40˚C.

(4) Elektriske installationer og komponenter – herunder afbrydere, lysarmaturer, ventilationsmotorer m.v. – i beholderrum/beholderskabe skal være i eksplosionssikker udførelse.

| | TRYKFLASKER FJERNES VED BRAND BRUG AF ÅBEN ILD FORBUDT | | | | ------------------------------------------------------ | |

(5) Døre til beholderrum/beholderskabe skal udvendigt være forsynet med følgende tekst:

(6) Der skal være mulighed for hurtig og let adgang til beholderrum/beholderskabe, uanset at dørene er låst, og der skal forefindes fast placeret værktøj til lukning af beholderventiler samt til afmontering af beholdere og armatur.

(7) I beholderrum/beholderskab skal der forefindes en holdbar udført vejledning i omgang med acetylen og oxygen samt anlæggets betjening. Vejledningens indhold skal være udformet på en enkel og overskuelig måde, så fejlbetjening undgås.

(7).1 Af vejledningen skal bl.a. fremgå, at olieprodukter og fedtstoffer under ingen omstændigheder må indføres i beholderrum/beholderskab, og at rummet/skabet ikke må betrædes af personer, hvis hud (hænder) eller beklædning er væsentligt forurenet af olie eller fedtstof, samt at transportabelt elektrisk udstyr ikke må medbringes i beholderrum eller indføres i beholderskab.

Regel 4 Rørinstallationer

(1) Højtrykssiden for acetylen

(1).1 Samlerør skal være udført af sømløse stålrør. Rør og armaturer skal være dimensioneret til 30 N/mm2 og inden montering være hydraulisk trykprøvet med nævnte tryk. Der må ikke anvendes kobber og kobberlegeringer med vægtprocent af kobber på 65 eller derover.

(1).2 Såfremt der er tilsluttet flere beholdere til samlerøret, skal der være anbragt en afspærringsventil for hver beholder direkte på samlerøret.

(2) Højtrykssiden for oxygen

(2).1 Samlerør skal være udført af enten sømløse kobberrør eller sømløse stålrør, der er dimensioneret og trykprøvet som anført under stk. 1.

(2).2 Der skal forefindes afspærringsventiler som anført under stk. 2.

(3) Lavtrykssiden for acetylen og oxygen

(3).1 Lavtryksrør for acetylen skal være udført af sømløse stålrør. Den indvendige diameter må ikke være over 30 mm.

(3).2 Lavtryksrør for oxygen skal være udført af enten sømløse kobberrør eller sømløse stålrør.

(3).3 Lavtrykssiden for acetylen skal tilsluttes højtrykssiden gennem en reduktionsventil, der reducerer acetylentrykket til maksimalt 0,09 N/mm 2 . Umiddelbart efter reduktionsventilen skal der forefindes en sikkerhedsventil, der åbner mellem 0,15 N/mm2 og 0,17 N/mm2. Afgangsrøret skal føre til fri luft.

(3).4 Lavtrykssiden for oxygen skal tilsluttes højtrykssiden gennem en reduktionsventil, der reducerer oxygentrykket til maksimalt 1,5 N/mm 2 . Umiddelbart efter reduktionsventilen skal der forefindes en sikkerhedsventil, som skal forhindre, at trykket overstiger 2,25 N/mm2. Afgangsrøret fra sikkerhedsventilen skal føre til fri luft.

(3).5 Lavtryksledningerne skal føres uden om mandskabs- og passageraptering, og de skal være tilgængelige for inspektion. Endvidere skal rørledningerne føres uden om ikke-ventilerede rum og skabe.

(3).6 Rørledningerne skal være fast oplagte med fornødne ekspansionsmuligheder og således, at de ikke let kan blive udsat for mekanisk overlast.

(3).7 Antallet af rørsamlinger skal være så lavt som muligt. Samlinger skal fortrinsvis være udført ved svejsning eller slaglodning. Sølvlodning må ikke anvendes i forbindelse med armatur og rørledninger for acetylen.

(3).8 Hvor rørledningerne føres gennem ikke-vandtætte skotter og dæk, skal ledningerne være beskyttet af beskyttelsesrør udført af hårdt plastfiber eller lignende. Ved gennemføring i vandtætte skotter og dæk skal vandtæt pakdåse monteres.

(3).9 Pakningsmaterialer skal være egnede til henholdsvis acetylen (aluminium eller fiber) og oxygen (kobber, aluminium eller fiber).

(3).10 De sømløse stålrør, som er nævnt i denne regel, skal være afprøvet i henhold til DS/EN 10246.

(4) Udtagsposter

(4).1 Udtagsposter må normalt kun være placeret i maskinrum og/eller værkstedsrum.

(4).2 Ved hver udtagspost skal der forefindes et solidt anbragt skilt, hvoraf bl.a. skal fremgå, at udtagsventiler og afspærringsventiler i beholderrum/beholderskab skal være lukkede, når svejseanlægget ikke er i brug.

Regel 5 Kontrol før montage

(1) Ud over de under regel 4, stk. 1 og 2, anførte trykprøver skal følgende udføres, inden monteringen påbegyndes om bord: Rørledninger, samlinger og armatur m.v. til oxygen skal være omhyggeligt rengjorte for fedtstoffer. Til rensningen kan anvendes triklorethylen eller tilsvarende rensemiddel – benzin må ikke anvendes. Efter rensning skal rør, samlinger og armatur m.v. skylles med en 10% trinatriumfosfatopløsning for at fjerne rensevæskerester, hvorefter rørene skal gennemblæses med nitrogen.

(2) Skriftlig bekræftelse af, at den under stk. 1 nævnte kontrol er udført, skal foreligge om bord og kunne forevises på forlangende.

Regel 6 Gennemblæsnings- og tæthedskontrol efter montage

(1) Til gennemblæsning af rørledninger for acetylen skal der anvendes nitrogen, medens der til rørledninger for oxygen skal anvendes enten nitrogen eller fedtfri, renset trykluft. Beholderen med gennemblæsningsmediet skal tilsluttes lavtrykssiden. Regulatorer, tilbageslagssikringer og manometre m.v. skal være afmonterede under gennemblæsningen, som skal vedvare, indtil rørene er blæst rene.

(1).1 Ved gennemblæsning af rørledninger for acetylen skal trykket gradvis øges til ca. 0,8 N/mm 2 .

(1).2 Under gennemblæsning af rørledninger for oxygen skal trykket gradvis øges til ca. 1,5 N/mm 2 .

(2) Tæthedsprøve med rørledninger for acetylen skal foretages med nitrogen.

Under prøven skal ventiler og samlinger m.v. pensles med sæbevand og kontrolleres for eventuelle utætheder.

(2).1 Højtrykssiden skal tæthedsprøves med 6 N/mm 2 og lavtrykssiden med 0,8-1 N/mm 2 .

(2).2 Efter 8 timer må trykfaldet på lavtrykssiden ikke overstige 0,04 N/mm 2 .

(3) Tæthedsprøven med rørledninger for oxygen skal foretages med enten nitrogen eller fedtfri, renset luft, og ledningerne skal pensles og kontrolleres.

(3).1 Højtrykssiden skal tæthedsprøves med 20 N/mm 2 og lavtrykssiden med 2,25 N/mm 2 .

(4) Skriftlig bekræftelse af, at den under .6.1, .6.2 og .6.3 nævnte kontrol er udført, skal afleveres til Søfartsstyrelsen i forbindelse med syn på et nyt anlæg.

Regel 7 Bemyndigelse

(1) Det pågældende klassifikationsselskab eller skibets maskinchef er bemyndiget til at udføre kontrollen under regel 5 og 6 samt til at udstede den nødvendige skriftlige dokumentation.

Regel 8 Transportabelt udstyr til svejsning med acetylen og oxygen

(1) Brændere skal være af ligetrykstypen, og der skal være monteret tilbageslagssikring for acetylen.

(2) Bestemmelserne i regel 1, stk. 1, 2 og 5, samt regel 2, stk. 3, skal være opfyldt.

Afsnit C Installation og anvendelse af materiel til lysbuesvejsning og lignende processer

Indledning

Bestemmelserne i dette afsnit er i overensstemmelse med udstyrsbestemmelserne i den internationale standard IEC/TS 62081 (1999): »Arc welding equipment – Installation and use«.

Regel 1 Anvendelse

(1) Disse bestemmelser gælder for installation og brug af svejsestrømkilder, materiel og hjælpeudstyr til lysbuesvejsning og lignende processer i skibe, hvor de almindeligste er:

- Manuel elektrodesvejsning (MMA),

- wolframelektrode med inaktiv beskyttelsesgas (TIG),

- metalelektrode med inaktiv beskyttelsesgas (MIG),

- metalelektrode med aktiv beskyttelsesgas (MAG),

men som også omfatter:

- Pulversvejsning,

- plasmasvejsning,

- plasmaskæring,

- lysbueskæring,

- flammesprøjtning,

- plasmasprøjtning,

- m.fl.

Regel 2 Definitioner

(1) »Svejsekreds«: En kreds, der omfatter alt ledende materiale, herunder lysbuen, som det er hensigten, at svejsestrømmen skal gennemløbe.

(2) »Fremmed ledende del«: Ledende del, der ikke indgår i den elektriske installation, og som kan indføre et vist potentiale, almindeligvis jordpotentialet (skibet er under almindelige forhold en fremmed ledende del).

(3) »Arbejdsemne«: Et eller flere metalstykker, på hvilke der udføres svejsning og lignende processer.

(4) »Personlige værnemidler«: Beskyttende beklædning og hjælpeudstyr (f.eks. handsker, håndskærme, ansigtsmasker, beskyttelsesglas), der anvendes for at mindske risikoen for elektrisk stød, for at beskytte mod svejserøg og svejsesprøjt og for at beskytte hud og øjne mod stråling og varme.

(5) »Omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød«: Omgivelser, hvor risikoen for elektrisk stød ved svejsning er forøget i forhold til svejsning under normale forhold, som f.eks. hvor bevægelsesfriheden er begrænset, i områder helt eller delvist begrænset af ledende dele, i våde, fugtige og varme omgivelser.

(6) »Sagkyndig person«: En svejseoperatør, som kan vurdere det arbejde, der er overdraget til ham/hende, og som kan overskue mulige risici på basis af sin professionelle uddannelse, jf. kravet i regel 4.6, sin viden og erfaring og sit kendskab til det relevante materiel.

Regel 3 Installation

(1) Almindelige bestemmelser

(1).1 Svejsestrømkilder, materiel, ledninger og tilbehør, som anvendes i installationer til elektrisk lysbuesvejsning, skal være CE-mærket i overensstemmelse med Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, »Lavspændingsdirektivet«, med senere ændringer, jf. bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 om ikrafttræden af de nævnte direktiver.

(1).2 Under installationen skal der tages hensyn til kravene til elektromagnetisk kompatibilitet (EMC).

(1).3 Alle tekniske anvisninger vedrørende svejseudstyret skal følges, herunder fabrikantens anvisninger.

(1).4 Om nødvendigt skal specifikke råd indhentes hos fabrikanten af svejseudstyret.

(2) Valg af forsyningsledning og overbelastningsbeskyttelse

(2).1 Forsyningsledninger til svejsestrømkilder og deres overbelastningsbeskyttelse skal vælges på grundlag af oplysninger givet af fabrikanten af svejseudstyret.

(2).2 Forsyningsledningerne skal placeres eller beskyttes, så de ikke kan blive beskadiget under brugen. For at mindske risikoen ved elektrisk stød i forbindelse med muligheden for beskadigede kabler kan anvendes en fejlstrømsafbryder med en mærkeudløsestrøm på ikke over 30 mA.

(3) Forsyningsadskiller

Hvis svejseudstyret ikke selv er udstyret med en forsyningsadskiller, skal den, der installerer svejseudstyret, sikre sig, at en sådan adskiller er monteret ved forsyningspunktet.

(4) Nødstop

Udstyr til nødstop skal opfylde pkt. 1.1.

(5) Beskyttelse mod elektrisk stød hidhørende fra forsyningen

Materiel skal være udført i overensstemmelse med pkt. 1.1.

(6) Adskillelse fra forsyningen

Svejsekredsen og kredse, der er elektrisk forbundet med svejsekredsen, skal være elektrisk adskilt fra forsyningen. Dette skal verificeres af arbejdslederen.

(7) Svejsespænding

(7).1 I tilfælde, hvor mere end én svejsestrømkilde er i brug på samme tid, kan deres tomgangsspændinger lægge sig sammen og medføre forøget risiko for elektrisk stød. Svejsestrømkilder skal installeres på en sådan måde, at denne risiko reduceres til et minimum. En vejledning er givet i det tilhørende bilag om spændinger og forbindelser.

(7).2 Hvor der er installeret mere end én svejsestrømkilde, skal de individuelle svejsestrømkilder med deres separate betjeningsudstyr og forbindelser være tydeligt mærket for at vise, hvilke dele der hører til hver svejsekreds.

(8) Anbringelse af gasbeholdere

Der skal træffes foranstaltninger for at forhindre, at beholdere med beskyttelsesgas i nærheden af arbejdsemnet bliver en del af svejsekredsen.

Regel 4 Svejsemateriellets anvendelse

(1) Almindelige bestemmelser

(1).1 Svejsemateriel og tilbehør skal være CE-mærket i henhold til bestemmelserne i regel 3, punkt 1.1. Før svejsemateriellet tages i brug, skal operatøren være opmærksom på anvisninger angivet af fabrikanten og på alle andre relevante bestemmelser.

(1).2 Der skal tages hensyn til det miljø, svejsemateriellet bruges i, da det kan være nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger.

(2) Forbindelse mellem flere svejsestrømkilder

(2).1 Hvis flere svejsestrømkredse skal forbindes i parallel eller i serie, skal dette udføres af en sagkyndig person i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og arbejdslederens verifikation. Materiellet må først tages i anvendelse efter en foretaget afprøvning, som sikrer, at den tilladte tomgangsspænding ikke kan overskrides. Der henvises endvidere til tilhørende bilag om spændinger og forbindelser.

(2).2 Når en svejsestrømkilde, der er forbundet i parallel eller i serie, tages ud af drift, skal denne strømkilde frakobles forsyningen og svejsekredsen for at udelukke enhver fare, som kunne forårsages af tilbageførte spændinger.

(3) Inspektion og vedligeholdelse af svejseinstallationen

(3).1 Ved installationen og derefter med jævne mellemrum skal arbejdslederen kontrollere,

(3).1.1 at svejsemateriellet er valgt korrekt og forbundet korrekt i relation til det arbejde, som skal udføres, og i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger,

(3).1.2 at alle forbindelser er rene og fastspændte, og

(3)1.3 at svejsemateriellet er i en god stand.

