I medfør af § 25, stk. 8, og § 52 i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 11, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Bekendtgørelsen gælder for undervisning, prøve m.v. i faget spansk begyndersprog A i uddannelsen til almen studentereksamen.
Institutionen tilrettelægger undervisningen i faget i overensstemmelse med læreplanen med blandt andet mål og indhold for faget, som er fastsat og offentliggjort samtidigt med bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.
De regler om de gymnasiale uddannelser, som er fastsat i medfør af loven, gælder tilsvarende for institutionens undervisning i faget.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2024 og gælder fra og med skoleåret 2025-26 for alle hold, der undervises i faget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En institution kan beslutte, at læreplanen efter § 2 anvendes for hold, der i skoleåret 2024-25 undervises i faget.
Direktør
/ Anders Broholm Andersen