(3).2 Desuden skal det kontrolleres, at alle beskyttende jordforbindelser er effektive. Alle fundne fejl skal afhjælpes. Særlig opmærksomhed skal rettes mod installationen af forsynings- og svejseledninger, elektrodeholdere og tilslutningsudstyr. Operatøren skal instrueres i at kontrollere alle ydre forbindelser, hver gang der sker tilslutning. Der skal rapporteres om enhver funden defekt, og fejlbehæftet materiel må ikke anvendes. Svejsereturklemmen (stelklemmen) skal forbindes direkte til arbejdsemnet så tæt som muligt på svejsestedet eller til svejsebænken, hvorpå arbejdsemnet er anbragt, eller til håndteringsudstyret.

(3).3 Ved plasmaskæring, hvor tomgangsspændingerne er højere end ved svejsning, skal der udvises særlig omhu ved udførelse af inspektions- og vedligeholdelsesprocedurer. Særlig opmærksomhed skal rettes mod vandkølingsudstyr for at sikre, at utætheder ikke påvirker isolationen.

(3).4 Før udførelse af lysbuesvejsning på materiel, som har tilhørende transformere, skal sådanne transformere frakobles for at undgå risiko for stød hidhørende fra inducerede spændinger på transformernes primærside.

(4) Frakobling af svejsestrømkilder og/eller svejsekredse

(4).1 Når operatører afbryder deres arbejde eller forlader arbejdsstedet, skal strømforsyningen afbrydes.

(4).2 Er der risiko for, at forsyningsledningen kan blive beskadiget, når svejsestrømkilden flyttes, skal svejsestrømkilden inklusive forsyningsledningen frakobles forsyningen før flytningen.

(4).3 Når der udføres vedligeholdelsesarbejde eller reparation på svejsemateriellet, skal tilgangs- og afgangssiden være frakoblet.

(5) Afskærmninger

Afskærmninger og aftagelige dele skal være på plads, før svejsemateriellet bliver sat under spænding.

(6) Operatøruddannelse og instruktions- og oplysningspligt

Svejseoperatøren skal mindst have gennemgået og bestået uddannelsesmodulet indeholdende krav om svejsefærdighed i skibsassistentuddannelsen, tilsvarende anden uddannelse eller have flere års praktisk erfaring i den pågældende svejseteknik. Svejseoperatørens eventuelle hjælper skal være instrueret i fornødent omfang både fagligt og sikkerhedsmæssigt om den pågældende svejseopgave. Andre personer, som arbejder i nærheden af svejseoperationen, skal advares mod risici og informeres om beskyttelsesmidler i relation til lysbueprocesser.

Bilag

Spændinger og forbindelser

1 Spændinger mellem elektrodeholdere eller brændere (flere svejsestrømkilder)

1.1 Når der arbejdes med flere svejsestrømkilder på et enkelt arbejdsemne eller på arbejdsemner, som er i indbyrdes ledende forbindelse, kan der opstå en farlig sum af tomgangsspændingerne mellem to elektrodeholdere eller brændere. Denne spænding kan blive to gange den tilladte tomgangsspænding (se også regel 3.7).

1.2 Arbejdslederen skal sikre, at der anvendes et måleudstyr til at afgøre, om der er en risiko.

1.3 Operatørerne skal

1.3.1 advares mod denne risiko,

1.3.2 aldrig berøre to elektrodeholdere eller brændere på samme tid,

1.3.3 arbejde uden for rækkevidde af hinanden, hvis det er muligt.

1.3.4 De følgende eksempler viser skematisk den indflydelse, som forbindelsen til forsyningen og polariteten ved svejsning kan have på summen af svejsespændinger mellem elektrodeholdere og brændere. Det er antaget, at tomgangsspændingen er ens for hver svejsestrømkilde, men i praksis kan de være forskellige (se efterfølgende punkter 5-7).

1.3.5 Jævnstrøm

1.3.5.1 Forbindelserne til forsyningen har ingen indflydelse på summen af tomgangsspændinger. Spændingen U afhænger af polariteten af de afgående forbindelser (se fig. A).

1.3.5.6 Enfasede svejsestrømkilder ved vekselstrøm

1.3.5.6.1 Forbindelserne til forsyningen og de afgående forbindelser har indflydelse på summen U af tomgangsspændingerne (se fig. B).

1.3.5.6.2 Hvis forbindelserne til en trefaset forsyning tilsluttes forskellige fasepar, vil summen U af tomgangsspændingerne altid være større end nul (se fig. C)

1.3.5.6.3 Forøgede vekselspændinger kan undgås ved at ændre

1.3.5.6.3.1 forbindelserne af svejseledningerne, eller

1.3.5.6.3.2 forbindelserne af forsyningen til svejsestrømkilden (se regel 4.2).

1.3.5.7 Trefaset svejsetransformer for flere operatører

1.3.5.7.1 Forbindelserne til forsyningen har ingen indflydelse på summen U af tomgangsspændingerne (se fig. D).

(2) Forbindelse mellem svejsestrømkilde og arbejdsemne

(2).1 Når svejsestrømmen ikke udelukkende løber i svejsekredsen, forekommer en del af svejsestrømmen som harmoniske svingninger (vagabonderende strømme). De kan forvolde skade og skal elimineres med følgende midler:

(2).1.1 Den elektriske forbindelse mellem svejsestrømkilden og arbejdsemnet skal udføres så direkte som praktisk muligt ved anvendelse af en isoleret svejsereturledning (stelforbindelse) med en passende strømværdi.

(2).1.2 Fremmede ledende dele som metalskinner, rør og stel må ikke anvendes som en del af svejsereturkredsen, medmindre de udgør en del af arbejdsemnet selv.

(2).1.3 Klemmen for svejsereturstrømmen skal anbringes så nær svejsestedet som praktisk muligt.

(2).1.4 Svejsekredsen skal ikke jordforbindes (se punkt 3).

(2).1.5 Tilslutning af svejsereturledningen til arbejdsemnet skal sikres ved anvendelse af materiel, der har egnede midler for ledningstilslutning, et fastgørelsessystem, som ikke kan gå løs ved uheld, og en god elektrisk forbindelse. Magnetiske enheder giver kun god elektrisk forbindelse, hvis kontaktfladerne på den magnetiske indretning og kontaktfladen på arbejdsemnet er tilstrækkelig store, plane, godt ledende og rene (f.eks. fri for rust og primer), og hvis kontaktfladen på arbejdsemnet er magnetisk.

(2).1.6 Tilslutningsudstyr for bevægelige bøjelige svejseledninger i svejsekredsen skal:

(2).1.6.1 have en passende ubrudt beklædning af isoleringsmateriale for at forebygge uagtsom berøring med spændingsførende dele, når de er tilsluttet (med undtagelse af returklemmen på selve arbejdsemnet),

(2).1.6.2 være egnet til de anvendte ledningsdimensioner og svejsestrømmen,

(2).1.6.3 være effektivt forbundet til svejseledningerne og have god elektrisk kontakt med disse.

(2).2 Både svejseledningen og forbindelsesmateriellet skal anvendes inden for deres angivne mærkestrøm. Der må i forbindelsesmateriel ikke tilsluttes ledninger, som har mindre diameter end angivet af fabrikanten af forbindelsesmateriellet.

(2).3 Hvis der anvendes konnektorer (kabelstik), skal de være i overensstemmelse med regel 3, pkt. 1.1.

(3) Jordforbindelse af arbejdsemnet (Tidligere regel 3.9)

(3).1 Svejsekredsen skal ikke jordforbindes, da det kan forøge risikoen for harmoniske svingninger (vagabonderende strømme) (se punkt 2). Jordforbindelse af svejsekredsen kan også forøge det område af metal, gennem hvilket en person i kontakt med svejsekredsen, f.eks. svejseelektroden, kan blive udsat for stød.

(3).2 En vurdering af svejsekredsen og svejseområdet skal sikre, at svejsestrømmen ikke vil løbe gennem en forbindelse, der er beregnet til jordforbindelse af stel på materiel eller af andre jordforbundne genstande, men som ikke er beregnet til eller er i stand til at bære svejsestrømmen.

(3).3 Hvis der bruges elektrisk værktøj, som kan komme i berøring med arbejdsemnet, skal det være af

dvs. med dobbelt eller forstærket isolation uden beskyttende jordforbindelse.

(3).4 Der skal træffes foranstaltninger for at isolere operatøren fra jord såvel som fra arbejdsemnet.

(4) Svejsning i omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød

(4).1 Når svejsning udføres i omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød, skal det kun være tilladt operatører at svejse, når andre personer, som er blevet instrueret i og er i stand til at yde hjælp i en nødsituation, er i umiddelbar nærhed. Der skal findes midler til hurtig elektrisk afbrydelse af svejsestrømkilden eller svejsekredsen, som disse personer skal have nem adgang til.

(4).2 Der skal træffes følgende forholdsregler for at reducere risikoen for elektrisk stød fra spændingen mellem svejseelektroden og jord.

(4).2.1 Svejsestrømkilden skal være uden for operatørens normale rækkevidde under svejsning. Supplerende beskyttelse mod stød, forårsaget af strøm fra forsyningen i tilfælde af fejl, kan opnås ved at anvende en fejlstrømsafbryder, der udløser ved en fejlstrøm på højst 30 mA, og som føder alt materiel i nærheden, der er tilsluttet forsyningen.

(4).2.2 Fjernstyringer skal være omfattet af »beskyttelse ved ekstra lav spænding« (SELV).

(4).2.3 Kun svejsestrømkilder og svejseudstyr beregnet til brug i omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød skal anvendes. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der anvendes spændingsnedsættende udstyr. Dette skal kontrolleres af arbejdslederen, medmindre svejsestrømkilden er mærket med:

(4).2.4 Elektrodeholdere skal være af type A eller B.

(4).2.5 Isolerende platforme eller måtter skal anvendes, hvor det er muligt.

Kapitel VII

KAPITEL VII

REDNINGSMIDLER OG –ARRANGEMENTER

Afsnit A Almindelige bestemmelser

Regel 1 Anvendelsesområde

(1) Dette kapitel finder anvendelse på nye skibe med en længde på 15 m og derover, medmindre andet er anført.

(2) Regel 13 og 14 gælder tillige for eksisterende skibe med en længde på 45 m og derover, forudsat at Administrationen kan udskyde anvendelsen af kravene i disse regler indtil den 1. februar 1999.

Regel 2 Definitioner

(1) »Udsætning ved selvudløsning« er den metode til udsætning af redningsbåde og -flåder, hvorved disse automatisk udløses fra et synkende skib og er klar til brug.

(2) »Udsætning ved frit fald« er den metode til udsætning af en redningsbåd, hvorved båden med den fulde last af personer og udrustning om bord udløses og kan falde ned i søen uden noget middel til at holde igen.

(3) »Oppusteligt redningsmiddel« er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som normalt holdes uoppustet, indtil det skal bruges.

(4) »Oppustet redningsmiddel« er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som normalt holdes oppustet og klar til brug altid.

(5) »Udsætningsanordning eller -arrangement« er et middel, hvorved en redningsbåd og -flåde eller en mand-overbord-båd sikkert overføres fra sin anbragte position til vandet.

(6) »Helt ny type redningsmiddel eller -arrangement« er et redningsmiddel eller -arrangement, der inkorporerer nye træk, som ikke er fuldt ud dækket af dette kapitels bestemmelser, men som giver en tilsvarende eller højere sikkerhedsstandard.

(7) »Mand-overbord-båd« er en båd, der er konstrueret til at redde nødstedte personer og til at assistere redningsbåde og -flåder.

(8) »Retrorefleksivt materiale« er et materiale, der reflekterer i modsat retning af en lysstråle, som rettes mod det.

(9) »Redningsfartøj« (survival craft) er en redningsbåd eller -flåde, der kan holde nødstedte personer i live fra det tidspunkt, hvor skibet forlades.

Regel 3 Evaluering, afprøvning og godkendelse af redningsmidler og -arrangementer

(1) Med undtagelse af bestemmelserne i stk. (5) og (6) skal redningsmidler og -arrangementer foreskrevet i dette kapitel godkendes af Administrationen.

(2) Før Administrationen accepterer redningsmidler og -arrangementer, skal den sikre, at sådanne redningsmidler og -arrangementer ved prøvning er fundet at opfylde forskrifterne i dette kapitel i henhold til forskrifterne i Rådets direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe, hvilket indbefatter IMO Recommendations on Testing of Life-Saving Appliances.

(3) Før Administrationen godkender helt nye typer redningsmidler eller -arrangementer, skal den sikre, at sådanne midler eller arrangementer:

(3)(a) giver sikkerhedsstandarder, der mindst svarer til dette kapitels forskrifter og LSA-koden, og at de er blevet evalueret og afprøvet i overensstemmelse med Organisationens rekommandationer1), eller

(3)(b) med godt resultat til Administrationens tilfredshed har gennemgået evaluering og prøver, som i alt væsentligt svarer til disse rekommandationer.

(4) De godkendelsesprocedurer, der vedtages af Administrationen, skal også omfatte de betingelser, hvorefter godkendelsen skal fortsætte eller tilbagekaldes.

(5) Før Administrationen accepterer redningsmidler og -arrangementer, der ikke tidligere er godkendt af denne, skal det godtgøres over for Administrationen, at redningsmidlerne og -arrangementerne opfylder dette kapitels forskrifter og koden.

(6) Redningsmidler foreskrevet i dette kapitel, for hvilke der ikke er indeholdt detaljerede specifikationer i del C, skal være til Administrationens tilfredshed, under hensyntagen til de detaljerede forskrifter for sådanne anordninger, som er givet i kapitel III af SOLAS 1974, som ændret i IMO International Life-Saving Appliance Code.

Regel 4 Produktionsprøver

Administrationen skal foreskrive, at redningsmidler underkastes sådanne produktionsprøver, som er nødvendige for at sikre, at redningsmidlerne fremstilles til samme standard som den godkendte prototype.

Afsnit B Antal og type

Regel 5 Antal og typer af redningsfartøjer og mand-overbord-både

(1) Alle skibe skal være forsynet med mindst to redningsfartøjer.

(2) Antal, kapacitet og type af redningsfartøjer og mand-overbord-båd i skibe med en længde på 75 m i længde og derover skal opfylde følgende:

(2)(a) der skal forefindes redningsfartøjer med tilstrækkelig samlet kapacitet på hver side af skibet til at optage mindst det totale antal personer om bord. Hvis skibet opfylder inddelingskravene, lækstabilitetskriterierne og kriterier for forøget konstruktiv brandsikring i tillæg til de, der er anført i regel III/14 og kapitel V, og Administrationen finder, at en reduktion i antallet af redningsfartøjer og deres kapacitet ikke vil have indflydelse på sikkerheden, kan Administrationen tillade denne reduktion under forudsætning af, at den samlede kapacitet af redningsfartøjer anbragt på hver side af skibet er tilstrækkelig til at optage mindst 50% af personerne om bord. I tillæg skal der forefindes redningsflåder til mindst 50% af det totale antal personer om bord; og

(2)(b) der skal forefindes en mand-overbord-båd, medmindre skibet er forsynet med en redningsbåd, som opfylder bestemmelserne for en mand-overbord-båd, og som er i stand til at blive ombordtaget efter en redningsoperation.

(3) Skibe med en længde på 45 m og derover, men under 75 m skal opfylde følgende forskrifter:

(3)(a) der skal forefindes redningsfartøjer med tilstrækkelig kapacitet på hver side til at optage mindst det totale antal personer om bord; og

(3)(b) der skal forefindes en mand-overbord-båd, medmindre skibet er forsynet med et passende redningsfartøj, som er i stand til at blive taget om bord efter en redningsoperation.

(3a) Skibe med en længde på 24 m og derover, men under 45 m skal være udrustet med følgende:

(3a)(a) Redningsfartøjer af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage 200% af samtlige ombordværende. Der skal fra hver side af skibet kunne udsættes tilstrækkelig mange af disse fartøjer til, at de kan optage samtlige ombordværende.

(3a)(b) En mand-overbord-båd, undtagen hvis Administrationen finder det godtgjort, at en sådan ikke er påkrævet i betragtning af skibets størrelse og manøvreevne, rådighed over eftersøgnings- og redningsfaciliteter og vejrvarslingssystemer i nærheden samt, at skibets fart er begrænset til områder, hvor der sjældent forekommer hårdt vejr, og bestemte årstider.

(3b) Skibe med en længde på 17 m og derover, men under 24 m skal være udrustet med redningsfartøjer af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage 200% af samtlige ombordværende. Der skal fra hver side af skibet kunne udsættes tilstrækkelig mange af disse fartøjer til, at de kan optage samtlige ombordværende.

(3c) Skibe med en længde på 15 m og derover, men under 17 m skal være udrustet med redningsfartøjer, som kan optage alle om bord. Er antallet af ombordværende personer mindre end 12, kan den samlede kapacitet, uanset bestemmelsen i stk. (1), udgøres af et enkelt redningsfartøj med tilstrækkelig kapacitet. Redningsfartøjet skal så vidt muligt anbringes, så det umiddelbart kan overføres til udsætning fra en hvilken som helst af fartøjets sider.

(4) I stedet for at opfylde kravene i stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og stk. 3a, litra a), kan skibe medføre en eller flere redningsbåde udsat ved frit fald over skibets agterende af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages, og med redningsflåder af tilstrækkelig kapacitet til at optage det samlede antal personer om bord.

(5) Antallet af redningsbåde og mand-overbord-både, som medføres på skibet, skal være tilstrækkeligt til at sikre, at ikke mere end ni redningsflåder skal assisteres af hver redningsbåd eller mand-overbord-båd, når skibet forlades af det totale antal personer om bord.

(6) Redningsfartøjer og mand-overbord-både skal opfylde bestemmelserne i reglerne 17 til og med 23.

Regel 6 Tilgængelighed og stuvning af redningsfartøjer og mand-overbord-både

(1) Redningsfartøjer skal:

(1)(a)(i) være klar til brug i en nødsituation;

(1)(a)(ii) være i stand til at blive udsat sikkert og hurtigt under de konditioner, som er krævet i regel 32(1)(a); og

(1)(a)(iii) være i stand til hurtigt at kunne bringes om bord, hvis de også skal opfylde kravene til en mand-overbord-båd;

(1)(b) være anbragt således, at:

(1)(b)(i) vejledningen og føringen af personer på indskibningsdækket ikke vanskeliggøres;

(1)(b)(ii) redningsfartøjernes hurtige betjening ikke vanskeliggøres;

(1)(b)(iii) indskibningen kan finde sted hurtigt og i god orden; og

(1)(b)(iv) den ikke griber ind i anvendelsen af andre redningsfartøjer.

(2) Hvor afstanden fra indskibningsdækket til skibets vandlinie i letteste søgående kondition overstiger 4,5 m, skal redningsfartøjer, undtagen redningsflåder, der er arrangeret, så de flyder fri, hvis skibet synker, være af en type, der udsættes ved david med den fulde last af personer eller være forsynet med et tilsvarende indskibningsarrangement.

(3) Redningsfartøjerne og udsætningsarrangementet skal være i funktionsdygtig stand og klar til øjeblikkelig brug, før skibet forlader havn, og skal hele tiden være sådan, når skibet er i søen.

(4)(a) Redningsfartøjer skal være stuvet:

- således at hverken redningsfartøjet eller udstyret til dets stuvning er i vejen for betjening af nogen af de øvrige redningsfartøjer eller mand-overbord-både på noget andet udsætningssted;

- så tæt på vandoverfladen, som sikkerheden og de praktiske muligheder tillader og, for redningsfartøjer bortset fra redningsflåder bestemt til udsætning ved frit fald, anbragt således, at redningsfartøjet i indskibningsposition er mindst 2 m over vandlinjen, når skibet er fuldt lastet under ugunstige trimkonditioner på indtil 10° og opgjort indtil 20° begge veje, dog højst til den vinkel, ved hvilken kanten af skibets øverste dæk kommer under vand;

- være klar til brug i en nødsituation, således at besætningen kan gøre dem klar til indskibning og isætning på mindre end 5 minutter;

- fuldt udstyret som foreskrevet i dette kapitel.

(b) Enhver redningsbåd skal være fastgjort til et separat sæt davider eller godkendt udsætningsmiddel.

(c) Redningsbåde og redningsflåder skal være anbragt så tæt som muligt ved aptering og tjenesterum, anbragt et egnet sted, som sikrer sikker udsætning, med særlig hensyntagen til afstanden fra skibets skrue. Redningsbåde, der skal affires ned ad skibets side, skal anbringes med hensyntagen til stærkt udhængende dele af skroget, så det så vidt muligt sikres, at de kan blive udsat ned ad en lige del af skibssiden. Hvis placeret forude, skal de anbringes agten for kollissionsskottet i en beskyttet position, og i sådanne tilfælde skal Administrationen særligt overveje styrken af daviderne.

(d) Metoden, som anvendes til udsætning og ombordtagning af mand-overbord-båden, skal godkendes under hensyntagen til vægten af mand-overbord-båden, inklusive dens udstyr og 50% af antallet af personer, som den er godkendt til at medføre i henhold til regel 23(1)(b) og 23(1)(c), endvidere konstruktionen og størrelsen af mand-overbord-båden og placeringen af dens anbringelsessted over vandlinien med skibet i letteste søgående kondition. Enhver mand-overbord-båd, som er anbragt i en højde af mere end 4,5 m over vandlinien, når skibet er i letteste søgående kondition, skal dog være forsynet med et godkendt udsætnings- og ombordtagningsarrangement.

(e) Udsætnings- og indskibningsudstyr skal opfylde bestemmelserne i regel 32.

(f)(i) Redningsflåder skal anbringes således, at de er klar i en nødsituation på en sådan måde, at de flyder fri fra deres anbringelsessted, oppuster og brækker fri fra skibet, hvis det synker. Nedfirbare redningsflåder behøver dog ikke flyde fri;

(f)(ii) hvis der benyttes surringer, skal de være forsynet med et automatisk (hydrostatisk) udløsningssystem af en godkendt type.

(g) Administrationen kan acceptere lempelser fra de enkelte bestemmelser i denne regel, hvis den finder det godtgjort, at skibets konstruktion og fiskemetoden gør det urimeligt eller umuligt at anvende bestemmelsen, og under forudsætning af, at skibet forsynes med alternative udsætnings- og ombordtagningsmidler, der er egnet til den drift, skibet er bestemt til. En Administration, som således tillader alternative udsætnings- og ombordtagningsmidler i henhold til dette underafsnit, skal informere Organisationen om detaljerne i et sådant arrangement med henblik på rundsendelse til Parterne.

Regel 7 Indskibning i redningsfartøjerne

Der skal være et passende arrangement til indskibning i redningsfartøjerne. Arrangementet skal inkludere:

(a) mindst en lejder eller et andet godkendt middel på hver side af skibet, som tilvejebringer adgang til redningsfartøjerne, når de flyder på vandet, undtagen hvor Administrationen finder, at afstanden fra ombordstigningspunktet til redningsfartøjer på vandet er således, at en lejder er unødvendig;

(b) midler til at belyse anbringelsesstedet for redningsfartøjer og deres udsætningsmidler under klargøringen til udsætning og under selve udsætningen og også til at belyse vandet i udsætningsområdet, indtil udsætningen er overstået, strømforsynet fra nødstrømkilden, som er krævet i regel IV/17;

(c) arrangement til at varsle alle personer om bord om, at skibet står for at skulle forlades, og

(d) midler til at forhindre enhver udledning af vand ind i redningsfartøjerne.

Regel 8 Redningsveste

(1) For hver person om bord skal der medføres en redningsvest af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 24.

(2) Redningsvestene skal anbringes således, at de er umiddelbart tilgængelige, og deres position skal tydeligt markeres.

Regel 9 Redningsdragter

(1) Der skal forefindes en redningsdragt, der opfylder bestemmelserne i regel 25, til hver person, der er udpeget til at bemande mand-overbord-båden.

(2) Der skal forefindes redningsdragter, der opfylder bestemmelserne i regel 25 til hver person om bord

(3) Kravene i punkt (2) finder ikke anvendelse på skibe, som hele tiden er beskæftiget under varme himmelstrøg, hvor redningsdragter efter Administrationens opfattelse ikke er nødvendige.

(4) De redningsdragter, der er krævet i punkt (2), kan anvendes til at opfylde kravene i punkt (1).

Regel 10 Redningskranse

(1) Mindst følgende antal redningskranse, som opfylder bestemmelserne i regel 27(1), skal være om bord:

(1)(a) otte redningskranse i skibe med en længde på 75 m og derover;

(1)(b) seks redningskranse i skibe med en længde på 45 m og derover, men under 75 m;

(1)(c) fire redningskranse i skibe med en længde på 24 m og derover, men under 45 m;

( 1)(d) to redningskranse i skibe med en længde på 15 m og derover, men under 24 m.

(2) Mindst halvdelen af antallet af redningskranse der henvises til i punkt (1) skal være forsynet med selvtændende lys, som opfylder bestemmelserne i regel 27(2);

(3) I skibe med en længde på 24 m og derover skal mindst to af redningskransene i punkt (2) være forsynet med selvaktiverende røgsignaler, som opfylder bestemmelserne i regel 27(3), og som hurtigt kan udløses fra broen.

(4) Mindst en redningskrans på hver side af skibet skal være forsynet med en redningsline, der kan flyde på vandet og opfylder bestemmelserne i regel 27(4), og som i længde ikke er mindre end den største længde af to gange højden, hvori de er anbragt over vandlinien ved letteste søgående kondition, eller 30 m.

(5) Alle redningskranse skal være placeret således, at de er umiddelbart tilgængelige for personer om bord og skal altid være i stand til at blive hurtigt løsnet og må ikke være permanent fastgjort på nogen måde.

Regel 11 Linekastningsapparater

Hvert skib med en længde på 24 m og derover skal medføre et linekastningsapparat af en godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 28. Drivladningerne skal fornys i henhold til fabrikantens anvisninger.

Regel 12 Nødsignaler

(1) Hvert skib skal til Administrationens tilfredshed medføre midler til effektivt at afgive nødsignaler dag og nat, inklusive mindst 12 raketfaldskærmssignaler, som opfylder bestemmelserne i regel 29.

(2) Nødsignaler skal være af en godkendt type. De skal være således placeret, at de er umiddelbart tilgængelige, og deres placering skal være tydeligt markeret.

(3) Nødsignalerne skal fornys i henhold til fabrikantens anvisninger.

Regel 13 Radioredningsmidler GMDSS

(1) Mindst tre bærbare VHF radioanlæg skal forefindes om bord i nye skibe med en længde på 24 m og derover og eksisterende skibe med en længde på 45 m og derover. Sådanne apparater skal opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end de normer, der er vedtaget af IMO2). Hvis et bærbart VHF radioanlæg er fast monteret i et redningsfartøj, skal det opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end de normer, der er vedtaget af IMO2).

(2) For nye skibe med en længde på 24 m og derover, men under 45 m kan antallet af bærbare VHF radioanlæg dog nedsættes til to, hvis det efter Administrationens skøn ikke er påkrævet at medføre tre sådanne apparater i betragtning af skibets fartsområde og antallet af personer beskæftiget om bord.

(3) For eksisterende skibe med en længde på 24 m og derover, men under 45 m kan antallet af bærbare VHF radioanlæg nedsættes til én.

(4) Skibe med en længde under 24 m er fritaget fra krav om bærbare VHF-radioanlæg. Søfartsstyrelsen anbefaler disse skibe også at medføre et bærbart VHF-radioanlæg ophængt i styrehuset klar til at medbringe sammen med reservebatteri i redningsflåde i en evt. nødsituation.

Regel 14 Radartransponder (SART)

(1) Mindst en SART skal medføres på hver sin side af både nye og eksisterende skibe med en længde på 45 m og derover. Sådanne SART’er skal opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end dem, der er vedtaget af Organisationen3).

(2) Nye og eksisterende skibe med en længde på under 45 m skal medføre mindst en SART.

(3) SART’er4) skal opbevares således, at de hurtigt kan anbringes i et hvilket som helst redningsfartøj. Som et alternativ kan en SART anbringes i hvert redningsfartøj.

(4) Eksisterende skibe med en længde under 24 m med fartsområde i havområde A1 er fritaget fra krav om SART. SART’en anbefales dog også i disse skibe ophængt i styrehuset klar til at medbringe i redningsflåde for stedbestemmelse i en evt. nødsituation.

Regel 15 Retro-refleksivt materiale på redningsmidler

Alle redningsfartøjer, mand-overbord-både, redningsveste og redningskranse skal være forsynet med retro-refleksivt materiale i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger5).

Regel 16 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn

**(1) **Beredskab

Inden skibet afsejler fra havn og til enhver tid under rejsen, skal alle redningsmidler være i brugbar stand og klar til øjeblikkelig brug.

(2) Vedligeholdelse

(2)(a) Der skal forefindes instruktioner for vedligeholdelse af redningsmidlerne om bord, godkendt af Administrationen, og vedligeholdelse skal udføres i overensstemmelse hermed.

(2)(b) Administrationen kan i stedet for de i stk. (a) foreskrevne instruktioner godkende et vedligeholdelsesprogram, der er udarbejdet for skibet.

(3) Vedligeholdelse af løbere

De løbere, der anvendes ved udsætning af redningsbåde, -flåder og mand-overbord-både, skal endevendes med mellemrum af højst 30 måneder og fornys, når dette er nødvendigt på grund af forringelse, eller med mellemrum af højst 5 år, alt efter hvad der er tidligst.

(4) Reservedele og reparationsudstyr

Der skal forefindes reservedele og reparationsudstyr til redningsmidlerne og disses komponenter, som er udsat for hård slitage eller forbrug, og hvor regelmæssig udskiftning er nødvendig.

**(5) **Ugentligt eftersyn

Følgende prøver og eftersyn skal foretages hver uge:

(5)(a) alle redningsfartøjer, mand-overbord-både og udsætningsanordninger skal efterses visuelt for at sikre, at de er klar til brug;

(5)(b) alle motorer i redningsbåde og mand-overbord-både skal køres frem og bak i et samlet tidsrum af mindst 3 minutter, såfremt omgivelsestemperaturen ligger over den minimumstemperatur, der er nødvendig for at kunne starte motoren;

(5)(c) hovedalarmsignalsystemet skal afprøves.

(6) Månedlige eftersyn

Der skal hver måned foretages eftersyn af redningsmidlerne, herunder redningsbådsudrustningen, idet der gøres brug af en checkliste for at sikre, at de er komplette og i god orden. En eftersynsrapport skal indføres i tilsynsbogen eller i »instruktionsbog i vedligeholdelse af redningsmidler«.

**(7) **Eftersyn af oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste, marine evakueringssystemer og permanent oppustede mand-overbord-både

(7)(a) Alle oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste og evakueringssliske systemer skal efterses:

(7)(a)(i) med mellemrum af ikke over 12 måneder, dog således, at hvor dette ikke er praktisk muligt, kan Administrationen udvide denne periode til 17 måneder;

(7)(a)(ii) på en godkendt servicestation, der er kompetent til at efterse dem, som har de for eftersynet nødvendige faciliteter, og som kun benytter behørigt oplært personale6).

(8) Periodiske eftersyn af hydrostatiske udløserapparater

(8)(a) Engangs-hydrostatiske udløserapparater skal udskiftes, når datoen for deres gyldighed passeres. Andre hydrostatiske udløserapparater, skal efterses:

(8)(a)(i) med mellemrum af ikke over 12 måneder. Dog kan Administrationen forlænge dette tidsrum til 17 måneder, hvis det i nogle tilfælde er upraktisk;

(8)(a)(ii) på en servicestation, der er kompetent til at efterse dem, som har de for eftersynet nødvendige faciliteter, og som kun benytter behørigt oplært personale.

(9) I tilfælde af skibe, hvor karakteren af fiskeriet kan gøre det vanskeligt at efterleve kravene i (7) og (8), kan Administrationen tillade en forlængelse af serviceintervallerne til 24 måneder, forudsat at Administrationen finder, at sådant udstyr er fremstillet og arrangeret således, at det vil forblive i tilfredsstillende stand indtil næste periodiske serviceeftersyn.

Afsnit C Krav til redningsmidler

Regel 17 Generelle forskrifter for redningsbåde

**(1) **Redningsbådes konstruktion

(1)(a) Alle redningsbåde skal være godt konstrueret og have sådan form og sådanne dimensioner, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og tilstrækkeligt fribord med deres fulde last af personer og udrustning. Alle redningsbåde skal have fast skrog og skal kunne bibeholde positiv stabilitet, når de ligger på ret køl i smult vand og er lastet med fuld last af personer og udrustning og med lækage på et hvilket som helst sted under vandlinien, uden at de mister opdriftsmateriale eller lider anden skade.

(1)(b) Alle redningsbåde skal have tilstrækkelig styrke til sikkert at kunne affires ned på vandet med deres fulde last af personer og udrustning.

(1)(c) Skrog og faste overdækninger skal være brandhæmmende eller ikke-brændbare.

(1)(d) Der skal forefindes siddepladser på tofter, bænke eller faste stole, der er anbragt så lavt i redningsbåden som muligt og er konstrueret således, at de kan bære det antal personer, hver med en vægt på 100 kg, til hvilke der forefindes plads i overensstemmelse med stk. (2)(b)(ii).

**(1)(e) **Hver redningsbåd skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå en belastning uden blivende forandring, når belastningen fjernes:

(1)(e)(i) Når det drejer sig om både med metalskrog, en belastning på 1,25 gange den totale vægt af redningsbåden med dens fulde last af personer og udrustning; eller

(1)(e)(ii) når det drejer sig om andre både, en belastning på to gange den totale vægt af redningsbåden med dens fulde last af personer og udrustning.

(1)(f) Hver redningsbåd skal være af tilstrækkelig styrke til, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning og, for så vidt det er hensigtsmæssigt, med meder eller fendere, at kunne modstå et lateralt slag mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s samt et fald ned i vandet fra en højde af mindst 3 m.

(1)(g) Den lodrette afstand fra dørkens overflade til den indvendige side af indelukket eller oversejlet over 50% af gulvarealet skal være:

(1)(g)(i) mindst 1,3 m for en redningsbåd godkendt til at optage ni personer eller derunder;

(1)(g)(ii) mindst 1,7 m for en redningsbåd godkendt til at optage 24 personer eller derover;

(1)(g)(iii) mindst den afstand, der fås ved lineær interpolation mellem 1,3 m og 1,7 m, for en redningsbåd godkendt til optage fra ni til 24 personer.

**(2) **Redningsbådes bæreevne

(2)(a) Ingen redningsbåd må godkendes til at optage over 150 personer.

(2)(b) Det antal personer, som en redningsbåd skal godkendes til at optage, skal være lig med det mindste af følgende tal:

(2)(b)(i) det antal personer med en gennemsnitsvægt på 75 kg og alle iført redningsvest, der kan få siddeplads i en normal stilling uden at forstyrre fremdriftsmidlerne eller betjeningen af noget af redningsbådens udrustning; eller

(2)(b)(ii) det antal pladser, der kan skaffes på siddearrangementerne i overensstemmelse med figur 1. Omridsene kan overlappe hinanden som vist, såfremt der forefindes fodhvilere, der er tilstrækkelig benplads, og den lodrette afstand mellem øvre og nedre sæde er mindst 350 mm.

(2)(c) Hver siddeplads i redningsbåden skal være tydeligt mærket.

(3) Adgang til redningsbåde

**(3)(a) **Enhver redningsbåd skal være således konstrueret, at den kan bordes af den fulde last af personer på højst 3 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives instrukser om at gå om bord. Hurtig udskibning skal ligeledes være mulig.

(3)(b) Redningsbåde skal have en ombordstigningslejder, der kan anvendes på begge sider af redningsbåden, således at personer i vandet kan borde redningsbåden. Lejderens nederste trin skal være mindst 0,4 m under redningsbådens letteste vandlinie.

(3)(c) Redningsbåden skal være således konstrueret, at hjælpeløse personer kan bringes om bord enten fra søen eller på bårer.

**(3)(d) **Alle overflader, der bliver brugt til at gå på, skal være skridsikre.

(4) Redningsbådes opdrift

Alle redningsbåde skal i sig selv have tilstrækkelig opdrift eller skal være forsynet med et materiale, der i sig selv har tilstrækkelig opdrift, og som ikke påvirkes skadeligt af havvand, olie eller olieprodukter, til at holde redningsbåden med udrustning flydende, når den er vandfyldt og i forbindelse med søen. Herudover skal der forefindes materiale, der i sig selv har opdrift, svarende til 280 N opdrift pr. person for det antal personer, som redningsbåden er godkendt til at optage.

Opdriftsmaterialet, medmindre det er ud over det ovenfor foreskrevne, må ikke placeres udvendigt på redningsbådens skrog.

(5) Redningsbådes fribord og stabilitet

Alle redningsbåde skal, når de er lastet med 50% af det antal personer, redningsbåden er godkendt til at optage, og disse sidder på deres normale pladser på den ene side af centerlinien, have et fribord målt fra vandlinien til den laveste åbning, gennem hvilken redningsbåden måtte blive vandfyldt på mindst 1,5% af redningsbådens længde eller 100 mm, alt efter hvad der er størst.

**(6) **Redningsbådes fremdrivning

(6)(a) Enhver redningsbåd skal drives af en motor med kompressionstænding. Der må ikke i nogen redningsbåd anvendes en motor, hvis brændstof har et flammepunkt på 43°C eller derunder (closed cup prøve).

(6)(b) Motoren skal være forsynet med enten et manuelt startsystem eller et energidrevet startsystem med to uafhængige energikilder, der kan genoplades. Der skal endvidere forefindes eventuelle starthjælpemidler. Motorens startsystemer og starthjælpemidler skal ved en omgivelsestemperatur på -15°C starte motoren inden for 2 minutter fra det tidspunkt, hvor startproceduren påbegyndes, medmindre Administrationen skønner, at en anden temperatur er hensigtsmæssig under hensyntagen til den specielle fart, som skibet, der medfører redningsbåde, benyttes i. Startsystemernes funktion må ikke vanskeliggøres af motorkasse, tofterne eller andre hindringer.

(6)(c) Motoren skal kunne være i drift i mindst 5 minutter, når den starter fra kold tilstand, og redningsbåden ikke ligger i vandet.

**(6)(d) **Motoren skal kunne være i drift, når redningsbåden er fyldt med vand op til krumtapakslens centerlinie.

**(6)(e) **Skrueakslen skal være konstrueret således, at skruen kan kobles til og fra motoren. Redningsbåden skal kunne drives fremad og bak.

(6)(f) Udstødsrøret skal være konstrueret således, at der ikke kan trænge vand ind i motoren under normal drift.

(6)(g) Alle redningsbåde skal være konstrueret således, at der tages tilstrækkeligt hensyn til sikkerheden for personer i vandet og til risikoen for beskadigelse af fremdrivningssystemet forårsaget af materiale, der flyder på vandet.

(6)(h) Redningsbådens fart fremover i smult vand med fuld last af personer og udrustning og med al motordrevet hjælpeudrustning i brug skal være mindst 6 knob og mindst 2 knob, når den bugserer en 25 personers redningsflåde med fuld last af personer og udrustning eller tilsvarende. Der skal være tilstrækkeligt brændstof, som er egnet til brug inden for det temperaturområde, der kan forventes i det område, hvor skibet benyttes, til mindst 24 timers drift ved 6 knob, når redningsbåden er fuldt lastet.

(6)(i) Redningsbådens motor, transmission og motortilbehør skal være lukket inde i en brandhæmmende kasse eller andet egnet arrangement, der yder tilsvarende beskyttelse. Sådanne arrangementer skal også beskytte personer mod ved et uheld at komme i berøring med varme eller bevægende dele og skal beskytte motoren mod vejrligets og havets påvirkning. Der skal forefindes tilstrækkelige midler til nedsættelse af motorstøjen. Støjniveauet i båden må ikke vanskeliggøre sikker brug af båden i nød- og øvelsessituationer. Dette støjniveau må dog aldrig overstige 90 dB(A). Startbatterierne skal være forsynet med kasser, der udgør et vandtæt indelukke rundt om batteriernes bund og sider. Kasserne skal have en tætsluttende top, der giver den nødvendige ventilation.

**(6)(j) **Redningsbådens motor med tilbehør skal være konstrueret på en sådan måde, at elektromagnetiske udladninger begrænses, så motorens drift ikke forstyrrer brugen af de radioredningsmidler, der anvendes i redningsbåden.

**(6)(k) **Der skal forefindes midler til genopladning af alle batterier til start af motor, til radioanlægget og til søgelys. Batterier til radioanlæg må ikke anvendes som energikilde til start af motoren. Der skal forefindes midler til genopladning af redningsbådens batterier fra skibets energiforsyning ved en forsyningsspænding, der ikke overstiger 55 V, og som kan afbrydes ved redningsbådens indskibningssted.

(6)(l) Instruktioner, der er modstandsdygtige over for vand, i start og brug af motoren skal forefindes og skal anbringes på et iøjnefaldende sted nær motorens startsystem.

**(7) **Tilbehør til redningsbåde

**(7)(a) **Alle redningsbåde skal være forsynet med mindst én lænseventil, der er monteret nær det laveste punkt på skroget, og som automatisk åbner og tømmer skroget for vand, når redningsbåden ikke ligger i vandet, og som automatisk lukker for at hindre indtrængen af vand, når båden ligger i vandet. Hver lænseventil skal til lukning af ventilen være forsynet med en hætte eller en prop, der er fastgjort til redningsbåden med en line, en kæde eller andet egnet middel. Lænseventiler skal være lettilgængelige fra redningsbådens indre, og deres position skal være tydeligt mærket.

(7)(b) Alle redningsbåde skal være forsynet med et ror samt en rorpind. Forefindes der endvidere rat eller anden fjernstyringsmekanisme, skal rorpinden kunne kontrollere roret, såfremt styringsmekanismen svigter. Roret skal være permanent fastgjort til redningsbåden. Rorpinden skal være permanent monteret på eller forbundet med rorstammen; dog kan rorpinden, såfremt redningsbåden har en fjernstyringsmekanisme, være aftagelig og sikkert anbragt nær rorstammen. Ror og rorpind skal være således konstrueret, at de ikke bliver beskadiget under brug af udløsermekanismen eller skruen.

(7)(c) Undtagen i nærheden af roret og skruen skal en redningsline, der kan flyde på vandet, være fastgjort hele vejen rundt udenbords på redningsbåden.

(7)(d) Redningsbåde, der ikke er selvoprettende ved kæntring, skal have egnede håndlister på undersiden af skroget, der gør det muligt for personer at holde sig fast til redningsbåden. Håndlisterne skal være fastgjort til redningsbåden på en sådan måde, at de, såfremt de udsættes for slag af en sådan styrke, at de brækker af redningsbåden, vil brække af uden at beskadige redningsbåden.

(7)(e) Alle redningsbåde skal være forsynet med tilstrækkelige vandtætte skabe eller rum til opbevaring af de små udrustningsgenstande, vand og forsyninger foreskrevet i stk. 8. Der skal forefindes midler til opbevaring af opsamlet regnvand.

(7)(f) Enhver redningsbåd, der skal udsættes af wireløber eller wireløbere, skal være forsynet med en udløsermekanisme, der opfylder følgende forskrifter:

(7)(f)(i) Mekanismen skal være således konstrueret, at alle kroge udløses samtidigt.

(7)(f)(ii) Mekanismen skal have to muligheder for udløsning, som følger:

(7)(f)(ii)(1) en normal udløser, der ved manuel aktivering frigør redningsbåden, når den ligger i vandet, eller når der ikke er nogen belastning på krogene;

(7)(f)(ii)(2) En belastningsudløser, der frigør redningsbåden, når der er en belastning på krogene. Denne udløser skal være således konstrueret, at den frigør redningsbåden under alle belastningsforhold fra ingen belastning, når redningsbåden ligger i vandet, til en belastning på 1,1 gange redningsbådens totale vægt, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning. Denne udløsermulighed skal være tilstrækkelig beskyttet, således at den ikke udløses ved et uheld eller for tidligt.

(7)(f)(iii) Udløserkontrollen skal være tydeligt mærket med kontrastfarve i forhold til omgivelserne.

(7)(f)(iv) Mekanismen skal være konstrueret med en sikkerhedsfaktor på 6 baseret på det anvendte materiales maksimale styrke, idet det antages, at redningsbådens vægt er ligeligt fordelt mellem wireløberne.

(7)(g) Alle redningsbåde skal være udstyret med en udløsermekanisme, som muliggør, at den forreste fangline udløses under belastning.

(7)(h) Alle redningsbåde, der er udrustet med et fast installeret, tovejs VHF radiotelefonapparat med en separat antenne, skal være forsynet med et arrangement til anbringelse og effektiv fastgørelse af antennen, når denne skal bruges.

(7)(i) Redningsbåde beregnet til udsætning langs skibets side skal have meder og fendere i det omfang, det er nødvendigt for at lette udsætningen og forhindre beskadigelse af redningsbåden.

(7)(j) Foroven på overdækningen eller indelukket skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der en mørk nat med klar luft kan ses på en afstand af mindst 2 sømil i et tidsrum af mindst 12 timer. Er lampen en blinkende lampe, skal den til at begynde med blinke med en hastighed af mindst 50 blink pr. minut i de første to timer af en brugstid på 12 timer.

(7)(k) Indvendigt i redningsbåden skal der forefindes en lampe eller en lyskilde, der kan give lys i mindst 12 timer på en sådan måde, at det er muligt at læse overlevelses- og udrustningsvejledning; olielamper kan ikke godkendes til dette formål.

(7)(l) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal enhver redningsbåd være forsynet med effektive lænseanordninger eller være automatisk selvlænsende.

**(7)(m) **Hver redningsbåd skal være således konstrueret, at der er fornødent udsyn forefter, agterover og til begge sider fra kontrol- og styrepositionen med henblik på sikker udsætning og manøvrering.

**(8) **Redningsbådes udrustning

Med undtagelse af bådshagerne, der skal være klar til brug, skal alle redningsbådens udrustningsgenstande, hvad enten de er foreskrevet i henhold til dette afsnit eller andetsteds i dette kapitel, være sikret inde i redningsbåden ved hjælp af surringer, opbevaring i skabe eller rum, opbevaring i konsoller eller lignende monteringsarrangementer eller andre egnede måder. Udrustningen skal være sikret på en sådan måde, at den ikke vanskeliggør nogen procedurer i forbindelse med, at skibet forlades. Alle redningsbådens udrustningsgenstande skal være så små og så lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form. Medmindre andet er anført, skal hver redningsbåds normale udrustning bestå af:

(8)(i) et tilstrækkeligt antal årer, der skal kunne flyde på vandet, til at bevæge redningsbåden fremover i smult vand. Der skal forefindes åretolde, åregafler eller tilsvarende arrangementer for hver åre om bord. Åretolde eller åregafler skal være fastgjort til både ved hjælp af liner eller kæder;

(8)(ii) to bådshager;

(8)(iii) et øsekar, der skal kunne flyde på vandet, og to pøse;

(8)(iv) en overlevelseshåndbog7) ;

(8)(v) et nathus indeholdende et brugbart kompas, der er selvlysende eller er forsynet med egnede belysningsmidler. I en helt lukket redningsbåd skal nathuset være permanent monteret ved styrepositionen; i enhver anden redningsbåd skal den være forsynet med egnede monteringsarrangementer;

(8)(vi) et drivanker af tilstrækkelig størrelse, forsynet med et elastisk tov og en indhalerline, der giver fast greb i våd tilstand. Drivankeret, tovet og indhalerlinen skal være af tilstrækkelig styrke under alle forhold på havet;

(8)(vii) to brugbare fangliner af en længde svarende til mindst to gange afstanden fra redningsbådens anbragte position til vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition, eller 15 m, alt efter hvad der er længst. Den ene fangline, der er fastgjort til den i regel (7)(g) foreskrevne udløseranordning, skal være anbragt forefter i redningsbåden, og den anden skal være sikkert fastgjort ved eller nær redningsbådens bov klar til brug;

(8)(viii) to kapøkser, en i hver ende af redningsbåden;

(8)(ix) vandtætte beholdere indeholdende i alt 3 l ferskvand til hver person, som redningsbåden er godkendt til at optage, hvoraf 1 liter per person kan erstattes af et afsaltningsapparat, der kan fremstille en tilsvarende mængde ferskvand på 2 dage;

**(8)(x) **et rustfrit mål med line;

(8)(xi) et rustfrit, inddelt drikkebæger;

(8)(xii) en madration, der i alt indeholder mindst 10.000 kJ til hver person, som redningsbåden er godkendt til at optage; disse rationer skal opbevares i lufttæt emballage og anbringes i en vandtæt beholder;

(8)(xiii) fire faldskærmssignaler, der opfylder forskrifterne i regel 29;

(8)(xiv) seks håndblus, der opfylder forskrifterne i regel 30;

(8)(xv) to røgsignaler, der kan flyde på vandet, og som opfylder forskrifterne i regel 31;

(8)(xvi) en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering, samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder;

(8)(xvii) et signalspejl til brug om dagen med vejledning i brug for signalering til skibe og fly;

(8)(xviii) et eksemplar af de i regel V/16 foreskrevne redningssignaler på et vandtæt kort eller i en vandtæt beholder;

(8)(xix) en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver;

(8)(xx) et førstehjælpsudstyr i en vandtæt kasse, der kan lukkes tæt efter brug;

**(8)(xxi) **seks doser antisøsygemedicin og en søsygepose for hver person;

(8)(xxii) en foldekniv fastgjort til båden med en line;

(8)(xxiii) tre dåseåbnere;

(8)(xxiv) to redningskasteringe, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet;

(8)(xxv) en manuel pumpe;

(8)(xxvi) et sæt fiskeredskaber;

(8)(xxvii) tilstrækkeligt værktøj til foretagelse af mindre justeringer af motoren og dens tilbehør;

(8)(xxviii) transportabelt brandslukningsudstyr egnet til slukning af oliebrande,

(8)(xxix) et søgelys, der om natten effektivt kan oplyse en lysfarvet genstand af en bredde på 18 m i en afstand af 180 m i i alt 6 timer, og som kan bruges uafbrudt i mindst 3 timer;

(8)(xxx) en effektiv radarreflektor, medmindre der er anbragt en godkendt radartransponder i redningsflåden;

(**8)(xxxi) **termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 34 og er tilstrækkelige til 10% af det antal personer, som redningsbåden er godkendt til at optage, eller to, alt efter hvad der er størst;

(8)(xxxii) hvad angår skibe i fart af en sådan natur og varighed, at Administrationen skønner, at de i stk. (xii) og (xxvi) anførte genstande er unødvendige, kan Administrationen tillade, at der gives dispensation herfra.

**(9) **Mærkning af redningsbåde

(9)(a) Redningsbåden skal være påmærket dimensioner samt det antal personer, den er godkendt til at optage, med tydelige uudslettelige tegn.

(9)(b) Redningsbåden skal være påmærket navn og hjemsted på det skib, til hvilket den hører, på hver side af boven med store blokbogstaver i det latinske alfabet.

(9)(c) Midler til identifikation af det skib, til hvilket redningsbåden hører, og redningsbådens nummer skal være påmærket på en sådan måde, at det er synligt fra oven.

Regel 18 Selvoprettende, delvist lukkede redningsbåde

**(1) **Selvoprettende, delvist lukkede redningsbåde skal opfylde forskrifterne i regel 17 og skal i tillæg opfylde bestemmelserne i denne regel.

(2) Indelukke

(2)(a) Der skal forefindes permanent fastgjorte, faste overdækninger, der strækker sig over mindst 20% af redningsbådens længde fra stævnen og mindst 20% af redningsbådens længde fra redningsbådens agterste del.

(2)(b) De faste overdækninger skal danne to ly. Har lyene skotter, skal de have åbninger af tilstrækkelig størrelse til at give let adgang for personer iført redningsdragt eller varm beklædning og redningsvest. Lyenes indvendige højde skal være tilstrækkelig til at give personer adgang til siddepladserne i redningsbådens bov og agterstævn.

**(2)(c) **De faste overdækninger skal være konstrueret med vinduer eller gennemskinnelige paneler, der lader tilstrækkeligt dagslys slippe ind i redningsbåden, når åbningerne eller oversejlene er lukkede til, således at kunstigt lys er unødvendigt.

(2)(d) De faste overdækninger skal have håndlister, der giver et sikkert greb for personer, der bevæger sig udvendigt på redningsbåden.

(2)(e) Åbne dele af redningsbåden skal være forsynet med et permanent fastgjort, sammenfoldeligt oversejl, der er konstrueret således, at:

(2)(e)(i) det let kan rejses af kun to personer på højst 2 minutter;

(2)(e)(ii) det er isoleret for at beskytte de ombordværende mod kulde ved hjælp af mindst to lag materiale adskilt af et luftrum eller andet tilsvarende effektivt middel.

(2)(f) Det indelukke, der dannes af de faste overdækninger og oversejlet, skal være konstrueret således, at:

(2)(f)(i) udsætnings- og ombordtagningsoperationer kan finde sted, uden at nogen ombordværende skal forlade indelukket;

**(2)(f)(ii) **det har indgange i begge ender og på hver side, som er forsynet med effektive regulerbare lukkearrangementer, som let og hurtigt kan åbnes indefra og udefra således, at ventilation er mulig uden indtrængen af havvand, blæst og kulde; der skal forefindes midler til at holde disse lukkearrangementer enten i åben eller lukket position;

(2)(f)(iii) når oversejlet er rejst, og alle indgange lukkede, er der til enhver tid tilstrækkelig luftforsyning til de ombordværende;

(2)(f)(iv) det har middel til opsamling af regnvand;

(2)(f)(v) den udvendige side af de faste overdækninger og oversejlet og den indvendige side af den del af redningsbåden, der er dækket af oversejlet, er af en stærk synlig farve. Lyenes indvendige farve skal være sådan, at den ikke volder de ombordværende ubehag;

(2)(f)(vi) det er muligt at ro redningsbåden.

**(3) **Kæntring og genopretning

(3)(a) Der skal ved hver afmærket siddeplads forefindes en sikkerhedssele. Sikkerhedsselen skal være således konstrueret, at den kan holde en person på 100 kg sikkert på plads, når redningsbåden ligger i en kæntret position.

(3)(b) Redningsbådens stabilitet skal være sådan, at den i sig selv eller automatisk er selvoprettende med fuld eller delvis last af personer og udrustning og med personerne fastgjort ved hjælp af sikkerhedsseler.

(4) Fremdrivning

(4)(a) Motoren og transmissionen skal styres fra rorsmandens plads.

(4)(b) Motoren og motorinstallationen skal kunne arbejde i en hvilken som helst position under kæntring og skal fortsætte med at arbejde, når redningsbåden er kommet på ret køl, eller skal standse automatisk ved kæntringen og være let at starte igen, når redningsbåden atter er på ret køl, og redningsbåden er tømt for vand. Brændstof- og smøresystemerne skal være sådan, at der under kæntring ikke finder noget spild af brændstof sted, og at der højst spildes 250 ml smøreolie fra motoren.

(4)(c) Luftkølede motorer skal have et rørsystem, der indsuger køleluft fra og udstøder den på redningsbådens udvendige side. Der skal forefindes manuelt betjente spjæld, gennem hvilke køleluft kan indsuges fra og udstødes i redningsbådens indre.

(5) Konstruktion og fendersystem

(5)(a) Uanset regel 17(1)(f) skal en selvoprettende, delvist lukket redningsbåd have en sådan konstruktion og et sådant fendersystem, at redningsbåden yder de ombordværende beskyttelse mod skadelige accelerationer som følge af, at redningsbåden med fuld last af personer og udrustning slår mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s.

(5)(b) Redningsbåden skal være automatisk selvlænsende.

Regel 19 Helt lukkede redningsbåde

(1) Helt lukkede redningsbåde skal opfylde forskrifterne i regel 17, og herudover skal de opfylde bestemmelserne i denne regel.

(2) Overdækningen

Enhver helt lukket redningsbåd skal være forsynet med en fast vandtæt overdækning, der helt lukker redningsbåden. Overdækningen skal være således konstrueret, at:

(2)(i) den beskytter de ombordværende mod varme og kulde;

(2)(ii) den giver adgang til redningsbåden ved hjælp af luger, der lukkes for at gøre redningsbåden vandtæt;

**(2)(iii) **luger er anbragt på en sådan måde, at udsætnings- og ombordtagningsoperationer kan finde sted, uden at nogen ombordværende skal forlade indelukket;

(2)(iv) adgangsluger kan åbnes og lukkes indefra og udefra og skal være forsynet med midler til at holde dem fast i åben position;

(2)(v) det er muligt at ro redningsbåden;

(2)(vi) den, når redningsbåden ligger i en kæntret position med lukkede luger og uden lækage af betydning, kan bære hele redningsbådens vægt inklusive al udrustning, maskineri og fuld last af personer;

(2)(vii) den har vinduer eller gennemskinnelige paneler på begge sider, der lader tilstrækkeligt dagslys slippe ind i redningsbåden, når lugerne er lukkede, til, at kunstigt lys er unødvendigt;

(2)(viii) dens udvendige side har en stærkt iøjnefaldende farve, og dens indvendige side har en farve, der ikke volder de ombordværende ubehag;

(2)(ix) der forefindes håndlister, som giver et sikkert greb for personer, der bevæger sig udvendigt på redningsbåden, og letter ind- og udskibning;

(2)(x) personer har adgang til siddepladserne fra en indgang uden at skulle kravle over tofter og andre forhindringer;

(2)(xi) de ombordværende er beskyttet mod virkningerne af subatmosfæriske tryk, der måtte opstå på grund af redningsbådens motor;

(3) Kæntring og genopretning

(3)(a) Der skal ved hver afmærket siddeplads forefindes en sikkerhedssele. Sikkerhedsselen skal være således konstrueret, at den kan holde en person på 100 kg sikkert på plads, når redningsbåden ligger i en kæntret position.

(3)(b) Redningsbådens stabilitet skal være sådan, at den er indbygget eller automatisk selvoprettende, når den er lastet med fuld og delvis last af personer og udrustning, og alle indgange og åbninger er lukket vandtæt, og personerne er fastgjort ved hjælp af sikkerhedsseler.

**(3)(c) **Redningsbåden skal kunne bære den fulde last af personer og udrustning, når redningsbåden er i den i regel 17(1)(a) omhandlede beskadigede stand, og dens stabilitet skal være sådan, at den i tilfælde af kæntring automatisk vil ligge i en stilling, der gør det muligt for de ombordværende at slippe ud gennem en åbning, der ligger over vandet.

(3)(d) Motorens udstødningsrør, luftkanaler og andre åbninger skal være konstrueret på en sådan måde, at der ikke kan trænge vand ind i motoren, når redningsbåden kæntrer og retter sig op igen.

(4) Fremdrivning

(4)(a) Motoren og transmissionen skal styres fra rorsmandens plads.

(4)(b) Motoren og motorinstallationen skal kunne arbejde i en hvilken som helst stilling under kæntring og skal fortsætte med at arbejde, når redningsbåden er kommet på ret køl, eller skal automatisk standse ved kæntringen og være let at starte igen, når redningsbåden atter er på ret køl. Brændstof- og smøresystemerne skal være sådan, at der under kæntring ikke finder noget spild af brændstof sted, og at der højst spildes 250 ml smøreolie fra motoren.

**(4)(c) **Luftkølede motorer skal have et rørsystem, der indsuger køleluft fra og udstøder den på redningsbådens udvendige side. Der skal forefindes manuelt betjente spjæld, gennem hvilke køleluft indsuges fra og udstødes i redningsbådens indre.

(5) Konstruktion og fendersystem

Uanset regel 17(1)(f) skal en helt lukket redningsbåd have en sådan konstruktion og et sådant fendersystem, at redningsbåden yder de ombordværende beskyttelse mod skadelige accelerationer som følge af, at redningsbåden med fuld last af personer og udrustning slår mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s.

(6) Redningsbåde for frit fald

En redningsbåd, der er beregnet til udsætning ved frit fald, skal være således konstrueret, at den kan yde beskyttelse mod skadelige accelerationer som følge af udsætning med fuld last af personer og udrustning fra mindst den maksimale højde, i hvilken den er beregnet til anbringelse over vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim på op til 10° og med en slagside på mindst 20° til en af siderne.

Regel 20 Generelle forskrifter for redningsflåder

**(1) **Redningsflåders konstruktion

(1)(a) Enhver redningsflåde skal være konstrueret således, at den kan modstå vejrligets påvirkning i 30 dage under drift på havet under alle forhold.

(1)(b) Redningsflåden skal være konstrueret således, at redningsflåden og dens udrustning fungerer tilfredsstillende, selv om den kastes i vandet fra en højde af 18 m. Såfremt redningsflåden skal anbringes i en højde af mere end 18 m over vandlinien, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen, skal den være af en type, som med tilfredsstillende resultat har gennemgået en faldprøve fra mindst denne højde.

(1)(c) Den flydende redningsflåde skal kunne modstå gentagne spring ned på sig fra en højde af mindst 4,5 m over gulvet med og uden rejst overdække.

(1)(d) Redningsflåden og dens tilbehør skal være konstrueret således, at redningsflåden kan bugseres med en hastighed på 3 knob i smult vand med fuld last af personer og udrustning og med et af drivankrene sat.

(1)(e) Redningsflåden skal have et overdække, der beskytter de ombordværende mod vejrliget, og som automatisk rejses, når redningsflåden udsættes og ligger på vandet. Overdækket skal opfylde følgende:

(1)(e)(i) Det skal yde isolation mod varme og kulde ved hjælp af enten to lag materiale adskilt af et luftrum eller andet lige så effektivt middel. Der skal forefindes et middel, der forhindrer, at der opsamles vand i luftrummet;

(1)(e)(ii) det skal indvendigt have en farve, der ikke volder de ombordværende ubehag;

(1)(e)(iii) hver indgang skal være tydeligt afmærket og være forsynet med effektive regulerbare lukkearrangementer, som let og hurtigt kan åbnes indefra og udefra således, at ventilation er mulig uden indtrængen af havvand, blæst og kulde. Redningsflåder, der optager mere end otte personer, skal have mindst to diamentralt modsatte indgange; Redningsflåder, der optager mere end 25 personer, skal have mindst tre indgange;

(1)(e)(iv) der skal til enhver tid være tilstrækkelig luft til de ombordværende, selv når indgangene er lukkede;

(1)(e)(v) det skal være forsynet med mindst en udkigsåbning. Redningsflåder, der optager mere end 25 personer, skal være forsynet med mindst to udkigsåbninger således anbragt, at det samlede synsfelt er så nær som muligt 360°,

**(1)(e)(vi) **det skal være forsynet med middel til opsamling af regnvand;

(1)(e)(vii) der skal under alle dele af overdækket være tilstrækkelig loftshøjde til de ombordværende i siddende stilling.

(2) Redningsflåders minimumsbæreevne og vægt

(2)(a) Ingen redningsflåde kan godkendes, såfremt den har en bæreevne på under seks personer udregnet efter forskrifterne i henholdsvis regel 21(3) eller 22(3).

(2)(b) Medmindre redningsflåden udsættes med en godkendt udsætningsanordning, der opfylder forskrifterne i regel 32, og redningsflåden ikke kræves at være bærbar, må den samlede vægt af redningsflåden, dennes beholder og udrustning højst være 185 kg.

(3) Tilbehør til redningsflåder

(3)(a) Redningsflåden skal have redningsliner forsvarligt fastgjort hele vejen rundt udenbords og inde i flåden.

(3)(b) Redningsflåden skal være forsynet med en effektiv fangline af en længde svarende til mindst to gange afstanden fra den anbragte position til vandlinien, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen eller 15 m, alt efter hvad der er længst.

(4) Nedfirbare redningsflåder

(4)(a) Ud over ovenstående forskrifter skal en redningsflåde til brug sammen med en godkendt udsætningsanordning:

(4)(a)(i) når redningsflåden er lastet med fuld last af personer og udrustning, kunne modstå et lateralt slag mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s samt et fald ned i vandet fra en højde af mindst 3 m uden beskadigelse, der vil påvirke dens funktion;

(4)(a)(ii) være forsynet med et middel, hvorved redningsflåden bringes ind til skibssiden og fastholdes under indskibningen.

(4)(b) Enhver nedfirbar redningsflåde skal være anbragt således, at den kan bordes af dens fulde last af personer på højst 3 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives instrukser om at borde.

(5) Udrustning

(5)(a) Hver redningsflådes normale udrustning skal bestå af:

**(5)(a)(i) **en kastering, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet;

(5)(a)(ii) en kniv, der ikke er en foldekniv, og som har et skaft, der kan flyde på vandet og snor fastgjort til og opbevaret i en lomme på ydersiden af overdækket nær det punkt, hvor fanglinen er fastgjort til redningsflåden. Derudover skal en redningsflåde, der er godkendt til at optage 13 personer eller derover, være forsynet med endnu en kniv, som godt kan være en foldekniv;

(5)(a)(iii) for en redningsflåde, der er godkendt til at optage højst 12 personer, et øsekar, der kan flyde på vandet. For en redningsflåde, der er godkendt til at optage 13 personer eller derover, to øsekar, der kan flyde på vandet;

(5)(a)(iv) to svampe;

(5)(a)(v) to drivankre, hver med en elastisk line og en indhalerline, hvoraf det ene drivanker er et reserveanker, og det andet er permanent fastgjort til redningsflåden på en sådan måde, at når redningsflåden pustes op og ligger på vandet, vil det holde redningsflåden op mod vinden således, at den ligger mest stabilt. Hvert drivanker og line og indhalerline skal være af en styrke, der er tilstrækkelig under alle forhold på havet. Drivankrene skal være forsynet med en svirvel i hver ende af linen og skal være af en type, der ikke er tilbøjelig til at vende indersiden ud mellem hanefødderne;

(5)(a)(vi) to pagajer, der kan flyde på vandet;

(5)(a)(vii) tre dåseåbnere. Sikkerhedsknive med specielle dåseåbnerblade kan opfylde denne forskrift;

(5)(a)(viii) et førstehjælpsudstyr i en vandtæt kasse, der kan lukkes tæt efter brug;

(5)(a)(ix) en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver;

(5)(a)(x) fire faldskærmssignaler, der opfylder forskrifterne i regel 29;

**(5)(a)(xi) **seks håndblus, der opfylder forskrifterne i regel 30;

(5)(a)(xii) to røgsignaler, der kan flyde på vandet, og som opfylder forskrifterne i regel 31;

(5)(a)(xiii) en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder;

(5)(a)(xiv) en effektiv radarreflektor, medmindre der er anbragt en godkendt radartransponder i redningsflåden;

(5)(a)(xv) et signalspejl til brug om dagen med vejledning i brug for signalering til skibe og fly;

(5)(a)(xvi) et eksemplar af de i kapitel V, regel 16, i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs 1974 (SOLAS) omhandlede redningssignaler på et vandtæt kort eller i en vandtæt beholder;

(5)(a)(xvii) et sæt fiskeredskaber;

(5)(a)(xviii) en madration, der i alt indeholder mindst 10.000 kJ til hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage; disse rationer skal opbevares i lufttæt emballage og anbringes i en vandtæt beholder;

(5)(a)(xix) vandtætte beholdere indeholdende i alt 1,5 l ferskvand til hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage, hvoraf 0,5 l pr. person kan erstattes af et afsaltningsapparat, der kan fremstille en tilsvarende mængde ferskvand på 2 dage;

(5)(a)(xx) et rustfrit, inddelt drikkebæger;

(5)(a)(xxi) seks doser antisøsygemedicin og en søsygepose til hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage;

(5)(a)(xxii) vejledning i, hvordan man holder sig i live8) ;

(5)(a)(xxiii) instrukser for øjeblikkelig foranstaltning9) ;

(5)(a)(xxiv) termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 26 og er tilstrækkelig til 10% af det antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage, eller to, alt efter hvad der er størst.

**(5)(b) **Mærkningen, der er foreskrevet i regel 21(7)(c)(v) og 22(7)(vii) på redningsflåder udrustet i overensstemmelse med litra (a), skal være »SOLAS A PACK« med store blokbogstaver i det latinske alfabet.

**(6) **Selvudløserarrangementer for redningsflåder

(6)(a) Fanglinesystem (Udløserlinesystem)

Redningsflådens fanglinesystem skal udgøre en forbindelse mellem skibet og redningsflåden og skal være konstrueret således, at det sikres, at redningsflåden, når den frigøres, og med hensyn til en oppustelig redningsflåde, når den oppustes, ikke trækkes ned af et synkende skib.

**(6)(b) **Svagt led

Anvendes der i selvudløserarrangementet et svagt led, skal det:

(6)(b)(i) kunne modstå den kraft, der er nødvendig for at trække fanglinen ud fra redningsflådens beholder uden at briste;

(6)(b)(ii) have tilstrækkelig styrke til at muliggøre oppustning af redningsflåden;

(6)(b)(iii) briste ved en belastning på 2,2 kN ± 0,4 kN.

(6)(c) Hydrostatiske udløserapparater

Anvendes der i selvudløserarrangementerne et hydrostatisk udløserapparat, skal det:

(6)(c)(i) være konstrueret af materialer, der kan arbejde sammen således, at funktionsfejl i apparater undgås. Galvanisering eller andre former for metallisk belægning på det hydrostatiske udløserapparats dele kan ikke godkendes;

(6)(c)(ii) automatisk udløse redningsflåden ved en dybde på højst 4 m;

(6)(c)(iii) være forsynet med afløb, der forhindrer opsamling af vand i det hydrostatiske kammer, når apparatet er i sin normale stilling;

**(6)(c)(iv) **være konstrueret således, at udløsning forhindres, når søer skyller ind over enheden;

(6)(c)(v) være permanent mærket på ydersiden med type og løbenummer;

(6)(c)(vi) være forsynet med et dokument eller en identifikationsplade, der angiver fabrikationsdato, type og serienummer;

(6)(c)(vii) være sådan, at hver del, der er forbundet til fanglinesystemet, har en styrke, der mindst svarer til den for fanglinen foreskrevne.

(6)(c)(viii) hvis af engangstypen, have instruktioner, så udløbsdatoen kan bestemmes, og en måde hvorpå datoen kan mærkes på udløserapparatet.

Regel 21 Oppustelige redningsflåder

(1) Oppustelige redningsflåder skal opfylde forskrifterne i regel 20 og derudover forskrifterne i denne regel.

(2) Oppustelige redningsflåders konstruktion

(2)(a) Hovedopdriftsrummet skal være inddelt i mindst to adskilte rum, som hver især oppustes gennem en kontraventil på hvert rum. Opdriftsrummene skal være således konstrueret, at såfremt det ene af rummene beskadiges, eller oppustning ikke er mulig, skal de intakte rum med positivt fribord over hele redningsflådens omkreds kunne bære det antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage, og som hver har en vægt på 75 kg og sidder i normal stilling.

(2)(b) Redningsflådens gulv skal være vandtæt og i tilstrækkelig grad kunne isoleres mod kulde, enten:

(2)(b)(i) ved hjælp af et eller flere rum, som de ombordværende kan oppuste, eller som oppustes automatisk og kan tømmes og pustes op igen af de ombordværende; eller

(2)(b)(ii) ved hjælp af andet lige så effektivt middel, der ikke tilvejebringes ved oppustning.

(2)(c) Redningsflåden skal oppustes af en ikke-giftig luftart. Oppustning skal være tilendebragt inden for et tidsrum af 1 minut ved en omgivelsestemperatur fra 18°C til 20°C og inden for et tidsrum af 3 minutter ved en omgivelsestemperatur på -30°C. Efter oppustning skal redningsflåden beholde sin form, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning.

**(2)(d) **Hvert oppusteligt rum skal kunne modstå et tryk svarende til mindst 3 gange arbejdstrykket og skal ved hjælp af enten overtryksventiler eller begrænset luftforsyning være forhindret i at nå op på et tryk, der overstiger to gange arbejdstrykket. Der skal forefindes middel til montering af den i stk. (10)(a)(ii) foreskrevne luftpumpe eller blæsebælg således, at arbejdstrykket kan opretholdes.

(3) Oppustelige redningsflåders bæreevne

Det antal personer, som en redningsflåde skal godkendes til at optage, skal være lig med det mindste af følgende tal:

**(3)(i) **det største hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet af hovedopdriftsslangerne (eksklusive buer og eventuelle tofter), målt i kubikmeter, med 0,096, når de er oppustet; eller

(3)(ii) det største hele tal, der fås ved at dividere redningsflådens indvendige horisontale tværsnitsareal målt i kvadratmeter med 0,372 (inklusive eventuel tofte eller tofter) til den inderste kant af opdriftsslangerne; eller

(3)(iii) det antal personer, med en gennemsnitsvægt på 75 kg, alle iført redningsvest, der kan få siddeplads med tilstrækkelig komfort og loftshøjde uden at vanskeliggøre betjeningen af noget af redningsflådens udrustning.

**(4) **Adgang til oppustelige redningsflåder

(4)(a) Mindst én indgang skal være forsynet med en halvfast ombordstigningsrampe, der gør det muligt for personer at borde redningsflåden fra søen, og som er konstrueret på en sådan måde, at der ikke sker nogen væsentlig luftudtømning fra redningsflåden, hvis rampen beskadiges. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end én indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen over for indhalingslinierne og indskibningsfaciliteterne.

**(4)(b) **Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,4 m under redningsflådens lette vandlinie. Også indgange, der er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder. Ombordstigningslejdernes nederste trin skal være belastet således, at det synker.

**(4)(c) **Der skal forefindes midler indvendigt i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra ombordstigningslejderen.

(5) Oppustelige redningsflåders stabilitet

**(5)(a) **Enhver oppustelig redningsflåde skal være konstrueret således, at den er stabil i søgang, når den er fuldt oppustet og flyder med overdækket opad.

(5)(b) Redningsflådens stabilitet, når flåden vender bunden i vejret, skal være sådan, at flåden i søgang og i stille vand kan bringes på ret køl af én person.

(5)(c) Redningsflådens stabilitet skal, når redningsflåden er lastet med sin fulde last af personer og udrustning, være sådan, at den kan bugseres med en hastighed af 3 knob i smult vand.

**(6) **Tilbehør til oppustelige redningsflåder

(6)(a) Fanglinesystemet (udløserlinesystemet), herunder dets fastgøringsmidler til redningsflåden bortset fra det i regel 20(6)(6) foreskrevne svage led, skal have en brudstyrke på mindst 10,0 kN i redningsflåder, der er godkendt til at optage ni personer eller derover, og mindst 7,5 kN i enhver anden redningsflåde. Redningsflåden skal kunne udløses af én person.

(6)(b) Foroven på redningsflådens overdække skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der en mørk nat med klar luft kan ses på en afstand af mindst 2 sømil i et tidsrum af mindst 12 timer. Er lampen en blinkende lampe, skal den blinke med en hastighed af mindst 50 blink pr. minut i de første to timer af en brugstid på 12 timer. Lampen skal få sin energi fra et søvandsaktiveret batteri eller fra et kemisk tørelement og skal lyse automatisk, når redningsflåden pustes op. Elementet skal være af en type, der ikke forringes på grund af væde eller fugtighed inde i den pakkede redningsflåde.

**(6)(c) **Indvendigt i redningsflåden skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der kan lyse i alt i et tidsrum af mindst 12 timer. Den skal lyse automatisk, når redningsflåden pustes op og have tilstrækkelig styrke til at muliggøre læsning af overlevelses- og udrustningsvejledning.

(7) Beholdere til oppustelige redningsflåder

(7)(a) Redningsflåden skal være anbragt i en beholder, der:

(7)(a)(i) er således konstrueret, at den er i stand til at modstå stærk slitage under de til søs forekommende forhold;

**(7)(a)(ii) **har en tilstrækkelig indbygget opdrift til, når den er pakket med redningsflåden og dennes udrustning, at trække fanglinen (udløserlinen) indefra og at aktivere oppustningsmekanismen, hvis skibet skulle synke;

(7)(a)(iii) så vidt det er praktisk muligt, er vandtæt bortset fra afløbshullerne i bunden af beholderen.

(7)(b) Redningsflåden skal være pakket i beholderen på en sådan måde, at det så vidt muligt sikres, at redningsflåden, når den ligger på vandet, pustes op til opretstående stilling, når den kommer fri af beholderen.

**(7)(c) **Beholderen skal være påmærket:

(7)(c)(i) fabrikantens navn eller varemærke;

(7)(c)(ii) løbenummer;

(7)(c)(iii) navn på den godkendende myndighed og antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage;

(7)(c)(iv) SFV10) ;

(7)(c)(v) type på den indeholdte nødpakke;

(7)(c)(vi) dato for sidste eftersyn;

(7)(c)(vii) længde på fangline (udløserline);

(7)(c)(viii) største tilladte anbringelseshøjde over vandlinien (afhængig af faldprøve og længde på fanglinen);

**(7)(c)(ix) **udsætningsvejledning.

(8) Mærkning af oppustelige redningsflåder

Redningsflåden skal være påmærket:

**(8)(i) **fabrikantens navn eller varemærke;

(8)(ii) løbenummer;

(8)(iii) fabrikationsdato (måned og år);

(8)(iv) navn på godkendende myndighed;

(8)(v) navn og beliggenhed på den servicestation, hvor sidste eftersyn fandt sted;

**(8)(vi) **antal personer, som den er godkendt til at optage, over hver indgang med tegn, der er mindst 100 mm høje og har en kontrastfarve i forhold til redningsflådens farve.

(9) Oppustelige, nedfirbare redningsflåder

**(9)(a) **Ud over at opfylde ovenstående forskrifter skal en redningsflåde, der benyttes i forbindelse med en godkendt udsætningsanordning, når den er ophængt i løftekrog eller hanefod, kunne modstå en belastning på:

(9)(a)(i) 4 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur og en stabiliseret redningsflådetemperatur på 20±3°C med alle overtryksventiler ude af funktion;

**(9)(a)(ii) **1,1 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur på -30°C med alle overtryksventiler i funktion.

**(9)(b) **Faste beholdere for redningsflåder til udsætning ved hjælp af en udsætningsanordning skal være fastgjort på en sådan måde, at beholderen eller dele deraf ikke kan falde i havet under og efter oppustning og udsætning af den indeholdte redningsflåde.

(10) Ekstra udrustning til oppustelige redningsflåder

(10)(a) Ud over den i regel 20(5) foreskrevne udrustning skal enhver oppustelig redningsflåde være forsynet med:

(10)(a)(i) et reparationssæt til reparation af lækager i opdriftsrummene;

(10)(a)(ii) en luftpumpe eller en blæsebælg.

(10)(b) De i regel 20(5)(a)(ii) foreskrevne knive skal være sikkerhedsknive.

Regel 22 Faste redningsflåder

**(1) **Faste redningsflåder skal opfylde forskrifterne i regel 20 og derudover forskrifterne i denne regel.

(2) Faste redningsflåders konstruktion

(1)(a) Redningsflådens opdrift skal tilvejebringes af godkendt materiale, der af sig selv kan flyde på vandet, og det skal være placeret så tæt ved redningsflådens omkreds som muligt. Opdriftsmaterialet skal være brandhæmmende eller være beskyttet af et brandhæmmende lag.

**(1)(b) **Redningsflådens gulv skal forhindre indtrængen af vand, og det skal på effektiv måde holde de ombordværende fri af vandet og beskytte dem mod kulde.

(3) Faste redningsflåders bæreevne

Det antal personer, som en redningsflåde skal godkendes til at optage, skal være lig med det mindste af følgende tal:

(3)(i) det største hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet af opdriftsmaterialet målt i kubikmeter med 0,096 samt multipliceret med en faktor på 1 minus materialets massefylde; eller

(3)(ii) det største hele tal, der fås ved at dividere det horisontale tværsnitsareal af redningsflådens gulv målt i kvadratmeter med 0,372; eller

(3)(iii) det antal personer med en gennemsnitsvægt på 75 kg, alle iført redningsveste, der kan få siddeplads med tilstrækkelig komfort og loftshøjde uden at vanskeliggøre betjeningen af noget af redningsflådens udrustning.

(4) Adgang til faste redningsflåder

(4)(a) Mindst én indgang skal være forsynet med en fast ombordstigningsrampe, således at personer kan borde redningsflåden fra søen. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end en indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen over for indhalingslinierne og indskibningsfaciliteterne.

**(4)(b) **Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,40 m under redningsflådens lette vandlinie.

(4)(c) Der skal forefindes midler indvendigt i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra ombordstigningslejderen.

**(5) **Faste redningsflåders stabilitet

(5)(a) Medmindre redningsflåden kan fungere sikkert, uanset om den flyder med den ene eller den anden side opad, skal dens styrke og stabilitet være sådan, at den enten er selvoprettende eller let kan bringes på ret køl af en person i søgang og i smult vand.

(5)(b) Redningsflådens stabilitet skal, når redningsflåden er belastet med den fulde last af personer og udrustning, være sådan, at den kan bugseres med en hastighed af 3 knob i smult vand.

(6) Tilbehør til faste redningsflåder

(6)(a) Redningsflåden skal være forsynet med en effektiv fangline. Fanglinesystemet, herunder fastgøringsmidler til redningsflåden, bortset fra det i regel 20(6)(6) foreskrevne svage led, skal have en brudstyrke på mindst 10,0 kN i redningsflåder, der er godkendt til at optage ni personer eller derover, og mindst 7,5 kN i enhver anden redningsflåde.

(6)(b) Foroven på redningsflådens overdække skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der en mørk nat med klar luft kan ses på en afstand af mindst 2 sømil i et tidsrum af mindst 12 timer. Er lampen en blinkende lampe, skal den blinke med en hastighed af mindst 50 blink pr. minut i de første 2 timer af en brugstid på 12 timer. Lampen skal få sin energi fra et element, der sættes i funktion af havvand, eller fra et kemisk tørelement og skal lyse automatisk, når redningsflådens overdække er på plads. Elementet skal være af en type, der ikke forringes på grund af væde eller fugtighed inde i den stuvede redningsflåde.

(6)(c) Indvendigt i redningsflåden skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der kan lyse i alt i et tidsrum af mindst 12 timer. Den skal lyse automatisk, når oversejlet er på plads, og have tilstrækkelig styrke til at muliggøre læsning af overlevelses- og udrustningsvejledning.

(7) Mærkning af faste redningsflåder

Redningsflåden skal være påmærket:

**(7)(i) **navn og hjemsted for det skib, den hører til;

(7)(ii) fabrikantens navn eller varemærke;

(7)(iii) løbenummer;

(7)(iv) navn på den godkendende myndighed;

(7)(v) antal personer, som den er godkendt til at optage, over hver indgang med tegn, der er mindst 100 mm høje og har en kontrastfarve i forhold til redningsflådens farve;

(7)(vi) SFV11) ;

(7)(vii) type på den indeholdte nødpakke;

(7)(viii) længde på fangline;

(7)(ix) størst tilladte anbringelseshøjde over vandlinien (faldprøvehøjde)

**(7)(x) **udsætningsvejledning.

(8) Nedfirbare faste redningsflåder

Ud over ovenstående forskrifter skal en fast redningsflåde for brug med en godkendt udsætningsanordning, når den er ophængt i løftekrog eller hanefod, kunne modstå en belastning på 4 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning.

Regel 23 Mand-overbord-både

**(1) **Generelle forskrifter

**(1)(a) **Med denne regels undtagelse skal alle mand-overbord-både opfylde forskrifterne i reglerne 17(1) til 17(7)(d) inklusive og 17(7)(f), 17(7)(g), 17(7)(i), 17(7)(l) og 17(9).

(1)(b) Mand-overbord-både kan enten være af en fast eller oppustet konstruktion eller en kombination heraf og skal:

(1)(b)(i) være mindst 3,8 m og højst 8,5 m i længde, dog kan Administrationen, når udrustning med sådanne både på grund af skibets størrelse eller af andre grunde anses for urimeligt eller umuligt, acceptere en mand-overbord-båd med mindre længde, dog ikke mindre end 3,3 m.

(1)(b)(ii) kunne medføre mindst fem siddende personer og en liggende person eller, for skibe med mindre end 45 m længde og en mand-overbord-båd mindre end 3,8 m i længde, mindst fire siddende personer og en liggende person.

(1)(c) Det antal personer, som tillades medført i en båd, fastsættes af Administrationen ved en praktisk prøve. Den mindste lasteevne skal være som anført i regel 23, stk. 1, litra b), andet afsnit. Siddepladserne kan, bortset fra rorsmanden, være i bunden af båden. Ingen af siddepladserne må være på lønning, hækbjælke eller et luftkammer langs bådens sider.

(1)(d) Mand-overbord-både, som er en kombination af en fast og oppustet konstruktion, skal opfylde de relevante forskrifter i denne regel til Administrationens tilfredshed.

(1)(e) Medmindre mand-overbord-båden har tilstrækkeligt spring, skal den være forsynet med et overdække i stævnen, der strækker sig over mindst 15% af længden.

(1)(f) Mand-overbord-både skal kunne manøvreres ved hastigheder på op til 6 knob og skal kunne holde denne hastighed i et tidsrum af mindst 4 timer.

(1)(g) Mand-overbord-både skal have tilstrækkelig mobilitet og manøvredygtighed til, at det i søgang er muligt at bjærge personer op af vandet, at ledsage redningsflåder og bugsere den største redningsflåde, skibet medfører, med den fulde last af personer og udrustning eller tilsvarende med en hastighed af mindst 2 knob.

(1)(h) En mand-overbord-båd skal være forsynet med en indenbords- eller en udenbordsmotor. Er den forsynet med en udenbordsmotor, kan ror og rorpind være en del af motoren. Uanset forskrifterne i regel 17(6)(a) kan mand-overbord-både være forsynet med udenbordsbenzinmotorer med et godkendt brændstofsystem, såfremt brændstoftankene er specielt beskyttet mod brand og eksplosion.

(1)(i) Arrangementer til bugsering skal være permanent fastgjort i mand-overbord-både og skal være tilstrækkeligt stærke til at ledsage eller bugsere redningsflåder som foreskrevet i stk. (1)(g).

(1)(j) Der skal i mand-overbord-både forefindes midler til vandtæt opbevaring af små udrustningsgenstande.

**(2) **Mand-overbord-bådes udrustning

(2)(a) Med undtagelse af bådshagerne, der skal holdes klar til brug, skal alle mand-overbord-bådens udrustningsgenstande være sikret inde i mand-overbord-båden ved hjælp af surringer, opbevaring i skabe eller rum, opbevaring i indelukker eller lignende fastgørelsesarrangementer eller andet egnet middel. Udrustningen skal være sikret på en sådan måde, at den ikke vanskeliggør nogen udsætnings- eller ombordtagningsprocedure. Alle mand-overbord-bådens udrustningsgenstande skal være så små og så lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form.

**(2)(b) **Enhver mand-overbord-båds normale udrustning skal bestå af:

(2)(b)(i) et tilstrækkeligt antal årer eller pagajer, der skal kunne flyde på vandet, til at bevæge båden fremover i smult vand. Der skal forefindes åretolde, åregafler eller tilsvarende arrangementer for hver åre. Åretolde eller åregafler skal være fastgjort til båden ved hjælp af liner eller kæder;

**(2)(b)(ii) **et øsekar, der kan flyde på vandet;

(2)(b)(iii) et nathus indeholdende et brugbart kompas, der er selvlysende eller er forsynet med egnede belysningsmidler;

(2)(b)(iv) et drivanker og indhalerline med et tov af tilstrækkelig styrke og mindst 10 m lang;

(2)(b)(v) en fangline af tilstrækkelig længde og styrke, fastgjort til udløserindretningen, der opfylder forskrifterne i regel 17(7)(g) og anbragt forrest i mand-overbord-båden;

(2)(b)(vi) en line, der kan flyde på vandet, og som er mindst 50 m lang og af tilstrækkelig styrke til bugsering af en redningsflåde som foreskrevet i stk. (1)(g);

(2)(b)(vii) en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder;

(2)(b)(viii) en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver;

(2)(b)(ix) et førstehjælpsudstyr i en vandtæt kasse, der kan lukkes tæt efter brug;

**(2)(b)(x) **to redningskasteringe, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet;

(2)(b)(xi) et søgelys, der om natten effektivt kan oplyse en svagtfarvet genstand af en bredde på 18 m i en afstand af 180 m i i alt 6 timer, og kan bruges uafbrudt i mindst 3 timer;

(2)(b)(xii) en effektiv radarreflektor;

(2)(b)(xiii) termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 26 og er tilstrækkelige til 10% af det antal personer, som mand-overbord-båden er godkendt til at optage, eller to, alt efter hvad der er størst;

(2)(c) Ud over den i stk. (2)(b) foreskrevne udrustning skal enhver fast mand-overbord-båds normale udrustning omfatte:

**(2)(c)(i) **en bådshage;

(2)(c)(ii) en pøs;

(2)(c)(iii) en kniv eller kapøkse.

(2)(d) Ud over den i stk. (2)(b) foreskrevne udrustning skal enhver oppustet mand-overbord-båds normale udrustning bestå af:

(2)(d)(i) en sikkerhedskniv, der kan flyde på vandet;

(2)(d)(ii) to svampe;

(2)(d)(iii) en effektiv, manuelt betjent blæsebælg eller pumpe;

(2)(d)(iv) et reparationssæt i en passende container for reparering af punkteringer;

(2)(d)(v) en sikkerhedsbådshage.

(3) Yderligere forskrifter for oppustede mand-overbord-både

**(3)(a) **Forskrifterne i regel 17(1)(c) og 17(1)(e) finder ikke anvendelse på oppustede mand-overbord-både.

(3)(b) En oppustet mand-overbord-båd skal være konstrueret på en sådan måde, at når den er ophængt i hanefoden eller løftekrogen:

(3)(b)(i) har den tilstrækkelig styrke og fasthed til, at den kan affires og tages om bord med den fulde last af personer og udrustning;

(3)(b)(ii) har den tilstrækkelig styrke til at modstå en belastning på 4 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur på 20° ±3°C med alle sikkerhedsventiler ude af funktion;

(3)(b)(iii) har den tilstrækkelige styrke til at modstå en belastning på 1,1 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur på -30°C med alle sikkerhedsventiler i funktion.

**(3)(c) **Oppustede mand-overbord-både skal være konstrueret således, at de kan modstå vejrligets påvirkninger:

(3)(c)(i) når anbragt på åbent dæk på et skib på havet;

(3)(c)(ii) i 30 dage under drift på havet under alle forhold.

(3)(d) Ud over at opfylde forskrifterne i regel 17(9) skal oppustede mand-overbord-både være påmærket løbenummer, fabrikantens navn eller varemærke samt fabrikationsdato.

(3)(e) Den oppustede mand-overbord-båds flydeevne skal tilvejebringes af enten en enkelt slange, der er inddelt i mindst fem adskilte rum af cirka lige stor volumen, eller to adskilte slanger, hvoraf ingen overstiger 60% af det samlede volumen. Opdriftsslangerne skal være således konstrueret, at i tilfælde af, at et af rummene beskadiges, skal de intakte rum med positivt fribord over hele bådens omkreds kunne bære det antal personer, som mand-overbord-båden er godkendt til at optage, og som hver har en vægt på 75 kg og sidder i normal stilling.

(3)(f) De opdriftsslanger, der udgør den oppustede mand-overbord-båds grænse, skal, når de pustes op, give et volumen på mindst 0,17 m3 for hver person, mand-overbord-båden er godkendt til at optage.

(3)(g) Hvert opdriftsrum skal være forsynet med en kontraventil for manuel oppustning og midler til tømning. Der skal endvidere forefindes en sikkerhedsventil, medmindre Administrationen finder det godtgjort, at en sådan anordning er unødvendig.

**(3)(h) **Under bunden og på udsatte steder på ydersiden af den oppustede mand-overbord-båd skal der forefindes fenderlister til Administrationens tilfredshed.

(3)(i) Såfremt en hækbjælke er monteret, skal den højst være indsat med 20% af mand-overbord-bådens længde overalt.

(3)(j) Der skal forefindes egnede befæstigelser for fanglinerne for og agter og de redningsliner, der er fastgjort udenbords og inde i båden.

(3)(k) Den oppustede mand-overbord-båd skal til enhver tid holdes i oppustet stand.

Regel 24 Redningsveste

**(1) **Generelle forskrifter for redningsveste

(1)(a) En redningsvest må ikke nære en brand eller fortsætte med at smelte efter at have være fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder.

(1)(b) En redningsvest skal være konstrueret således, at:

(1)(b)(i) en person efter en demonstration uden assistance kan tage den korrekt på i løbet af 1 minut;

(1)(b)(ii) den kan bruges med vrangen ud eller klart kun kan bruges på én måde og så vidt muligt ikke kan tages forkert på;

(1)(b)(iii) den er behagelig at have på;

(1)(b)(iv) brugeren kan springe fra en højde af mindst 4,5 m ned i vandet uden at komme til skade, og uden at redningsvesten løsner sig eller bliver beskadiget.

(1)(c) En redningsvest skal have tilstrækkelig flydeevne og stabilitet i stille ferskvand til at:

(1)(c)(i) løfte en udmattet eller bevidstløs persons mund mindst 120 mm klar af vandet og holde legemet hældende bagover i en vinkel på mindst 20° og højst 50° fra lodret stilling;

(1)(c)(ii) dreje en bevidstløs persons legeme fra enhver stilling i vandet til en stilling, hvor munden er klar af vandet på højst 5 sekunder.

**(1)(d) **En redningsvest skal have en flydeevne, der ikke nedsættes med mere end 5% efter 24 timers nedsænkning i ferskvand.

**(1)(e) **En redningsvest skal gøre det muligt for brugeren at svømme en kort distance og borde en redningsbåd eller -flåde.

(1)(f) Hver redningsvest skal være forsynet med en fløjte forsvarligt fastgjort med en line.

(2) Oppustelige redningsveste

En redningsvest, hvis opdrift tilvejebringes ved oppustning, skal have mindst to adskilte rum og skal opfylde forskrifterne i stk. (1) og skal:

(2)(i) oppustes automatisk ved nedsænkning og være forsynet med et middel, der muliggør oppustning ved en enkelt manuel bevægelse, samt kunne oppustes med munden;

(2)(ii) i tilfælde af tab af opdrift i et af rummene kunne opfylde forskrifterne i stk. (1)(b), (c) og (e);

(2)(iii) opfylde forskrifterne i stk. (1)(d) efter oppustning ved hjælp af den automatiske mekanisme.

(3) Lys på redningsveste

(3)(a) Hver redningsvest skal have et lys der:

**(3)(a)(i) **har en lysstyrke på mindst 0,75 candela;

(3)(a)(ii) har en energikilde, der kan levere en lysstyrke på mindst 0,75 candela i mindst 8 timer;

(3)(a)(iii) er synligt over så stor en del af den øvre halvkugle, som det er praktisk muligt, når det er fastgjort til en redningsvest.

(3)(b) Er det i stk. (3)(a) omhandlede lys et blinkende lys, skal det derudover:

(3)(b)(i) være forsynet med en kontakt for manuel betjening;

(3)(b)(ii) ikke være forsynet med en linse eller buet reflektor til samling af lysstrålen;

(3)(b)(iii) blinke med en hastighed på mindst 50 blink pr. minut med en effektiv lysstyrke på mindst 0,75 candela.

Regel 25 Redningsdragter

(1) Generelle forskrifter for redningsdragter

(1)(a) Dragten skal være fremstillet af vandtætte materialer, således at:

(1)(a)(i) den uden assistance kan pakkes ud og tages på i løbet af 2 minutter, herunder eventuel tilhørende beklædning og redningsvest, hvis dragten skal anvendes sammen med en redningsvest;

(1)(a)(ii) den ikke nærer en brand eller fortsætter med at smelte efter at have være fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder;

(1)(a)(iii) den dækker hele legemet undtagen ansigtet. Hænderne skal ligeledes være dækket, medmindre dragten er forsynet med permanent fastgjorte handsker;

(1)(a)(iv) den er forsynet med midler til at begrænse eller nedsætte fri luft i dragtens ben;

(1)(a)(v) der efter et spring fra en højde af mindst 4,5 m ned i vandet ikke forekommer urimelig indtrængen af vand ind i dragten.

**(1)(b) **En dragt, der også opfylder forskrifterne i regel 24, kan klassificeres som redningsvest.

**(1)(c) **En person iført dragt samt redningsvest, såfremt dragten skal anvendes sammen med en redningsvest, skal kunne:

(1)(c)(i) klatre op og ned ad en mindst 5 m lang lodret lejder;

(1)(c)(ii) udføre normale opgaver i forbindelse med, at skibet forlades;

**(1)(c)(iii) **springe fra en højde af mindst 4,5 m ned i vandet uden at beskadige eller forskubbe dragten eller komme til skade; og

(1)(c)(iv) svømme en kort distance gennem vandet og borde en redningsbåd eller -flåde.

(1)(d) En dragt, der har opdrift, og som er beregnet til anvendelse uden en redningsvest, skal være forsynet med et lys, der opfylder forskrifterne i regel 24(3), og den i regel 24(1)(f) foreskrevne fløjte.

(1)(e) Skal dragten anvendes sammen med en redningsvest, skal redningsvesten bæres over dragten. En person iført en sådan dragt skal uden assistance kunne tage en redningsvest på.

(2) Forskrifter for dragters termiske egenskaber

(2)(a) En redningsdragt fremstillet af materiale uden indbygget isolation skal være:

(2)(a)(i) påmærket med instruktion om, at den skal anvendes sammen med varm beklædning;

(2)(a)(ii) konstrueret således, at når den anvendes sammen med varm beklædning og med en redningsvest, såfremt dragten skal anvendes sammen med en redningsvest, skal dragten fortsætte med at yde tilstrækkelig termisk beskyttelse, efter at brugeren er sprunget i vandet fra en højde af 4,5 m, til at sikre, at brugerens indre legemstemperatur ikke falder mere end 2°C efter 1 times ophold i roligt cirkulerende vand ved en temperatur på 5°C.

(2)(b) En redningsdragt fremstillet af materiale med indbygget isolation skal, når den anvendes alene eller sammen med en redningsvest, såfremt redningsdragten skal anvendes sammen med en redningsvest, yde brugeren tilstrækkelig termisk isolation, efter at denne er sprunget ned i vandet fra en højde af 4,5 m, til at sikre, at brugerens indre legemstemperatur ikke falder mere end 2°C efter 6 timers ophold i stille cirkulerende vand ved en temperatur fra 0°C til 2°C.

(2)(c) En person iført en dragt skal med hænderne dækket kunne samle en blyant op og skrive efter 1 times ophold i vandet ved 5°C.

(3) Forskrifter for opdrift

En person, der opholder sig i ferskvand og er iført en dragt, der opfylder forskrifterne i regel 24, eller en dragt med redningsvest, skal kunne vende fra en stilling med ansigtet nedad til en stilling med ansigtet opad på højst 5 sekunder.

Regel 26 Termiske beskyttelsesmidler

(1) Et termisk beskyttelsesmiddel skal være fremstillet af vandtæt materiale, der har en varmeledningsevne på højst 0,25 W/(m.K), og skal være konstrueret således, at når det anvendes til at omslutte en person, skal det nedsætte brugerens tab af legemstemperatur såvel på grund af konvektion som fordampning.

(2) Det termiske beskyttelsesmiddel skal:

(2)(i) dække legemet undtagen ansigtet på en person, der bærer en redningsvest. Hænderne skal ligeledes være dækket, medmindre beskyttelsesmidlet er forsynet med permanent fastgjorte handsker;

(2)(ii) uden assistance kunne pakkes ud og let tages på i en redningsbåd, redningsflåde eller en mand-overbord-båd;

(2)(iii) såfremt det forringer svømmeevnen, kunne aftages i vandet på højst 2 minutter;

(3) Det termiske beskyttelsesmiddel skal fungere hensigtsmæssigt inden for et lufttemperaturområde fra -30°C til +20°C.

Regel 27 Redningskranse

(1) Specifikation for redningskranse

Enhver redningskrans skal:

(1)(i) have en udvendig diameter på højst 800 mm og en indvendig diameter på mindst 400 mm;

(1)(ii) være konstrueret af et materiale, der af sig selv kan flyde på vandet; redningskransens flydeevne må ikke afhænge af plantetrævler, korkspåner eller granuleret kork, noget andet løst granuleret materiale eller noget luftrum, hvis opdrift tilvejebringes ved oppustning;

(1)(iii) kunne flyde på ferskvand i 24 timer med en vægt af mindst 14,5 kg jern;

(1)(iv) have en vægt på mindst 2,5 kg;

(1)(v) ikke nære en brand eller fortsætte med at smelte efter at have været fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder;

(1)(vi) være konstrueret således, at den kan klare et fald ned i vandet fra den højde, hvor den er anbragt over vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition, eller 30 m, alt efter hvad der er størst, uden at hverken redningskransens eller dennes fastgjorte dels funktionsevne forringes;

(1)(vii) såfremt den skal kunne betjene arrangement for hurtigudløsning af de selvvirkende røgsignaler og selvtændende lys, have en vægt, der er tilstrækkelig til betjening af arrangementet for hurtigudløsning eller en vægt på 4 kg, alt efter hvad der er størst;

(1)(viii) være forsynet med en håndline, der er mindst 9,5 mm i diameter og mindst 4 gange den udvendige diameter af selve kransen i længde. Håndlinen skal være fastgjort på fire punkter med lige store mellemrum rundt om kransens omkreds således, at der dannes fire ens bugter.

(2) Selvtændende lys for redningskranse

Selvtændende lys foreskrevet i regel 10(2) skal:

(2)(i) være således indrettet, at de ikke slukkes i vand;

(2)(ii) kunne brænde enten konstant med en lysstyrke på mindst 2 candela i alle retninger i den øvre halvkugle eller blinke (udsende blink) med en hastighed på mindst 50 blink pr. minut med en mindst tilsvarende effektiv lysstyrke;

(2)(iii) være forsynet med en energikilde, der kan opfylde forskrifterne i stk. (ii) i et tidsrum af mindst 2 timer;

(2)(iv) kunne klare den i stk. (1)(vi) foreskrevne faldprøve.

(3) Selvvirkende røgsignaler for redningskranse

Selvvirkende røgsignaler foreskrevet i regel 10(3) skal:

(3)(i) udsende røg af en stærkt synlig farve i en ensartet strøm i et tidsrum af mindst 15 minutter, når de flyder på smult vand;

(3)(ii) ikke tændes eksplosivt eller udsende nogen flamme i hele det tidsrum, hvor signalet udsender røg;

(3)(iii) ikke blive vandfyldt i søgang;